Læsetid: 4 min.

Formelt stod der sekretær på hendes CV – men hun beskrev sig selv som både oberst, dronning og rengøringskone

I 20 år formede Karin Barreth Hersom uddannelsen KaosPiloterne, hvor hun aldrig underviste, men alligevel beskrives som en af skolens bedste lærere
I 20 år formede Karin Barreth Hersom uddannelsen KaosPiloterne, hvor hun aldrig underviste, men alligevel beskrives som en af skolens bedste lærere

Privatfoto

24. februar 2018

Karin Barreth Hersom var kendt for at være den sidste, der gik hjem fra fester, og den første, der dagen efter troppede op for at få gjort rent.

På den måde var hun ukuelig, når det kom til orden: Lige så meget, som hun elskede at ryge cigaretter inde og ude, snakke om livets store spørgsmål og starte et dansegulv, lige så meget holdt hun af rene linjer. Derfor lavede hun med et grin ofte referencer til sit ’tyskergen’, selv om hun reelt ikke havde en eneste dråbe tysk blod i årerne.

Hendes lige dele varme og stringente personlighed kom i hendes voksne liv til udtryk både privat og professionelt, hvor hun boede i kollektiver og arbejdede hos KaosPiloterne, en leder- og iværksætteruddannelse i Aarhus, fra 1991 og 20 år frem. Her stod der formelt sekretær på hendes CV, men hun beskrev sig selv som både oberst, dronning og rengøringskone, der efter behov lagde strategier og satte tid af til kram.

På tomlen ud i verden

Karin Barreth Hersom kom med egne ord fra en »dødkedelig« borgerlig familie i Silkeborg, hvor der godt nok hang kunst på væggene, men den var desværre konservativ. Det kunne hun sige med et grin, men hun mente det også alvorligt. Hun var barn i tiden efter Anden Verdenskrig, hvor hun kedede sig. Alt virkede til at skulle være en del af en grå masse, hvor meget lidt måtte stikke ud.

Men med hjemmefra lærte hun også, at man skulle arbejde for at nå sine mål, for selv om hun aldrig manglede noget som barn, så arbejdede hendes forældre hårdt som selvstændige erhvervsdrivende og holdt sjældent hverken weekend eller ferie. Hun lærte også at spille klaver, danse og dyrke kunsten, og hendes forståelse for kvalitet, stringens og kreativitet lagde grobunden for, at hun både kunne skeje helt ud og begå sig på bonede gulve senere i livet.

Karin Barreth Hersom

  • Født d. 8. januar 1950.
  • Gift i 1980. Skilt ti år senere.
  • Stod blandt andet bag uddannelsen KaosPiloterne igennem tyve år.
  • Død natten til den 27. januar 2018.
  • Efterlader sig to børn og tre børnebørn.

Alligevel åndede Karin Barreth Hersom for en stund lettet op, da hun i 1960-1970’erne fik mulighed for at rejse på tomlen ud i verden til alt fra Pakistan og Indien til Basel: så langt væk fra parcelhuse, hun kunne komme. Hjemme igen etablerede hun sig i bofællesskaber i Østjylland, hvor hun tog opvasken, og lod andre, der var bedre til det, lave mad. Hun blev en del af de større fælleskaber, som var vokset frem, og som hun elskede.

På samme måde elskede hun, at uddannelsen KaosPiloterne i 1990’erne gjorde op med det gængse uddannelsessystem. Hun opsøgte skolen fra begyndelsen, og da hun var for gammel til at blive elev, fik hun et job som sekretær. Med sig havde hun et knust hjerte – efter skilsmisse var hun enlig mor til to børn. Og både bofællesskab og job blev vigtige for at få hverdagen til at hænge sammen.

Cava og friske blomster

Mange tidligere studerende beskriver Karin Barreth Hersom som den bedste underviser, de havde hos KaosPiloterne. Men hun havde aldrig undervisningstimer – eleverne refererer til måden, hun gik til dem på.

Hun rejste land og rige rundt for at finde de bedste censorer til hver elev, og hun stod foran eksamenslokalet, når de kom ud – uanset om det ville gå godt eller skidt, hvilket hun som regel allerede havde tjekket med underviser og censor forinden.

Karin Barreth Hersom var den første til at pynte op, åbne vinduerne og fejre, hvad der skulle fejres, selv om hun sjældent havde mange penge at gøre det med. Som hun selv sagde: »Man er aldrig for fattig til cava og friske blomster.«

Hun var sådan én, man håbede at støde ind i, fordi hun gjorde ens dag bedre. Både fordi hun tog sig tid til at ryge cigaretter og spørge ind, og fordi hun fortalte ærligt, hvad hun tænkte. Det gjorde hende også til en person, man kunne slå sig på. Karin Barreth Hersom lagde ikke fingre imellem, hvis hun ikke mente, at man arbejdede hårdt nok for at nå sine mål.

Multifarver

Karin Barreth Hersom fik konstateret kræft i 2009 og igen i 2013.

Anden gang vidste hun, at det gik den forkerte vej, men hun holdt fast i de ting, hun nød: duften af venners cigaretter, efter hun selv var stoppet; store middagsselskaber med gamle og nye venner; at ligge i sengen med nystrøget skjorte og lakerede negle – selv da hun var syg. Karin Barreth Hersom mødtes gerne til en frokost efter en kemobehandling og rejste til det sidste. To måneder før sin død var hun i Japan.

Til begravelsen havde hun sørget for 100 flasker cava til gravøl og musik af blandt andet Anne Linnet i kirken. Hun havde ikke bedt om bestemte blomster, men langt de fleste buketter var multifarvede og store.

For at give noget power tilbage til sine gæster, ville hun bæres ud til Savage Roses »Freedom To Love«. Og power kom der: Da ligvognen kørte af sted, hujede de 300-400 gæster efter den.

»Karin mod nye horisonter! Hurra! Hurra! Hurra!«

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • David Zennaro
  • Ulla Søgaard
  • Ervin Lazar
  • Lise Lotte Rahbek
  • Martin Madsen
  • Erik Karlsen
  • Flemming Berger
  • Niels Duus Nielsen
Viggo Okholm, David Zennaro, Ulla Søgaard, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, Martin Madsen, Erik Karlsen, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Sådan! En fest i livet og i døden - lad os fejre overgangen til en anden virkelighed. Vi må gerne sørge i savnet af de elskede, men ikke glemme glæderne - og huske at være taknemmelige for det eventyr, som livet er - det sidste eventyr kender vi ikke.

Viggo Okholm, Vibeke Hansen, Lise Lotte Rahbek, Erik Karlsen, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Måske er der alligevel noget godt i Uffe Elbæks galskab, i hvert tilfælde lader det til, at rigtig mange mennesker, man får lyst til at have kendt, måske også kende, har været en tur forbi kaospiloternes livssyn.

Randi Christensen. Så smukt og så rigtigt. Tak