Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Hvorfor skal man tale pænt om de døde?

TB, Aahus
3. februar 2018

Jeg læste for nyligt en nekrolog over en kendt person.

Det var kendt, at vedkommende havde et stort alkoholproblem, og mere en en gang havde drikkeriet været offentligt omtalt. Men ingen af de nekrologer, jeg læste, nævnte det med en stavelse. Enkelte skrev, at han havde levet et hårdt liv, at tilværelsen havde sat sine spor og den slags.

Hvorfor skal f.eks. druk pakkes ind? Hvis det negative gemmes væk, kan man jo ikke vise hele personen. Og det burde døden vel være en god anledning til.

Svar I:

Der er en meget gammel tradition for, at avisernes nekrologer altid er positive. Bevares, det ville nok øge underholdningsværdien for læserne, hvis man pludselig begyndte at skrive, at afdøde i øvrigt var et dumt svin – eller en drukkenbolt, der selv var ude om, at døden indtraf, og i mange tilfælde ville det bringe nekrologen nærmere sandheden.

Bortset fra, at en sandhed altid har flere sider, og hvilken nekrologskribent er man, at man kan bortdømme et andet menneske?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Odin Rasmussen

Optimalt set er det bedste nok at tale pænt om de levende. Jeg er fx ligeglad med hvordan mennesker taler om mig når jeg er død. "Du bliver først menneske du dør" ?