Læsetid: 9 min.

Manden er et kompliceret dyr på kamphormoner

Mennesket har brugt tusindvis af år på at udvikle sig væk fra det primitive og dyriske. Men ifølge biologen, neurologen og sexologen har hormoner og anden basal biologi stor betydning for mandens adfærd – ikke mindst, når det handler om erobring og sex
Testosteron er et spændende hormon, og det er det, der gør en mand til en mand, siger biolog og forskningsleder Anna-Maria Andersson.

Testosteron er et spændende hormon, og det er det, der gør en mand til en mand, siger biolog og forskningsleder Anna-Maria Andersson.

Mikkel Lock Svendborg

17. februar 2018

Hanbavianen er nem at kende på hårpragten: Den er grå i modsætning til de omkringspringende brune hunner og strutter imponerende om hans hoved og overkrop, da han springer rundt i abegrotten en vinterhverdag i Zoologisk Have. En hunbavian sætter sig tæt ved ham og piller lidt i hans hale.

»I sådan en flok er der et hierarki, hvor nogle hunner kan komme tættere på hannen end de andre og pleje hans pels. Og når en hunbavian er i brunst, får hun endnu højere rang. Så kan hanbavianen godt finde på at pelspleje hende bare for at få noget,« siger Susanne Bang.

»Lidt som med mænd, der investerer lidt omsorg til gengæld for sex,« tilføjer hun.

Susanne Bang er biolog og formidlingschef i haven og har tilbudt at bruge et par timer på at fortælle om ligheder mellem mennesker og dyr, når det handler om seksualiteten. Hun er nået til ’scoretricks i dyreverdenen’ og aben er som bekendt et af de dyr, mennesker har mest til fælles med. Det er derfor, vi står og kigger på bavianflokken og for et øjeblik siden trykkede næsen flad mod glasruden hos chimpanserne.

»Chimpansehannen kan godt lave meget støj, for eksempel ved at banke løs på et træ med en pind, for at fortælle damerne, at han er en farlig karl og er meget stærk,« siger Susanne Bang og sammenligner det igen med mænd, der »jo også, finde på at larme og klovne rundt for at imponere kvinderne«.

Hun har arbejdet i Zoologisk Have i 22 år og har set lidt af hvert, når det gælder primater og sex. Reglerne hos eksempelvis aberne er rimelig enkle: Den stærkeste han banker de andre på plads, og får dermed den primære adgang til hunnerne, så han kan sprede sine gener og sikre artens overlevelse. Og selv om menneskeracens mænd har smidt det meste af pelsen og udviklet sig intellektuelt og kulturelt langt forbi bavianerne, er Susanne Bang ikke i tvivl: Menneskers basale biologi har stor betydning for vores adfærd.

»Jeg tror ikke, vi er så pokkers langt fra aberne, når det kommer til stykket. Kulturen er bare et ekstra lag, som skjuler det lidt,« siger hun.

Det komplicerede dyr

Læge og professor i neurologi Joe Herbert kommer fra sit kontor på Cambridge University med næsten samme udmelding:

»Vi kan ikke ignorere den biologi, som blev skabt for at sikre vores overlevelse for millioner af år siden. For selv om vi som moderne mennesker har udviklet os til noget andet på mange vigtige områder, spiller biologien en kæmpe rolle ikke mindst i forhold til seksuel konkurrence og seksuel succes,« siger Joe Herbert.

»Men mennesket har som det komplicerede dyr, det er, taget den evolutionære biologi og gjort den langt mere kompliceret.«

Joe Herbert er oprindeligt uddannet læge og har forsket i, hvordan hormoner – ikke mindst testosteron – regulerer vores hjerne i forhold til seksualitet, stress og depression.

Jeg spørger ham, om det ikke er reduktionistisk at lægge biologiske forklaringsmodeller ned over mænd og kvinder? »Nej,« siger han.

»Det er derimod en fejl, hvis man gør det til et spørgsmål om enten ’nature or nurture’ – arv eller miljø. Det er begge dele i et kompliceret samspil,« siger Joe Herbert.

Testosteronen gør manden til mand

Men lad os kaste et blik på netop kønshormonet testosteron – en af de vigtigste brikker i den mandlige fertilitet og reproduktion. Testosteron styrer dannelsen af sædceller og ikke mindst sexlysten. Det dannes i kønskirtlerne og påvirker fostret allerede under graviditeten for så at vågne op igen i puberteten og sætte gang i hårvækst, opbygning af knogler og muskler hos både drenge og piger. Mænd har dog 20 gange mere testosteron i kroppen end kvinder.

»Testosteron er et spændende hormon. Og det er det, der gør en mand til en mand,« som Anna-Maria Andersson udtrykker det. Hun er biolog og forskningsleder ved Afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalets 6. sal.

Og som alle andre hormoner påvirker testosteron også hjernen:

»Ja, i disse tider tør man jo næsten ikke tale om kønsbestemt adfærd, men vi ved, at kønshormonerne påvirker vores hjerner allerede i fostertilstanden, og jeg er ikke i tvivl om, at hormoner også senere i livet påvirker vores adfærd, uden at vi tænker over det,« siger Anna-Maria Andersson.

På gangen uden for hendes kontor viser skilte vej til, hvor man skal aflevere sædprøver. Som forsker har Anna-Maria Andersson i over 20 år haft fokus på hormonforstyrrende stoffer og deres effekt på mennesker – herunder evnen til at få børn. Mangler en mand testosteron, kan det udover infertilitet også lede til træthed og depression, mens for høje niveauer kan give blodpropper.

Niveauet af testosteron varierer fra mand til mand, men gennemsnitligt har mænd mest omkring de 20 år, fortæller hun og finder en graf frem. Her kan man se en sky af mørkeblå prikker i et koordinatsystem ved de unge mænd, som spreder sig ud omkring de 30 år for derefter at falde lidt. Testosteronniveauet svinger ikke alene fra mand til mand, men også både dagen og livet igennem og kan også blive påvirket af alt fra søvn, til fed mad, alkohol og cigaretrygning. Og familiemønstre:

Anna-Maria Andersson var en af fire danske forskere, som i 2017 publicerede et studie af testosteronniveauet hos over 1.000 mænd målt over en tiårig periode. Det viste, at niveauet daler, hvis manden indgår i et parforhold. Hvilket hun kalder »en god biologisk strategi«.

»Når du er single og skal erobre en kvinde, har du brug for det høje testosteron for at score og opføre dig risikovilligt og være klar til at kæmpe mod de andre mænd, mens du i et forhold skal passe på dig selv og familien og på den måde sørge for, at dine gener overlever.«

— Er der ligefrem tale om, at testosteron øger mænds tiltrækningskraft?

»Det er jo med til at styre opbygningen af mandens muskler, hårvækst og styre hans libido. Men jeg tror ikke, en mand bliver mere charmerende af mere testosteron. Det kan jo lige så vel føre til, at han gør dumme ting,« siger Anna-Maria Andersson.

Fodboldfans på kamphormoner

Deri er neurologen fra Cambridge, Joe Herbert, enig. Han har blandt andet skrevet bogen Testosteron – sex, magt og viljen til at vinde, og kalder hormonet centralt i forståelsen af mandens biologi – og hvordan den stadig påvirker hans adfærd i moderne tid, siger han:

»Testosteron er et ekstremt stærkt stof, som har indflydelse langt ud over seksualiteten – det gør ikke bare en mand fertil og giver ham sexdrive, det gør ham også aggressiv og motiveret til at tage chancer i konkurrencen med de andre hanner. Det har ikke kun betydning i forhold til, hvordan mænd opfører sig over for kvinder, men også for deres adfærd på arbejdspladsen, når de kører hurtigt i bil, slås på værtshuset og laver larm på et fodboldstadion.«

Analyser af spytprøver fra stammefolk har vist, at jægere, der kommer hjem med et bytte, har et højere indhold af testosteron lige efter hjemkomst. På samme måde har fans af et vindende fodboldhold højere testosteronindhold end fans af taberholdet. Det er også påvist, at testosteronproduktionen stiger i kroppen hos mænd, der kæmper for at blive forfremmet.

Og netop fordi der er tale om en kraftfuld biologi, har mennesket udviklet love for seksuel adfærd, siger han:

»Rigtig mange af samfundets love og regler i moderne tid handler om kontrol af seksualiteten,« siger Joe Herbert – eksempelvis for, hvem der må danne par med hvem. Og lovene har udviklet sig gennem historien: Engang kunne en greve ikke gifte sig med en tjenestepige, og sex og ægteskab mellem to af samme køn var forbudt.

»Mens dyrene stadig opfører sig som for tusindvis af år siden, har mennesker taget den primale seksuelle adfærd til et kompliceret niveau ukendt for andre arter. Lige som vi har taget tøj på, tilbereder vores mad og holder husdyr. Og vi udvikler og justerer adfærden hele tiden hen over historien og inden for forskellige kulturer. Men biologien ligger stadig neden under det hele,« siger Herbert.

Konsensus om krænkelser

Og det bringer os frem til selve erobringen. For objektivt set er det biologiske mål for manden stadig det samme: at sprede generne. Men hen over historien og i forskellige kulturer har mænd forfinet strategierne til at opnå det, siger Joe Herbert. Herunder at kombinere fysiske med psykologiske strategier:

»Krænkelser i form af voldtægt og psykisk og verbal chikane er metoder, mænd har udviklet, fordi det virkede og har været mere eller mindre accepteret i forskellige situationer og perioder.«

Og det kan ændre sig igen, hvis det omkringliggende samfund ikke længere finder adfærden acceptabel, siger Joe Herbert. Han nævner som eksempel, at slaveri var acceptabelt for 100 år siden, at kvinder ikke havde stemmeret, og at det var strafbart at være homoseksuel. Konsensus ændrer sig. Indimellem i spring, andre gange gradvist:

»Seksuel chikane er et godt eksempel. Engang var det en acceptabel måde for en mand at skaffe sig adgang til en kvinde. Men blandt andet på grund af #MeToo diskuterer vi netop nu, hvornår noget er et acceptabelt forsøg på erobring, og hvornår det er chikane.«

Sjælden voldtægt i dyreriget

I Zoologisk Have er vi nået til emnet ’seksuel kommunikation’, og Susanne Bang har på sin computerskærm fundet et billede frem af en hunbavian i brunst: Bagdelen er svulmet op, så den ligner et selvlysende rødt græskar. Billedet er fra et foredrag, hun ofte holder for firmaer om dyr og sex. Det er populært til julefrokoster.

»Hvis hanbavianen skal parre sig med ti hunner, gælder det om at vælge den i brunst. Ellers er det spildt arbejde. Så den røde farve er et skilt: ’Det er her, det foregår, hvis du skal lave nogle unger’. Hun er klar.«

Men hvad nu, hvis hunnen ikke har lyst til sex, spørger jeg. Kan hannen så finde på at parre sig med hende alligevel?

»Typisk er primathunner ikke tiltrækkende for hannerne, hvis ikke de er i brunst. Omvendt har hunnerne ofte lyst til parring, når de er i brunst. Naturen og evolutionen har sørget for, at det går op i en højere enhed. Det er yderst sjældent, at hanner voldtager hunner i dyreverdenen,« siger Susanne Bang.

Helt generelt er dyr meget tydelige i deres kommunikation. Blandt primater udsender hunnerne eksempelvis ofte en duft, når de er parringsmodne, forklarer Susanne Bang.

Selv om mennesker faktisk også udsender duftsignaler, er vores kommunikation og forhandling langt mere kompleks.

Sult efter eller appetit på sex

Og netop i kommunikationen kan det gå galt mellem mennesker. Det handler ikke bare om, hvorvidt vi kan sige ’ja’ eller ’nej’, men om at vi indimellem kan have svært ved at mærke efter og tale med os selv og andre om det, vi mærker, mener Sarah Wåhlin-Jacobsen. Hun er læge og sexolog og har skrevet ph.d. om testosteron hos kvinder i forbindelse med sit arbejde på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet de seneste fem år.

I diskussionen af erobring og grænser er en af hendes pointer, at vi mangler et sprog for vores seksualitet. Og derfor misforstår vi lettere hinandens seksuelle signaler eller ikkesignaler.

»Det gælder både kvinder og mænd, at der mangler oplysning og uddannelse i at mærke, eksempelvis om man synes, at man har lyst eller ej. Om noget føles rart eller ej. Og tale om det.«

Og når det handler om erobring, er det svært at sige, hvad der er biologi, og hvad der er kultur, mener Sarah Wåhlin-Jacobsen:

»Vi er nødt til at anerkende, at mænd og kvinder er forskellige, og at blandt andet kønshormoner spiller ind, men vi er også forskellige i den måde, vi er påvirket af kultur og normer på, som også er med til at forme vores adfærd,« siger hun.

»Men vi kan bruge vores viden om forskellene til at forstå hinanden bedre. #MeToo handler meget om grænser, både at mærke sine egne og opfatte andres. Og der tænker jeg, at viden om mænds og kvinders seksualitet vil kunne gavne vores samspil med hinanden. Sammen med at mærke efter og lytte til de signaler biologien sender. Og have et mere udviklet sprog for det.«

Serie

Grænseland – samtaler med mænd om sex

I serien ’Grænseland’ taler vi med mænd om, hvad der sker, når seksuelle grænser overskrides. Vi møder dem, der vedkender sig, at de har været – eller er – en del af problemet, men som nu ønsker at blive en del af løsningen.

Grænseland er også udgivet som podcast i fem afsnit. Projektet er støttet af Foreningen Roskilde Festival.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annika Hermansen

Og her sidder vi kvinder og oplever at vi er meget lidt begrænsede og styrede af vores biologi. Hvad gør vi dog med de stakkels mænd, der ikke kan andet end give sig hen i biologiens vold?

June Pedersen, Charlotte Svensgaard, Maria Jensen, Niklas Gamborg, Lars Brok, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Vibeke Hansen, Steffen Gliese og Alma Manley anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er sådan en bizar og naiv metafysisk virkelighedsopfattelse, hvor biologien er lagt til rette for at opnå formål; men hvem har lagt den til rette - for hvis den ikke var lagt til rette i første omgang, ville det, der skulle føre til dens udvikling, jo ikke finde sted og sætte udviklingshistorien i gang.
Og er mennesket i sine lidenskabers vold? Kan man ikke på et hvilket som helst tidspunkt reflekteret afbryde en handling, om den så er seksuel eller ej? Er man ikke reflekteret, når man overhovedet overvejer at indlede en relation? Hvad er det, der appellerer til den moderne kvinde eller mand, når der skal scores?

Maria Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Giv dem mad og sex, Annika Hermansen, så skal du bare se løjer:)

René Arestrup, David Zennaro, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

"Det er sådan en bizar og naiv metafysisk virkelighedsopfattelse, hvor biologien er lagt til rette for at opnå formål; men hvem har lagt den til rette - for hvis den ikke var lagt til rette i første omgang, ville det, der skulle føre til dens udvikling, jo ikke finde sted og sætte udviklingshistorien i gang."

Det er ikke mere bizart end, at man med en si kan skille vand og kogt spagetti. Sortering forudsætter ikke nogen valgt målsætning, men de er lettest forstået som resultater af målsætninger. Der er mange måder hvorpå final-kausale processer forløber i naturen og de er som regel lettest formuleret, omtalt og forstået ved at antropomorfisere dem. Det er en accepteret praksis, der tjener god formidling. Også i tilfælde, hvor der er tale om processer, hvor resulateterne klart eller knap så klart ikke kan være bevidst ønskede.

Lars Steffensen

"Og er mennesket i sine lidenskabers vold? Kan man ikke på et hvilket som helst tidspunkt reflekteret afbryde en handling, om den så er seksuel eller ej? "

Ja og nej. Limbisk hjerne og præfrontal kortex enerverer hinanden gensidigt hæmmende. Derfor vil enten "Fornuft" (præfrontal kortex) eller "lidenskaber" (limbisk hjerne) dominere menneskers adfærd. Præfrontal kortex forbrugere mere energi end limbisk funktion og man kommer derfor mere i "sine lidenskabers vold" oppe af dagen. Af samme grund har man set at der er meget større chance for at en dommer tillader prøveløsladelse, hvis ens sag kommer for tidligt på dagen eller lige efter en pause. Den rationelle beslutning er at frisætte på prøve, men limbisk hjerne bryder sig ikke om risiko, problemer eller kritik. Så når limbisk hjerne dominerer, så er det ikke længere værd at vise barmhjertighed, når man i stedet kan vælge en sikker løsning.

Anders Reinholdt, Torsten Jacobsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er meget sjovt, for pause plejer at betyde 'mad', Lars Steffensen, og altså ny tilførsel af energi - bortset fra at fordøjelsen kræver energi og trætter. Jeg er virkelig meget skeptisk overfor de ting, man mener at kunne afløse eller påvise i menneskets hjerne - det plejer at være indhold, der dikterer form, men her påstås det modsatte.

Jeppe Hemdorff Nissen

Jeg synes Annika har en fin pointe. Jeg kender en enkelt kvinde eller to der rent faktisk har været tiltrukket, måske også for meget af 'én, der gjorde noget dumt.' Måske er det ikke kun mænd der er hormonbomber, men men det er kun os vi taler om i den sammenhæng.

Hvorfor denne forskel, ikke mindst i en ellers oplysende avis som Information?

Lars Steffensen

Det er godt at være skeptisk, men det er solid forskning, der ligger bag. Som jeg husker det, så er det et par af Kahneman & Tverskys graduate students, der har gennemført undersøgelsen:

https://impulskontrol.dk/beslutningstraethed-og-ego-depletion/
http://www.pnas.org/content/108/17/6889

Og det med maden har siden vist sig ikke at være helt uvæsentligt. Lignende fænomener ses ved at diabetes patienter kan have større tendenser til afhængighed.

Niels Duus Nielsen

Så vidt jeg kan se, er de fleste af de ting, biologien afdækker, blot potentialer. Om disse potentialer aktualiseres er et spørgsmål om miljø (survival of the fittest) modereret i i hvert fald i menneskets tilfælde af muligheden af at udøve en viljesakt (had det så end er).

Når hormonerne raser, er det sværere at styre sig selv, men ikke umuligt. Dette giver sig derfor statistiske udslag: Mænd tenderer mod at være voldelige på grund af disse "kamphormoner", men der foreligger ikke nogen tvang, for så vidt det faktisk er muligt at styre sig. Ligesom tendensen er statistisk signifikant, hvilket selvfølgelig ikke betyder, at der er mænd, hvis kamphormoner ikke er så dominerende, ligesom der ikke er tvivl om, at der findes kvinder, der er gode til at slås.

Og lige kort til Lars Steffensen: Naturen betjener sig ikke af teleologi, eller final-kausale processer, som du kalder det, men udelukkende af årsag-virkningskæder. At fx evolutionens udvælgelsesproces kan tolkes som en række bevidste valg er kun vores måde at (mis)tolke dette fænomen på, fordi vore sociale erfaringer har lært os at se en viljesakt bag de menneskelige handlinger, hvorfor vi projicerer denne vilje over på naturen.

Men det var vel også det, du mente?

Maria Jensen, Mette Poulsen, Anders Reinholdt, Torsten Jacobsen, ulrik mortensen og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

"At fx evolutionens udvælgelsesproces kan tolkes som en række bevidste valg er kun vores måde at (mis)tolke dette fænomen på, fordi vore sociale erfaringer har lært os at se en viljesakt bag de menneskelige handlinger, hvorfor vi projicerer denne vilje over på naturen.

Men det var vel også det, du mente?"

Nej, jeg mente faktisk det jeg skrev: At det er almindeligt accepteret at anvende antropomorfiserenede forklaringer selv om de ikke er bogstaveligt korrekte.

Der er faktisk en pointe i dette: Når vores kognitive apperatur er udviklet til at forstå vores egen situation, så er der fordele ved at bruge dette apparatur analogt til denne oprindelige brug, selv om man har bevæget sig ind på et emne der evident er domineret af ubevidste processer.

Niels Duus Nielsen

Lars Steffensen, jeg tror, at jeg forstår.

Den intentionelle årsag og den teleologiske forklaring kom historisk før den bevirkende årsag og naturvidenskabernes kausale forklaring, hvorfor det er nemmere (?) at tænke tingene som teleologisk bestemte?

Det er vendingen "fordele ved at bruge dette apparatur", der volder mig problemer. "Fordele" skriver du - hvilke fordele?

Selv skelner jeg mellem den objektivistiske tilgang til verden (naturvidenskabernes tilgang), hvor den naturalistiske fejlslutning er en fejlslutning - og så den handlingsorienterede tilgang, hvor teleologiske forklaringer er gyldige, og den naturlige fejlslutning ikke altid er en fejlslutning.

ulrik mortensen

Hormoner er også påvirket af hvordan vi lever. F.eks. har ugifte mænd et højere testosteronniveau end gifte mænd. Som professor i miljømedicin på Syddansk Universitet Tina Kold Jensen siger: "Det er logisk, at mænd ikke har brug for den samme mængde testosteron, når de kommer i et fast forhold. De har ikke brug for det samme udfarende drive". Et lavt testosteronniveau er f.eks. forbundet med hårtab, forringet sædproduktion og mindsket sexlyst ...
https://videnskab.dk/krop-sundhed/maends-testosteronniveau-daler-naar-de...

Lars Steffensen

@Niels
"Det er vendingen "fordele ved at bruge dette apparatur", der volder mig problemer. "Fordele" skriver du - hvilke fordele?"

Du kan sammenligne med software funktioner: Disse kan beskrives på forskellige niveauer: Som funktion, som linier af kode eller som kompileret maskinkode. Maskinkoden er måske det mest "korrekte" beskrivelses niveau, men det er utilgængeligt for almindelig human dialog. Og faktisk er det jo nok mere "reelt" at reducere maskinkoden til bits i hardware.

Hvis man insisterer på at være bogstavelig ender man således hurtigt med at være uforståelig. Så er det virkeligt bedre at opfatte en kat som en samling proteiner eller er det mere effektivt at fastholde en mere global og teleologisk forståelse?

Hvis den reduktioniske og bogstavelige formulering kun er bedre fordi den tilfredsstiller din angtagne videnskabsteori, så er det jo desuden svært muligt at en senere opdatering af dine meta-antagelser fører til andre prioriteringer.

Den virkelige fordel ved de rette antagelser er, at man ikke kommer til at spænde ben for fortsat erkendelse og forsat kan udvide sin viden. Som C. S. Peirce formulerede det: "Do not block the way of inquiry."

Man skal selvfølgelig ikke tage de teleologiske forsklaringer for bogstaveligt, men dette klarer de fleste biologer tilsyneladende uden for mange problemer.

Lars Steffensen

@Niels
"Det er vendingen "fordele ved at bruge dette apparatur", der volder mig problemer. "Fordele" skriver du - hvilke fordele?"

Hvis man mere grundlæggende vil forstå hvorfor en ren reduktionistisk tilgang ikke nødvendigvis er frugtbar og hvorfor en mere metaforisk forståelse kan være mere frugtbar, så skal man måske se på sammenligninger mellem koheræns epistemologier og fundaments epistemologier: Vil vi have sammenhæng i erkendelsen eller direkte afspejling af det objektive grundlag? Dette viser sig at være knap så selvindlysende, som de oprindelige fortalere for eliminativ reduktionisme mente.

Susan Haack - som er en af C.S.Peirce arvetagere - har gennemarbejdet et alternativ til de oprindelige epistomologier: Foundherentisme, der udgør en slags syntese af de tidligere coherens og foundationalism epistemologier.

Hun argumenterer for at disse alternative evidenskrav bør udgøre ligeværdige kriterier. Hun bruger en analog om, at man ved løsning af kryds-og-tværs opgaver kan finde støtte for sine løsninger både i de givne stikord og de bogstaver, som allerede er udfyldt.

Steffen Gliese

Mit problem med hele denne diskussion er stadig, at vi bruger alle vore særlige og højt udviklede mentale færdigheder til at argumentere for, at mennesket er alt for begrænset til at gøre netop det. :-)

Britta Hjertstedt

Mennesket har brugt tusindvis af år på at udvikle sig væk fra det primitive og dyriske/
Rwanda, Srebrenica, Holocaust, etc.
We're bloody primates.

Touhami Bennour

Det er vestens faillit erklæring at erkende naturens existens. i 2 eller 3 hundred år har vesten set naturen den stakkels, der skal domineres, jeg tror Emmanuel Kant der sagde at "naturen skal tilfredstille mennesket". Men Vesten indså at at den er begrænset i forhold til naturen.Måske Irak og Syrien krige har svækket vesten så meget at de spørger sig selv: er vi ikke alle bevirket af de samme årsag. Hormoner og biologien er Universelle så man forventer respons i alt. Det er på den anden side naturen virker kun i den materielle verden: fysiske, animalsk og plante at overleve. Men materielle årsag stopper ved overlevelse men mennesket har skabt den verden som vi ser den: Derfor var et godt stykke arbejde menneske har gennem tiderne gjort for at skabe landbrug og håndværk og videnskaber som vi ser de nu. Gennem tiden har nogle folk adskilt naturen og mennesket og de gik så langt at forstille sig menneske skabt udenfor natur love: De Kristne hævder at "Jesus født af Jomfru" og muslimer siger at "Allah er ikke skabt og han besidder ikke de menneskelige egenskaber som hormoner og andet" og hverken føder børn elle har været født. Så hvis Hormoner er universelle, er demokrati også, og alle mennesker kan besidde potensielle til at også at skabe demokrati. Men vejen er endu langt for vesten at indrømme lighed mellem folkeslag og vælge samexistensens vej. Me her er vesten begynder at tvivle: er demokratiet endeligt. Jeg tror det ikke. Verden går fremmad eller baglens. Hvis Vesten mener demokrati går baglens, vil det går baglens kun for dem.

Grethe Preisler

Vil De vide mere, som for eksempel hvordan 'det komplicerede dyr' ser ud, når det ser sig selv i spejlet, så tag et smugkig på den skønne anatomiske planche, der illustrerer ovenstående artikel ;)

Niels Duus Nielsen

Grethe Preisler, vi har kamphormoner i blodet, men vi har altså endnu ikke udviklet røntgensyn. Eller er det bare mig, der er et fortidslevn?

Og tak til Lars Steffensen, nu forstår jeg, og vi er helt enige.

Grethe Preisler

Nej da, Niels Nielsen,
det er skam ikke bare dig, der er 'et fortidslevn som endnu ikke har udviklet røntgensyn'

Hvordan går det forresten med læsningen af 'Dødevaskeren' og den anmeldelse af samme, du stillede os i udsigt i december 2017?

Niels Duus Nielsen

Den ligger på hylden, for tiden har jeg gang i Carl G. Jung og Jordan Peterson, og jeg skal jo også både skrive kommentarer og spille computerspil, og samtidig passe min arbejdsløshed med samtaler og kurser i at skrive CV - så selv om jeg udnytter mine kamphormoner til det yderste, er der stadig kun 24 timer i døgnet.

Men tak for opfordringen jeg har for mange bøger liggende, som venter på at blive læst, og det er kun godt at blive holdt til ilden. Det er kvinder gode til, altså at holde en mand til ilden. Gad vide, hvilket kvindeligt hormon, der styrer dette særlige talent?

Tjah, de fleste mennesker m/k kan godt styre deres hormoner, hvis konsekvensen ved at lade være er til at mærke. Spørgsmålet er så, om bevidstheden om at have krænket en anden er en sådan konsekvens. Det er et spørgsmål om kultur og opdragelse.

Grethe Preisler

Niels Nielsen

"Ak mangen gåde på vor vej har vi forgæves grublet over,
thi ofte slog vi selv den streg, vi siden selv er snublet over."
(copyright Piet Hein)

Hvilket nummer i rækken af kønshormoner, der er ansvarligt for 'det særligt kvindelige talent at holde en mand til ilden' må du spørge biologerne og genetikerne om. Jeg ved det heller ikke, men undrer mig stadig over, at resultatet af dets virkning på den ene halvdel af medlemmerne af arten homo sapiens kaldes 'kvindelig intuition' mens det for så vidt angår virkningen på den anden halvdel kaldes 'fantasi og kombinationsevne'.

John S. Hansen

@Ulrik Mortensen
Den med hårtab som følge af et lavt niveau af mandligt kønshormon gælder kun kropsbehåringen. I forhold til hovedhåret er sammenhængen ofte denne: Mandligt hårtab (androgen alopeci) er den almindeligste form for hårtab. Den skyldes en arveligt betinget overfølsomhed for mandligt kønshormon i bestemte områder af hovedbunden. Her betyder det altså, at et levere niveau af kønshormon ville betyde et mindre hårtab!

Ps. Jeg er ikke selv skaldet