Læsetid: 7 min.

Interview: ’Det liberale samfund er ikke i stand til at hele sig selv’

Fordi næsten alt er tilladt, er vi blevet mindre frie under liberalismen, hævder den politiske teoretiker Patrick J. Deneen i ny og kontroversiel bog ’Hvorfor liberalismen slog fejl’. Staten og markedsøkonomien, globaliseringen og en kommercialiseret kultur er blevet til uafvendelige fænomener, som ingen angiveligt kan ændre på, siger han til Information
Alt for mange såkaldte kapitalister er monopolister. De er ikke kapitalister i den klassiske forstand, siger Patrick J. Deneen om den nedbrydning af lighed og fællesskab, der foregår i den vestlige verden.

Alt for mange såkaldte kapitalister er monopolister. De er ikke kapitalister i den klassiske forstand, siger Patrick J. Deneen om den nedbrydning af lighed og fællesskab, der foregår i den vestlige verden.

Jonas Vandall

10. februar 2018

Det liberale samfund, som oprindeligt tænkt af Oplysningstidens filosoffer, har i sin moderne udgave sejret af helvede til.

Det skriver den amerikanske politiske teoretiker Patrick J. Deneen i sin nye bog Why Liberalism Failed. Bogen kan meget vel gå hen og blive til et manifest for sekulære kritikere på både højre- og venstrefløjen af, hvad han døber et gudsforladt, amoralsk og materialistisk vestligt samfund.

Deneen selv er katolik og velbevandret i antikkens filosoffer, kristen teologi og i de rationelle tænkere fra Oplysningstiden – ligesom han er stærkt påvirket af Alexis de Tocquevilles skrifter om det liberale demokrati. Og han sparer ikke på krudtet i sin bandbulle mod liberalismen.

Det moderne samfund har stribevis af uløste problemer: individualisme uden forpligtelse på det fælles gode, et umætteligt begær efter mere – det være sig sex, underholdning, luksus osv.; materialisme til bedøvelse af folkets oplevelse af politisk magtesløshed; industriens og teknologiens mishandling og udbytning af naturen og planeten ... Og roden til alt dette finder Deneen altså i ideer fremsat af de britiske filosoffer Thomas Hobbes, John Locke, John Stuart Mill og Francis Bacon i 16/1700-tallet og deres tanker om individets frigørelse.

Deneens argument er, at frigørelsen af enkeltindividet fra de bånd og normer, som kirken og datidens monarkiske og aristokratiske samfund havde pålagt det, affødte en liberal samfundsmodel, hvor staten blev den ultimative beskytter af frihedsrettigheder. Det har på paradoksal vis medført en gradvis koncentration af statsmagten på bekostning af individuel frihed.

Men Patrick Deneen er ikke færdig her.

For i det liberale samfunds økonomiske sfære er friheden blevet ensbetydende med individets ret til at ophobe materielle goder uden hensyn til et ideal om lighed og de grænser for vækst, som naturen sætter.

Oven i er kulturen – forstået som et produkt af traditioner og ritualer vokset ud af lokale og nationale erfaringer – i Deneens optik blevet et globalt kommercielt fænomen, en antikultur.

Hvad vi bevidst har ignoreret, fremfører den amerikanske professor, er de antikke græske filosoffers bærende ideer om udformningen af det liberale samfund. Vi skal f.eks. genoverveje deres opfordring til individet om at udøve selvbeherskelse, hvilket er forudsætningen for selvstyre. Og selvstyre spiller en fundamental vigtig politisk rolle i et liberalt demokrati som bolværk mod flertalstyranniet.

De tabte dyder

Så hvad stiller man så op? Vi skal genoplive dyder som dannelse, mådehold og respekt for planeten. Det er dyder, som Platon – og f.eks. den kristne teolog Thomas Aquinas – så som forudsætninger for selvstyre og frihed fra flertalstyranni. De er gået tabt i det liberale samfund. Vi må derfor opbygge en ny samfundsmodel til erstatning for liberalismen.

»Jeg tror ikke på, at det liberale samfund vil være i stand til at hele sig selv,« siger Patrick Deneen.

»Det er blevet prøvet så mange gange. Modellen er slået fejl, fordi den har sejret af helvede til. Så mange ting er gået galt. Tænk på den groteske økonomiske ulighed, borgernes politiske magtesløshed, mishandlingen af naturen, den menneskeskabte klimaforandring, hedonismen og den teknologiske determinisme.«

Hans budskab lyder umiddelbart som en prædiken fra en moraliserende libertær fanatiker, der vil frigøre individet og markedspladsen fra den almægtige stats favntag. Men det ville være en fejlbedømmelse. Deneens kritik retter sig både mod staten og mod markedsøkonomien.

Deneen er konservativ i den forstand, at han slår til lyd for en genfødsel af dyder som dannelse, personlig karakter og kultur rodfæstet i det nationale og lokale. Men han er også en venstreorienteret rebel, som raser mod senkapitalistiske idealer som profitmaksimering, rendyrket kommercialisering af alle goder og traditioner og den enorme kløft, der er opstået mellem velbjærgede og jævne borgere.

»Nogle læsere tror, jeg er socialist eller kommunist. Men det er forkert. Jeg tror på privat ejendom. Alle bør eje et stykke jord. Vi bør dyrke et eller andet. Det tilfører os ansvarlighed. Virkeligheden er, at kun få ejer jord i det liberale samfund,« siger professor Deneen på en Skype-forbindelse til hans kontor på det katolske University of Notre Dame i midtveststaten Indiana.

I mine øjne er religion en vigtig modvægt til den liberale verdensanskuelse. Men jeg forstår godt, at vi ikke kun kan forlade os på den kristne tro. Min bog henvender sig ikke kun til kristne, men også og fremfor alt til et sekulært publikum, siger Patrick J. Deneen.

Jonas Vandall
Deneen er også en ivrig tilhænger af arbejderkooperativer og økonomisk demokrati. Om vore dages kapitalisme tilføjer han spydigt:

»Alt for mange såkaldte kapitalister er monopolister. De er ikke kapitalister i den klassiske forstand.«

Det er altså ikke så mærkeligt, at både konservative og progressive læsere af Deneens manifest har fundet ting og sager i bogen, de kan påskønne.

»De progressive kan lide den ene halvdel af bogen. De konservative den anden halvdel,« griner han.

Oprør mod liberalismen

— Du hævder, at liberalismen har opnået det modsatte af sit oprindelige sigte. Men er det rigtigt? Var samfundene i 1600/1700-tallet ikke mere økonomisk ulige end de liberale samfund i dag? Er vores levestandard ikke højere og dødeligheden lavere?

»Det er selvfølgelig korrekt, at liberalismen har realiseret nogle af sine mål og ambitioner. Der har været værdifulde fremskridt. Men de er blevet ledsaget af en faldende tiltro til staten og markedsøkonomien – ja, til det liberale demokrati i Europa, England og USA. Borgerne føler ikke længere, de øver kontrol med den politiske klasse og staten. Regeringen tilhører ikke længere dem. Heraf opstår populismen som et oprør mod en liberal model, der oprindeligt skulle have frigjort os, men gjorde det modsatte.«

— Men set i et længere tidsperspektiv har befolkningen fået et bedre liv, ikke sandt?

»Det er selvfølgelig rigtigt. Men al ting er relativt. I den virkelighed, vi lever i, sætter folk spørgsmålstegn ved selve det liberale demokratis legitimitet. Og svaret herpå kan ikke bare være: Hold nu op. I har fået råd til at købe en fladskærm. Det må I være tilfredse med! Det er ikke tilstrækkeligt, når folk føler, de ikke længere har nogen indflydelse over deres økonomi og fremtid,« siger han.

»Folk får tudet ørerne fulde med historier om, at tingenes tilstand er uafvendelig, og at der er kræfter, ingen har styr på – f.eks. automatisering og global frihandel, eller at vi kan ikke gøre noget ved global opvarmning. Det er jo ikke rigtigt. Konklusionen bliver, at friheden i det liberale samfund giver sig udslag i enorme negative konsekvenser, der kan ende med at begrænse de selv samme friheder.«

— Du fremfører også, at global frihandel og dens konsekvenser ifølge liberalismens forsvarere skulle være uigenkaldelig. Men er det korrekt? Jeg husker demonstrationerne mod WTO helt tilbage i 1999. I dag er kritikken af global frihandel blevet adopteret af højrepopulister.

»Det er korrekt. Og det er interessant, at der både til venstre og højre findes bevægelser vendt mod globaliseringen. Men det ændrer ikke noget ved, at den herskende klasse fortsætter med at hævde, at globalisering er et uafvendeligt fænomen.«

De, der hævder at være frihedens bannerførere bruger termer som uafvendelighed. Det er et interessant paradoks. Hvis global frihandel vitterligt er blevet et uafvendeligt fænomen, så er vi jo ikke længere frie. Så lever vi ikke længere i et liberalt demokrat, siger Patrick J. Deneen.

Jonas Vandall
»Det besynderlige er, at de, der hævder at være frihedens bannerførere – altså tilhængere af global frihandel – bruger termer som uafvendelighed. Det er et interessant paradoks. Hvis global frihandel vitterligt er blevet et uafvendeligt fænomen, så er vi jo ikke længere frie. Så lever vi ikke længere i et liberalt demokrati.«

»En væsentlig grund til, jeg skrev denne bog er, at vi bliver nødt til at genoverveje argumentet om de uafvendelige kræfter i det liberale samfund. Det er uacceptabelt, fordi det begrænser vores frihed.«

— Du skriver, at menneskehedens umættelige appetit er en udfordring til vores civilisation og foreslår at bringe flere religiøse værdier ind i vores samfund. Er det realistisk, og er det hele løsningen?

»Desværre er det liberale samfund blevet stedse mere fjendtlig over for religion, fordi kristne kalder på moralsk selvbeherskelse. Desværre bliver denne debat defineret af, om man ligger til venstre eller højre. I pave Frans’ hyrdebrev om jorden som vores fælles hus taler han om vores ansvar over for en verden, som vi mennesker ikke har skabt, og som vi ikke regerer. Vi er blot en del af denne verden.«

»I mine øjne er religion en vigtig modvægt til den liberale verdensanskuelse. Men jeg forstår godt, at vi ikke kun kan forlade os på den kristne tro. Min bog henvender sig ikke kun til kristne, men også og fremfor alt til et sekulært publikum. Det er, fordi jeg som katolik mener, at min tro også kan deles af folk, der tror på fornuften. Det er f.eks. ikke irrationelt at konkludere, at vi bør styre og disciplinere vores begær, som ikke kan tilfredsstilles fuldt ud.«

— Netop, det forstod de græske filosoffer først.

»Præcist. Det er grunden til, at vi i den katolske tradition stadig læser Aristoteles. Han slog til lyd for dyder som mådehold, dømmekraft og visdom. Mit spørgsmål til lægpersonen er: Kan vi ikke blive enige om, at vi er en del af en orden, som vi ikke har skabt, og som vi må udvise respekt for og håndtere med et vist mål af disciplin og mådehold?«

»Jeg vil mene, at mange i miljø- og klimabevægelsen deler den holdning. Det kan være det første skridt til at bygge bro.«

Patrick J. Deneen: ’Why Liberalism Failed’. 223 sider. 24,99 dollar. Yale University Press

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Bjørn Pedersen
  • Troels Holm
  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Niels Duus Nielsen
Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Bjørn Pedersen, Troels Holm, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg mangler en skelnen mellem liberal og liberalistisk i artiklen. Medmindre de to begreber er synonyme her?

Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lise Lotte, der er en grund til, at "loveral" og "liberalistisk" så ofte blandes sammen.

En liberal går ind for den personlige frihed, hvilket gør både dig om mig liberale. En liberalist derimod går ind for det fri marked. hvilket gør i hvert fald mig skeptisk over for liberalister. Of endelig er der libertarianere, som går ind for et fuldstændig ureguleret fri marked, dem er jeg decideret modstander af.

Kunsten må være at få "liberal" og "social" til at indgå i samme ligning. Patrick J. Deneen synes at have et godt blik for liberalismens (i alle tre betydninger) fordele og ulemper, så det er en bog, som socialister nok bør læse, hvis de tager det med samfundsforandring alvorligt og ser det som mere end blot en sofistisk leg med ord.

Ikke at ord ikke er vigtige, for det er de, meget endda, for så vidt de kan opflamme til fælles handling, men det nytter nu engang ikke at sige alle de rigtige ting og så tro, at samfundet ændrer sig af sig selv. Been there, done that! Der skal også knofedt til.

Peter Knap, Karsten Lundsby, René Arestrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Peter Tagesen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Torben Kjeldsen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

loveral = liberal, jeg må se at få mig et nyt tastatur. Jeg troede ellers jeg kunne blindskrift, men jeg kigger åbenbart mere på tangenterne, end jeg vil være ved. Øv.

Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Problemet med liberalisterne og deres liberalisme er den alene skal tilgodese dem selv hver gang, og ingen andre.

Forleden læste jeg en artikel om det nye budget som blev vedtaget i Amerika, og som øger gælden betragteligt i de kommende år med over 5.000 mia. $, som skal lægges til de i forvejen 9.000 mia. $ som skattelettelserne der blev vedtaget for en lille måned siden.

I forbindelse med det sidste kom det også frem af tidl. direktør for centralbanken, FED, Janet Yellen var blevet erstattet med en særdeles liberal herre på posten, som udtalte sig om økonomien i forbindelse med disse skattelettelser, - især for virksomhederne og de lønstigninger som det ville medføre for medarbejderne.

Hans udtalelse om netop disse lønstigninger til medarbejderne, gik på, "at det ville skabe inflation, som ville få renten til at stige"!?

En lidt pudsig tanke må man sige - alt taget i betragtning!

Lad os se det i perspektivet for en lille eller mellemstor virksomhed med omkring 20 medarbejdere, der hver især får en lønstigning på kr. 500,- om måneden, så vil det medføre denne omtalte inflation, - og ikke mindst når den bredes ud til hele samfundet, med det forbrug som kommer fra denne lønstigning.

- Det er da selvfølgelig disse forbandende arbejderes skyld, når inflationen stiger i samfundet!

Heldigvis sker det samme ikke når direktøren får en lønforhøjelse på kr. 10.000, - hver måned, - og det selv om beløbet er helt den samme udgift for virksomheden, men noget der øger inflationen er det åbenbart ikke, - tværtimod er det sund liberalisme!

Når talen er om det amerikanske samfund, så er det ikke sølle kr. 10.000 til en direktør hver måned, - NÆ.., så taler vi gentagne mio. i lønforbedringer vi hører om gang på gang, og det selv under krisen og hele vejen frem til d.d. vi oplever at kunne læse og høre om det fra medierne, og i danevang følger vi da vist også meget godt med i den anledning.

Den liberale økonomiske tese eller paradigme er altså, som ovenfor beskrevet, "at udgifter til medarbejdernes lønninger alene øger inflationen i samfundet, hvorimod eksorbitante lønstigninger til direktører osv. ikke øger inflationen, men derimod er et sundhedstegn for økonomien og dens vækst"!

Der findes næppe en mere falsk tese eller et paradigme fra liberalismens side, om økonomi og dens udgiftssammenhæng for virksomhederne, - og når man samtidig også kigger lidt på de pensions- og fratrædelsesordninger der stilles til rådighed for direktører og des lige, uden det siges at påvirke inflationen negativt, er et liberalistisk økonomisk bedrag af værste skuffe.

Desværre er det vist noget man lærer på universiteterne selv nu om dage, hvilket ikke giver høje tanker om uddannelserne på disse institutioner, og deres tankesæt såvel i nutiden som fremover.

Her burde man gribe i egen barm, - det burde man have gjort for længe siden endda, og sikre en mere ligelig og retfærdig tilgang til selve spørgsmålet om inflation og dens årsager og sammenhænge i samfundet, - og ikke bare tage disse tåbelige liberale teser til sig som sande.

Samfundet nytte værdi af disse universitære uddannelse ligger - set i dette perspektiv på et meget lavt plan, og som dyrker en forskellighed i synet på årsagerne til inflation i samfundet, for helt klart forfordeler såvel skyld som frifindelse helt urimeligt overfor medarbejdere i for hold til direktører og deslige.

Steffen Møller, Torben Skov, Peter Tagesen, Flemming Berger, Steen Bahnsen, Torben Kjeldsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er interessant, synes jeg, at en katolsk politisk teoretiker, Patrick J. Deneen, i Indiana skriver:
"Det er selvfølgelig korrekt, at liberalismen har realiseret nogle af sine mål og ambitioner. Der har været værdifulde fremskridt. Men de er blevet ledsaget af en faldende tiltro til staten og markedsøkonomien – ja, til det liberale demokrati i Europa, England og USA."

Ligeså disse ord:
»Det besynderlige er, at de, der hævder at være frihedens bannerførere – altså tilhængere af global frihandel – bruger termer som uafvendelighed. Det er et interessant paradoks. Hvis global frihandel vitterligt er blevet et uafvendeligt fænomen, så er vi jo ikke længere frie. Så lever vi ikke længere i et liberalt demokrati.«
»En væsentlig grund til, jeg skrev denne bog er, at vi bliver nødt til at genoverveje argumentet om de uafvendelige kræfter i det liberale samfund. Det er uacceptabelt, fordi det begrænser vores frihed.«

Var det ikke under Helle Thorning Schmidt og Bjarne Corydon, at det blev talt meget om "den nødvendige politik"? ; - )

Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Bettina Jensen, Torben Skov, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Britta Felsager, Torben Kjeldsen, Niels Duus Nielsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Borgere, der vil tiltage sig friheder, der berøver andres tilsvarende frihed - og med det politiske styres velsignelse - er ikke liberale, men snarere fascistisk tænkende.
Et styre, der unødvendig opretholder et statslig, opdragende dominans over for befolkningen, er ikke liberalt. Hvem sagde, Venstre, Danmarks liberale Parti.
Men heller ikke venstrefløjen kan sige sig fri. Måske er de Konservative de mest liberale.
LA løfter fanen højt, men har mistet fokus, og lever ikke op til de smukke ord.
Derfor er "neoliberalisme" sprogligt misbrug af en frihedsideologi, der respekterer alle borgere i alle samfundslag - øv !

Christian de Coninck Lucas

Det har været kendt meget længe:

"Din ret til at vifte med armene stopper ved min ret til at få næsen slået til blods" siger et gammelt ordsprog, der kritiserer ultra liberalismen.

Karsten Lundsby, Lillian Larsen, Peter Tagesen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Vibeke Hansen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Ilja Wechselmann

hej Esben Bøgh, jeg er enig i dine konklusioner, men du skal korrigere for, hvad den borgerlige nationaløkonomi faktisk siger: At jo lavere indkomst desto større forbrugstilbøjelighed = Af f.eks. hver tjente ekstra 100,- kr. bruger en lavindkomstmodtager f.eks. det hele til mad, tøj, fornødenheder. Det gælder desto mindre, jo mere disponibel indkomst du har. En 'fattig' vil bruge alt. En rig vil investere eller spare op af alle de penge han får i lønforhøjelse, fordi han ikke ved, hvad han skal 'bruge den tredje bil til'. Når der samfundsmæssigt bruges al lønindkomstudvidelse til forbrug, påvirker dette den samfundsmæssige aktivitet, produktion og i sidste instans priserne på en anden måde end, hvis alle pengene spares op, investeres osv. OK? Man siger også at forbrugskvoten falder med stigende indkomst. Sådan er nu engang borgerlig nationaløkonomi indrettet. Man kan kalde det løgn på et højere sofistikeringsniveau, men økonomerne regner med det, når de skal fortælle politikerne om effekten af økonomiske, politiske beslutninger. Så det bliver til virkelighed.

Kurt Nielsen, Kim Houmøller og Mette Poulsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Tankevækkende at alle disse forsvarsværker for liberalismen i alle dens afskygninger kommer som en lind strøm af lort fra en spædekalv - NU Er det et udtryk for liberalismen i krise?
Ja,så absolut - man bliver sgu helt glad i roen fordi det er begyndelsen på enden af neo-liberalismens uansvarlige æra.
Historiens slutning? Nok nærmere begyndelsen af en opvågning til det ansvar alle har for kloden.

Karsten Lundsby, Torben Skov, Steffen Gliese og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

EDIT: ...ret til IKKE at få næsen slået til blods....

hahaha, oops.

Karsten Lundsby, Torben Skov, Peter Tagesen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar

Liberalismens forvaltere fejler, fordi den ikke er liberal. Det er ikke penge, men mennesker det drejer sig om. Det er den totalt dominerende tro på staten som den eneste vej til frelse, der er problemet.
Der er for lidt overladt til den enkelte at selv bestemme, på godt og ondt.
Vi trænger til noget anarki istedet for Pinoccios snore, som fastgøres allerede ved fødslen.
Det vil bringe nærvær og ansvarlighed tilbage til folket.
Jeg er født i 41 og levede et frit drengeliv - bare som en forklaring.
Jeg ved godt, at de åndsberøvende teknologier ikke kan afskaffes. Men de kan erkendes, som den snigende, skadelige livsfaktor de er.

Steffen Gliese

Staten, det er os - for sådan er det i et demokrati. Derfor er staten også garant for friheden, for trygheden og for retfærdigheden, samtidig med at den igennem institutionerne sørger for samfundets vedligeholdelse og udvikling, samt forsvaret af det. Men altså kun i en demokratiseret form, og den har vi ikke nu - og det har vi også kun undtagelsesvis haft. Forskellen i dag er, at folk ikke længere accepterer, at det er en junta, der skal bestemme samfundets indretning.

Så fejler det ene system og så fejler det andet system.
Et ufejlbarligt ideelt system kan kun skabes af en almægtig ufejlbarlig skabning fx Jehova.
Så hvis Gud ikke eksisterer, findes der ikke et ideelt system.

Ilja Wechselmann, 11. februar, 2018 - 14:57

Et stykke hen ad vejen kan jeg være enig med dig, men s hopper kæden altså helt af.

For mellem- og lavindkomster vil forbruget være generelt, som du skriver "fornødenheder" samt en forbrugsudvidelse, hvilket stemmer godt med det liberale tankesæt og drømme om vækst, fordi vækst og forbrug er 2 alen af et stykke, hvorimod opsparing ikke fører til det samme.

Inflation udhuler derimod væksten via stigende priser, og tilføjet rentestigninger udhules disse fordelingskroner i samfundet endnu mere, og følgen bliver lavere vækst fordi forbruget i disse mellem- og lavindkomstgrupper aftager.

Opsparing bidrager ikke særlig meget til vækst - tværtimod må man næsten sige.

Så ønsker man lavvækst skal der satses på "den tredje bil" eller den nye store motorbåd til 50 - 100 mio. som forbrug, så skabes der begrænset og mindre vækst i hele samfundet, og kun indenfor bestemte områder.

Opsparing til investering - i et forbrug der ikke eksisterer for mellem og lavindkomstgrupperne virker ret nyttesløst, når køberne ikke har pengene hertil, og det bliver så tabsgivende for investor.

Så, som du selv er inde på; "Man kan kalde det løgn på et højere sofistikeringsniveau, men økonomerne regner med det, når de skal fortælle politikerne om effekten af økonomiske, politiske beslutninger. Så det bliver til virkelighed", - de liberale teser indeholder ingen sandhed, men kun bedraget.

René Arestrup

'Staten, det er os - for sådan er det i et demokrati. Derfor er staten også garant for friheden, for trygheden og for retfærdigheden..'
Hmm, jeg tror nu godt man kan argumentere for at staten er andet og mere end 'os'.
En stærk stat er ikke nødvendigvis en garant for frihed, tryghed og retfærdighed. Faktisk kan den være det stik modsatte.
Som altid er det et spørgsmål om at finde et rimeligt balancepunkt mellem individ og samfund.

Ja Steffen, "staten er os", ikke os alle, men et flertal i et givent spørgsmål. Mindretallet må finde sig i tingenes tilstand. Også i store spørgsmål som statens måde at virke på.
Demokratiet kan altid forbedres, hvis "juntaen" arbejder derfor. Det synes jeg ikke den gør.
Aktuel lige nu med partidisciplinen og med de 50.000 underskrifter for en behandling i folketinget.
Juntaen vil ikke bruge besluttende folkeafstemninger før det er absolut nødvendigt !

Egentlig kan vi ved hjælp af demokratiet indskrænke demokratiet !!!
Har politikerne den indstilling, at vide bedre sammen med deres rådgivere, og i den bedste mening at indskrænke borgernes mulighed for selvbestemmelse - og direkte indflydelse - forringes demokratiet.
Magt afgives ikke frivilligt, viser erfaringen.
Største delen af befolkningen har det jo godt, såh, ingen protester på gaden eller på Facebook om overordnede principper. Kun brokkeri om småting.

Torben K L Jensen

For tiden ses et skift fra konsensus-demokrati med det kuldsejlede repræsentative demokrati til det deltagende demokrati - en betydelige forøgelse af medlemmers besluttende magt i fra de valgte til medlemsafstemning i vigtige beslutninger. Man har set det i England med Jeremy Corbyn og Momentum - i Tyskland ser man med afstemning om GroKo efter en betydelig medlemsfremgang i begge lande - Hvis folk ikke kan se at det er fremtiden for vores demokratier og den eneste redning fra den omsiggribende underminering af vores samfund - ja, så er det enten meget dumme eller medlemmer af Venstre,DF,LA,C - med andre ord alle de partier der har brug for mørklægning i vores unikke demokrati.