Læsetid: 4 min.

Min historie: »Hun sagde hverken, at jeg skulle blive ved eller stoppe«

Fem beretninger fra mænd i alderen 24 til 81 indsendt til Informations åbne postbox. Om alt fra lussinger til tvivl og fortrydelse
Fem beretninger fra mænd i alderen 24 til 81 indsendt til Informations åbne postbox. Om alt fra lussinger til tvivl og fortrydelse

Ditte Ahlgren

17. februar 2018

’Hun skubbede mig væk og sagde fra’

Mand, 24 år

»Jeg var 16 år gammel og til julefrokost med spejderne. Jeg havde lige haft min seksuelle debut et par måneder før. Til festen begyndte jeg at kysse med en pige, og på et tidspunkt tog jeg hånden ned i hendes bukser. Hun skubbede mig væk og sagde fra, og jeg trak mig væk fra hende og egentlig også fra resten af festen. Bagefter var der en underlig stemning, ikke bare mellem mig og hende, men også i resten af vores gruppe, selv om jeg ikke ved, hvor mange der egentlig havde hørt om det.«

»Efter et halvt års tid holdt hun op med at komme til spejder. Der er mange, der stopper naturligt omkring den alder, men jeg havde på fornemmelsen, at det nok havde noget med mig at gøre. Jeg fik aldrig talt med hende om det, og siden gik episoden lidt i glemmebogen. Men den dukkede op igen for nylig, og nu spekulerer jeg på, om jeg burde sige undskyld til hende. Det var forkert og burde ikke have fundet sted.«

– Hvorfor fortæller du det her?

»Fordi jeg synes, det er vigtigt at sige, at det ikke kun er ubehagelige mænd, der står bag overgreb. Jeg vil karakterisere mig selv som en fin fyr, veluddannet og i det hele taget rimelig normal. Men når man render rundt og er ung, så laver man bare dumme ting, og det er vigtigt at få fokus på, for det bliver hurtigt en sandhed, at det ’ikke er alle mænd’. Og det er det måske heller ikke. Men det er heller ikke kun utilpassede mænd. For alle, og især unge, kan have svært ved at manøvrere rundt i dét her landskab.«

’Jeg tog hende på babserne’

Mand, 81

»En gang i 1960’erne arbejdede jeg som groft underkvalificeret lægevikar på et ikke længere eksisterende provinshospital. På en glad aften i selskab med sygeplejeelever krammede jeg bagfra en elevs babser. Hun snurrede rundt og gav mig en syngende lussing. Altså: En megagrov tilnærmelse blev afvist, så det ikke var til at misforstå. Og nu kommer pointen: HUN undskyldte dagen derpå.«

Min historie

Har du oplevet tvivl om de seksuelle grænser? Har du måske overskredet dem? Bliv en del af samtalen. Skriv til:

minhistorie@information.dk

Anonymitet er en mulighed.

’Jeg har aldrig gjort noget’

Mand, 36

»Nej, jeg har ransaget mit hoved og har ikke kunnet finde noget eksempel på, at jeg har gjort noget eller deltaget i noget, der ikke lå inden for rammerne af, hvad vi begge eller alle har ønsket.«

’Hun sagde hverken, at jeg skulle blive ved eller stoppe’

Mand, 61

»Jeg var på cykeltur sammen med en kammerat på Bornholm og boede på Dueodde Camping. Jeg har vel været omkring en 15-16 år. Om aftenen drak vi øl, og jeg faldt i snak med en fyr ovre ved hans telt, hvor der også var en pige på vores alder. De var ikke kærester, fik jeg indtryk af. På et tidspunkt, da de gik ind i teltet for at sove, gik jeg med og kravlede hen over ham, så jeg kom til at ligge ved siden af pigen. Og så begyndte jeg at tage på hende. Vi havde ikke samleje, og vi kyssede ikke. Men jeg rørte ved hende, også i skeden, hvor hun var temmelig våd. Så vidt jeg husker, vendte hun sig også om mod mig på et tidspunkt. Jeg har sikkert gerne villet have haft en udløsning, men det fik jeg ikke, for hun tog ikke på mig. Så hele oplevelsen var lidt tvetydig. Hun sagde hverken, at jeg skulle blive ved eller stoppe. Men efter noget tid stoppede jeg alligevel og kravlede ud af teltet igen.«

»Dagen efter stødte jeg ind i fyren og spurgte til hende. Han sagde, at hun var taget over på en anden campingplads. Det kunne jeg ikke lide at høre. Jeg havde måske haft til hensigt at sige undskyld til hende – eller også ville jeg bare gerne se hende igen, det husker jeg ikke. Det er jo over fyrre år siden. Men jeg har tænkt tilbage på episoden mange gange i mit liv, måske ti gange eller sådan noget, fordi jeg havde en følelse af, at den ikke var helt god.«

– Hvad gav dig den følelse?

»Det kan jeg ikke helt sige. Måske var det, fordi hun forlod campingpladsen så kort tid efter. Men det kan også være, at der havde været andre tegn, at hun havde fjernet min hånd undervejs eller sådan noget. Det kan jeg ikke helt huske, om hun gjorde. Men jeg ville ikke benægte det, hvis hun siger det.«

– Hvorfor vil du gerne bidrage med din historie?

»Fordi jeg gerne ville kunne sige undskyld til hende i dag. Hvis det var muligt. Men det er det jo ikke.«

’Jeg tænker nogle gange: Hold kæft, jeg håber ikke, jeg har voldtaget nogen’

Mand, 26

»Jeg har aldrig været i tvivl i situationen. Jeg tænker nogle gange: Hold kæft, jeg håber ikke, jeg har voldtaget nogen. Det lyder mærkeligt, men jeg tænker nogle gange på, om det er sket. De siger jo, at to tredjedele af voldtægtsofre ikke gør modstand under voldtægten. Det tal kan jeg ikke fordrage. Det gør mig nervøs altid at være 99 procent sikker på, at jeg ikke har voldtaget nogen. Eller forulempet eller whatever

Serie

Grænseland – samtaler med mænd om sex

I serien ’Grænseland’ taler vi med mænd om, hvad der sker, når seksuelle grænser overskrides.

Vi møder dem, der vedkender sig, at de har været – eller er – en del af problemet, men som nu ønsker at blive en del af løsningen.

Følg med i avisen og i en ugentlig podcast. Find ’Grænseland’ i iTunes, eller hvor du normalt henter dine podcasts.

Vil du fortælle din historie, så skriv til minhistorie@information.dk. Anonymitet er en mulighed.

Serien er støttet af Foreningen Roskilde Festival.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu