Læsetid: 6 min.

»Hvis hun har haft en dårlig oplevelse, har jeg ikke gjort det godt nok«

Sidste sommer overskred Bjarke en grænse med en veninde efter en fest. Han opfangede ikke hendes signaler, da hun fortrød, at de havde sex, og derfor svigtede han sit ansvar, mener han
Jeg fik det nærmest fysisk dårligt ved tanken om, at jeg havde gjort noget nederen med min seksualitet mod et menneske, som jeg holder af, siger Bjarke.

Jeg fik det nærmest fysisk dårligt ved tanken om, at jeg havde gjort noget nederen med min seksualitet mod et menneske, som jeg holder af, siger Bjarke.

Anders Rye Skjoldjensen

17. februar 2018

Dette er Bjarkes historie, sådan som han har fortalt den til Information. Kvinden i historien kan ikke bekræfte forløbet.

Det var en sommeraften sidste år. Bjarke Due Gunslev var til fest hos sin kones gode veninde. Hans kone var for længst gået hjem, men Bjarke var blevet hængende, og festens bagtrop sad nu og sang og drak de sidste øl i gården. Da det var tid til at komme hjem, fulgte værtinden ham ud. Han husker det, som om hun sagde, at hun »ville vise ham et sted«.

Bjarke Due Gunslev er 30 år, gift og arbejder med at arrangere koncerter og festivaler. Og så lever han i et åbent forhold. Han havde haft sex med veninden et par gange før, så det virkede naturligt, da hun kyssede ham ude på gaden. De fandt et sted tæt ved hendes lejlighed, og der havde de sex. En halv time senere var hun tilbage hos sin fest og Bjarke på vej hjem. »Jeg tog derfra med en mærkelig følelse i kroppen. Men jeg tænkte, at det nok var, fordi vi sådan var listet væk fra hendes fest. Og så tænkte jeg ikke mere over det.« 

Efter noget tid fik Bjarke ad omveje at vide, at hun havde haft en virkelig dårlig oplevelse, fortæller han. Hun havde måske haft lyst i starten, men undervejs havde hun fortrudt, og det havde han ikke opfattet. 

»Jeg fik det nærmest fysisk dårligt ved tanken om, at jeg havde gjort noget nederen med min seksualitet mod et menneske, som jeg holder af,« fortæller Bjarke. »Jeg havde nogle dage, hvor jeg tænkte over, hvordan det ville komme til at ændre mit liv. Om jeg skulle til at tænke på mig selv som ’sådan en’.« 

Tænkte for lidt

Efter episoden var der en periode, hvor veninden ikke ville se ham.

»Som jeg forstår det, var hun ked af, at jeg ikke opdagede, at hun ikke længere havde lyst. At jeg ikke var mere opmærksom. At jeg ikke spurgte mere ind til, om det nu også var en god ide.« Han holder en pause. »Nok i bund og grund, at jeg ikke påtog mig mere ansvar for, hvad der skete.«

I tiden efter spiller han episoden igennem i hovedet igen og igen. Men det hele står lidt uklart. »Jeg havde været meget fuld.« Og det var Bjarke ret ofte den sommer. »Jeg havde en periode lige der, hvor jeg festede for meget og tænkte for lidt.«

Har jeg lyst?

’Hovedløst’, er et af de ord, han kommer frem til. Når deres kommunikation gik så galt, handler det netop om, at han ikke havde sig selv med. 

»Jeg tænkte, at det var hende, der havde taget initiativet, så jeg gjorde det sådan lidt for hendes skyld,« siger Bjarke. 

»Jeg tænkte ikke så meget over, om jeg selv havde lyst. Og hun har nok haft det på samme måde. Jeg ved nu, at hun også havde en lidt svær periode med stress på arbejdet og i parforholdet og også festede meget. Så ingen af os påtog sig rigtig ansvaret. Måske tænkte begge, at det var noget, vi gjorde for den anden.«

Ansvar

— Men tænker du, at det var dit ansvar: I var jo begge voksne mennesker?

»Jeg tænker sådan her på det: At hun er gået derfra med en dårlig oplevelse, er indiskutabelt. Det er sket. Og det har jeg en del af ansvaret for.«

Det altid er en risiko, at vi ikke opfatter hinandens signaler. Det ved han. 

Da jeg først begyndte at tænke overgreb som noget bredere end noget rent juridisk, blev jeg nærmest paranoid af at tænke tilbage på episoder, hvor jeg havde været sexistisk, siger Bjarke.

Anders Rye Skjoldjensen

»Hold kæft, hvor ville jeg ønske, at det aldrig skete mellem mennesker. Men der sker desværre misforståelser i hele livet, og det gør der også i sex.« 

Hvis der ikke skulle ske misforståelser, så krævede det som minimum, at alle altid var klokkeklare på, hvad vi gerne vil have ud af sex. Hvornår de vil det. Og hvorfor.

»Men sådan er det jo ikke. Det har jeg det i hvert fald ikke altid styr på. For vi har sex af alle mulige årsager. Nogle gange fordi vi har det godt, nogle gange fordi vi har det ad helvede til, fordi vi keder os osv. Der er vildt mange grunde.«

Ikke nej

Der blev ikke sagt nej med ord. Det er Bjarke sikker på. Men om der blev sendt andre signaler, der var tydelige, men som han bare overhørte, ved han ikke. Men det er heller ikke så afgørende, mener han.  

»Hvis man har læst jeres serie om voldtægter (Informations artikelserie fra 2016, hvor kvinder under hashtagget #jegblevvoldtaget stod frem og fortalte om voldtægter, de havde været udsat for, red.) kan man jo se, at der er mange andre måder at sige fra på end ved at sige nej. Det er jo ikke sådan, at hvis hun ikke sagde nej, så har vi klaret frisag.«

»Det handler jo ikke om, at vi bare skal holde os inden for det, der er juridisk forsvarligt. Det handler om, at vi skal undgå, at der er folk, der bliver udsat for nederen ting.« 

Ikke gemme sig

— Hvorfor vil du gerne fortælle om din oplevelse?  

»Det er der flere grunde til, men en af dem er, at hvis vi bliver bedre til at snakke om de gange, vi sårer hinanden på grund af dårlig kommunikation, så bliver det også sværere for de mænd, der er ligeglade, at gemme sig bag os.«

For der er mænd, der alt for længe har lukreret på de misforståelser, der uundgåeligt opstår mellem mennesker – og som har udnyttet det til at begå overgreb, mener Bjarke. 

»#MeToo har vist, hvordan magtfulde mænd har brugt gråzonerne til at tvinge deres vilje igennem over for nogle, der er mindre magtfulde end dem selv. Derfor er det virkelig vigtigt, at vi har de her samtaler om grænser og misforståelser, så vi kan fjerne gemmestederne for dem, der er ligeglade med, om de har gjort noget nederen.«

Modstand 

MeToo er »noget af det mest geniale, der er sket på internettet nogensinde,« mener Bjarke. Men han kan godt forstå den psykologiske mekanisme, der gør, at så mange mænd reagerer med en blanding af frygt og lede.

»Det er da pisseubehageligt at få at vide, at man ikke har gjort det godt nok. Det kan jeg da mærke lige nu, når jeg sidder og fortæller jer om den her episode. Det ville være mere belejligt at forsvare sig, at blive sur og sige, at jeg gjorde, hvad jeg kunne, så det er ikke fair, at jeg skal kritiseres. Det er da ikke rart at indrømme, at man kom til kort og ikke levede op til sine egne idealer.«

— For så står man pludselig selv tilbage som en del af problemet?

»Præcis. Jeg kan huske, at da jeg først blev bekendt med at tænke overgreb som noget bredere end noget rent juridisk – altså som noget strukturelt mellem kønnene – så blev jeg nærmest paranoid af at tænke tilbage på episoder, hvor jeg havde været sexistisk. Det synes jeg, at MeToo har været total genial til at udstille.«

Skyld og ansvar

Bjarke er i dag blevet mere sikker på, at han gjorde, hvad han kunne i situationen. Men det var bare ikke godt nok. Er det så hans ’skyld’?

»Vi må altså finde en måde at snakke om, hvordan man kan påtage sig medansvar, uden at det nødvendigvis er ens ’skyld’. Og hvordan ens ansvar kan være større end det, man kan leve op til.« 

— Tænker du i dag på episoden som et overgreb?

»Jeg tænker sådan på det, at det ikke er min opgave at afgøre det. Hun er gået derfra og har haft det dårligt. Med sig selv, med sin krop og med mig. Det er jeg fucking ked af. Og så har jeg ikke behov for at finde en eller anden teknikalitet, der gør, at jeg kan fralægge mig medansvar og skyld for, at det skete.«

Han har modsat heller ikke behov for at gå til en eller anden form for bekendelse.

»Det er ikke mig, der skal definere, hvori min forbrydelse består. Jeg kan bare konstatere, at når nu det er sket, så har jeg ikke levet op til mit ansvar. Så har jeg ikke gjort det godt nok,« siger Bjarke og holder en pause.

»Man kan ikke altid gardere sig mod misforståelser, men det betyder ikke, at man skal holde op med at prøve. Og man kan så til gengæld håbe, at man kan blive tilgivet i de tilfælde, hvor man ikke har gjort det godt nok.«

Bjarke Due Gunslev er ansat som debatmedhjælper på Dagbladet Information.

Serie

Grænseland – samtaler med mænd om sex

I serien ’Grænseland’ taler vi med mænd om, hvad der sker, når seksuelle grænser overskrides.

Vi møder dem, der vedkender sig, at de har været – eller er – en del af problemet, men som nu ønsker at blive en del af løsningen.

Følg med i avisen og i en ugentlig podcast. Find ’Grænseland’ i iTunes, eller hvor du normalt henter dine podcasts.

Vil du fortælle din historie, så skriv til minhistorie@information.dk. Anonymitet er en mulighed.

Serien er støttet af Foreningen Roskilde Festival.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • June Beltoft
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
Ole Frank, June Beltoft, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nicklas Møller Jepsen

"-Men tænker du, at det var dit ansvar: I var jo begge voksne mennesker?

»Jeg tænker sådan her på det: At hun er gået derfra med en dårlig oplevelse, er indiskutabelt. Det er sket. Og det har jeg en del af ansvaret for.«"

Hvis vi vil påtage os ansvar kan vi starte med at gøre det i måden vi formulere os på.
"Tænker du...", "jeg tænker sådan her på det...". Hvad betyder det? Er det en mening, holdning eller blot en tanke?

For mig ville det være noget mere klart og utvetydigt hvis der blev sagt "Jeg mener jeg har et medansvar for at hun er gået derfra med en dårlig oplevelse."

Det er så let senere at sige "det var jo bare en tanke".

Derudover så mener jeg at vi individuelt har ansvar for at vores grænser ikke bliver overskredet og at vi ikke kan forvente at andre kan regne ud hvordan vi har det, hvad vi har lyst til osv.

Peter Hansen, Hans Aagaard og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Jeg synes egentligt han påtager sig ansvaret fint. Og han har ret i, at "skyld" ofte forplumrer emnet.
Modsat Nicklas mener jeg faktisk godt man kan forvente af sine medmennesker, at de evner at se og forstå non-verbale udtryk, ligesom de forstår det, som bliver sagt. Udgangspunktet er forhåbentligt ikke, at folk er kommunikative analfabeter.

Folk må lære at sige hvor deres grænser går. To voksne mennesker skal være i stand til at kommunikere. Ellers bruger de for meget tid foran blå skærme og for lidt tid i den virkelge verden.

René Arestrup

Hvor svært kan det være for hende at artikulere et højt og tydeligt 'nej'! Hun er da mindst lige så ansvarlig for situationen som han er, ja måske endda mere, eftersom, at det var på hendes initiativ, at situationen opstod. At hun så får kolde fødder undervejs, accentuerer blot hendes ansvar.
Men næ nej, vi er tilbage i den samme gamle rille om at mænd jo må kunne forstå alt det usagte - fornemme hvor hun er hvert eneste sekund, lytte til hvert eneste åndedrag og suk og, pr instinkt, deducere sig frem til hendes øjeblikkelige emotionelle tilstand. Det er simpelthen ikke en rimelig fordring - og det er under alle omstændigheder en meget farlig leg, som nemt kan ende galt.
Kvinder må simpelthen lære at tage bladet fra munden og påtage sig deres del af ansvaret.

René du sætter ord på det alle mænd tænker. En lille tilføjelse. Hvorfor er det at vi hører at kvinder er stærke om og om igen. De omfavner deres seksualitet og gør tingene på deres egen måde og tænker nyt i fortetningslivet... men så snart det så kommer til en simpel, naturlig ting som sex stiller feminister sig i kø for at umyndiggøre de på alle andre områder stærke kvinder? De har ingen fri vilje er nærmest det de siger. Man undrer sig over hvorfor.