Læsetid: 4 min.

»If you say you’re a feminist, then fuck like a feminist«

Hvis #MeToo er en trussel, hvad er det så egentlig, bevægelsen truer med at tage fra os?
Det, en række mænd for alvor kan begræde i forbindelse med #MeToo, er, det ikke længere er muligt at være seksuelt tonedøv uden at blive til grin.

Det, en række mænd for alvor kan begræde i forbindelse med #MeToo, er, det ikke længere er muligt at være seksuelt tonedøv uden at blive til grin.

Alain Apaydin

17. februar 2018

Af og til kan man lære ikke så lidt af den subtile dialektik, der ligger i at lytte til noget, man ikke burde have hørt. Da et amerikansk ungdomsmagasin i januar offentliggjorde historien om en berømt komikers akavede og noget primitive opførsel under en date med en anonymiseret kilde, var det netop sådan en historie.

’Grace’, som den unge kvinde bag historien blev kaldt, havde haft en temmelig ubehagelig oplevelse med en tonedøv og seksuelt aggressiv berømthed, som magasinet valgte at udstille med både billede og navns nævnelse. Vi vil her kalde ham for ’Tom’ for at undgå at gentage magasinets tilgang alt for direkte.

Tom og Grace havde mødt hinanden under en prisuddeling og aftalt at ses igen – med en opbygning af frække beskeder og forventninger. På selve daten var de først ude at spise, men gik relativt hurtigt hjem til Tom, der ikke kunne komme hurtigt nok i gang med at have sex.

Han opførte sig vulgært og opfattede kun Graces eksplicitte og gentagne afvisninger (»whoa«, »ikke på den måde«, »måske næste gang«) som kortvarige pauser, hvilket gjorde det hele mere og mere ubehageligt, så hun til sidst måtte tage hjem med en stor skuffelse og en følelse af at være blevet behandlet nedværdigende og brutalt, selv om hun trods alt ikke var blevet udsat for deciderede fysiske overgreb.

Når der kan stilles spørgsmålstegn ved, om historien om Grace og Tom burde være blevet offentliggjort, er det, fordi den udstiller en mand, der nok havde mistet grebet om sin egen liderlighed, og som opførte sig temmelig uempatisk, men som dog ikke brugte vold eller tvang. Selv om han undskyldte oprigtigt, straks efter at han næste dag fik at vide, hvordan Grace havde oplevet aftenen, vil konsekvenserne for Tom muligvis minde om dem, han havde stået over for, hvis han faktisk havde brugt vold.

Og problemerne med offentliggørelsen stopper ikke der. Som onlinemediet Jezebel ganske rigtigt profeterede, blev artiklen hurtigt en gave for dem, der hævder, at #MeToo er gået alt vidt, eller som insisterer på, at romantiske relationer kræver et frirum, som bevægelsen er ved at kvæle.

Den Peloponnesiske Krig

Ikke desto mindre rummer artiklen en væsentlig lektie om, hvad #MeToo kan være med til at ændre til det bedre. Tom er ikke bare en berømthed, men også én af dem, der har kaldt sig feminist. Efter den mislykkede affære med Grace optrådte han endda offentligt med en ’pin’ for logoet Time’s Up, der erklærer tiden for misogyni og udnyttelse af kvinder for overstået. Det er ikke vanskeligt at forstå, at det kunne provokere en hel del, inklusive Grace, til at mene, at der her var tale om et hykleri, der ikke bare kunne passere upåtalt.

Som en anden komiker (vi vil her kalde hende Samantha Bee) udtrykte det: »If you say you’re a feminist, then fuck like a feminist, and if you dont wanna do that – take off your fucking pin, because we are not your accessories.«

Denne sætning er så formidabel, at den næsten retfærdiggør udstillingen af Tom, på samme måde som Hegel mente, at Den Peloponnesiske Krig havde sit formål derved, at den muliggjorde Thukydids storslåede beretning om den.

Uanset Hegel og sladderbladene, så er der som sagt en pointe i historien om Tom og Grace, der fortæller noget helt centralt om #MeToo-bevægelsen: Det handler om at ændre, hvordan mænd (og kvinder) opfører sig i de mest intime og personlige detaljer. At fælde magtfulde mænd er ikke i sig selv noget stort mål – det handler om at nå helt ind i hovederne og soveværelserne på en hel kultur.

Intimitetspolitik

Hvorfor skulle denne tanke egentlig være så skræmmende? Hvorfor skulle det ikke netop være vores mest intime adfærd, der bliver forandret af en politisk bevægelse? Det er vanskeligt at forestille sig en større frihed end den, der ville muliggøre en ændring af stereotype, aggressive, primitive og vulgære adfærdsformer, som er skabt gennem årtiers pornoficering, århundreders mandlig dominans og årtusinders primitive instinkter.

Er det ikke i virkeligheden en simpel fejlslutning, når en række mænd (og Catherine Deneuve) i de seneste uger har været ude og advare mod, at selve forførelsen er i fare på grund af #MeToo? At der må være noget vovet og farligt forbundet med at skabe (seksuel) kontakt, som de siger, og at det risikerer at gå tabt?

Hvilken større spænding kan man forestille sig end den, der ligger i at forføre med risiko for ikke alene at fejle sit mål, men også udstille sig selv og blive til grin for sin afstumpede og aggressive fremfærd? Er det, de melankolske mænd begræder, ikke snarere, at vi kan havne i en situation, hvor det ikke længere er risikofrit for mænd at være seksuelt tonedøve?

Serie

Grænseland – samtaler med mænd om sex

I serien ’Grænseland’ taler vi med mænd om, hvad der sker, når seksuelle grænser overskrides. Vi møder dem, der vedkender sig, at de har været – eller er – en del af problemet, men som nu ønsker at blive en del af løsningen.

Grænseland er også udgivet som podcast i fem afsnit. Projektet er støttet af Foreningen Roskilde Festival.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Alvin Jensen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

ingemaje lange

Hvem er os i underrubrikken?
Vær venligst opmærksom på hvordan patriarkatet har indskrevet sig i vores hoveder. Ikke kun i adfærd, men også i sproget. For selvfølgelig er det en implicit forståelse, at 'os' er mænd. Og at skribenten er en mand.
Ligesom når det i Inf refereres til Nørrebro...underforstået at vi selvfølgelig taler om nørrebro i Kbh. For den er jo den vigtigste Nørrebro i DK,.dummy.

Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Godt jeg har overstået min ungdom med al den usikkerhed og 'fumleri' i omgangen med det andet køn. Nu risikerer man at blive hængt ud til spot og spe i en offentlig gabestok for sig 'mangelende empati'.
Det er vel i lige så høj grad dem, der bruger de sociale medier til den slags, der mangler empati?
Frygt er vel ikke den bedste motivation for adfærdsændring?

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen og Maria Francisca Torrezão anbefalede denne kommentar
Gustav Wegener Tams

@Ole Falstoft, usikkerhed og 'fumleri' kommer dog ikke i en naturlig form for unge mennesker, det er medieret af det sociale miljø man indgår i. Den seksuelle praksis, som vi kan ændre gennem politisk engagement som MeToo, må også indbefatte den første eksperimenteren som ung: de skæve magtforhold vi bekæmper i seksuel praksis gælder også for unge mennesker, og dette må bare ændre hvordan unge eksperimenter med seksualitet.
Og når det er sagt, er hovedproblematikken overhovedet i unges eksperimenteren med sex? MeToo prøver da netop at ramme dem der er sikre i/ ikke stiller spørgsmål til en seksuel praksis de opretholder, en seksuel praksis der (re)producerer skæve magtforhold.

Anne Eriksen, Alvin Jensen, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg har desværre ikke ondt af mændene. Beklager. Kvinder har i århundreder levet i angst for overgreb- og gør det stadig.
En artikel der blændende beskriver hvordan jeg oplever alt det der foregår lige nu.
Ja, det er da skræmmende med forandring, men sådan er livet, intet er status quo.

Anne Eriksen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

MeToo handler om konkrete overgreb foretaget af bestemte personer. Det er ikke mænd som kollektivt er under anklage - men de skæve magtforhold nogle af dem reproducerer? Lad os ikke acceptere 'kollektiv skyld'

Mænd har altså mere at frygte her end enden på "patriarkatet". Holdninger som denne

https://mobile.twitter.com/emilylindin/status/933073784822579200?lang=da

bliver ikke undsagt af andre metoo aktivister og det er faktisk skræmmende at noget der burde være en god ting pludselig dukker op med ekstreme fortegn. Jeg kan personligt godt forstå at nogle mænd føler det handler mere om had til mænd end egenlig ligestilling og overgreb.

Christian De Thurah

Emily London siger, at det ikke bekymrer hende, at uskyldige kan komme i klemme, og at hun er parat til at "betale prisen". Men det er jo netop pointen: Det er en gratis omgang for hende, så selvfølgelig betyder prisen ingenting.

Niels Duus Nielsen, Lone Estrup og Thomas Østergaard anbefalede denne kommentar