Feature
Læsetid: 15 min.

Marie Krarup: »Jeg tror ikke på, at russerne har onde intentioner«

Det var lavt blodsukker, der i 2016 fik Dansk Folkepartis Marie Krarup til at vrisse, at EU er en større trussel end Rusland. I dag har hun altid en pose rosiner i lommen for at undgå at hidse sig op – men hun står stadig ved sit synspunkt
Marie Krarup mener, at der bliver tegnet et unuanceret billede af Rusland, hvor landet dæmoniseres, fordi man særligt i EU har brug for et fjendebillede for at holde sammen. Derfor har hun skrevet bogen ’Ny Kold Krig – Marie Krarup taler med 17 eksperter fra øst og vest’.

Marie Krarup mener, at der bliver tegnet et unuanceret billede af Rusland, hvor landet dæmoniseres, fordi man særligt i EU har brug for et fjendebillede for at holde sammen. Derfor har hun skrevet bogen ’Ny Kold Krig – Marie Krarup taler med 17 eksperter fra øst og vest’.

Peter Nygaard Christensen

Moderne Tider
24. februar 2018

Marie Krarup står med Putin i hånden. Eller rettere: Hun står med en biografi om den russiske præsident, Vladimir Putin, i hånden. På forsiden er han afbildet mellem to guldornamenterede døre, så han fremstår som en lille mand.

Bogen rammer det nyslebne parketgulv i DF-politikerens københavnske villa i Humleby. Hun rækker armen frem og trækker endnu en Putin-biografi ned fra bogreolen, fører armen bagud i en lige linje og slipper grebet. Den bevægelse gentager hun et par gange.

»Når der kommer en ny Putin-bog, køber jeg den altid,« siger hun og gør et kort ophold.

»Det er simpelthen blevet til en helt samling Putin-had.«

Med hænderne solidt placeret i taljen betragter hun den bunke, der efterhånden har formet sig for fødderne af hende.

»Jeg synes, de er skrækkelige,« siger hun så.

Marie Krarup er en ener, når det gælder Rusland-debatten i Danmark. DF’eren er en af de stærkeste fortalere for en mere forsonende kurs over for Rusland. Hun har gentagne gange sagt, at Rusland ikke udgør en trussel. Og står det til forsvarsordføreren bør vi droppe sanktionerne mod landet og samarbejde med Putin på en række områder, for eksempel i kampen mod islamistiske terrorister.

»Men jeg elsker ikke Putin,« understreger hun. »Jeg forholder mig særdeles kritisk til ham og til det autoritære system i Rusland.«

Hendes kritikere har kaldt hende nyttig idiot, femte kolonne, Putins ven og landsforræder. Selv mener hun, at der i debatten er et unuanceret billede af Rusland, hvor landet dæmoniseres, fordi man særligt i EU har brug for et fjendebillede for at holde sammen på sit projekt.

Derfor har hun skrevet en bog. Ny Kold Krig – Marie Krarup taler med 17 eksperter fra øst og vest hedder den. I indledningen og efterordet redegør politikeren for sin egen indblanding i debatten og for sit syn på Rusland. De resterende sider bliver brugt på interviews med personer, som ser forskelligt på landet mod øst. På forsiden af bogen er der en illustration af et koben med teksten »mod misinformation«.

Selv kalder hun bogen et »oplysningsprojekt«. Kritikere, der ikke har ønsket at være med i bogen, kalder den et »partsindlæg«.

En af dem, som har sagt nej til at medvirke, er debattør og Rusland-kender Anna Libak.

»Jeg synes ikke, hun oplyser folk om Rusland, så det ville overraske mig, hvis hun udgav en bog, som gjorde,« siger hun.

Til den kommentar vender Marie Krarup øjnene opad og griner.

»Det kan være, de er bange for at stille op. Jeg synes, det er absurd. Det er jo ikke et Krasnik-interview, jeg laver. Jeg er bare interesseret i at høre, hvad de mener.«

Sovjets kollaps set fra Aarhus

I august 1991 sad Marie Krarup højgravid i sin nyindkøbte andelslejlighed i Aarhus’ Øgadekvarter. Studietiden på Slavisk Institut var ved at være forbi. Hun havde længe grublet over temaet for sit speciale og var netop i dette øjeblik kommet frem til det helt rigtige. Det skulle handle om Lenins nationalitetspolitik.

Hun greb telefonrøret og tastede nummeret til boghandlen for slavisk litteratur ind. Hun bad derefter kvindestemmen om Lenins samlede værker, hvortil stemmen svarede, at hun måske lige skulle tænde for tv’et.

Det gjorde Marie Krarup så.

De billeder, som udspillede sig på skærmen for øjnene af hende, var fra dagen, hvor en række regeringsmedlemmer afsatte Mikhail Gorbatjov ved et kup, som endte tre dage senere.

»Det var fantastisk at se. Nu var kommunismen ved at dø. Der skete alt det, jeg havde drømt om, og så skete det, uden at vi skulle i krig. Helt fantastisk,« siger Marie Krarup.

»Jeg blev simpelthen så helt utrolig lykkelig glad. Nu ville alle landene blive fri og få lov at gøre, som de havde lyst til.«

Hendes øjne lyser op, når hun genkalder sig historien.

»Jeg kan huske billedet af Gorbatjov, der kommer hjem fra Krim, helt bleg. Han lignede en kalket væg. Han blev modtaget af Jeltsin og stod der som gårsdagens mand. Der var ikke længere opbakning til Sovjet og det kommunistiske projekt.«

I Marie Krarups barndomshjem i Seem ved Ribe blev der læst og diskuteret russisk litteratur. Hendes bedstefar holdt foredrag om Dostojevskij på sommermøder, og i hjemmet var familien meget optagede af Solsjenitsyn.

Marie Krarup mener, at Solsjenitsyn kom med meget af den kritik, Tidehverv også kom med i form af en kritik rettet mod kommunismen og Vesten.

»Det var sjovt, at det var en russer, der kunne se det,« siger hun.

I gymnasiet nægtede hun at tage med sit russiskhold på studietur til Sovjetunionen, »fordi hun ikke ville støtte det kommunistiske møgsystem med en krone«. I midten af 1980’erne påbegyndte hun uddannelsen som sprogofficer i russisk.

Den tiltagende nysgerrighed fik hende til at sende en ansøgning om studieophold i Moksva til skolens chef, som svarede, at hun sådan set godt kunne tage af sted, men så var det slut med Forsvaret. Tog man til Sovjetunionen, kunne man blive kapret som spion, og så var man ikke længere til at stole på. Drømmen blev i stedet parkeret i hjørnet af Slavisk Institut på Aarhus Universitet.

Annektering eller tilbagevenden

Marie Krarups blik flakker søgende rundt på sit private kontor i Humleby og fæstner sig ved en mørkegrøn bog med gule kyrilliske bogstaver.

Hun bøjer det bløde omslag på bogen og lader halvdelen af siderne falde ned til venstre side. Pegefingeren rammer demonstrativt midten af siden, så det yderste led af fingeren bøjer opad.

»Her,« siger hun.

»Her står der noget om Ukraine.«

Bogen har hun taget med hjem fra en tur til Moskva for nylig. Det er et eksemplar af den historiebog, der bliver undervist i på første år af de russiske gymnasier.

»Her skriver de ’Krims tilbagevenden’. De taler selvfølgelig ikke om en annektering. Det er den russiske holdning og den, de fleste synes er rigtig,« siger hun.

I 2014 annekterede Rusland Krim-halvøen og trak dermed nye grænser i Europa. Det skete i kølvandet på Maidan-oprøret, som begyndte, da daværende præsident Viktor Janukovitj valgte at trække sig ud af en handelsaftale med EU for i stedet at takke ja til et økonomisk tilbud fra Vladimir Putin. Senere udbrød der krig i Østukraine.

Både FN og NATO har stemplet annekteringen som ulovlig. I 2014 fordømte den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, annekteringen og sagde, at »Ruslands fremfærd truer alt det, vi har bygget op«.

Tysklands forbundskansler Angela Merkel sagde dengang, at »den såkaldte folkeafstemning (på Krim, red.) er en overtrædelse af international ret; uafhængighedserklæringen, som Ruslands præsident mandag underskrev, var imod international ret; og optagelsen i Den Russiske Føderation er, i vores optik, også et brud på international ret«.

Annekteringen af Krim er blevet kaldt det vigtigste og mest alvorlige, der er sket geopolitisk siden Murens fald, blandt andet af en af Marie Krarups andre kritikere, Samuel Rachlin, tidligere DR-korrespondent i Sovjetunionen.

Peter Nygaard Christensen

Krim fylder

Marie Krarup har flere gange argumenteret kraftigt for, at Vesten bør ophæve de økonomiske sanktioner mod Rusland, som blev indført i 2014. Det er et synspunkt, som deles af flere højrefløjspartier og af den amerikanske præsident, Donald Trump.

Spørgsmålet om Krim fylder en god del i hendes nye bog. Men Marie Krarup vil ikke selv fortælle, hvorvidt hun ser Ruslands annektering af Krim som ulovlig.

»Det vil jeg overlade til andre at bedømme,« siger hun.

– Hvorfor vil du ikke forholde dig til det spørgsmål? Du er forsvarsordfører for et af Danmarks største partier ...

»Jeg har ikke nogen holdning til, om det var ulovligt eller ej. Jeg er faktisk også ligeglad. International lov bliver i dag kun overholdt, hvis man har lyst. Ved Kosovo og Irak-krigen blev international lov også brudt, så jeg anerkender ikke, at man kan bygge internationale relationer på, hvorvidt overtagelsen af Krim var lovlig eller ulovlig. Vi må forholde os til Krim, som det er nu. I dag er Krim russisk, og det har det sådan set været siden slutningen af 1700-tallet. Der har været en ganske kort periode, hvor det har tilhørt Ukraine.«

– Så det, du siger, er, at mange indbyggere gerne ville annekteres af Rusland?

»Ja, det er tydeligt. De ønsker at være russere.«

Marie Krarup løfter pegefingeren og gør sin stemme dyb, mens hun siger: »Ifølge international lov må I ikke være russere.«

Stemmen bliver lys og blid og siger: »Men vi vil så gerne.«

Pegefingeren og den mørke stemme svarer: »Nej, det er international lov, den er hugget i sten.«

– Men at man føler sig russisk, er vel ikke det samme som at sige ja tak til at blive annekteret af Rusland?

»Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal grave i det på den her måde. Jeg synes, vi skal se på situationen, som den er i dag. Kan du skrive historien om? Nej, det kan du ikke. Jeg mener, at udenrigspolitik og internationale relationer skal basere sig på fakta og på de forskellige magtforhold, balancer og alliancer, der er. Det drejer sig ikke om at lave en moralsk dom. Det drejer sig om at finde en ny balance.«

Marie Krarup

  • Født i 1965. Gift og har to voksne børn.
  • Uddannet sprogofficer og cand.mag i øststatskundskab.
  • Har bl.a. arbejdet som reserveofficer, tolk, assisterende forsvarsattache i Moskva, analytiker i Eksportfonden og gymnasielærer.
  • Blev i 2011 valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti, hvor hun siden har været gymnasie- og forsvarsordfører.

Flere har undret sig over, at Marie Krarup ikke vil forholde sig til spørgsmålet om Krim. Karsten Jacob Møller, pensioneret generalmajor og tidligere senioranalytiker for Dansk Institut for Internationale Studier, er enig i hendes hovedtese om, at vi skal finde ud af at samarbejde med russerne.

Men noget af det, der »bekymrer« ham mest, er, at hun aldrig har sagt, at annekteringen er ulovlig.

»Det er væsentligt at slå fast. Der er mange grunde til, de gjorde det. Men ret beset var det ulovligt. Ligesom Ruslands involvering i Donbass-regionen,« siger han.

Fra Moskva til Dansk Folkeparti

Den danske ambassade i Moskva var i slutningen af 1990’erne opdelt i en stueetage, hvor de fleste medarbejdere sad, og en førstesal, som blev kaldt tårnværelset, fordi man kun kunne komme derop via en stejl trappe. Her sad netop Karsten Jacob Møller, daværende forsvarsattaché. Kontoret delte han med den assisterende forsvarsattaché Marie Krarup.

Nogle gange var der så meget råberi fra tårnværelset, at ambassadøren kom løbende op ad den stejle trappe og forpustet spurgte, hvad det dog var, som kunne bringe sindene i kog på den måde. Sådan gik det for sig, når de diskuterede EU.

Karsten Jacob Møller kalder sin tidligere kollega »en fighter af Guds nåde«.

»Hun er jo ikke ud af Krarup-familien for ingenting,« tilføjer han.

»Hun er vedholdende, det er næsten ligesom et nulsumsspil, hun giver sig sgu ikke på nogle punkter. Men det medfører også, at hun får nogle ordentlige tæsk af det bedre borgerskab for at komme med nogle kontroversielle synspunkter,« siger han.

Selv medvirker Karsten Jacob Møller i Marie Krarups nye bog, fordi han mener, hun ofte får en for hård kritik med på vejen, men også fordi han støtter hendes projekt om »at skabe bedre forståelse for og kendskab til Rusland«.

Patriotisme er fy fy

Marie Krarup boede i Moskva i tre år. Når »diplomatboblen« en gang imellem blev brudt, brugte hun sin tid på at tale med de folk, der boede i landet. Noget af det, hun lagde mest mærke til i mødet med russerne, var deres patriotisme og deres forhold til religion, hvor kirken ifølge den danske politiker har fået en enorm genkomst.

»I Danmark er patriotisme fy fy – se bare, hvordan folk er rasende på os i Dansk Folkeparti over, at vi bruger Dannebrog og taler meget om danskhed. Vi er vant til, at det er noget, pæne mennesker ser ned på. Det er noget andet at møde mennesker, som ser det som en naturlig del af deres liv. De er stolte af deres land. Jeg kan godt lide den ro, det giver, i stedet for den angst, man ser hos danskere.«

Egentlig troede Marie Krarup, at livet i Moskva skulle fortsætte. Kontrakten med ambassaden var blevet forlænget efter de første tre år. Men hendes søn blev konstateret ordblind, og de fagkyndige mente, at han kun kunne lære at læse og skrive på sit modersmål.

Marie Krarup tog det første fly til Danmark.

Her kastede hun sig i stedet over »en af tidens mest væsentlige debatter«, nemlig Islam. Da Muhammed-krisen brød ud et par år senere, meldte hun sig ind i Dansk Folkeparti.

»Jeg følte, jeg kunne føre debatten om islam på en lødig måde, fordi jeg ved, hvad det handler om. Jeg har jo læst Koranen,« siger hun og tilføjer i en hurtig vending:

»Det er der mange i DF, som ikke kan. De har måske de rigtige følelser, men de kan ikke altid formulere det på en ordentlig måde.«

Fra den dag, hun meldte sig ind i Dansk Folkeparti i 2006 og de følgende knap 10 år, beskæftigede hun sig ikke med Rusland på et professionelt plan. Men i 2016 blev hun centrum for en ophedet debat om landet.

Lavt blodsukker

Marie Krarup havde meget lavt blodsukker, da journalisten fra mediet Mandag Morgen ringede. Hun var netop begyndt på en slankekur, der gik ud på at faste to dage om ugen.

Den pågældende dag var fastedag – »og sådan en dag bliver man let irriteret«, som Marie Krarup skriver i et indlæg i Tidehverv, hvor hun forsøger at redegøre for sin indblanding i Rusland-debatten.

Journalisten spurgte ind til truslerne mod Danmark, hvortil Marie Krarup arrigt svarede: »EU er sgu da en meget større trussel imod Danmark end Rusland.«

Det var august 2016. Marie Krarup var pludselig blevet Rusland-debattør. Det førte til mange overskrifter og avisledere, som forholdt sig kritisk til forsvarsordførerens udtalelser.

I dag har politikeren altid en lille pose rosiner med i lommen. Til at stabilisere blodsukkeret, hvis en journalist skulle ringe.

Udenrigsordfører og næstformand i DF, Søren Espersen, og andre i partiet bad hende dengang formulere sig lidt mere hensigtsmæssigt en anden gang.

»Folk i partiet forstod ikke meningen med det,« siger Søren Espersen.

Selv fortæller Marie Krarup, at folk troede, hun mente, at EU ville angribe Danmark med militære midler, eller at hun ville have Danmark ud af NATO. Det stod der dog intet om i Mandag Morgens artikel.

Det, hun mente, var, at »EU undergraver vores mulighed for at fortsætte vores liv som suveræn nationalstat. Det er sådan set EU’s mål: at opløse nationalstaterne. Rusland er ikke en trussel, kun hvis der bliver udløst krig.«

Det mener hun sådan set stadig.

Og det gør Søren Espersen også. Han beskriver partifællen som »meget markant«, ligesom han selv. Derfor ønsker mange at misforstå hende, siger han. Men i partiet afføder hun stor respekt, fordi »hun jo om nogen er Rusland-kender«, som han formulerer det.

Kremls sande intention

Ikke alle er enige i Søren Espersens karakteristik.

Søren Liborius, tidligere pressechef for EU’s delegation i Rusland og nu diplomat i EU, har også sagt nej til at være med i Marie Krarups bog. Han mener, at hendes syn på det moderne Rusland er »meget selektivt«. Han pointerer, at hun arbejdede i Rusland i nogle år fra slutningen af 1990'erne, men at hun i mange år ikke har fulgt det fagligt professionelt. Han mener derfor, at hendes syn nu er »politisk og ikke fagligt funderet«.

»Hun forsømmer nok at erkende, at Kremls sande intention er at nedbryde EU og det europæiske og transatlantiske fællesskab, Danmark er afhængigt af,« siger Søren Liborius.

Anna Libak er bekymret for, »at folk begynder at tro på de her overfladiske kommentarer med, at man savner en fjende, og at man skal have en grund til at opruste. I mange år har vi ikke villet se Rusland som en trussel. Det er først, efter at de har taget en bid af Ukraine, at vi er vågnet op«.

Særligt er hun bekymret, fordi udmeldingen kommer fra et af Danmarks største partier.

Selv pointerer Marie Krarup, at hun gennem de seneste år har rejst i de baltiske lande og Rusland, fulgt debatten, læst op og »konsulteret kloge mennesker, som følger Rusland tæt«.

Rusland mobiliserer

Det var ikke tilfældigt, at journalisten i 2016 spurgte ind til trusselsbilledet mod Danmark. Det har fyldt meget i debatten, særligt i det forgangne år, hvor der er blevet forhandlet forsvarsforlig.

Da forliget faldt på plads i slutningen af januar 2018, udtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at »truslen fra Rusland er reel og tiltagende«. Lignende udmeldinger er også kommet fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

I Forsvarets Efterretningstjenestes årlige risikovurdering fra 2017 står der, at Rusland opbygger landstyrkerne mod vest og udbygger sine missilsystemer i Kaliningrad-regionen, og at »Østersøregionen stadig er et væsentligt friktionsfelt mellem Rusland og NATO.«

Det er usandsynligt, at Rusland vil angribe de baltiske lande militært, lyder det i risikovurderingen: Rusland vil ikke risikere en direkte konfrontation med NATO. Men det er usikkert, hvordan Rusland vil reagere i eskalerende kriser, står der, og Rusland bruger påvirkningskampagner »til at øve indflydelse på interne politiske forhold«, ligesom Rusland fortsat er en førende »og yderst aktiv aktør« på cyberområdet.

Alt i alt er Rusland fortsat en »betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten og Danmark«, lyder konklusionen.

Marie Krarup er flere gange blevet citeret for, at hun ikke kan få øje på nogen trussel fra Rusland. I dag nuancerer hun kommentaren og tilføjer: »Vi skal altid være opmærksomme på et land, som bliver større og stærkere, det er klart. For Rusland kan da godt blive en trussel. Det kan alle nationer tæt på os. Men jeg tror ikke på, at russerne har onde intentioner eller en aggressiv ekspansionistisk strategi.«

– Hvad med trusler som påvirkning, cyberangreb og destabilisering?

»Jeg tror, der er cybertrusler, men der er ikke flere fra Rusland, end der er fra andre lande. Påvirkningskampagner er fis i en hornlygte. Alle forsøger at påvirke hinanden. Man kan heller ikke tale om en russisk strategi for destabilisering af Vesten. Det, der var før, var et svagt Rusland, som ikke var i stand til at hævde sine nationale interesser. Det er den situation, vi kalder stabil. Nu handler det om, at Rusland er blevet stærkere – som en yngre og friskere person.«

– Hvad med den amerikanske efterretningstjenestes påvisning af Ruslands involvering i den amerikanske valgkamp?

»Der er ikke beviser for, at det har haft en indflydelse. Der har selvfølgelig været nogle facebookopslag og twitterkonti, hvor Hillary Clinton f.eks. er blevet fremstillet som en djævel, men det er næppe noget, der rykker ved den amerikanske befolkning.«

Et par dage efter Informations interview med Marie Krarup, kom nyheden om, at de amerikanske myndigheder har tiltalt 13 russere for indblanding i den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016.

Marie Krarup sendte derfor en opfølgende mail, hvori hun skrev: »Det nu er bekræftet, at der netop har været de facebook- og twitterprofiler. Men deres kampagne virker latterlig.«

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har afvist beskyldningerne, fordi han ikke mener, der er beviser i sagen.

Præsident Putin pryder den ene side af koppen her, som Marie Krarup har købt med hjem fra Rusland. Præsident Trump er på den anden side.

Præsident Putin pryder den ene side af koppen her, som Marie Krarup har købt med hjem fra Rusland. Præsident Trump er på den anden side.

Man må ikke lyve

Kort før årsskiftet var DR1-programmet Kender Du Typen på besøg på DF-politikerens privatadresse i Humleby. Som seer lærte man, at Marie Krarup og hendes mand om aftenen drikker et russisk vodkashot, mens de ser dagens Deadline-udsendelse.

Det gør de stadig. Men det hedder altså en »vodkadrink«. Et shot er Tequila eller noget med farvestof i, siger hun.

Vodkadrinken er en af de få souvenirs, som har fået lov at få en plads i hjemmet på Vesterbro. De fleste andre, der ikke er lige så kønne for øjet som hjemmets Arne Jacobsen- og Børge Mogensen-møbler, er forvist af Marie Krarups mand.

I stedet er de flyttet ind på hendes kontor i Provianthuset på Christiansborg. Her finder man eksempelvis én platte fra Moskva, én fra Kiev og én fra Odessa.

»Jeg har også en majorstjerne fra min tid i Moskva,« siger hun og peger mod et lille søm i væggen, hvor stofstjernen er sat fast.

Selv om en lille bid af Rusland er rykket ind på Marie Krarups kontor på Borgen, og selv om hun åbenlyst bruger en del tid som ordfører på debatten om landet mod øst, gentager hun flere gange gennem interviewet, at »Rusland ikke er vigtigt for DF«.

Hendes egen forklaring er, at hendes engagement i Rusland-debatten mere eller mindre opstod ved et tilfælde. Var hun ikke blevet ringet op den dag i 2016 med lavt blodsukker, var hun måske aldrig gået så helhjertet ind i debatten.

Alligevel udgiver hun nu en bog på godt 400 sider om emnet. Hvorfor det? kunne man så spørge.

»Man skal vel altid sige sandheden. Du må ikke lyve,« griner hun.

»Det er ligesom et af de ti bud.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

"International lov bliver i dag kun overholdt, hvis man har lyst."

Og det er jo rigtigt. Det er også påfaldende, at der bliver ballade i ukraine, såsnart landet fravælger eu og tilvælger et 'økonomisk tilbud fra putin'. Sammenholdes det med vestlige økonomiske interesser i landet og øvrige hændelser som fx en berømt telefonsamtale der bekræfter vestlig indblanding i landet, fremstår vestens holdning til rusland ekstremt hyklerisk, dum og korrupt.

Det er sejt, at marie krarup vover det politisk ukorrekte standpunkt i sit eget hood, og jeg synes, hun har meget at have det i. Det er vigtigt, at nogen tager til genmæle mod den krigeriske, paranoide, hykleriske og dermed farlige hetz, der kører mod rusland. Tilliden til usa, nato, eu og medløbere kan set i lyset af nyere historie ligge på et meget lille sted.

Så tak til både marie krarup og information, som her yder yderst relevant journalistik. Fortsæt gerne med det tak. Det er en meget vigtig indsats at nuancere billedet af rusland, sålænge vi er generelt underinformerede og ofre for spin og ensidige fjendebilleder.

Mikael Velschow-Rasmussen, Per Torbensen, Peder Bahne, Mogens Holme, Michael Friis, Arne Lund, Holger Madsen, Torben Skov, David Zennaro, Flemming Berger, Flemming Kattrup, Henrik Leffers, Jes Balle Hansen , Jens Bryndum, Tue Romanow, Eigil Thomassen, Erik Boye, Karsten Aaen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Christian Mondrup, Bruger 175058, Jan Weber Fritsbøger, Ervin Lazar, Lars Løfgren, Charlotte og Hans Glæsel, Karsten Lundsby, Michael Hullevad, Lars Møller Schandorff, kjeld jensen, John Andersen, Niels Duus Nielsen, erling jensen, Morten Voss, Jens Thaarup Nyberg og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Det kan ikke siges bedre og hvor er det befriende at flere og flere gennemskuer den ensidige information, måske ligefrem misinformation, vi har været udsat for i de allerfleste medier igennem snart flere år.

Lars Lund, Peder Bahne, Arne Lund, Torben Skov, Flemming Berger, Flemming Kattrup, Torben K L Jensen, Lars Løfgren, Michael Hullevad, Lars Møller Schandorff, kjeld jensen, John Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Ærligt talt, hvorfor flytter denne Marie Krarup ikke til Rusland?

Jeg kender ikke Ruslands intentioner. Men jeg ved, at statsdumaen officielt besluttede at opruste mod Østersøen og Østersølandene i 2011, og begyndte i det små samme år.

Som fru Krarup nok ved, var dette grundet til, at Nato begyndte at opruste i de baltiske lande, og Natos oprustning tog i høj grad fart efter at Rusland brød folkeretten, og voldeligt annekterede Krim. - For hvad ville det næste fra Rusland egentlig blive?

I 2017 har Rusland stort set afsluttet den enorme oprustning, som man besluttede i 2011. Og det betyder a-våben-missiler lige overfor svenske Gotland, samt bombefly (2 stk) med a-våben og flere marinefartøjer med a-våben, samt en meget stor landstyrke, som Nato slet ikke er i stand til at matche.

Desuden har Rusland gennem de seneste 4 år (2014-2017) optrådt ualmindelig groft provokerende og direkte verbalt truende overfor de baltiske lande, Poland, Finland og Sverige. Og i 2017 optrådte Rusland også provokerende og truende overfor Norge ved Norges nordgrænse,

Kan det anses som venskabelige attituder, fru Marie Krarup?

- I øvrigt, fru Krarup, så er det et fakta, at Rusland finansierer Europas højreradikale Dansk Folkeparti-lignende partier med penge. Kunne det måske passe fruen at oplyse, om Dansk Folkeparti også er i gæld til Rusland. For det vil da undre mig, hvis Dansk Folkeparti virkelig er en undtagelse.

Kim Folke Knudsen, Niels Møller Jensen, Peter Hansen, Michael Andersen, Marie Jensen, Vibeke Hansen, Jens Winther, Povl Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

At høre Marie Krarup fortælle om Rusland
er som at tænde for RT

Peter Henningsen, Peter Hansen, Michael Andersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Interviewet fik mig til at tænke på min gamle russisklærer på gymnasiet. Han var optændt af et inderligt had til kommunismen, som blev næret af en dyb kærlighed til og respekt for den russiske kultur. Det lykkedes ham ikke at overbevise mig om kommunismens ondskab, det skulle der et konkret bekendtskab med DKP til for, og det fik mig kun til at skelne mellem betonkommunismen, som var forfejlet, og kommunisme som sådan, som er et ædelt mål.

Til gengæld smittede hans kærlighed til den russiske kultur. Rusland er et fantastisk land, med en fantastisk befolkning. At gøre russerne til syndebukke i et storpolitisk og sikkerhedspolitisk spil mellem to grupper af oligarker er en skæbnesvanger fejltagelse, som risikerer at tage livet af os alle sammen.

Marie Krarup er en klaphat, men blind høne kan også finde korn.

Mogens Holme, Flemming Berger, Jens Bryndum, Ole Frank, Espen Bøgh, Torben K L Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Karsten Lundsby, kjeld jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Gert Romme: "Ærligt talt, hvorfor flytter denne Marie Krarup ikke til Rusland?"

Den er altså under lavmålet, Gert.

Du plejer at argumentere ud fra kendsgerninger, hvorfor jeg altid læser dine kommentarer, selv om jeg ofte er uenig, for man kan ofte lære noget af dine indlæg. Så hvorfor dog forfalde til argumenter, der mere hører hjemme i en skolegård end i Information?

Dine faktuelle udtalelser kan jeg ikke argumentere imod, blot vil jeg bemnærke, at beslutningen om at opruste på den russiske vestfront måske kan hænge sammen med den store NATO-udvidelse mod øst?

Russerne har sikkert ikke ondt i sinde, blot finder jeg det naturligt at russerne reagerer, når arvefjenden NATO slår teltpælene op få hundrede kilometer fra Skt. Petersborg. Hele miseren i Ukraine skyldes måske en tilsvarende paranoia i Moskva over, at Ukraines østgrænse kun befinder sig små tusinde kilometer fra Moskva.

Som du ved, er det afstande, som militære køretøjer kan tilbagelægge på ganske få dage, hvis ikke der står en masse militær i vejen til at sinke fremmarchen. Så russerne behøver ikke at have ondt i sinde med deres oprustning, det kunne jo bare være rettidig militær omhu.

Hvad ville du selv gøre, hvis arvefjenden pludselig står for døren? Flytte til USA?

Mogens Holme, Arne Lund, Jørgen Kærbro Jensen, John Andersen, Holger Madsen, Torben K L Jensen, David Zennaro, Flemming Berger, Henriette Bøhne, Flemming Kattrup, Henrik Leffers, Jens Bryndum, Tue Romanow, Karsten Aaen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Liv Pedersen, Hans Aagaard, Jan Weber Fritsbøger, Randi Christiansen, Ervin Lazar, Charlotte og Hans Glæsel, Karsten Lundsby, Michael Hullevad og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

@ Niels Nielsen.

Gert Romme: "Ærligt talt, hvorfor flytter denne Marie Krarup ikke til Rusland?"

Måske har du ret. For en meget sjælden gang var jeg faktisk også i tvivl, da jeg skrev det. Men på den anden side er det jo en mulighed. Er man ikke tilfreds, og ikke kan ændre noget, så kan man jo flytte et andet sted hen.

Vi har ikke boet i Danmark, som vi betaler skat til, i en årrække nu. Det skyldes, at vi netop ikke accepterer store dele af den politik, der er ført af skiftende regeringer. Og det startede dengang, Anders Fogh Rasmussen gentagne rejste til EU med sin menneskefjendske og semi-fascistiske politik, og påstod, at hele den danske befolkning stod bag ham.

Erik Karlsen, Christel Gruner-Olesen, Torben Skov, Flemming Kattrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Niels Nielsen.

Omkring Ruslands voldsomme oprustning ved Europas vestgrænse syntes jeg ikke, du forholder dig til det fakta, at det netop var denne oprustning, der fik Nato til at øge sin tilstedeværelse i de baltiske lande. Som du nok ved, var det ikke omvendt.

Niels Duus Nielsen

At indlemme de baltiske lande i NATO kan ses som et kampskridt i sig selv. Den efterfølgende russiske oprustning er kun at forvente, hvilket selvfølgelig får NATO til at opruste, og så har vi den onde cirkel.

Husk at Gorbatjov søgte at få en garanti for, at NATO ikke udvidede mod øst, og Putin søgte om Ruslands optagelse i NATO. If you can't beat them, join them, syntes russerne at tænke, og i mine øjne var det en enestående historisk chance, som vi undlod at gribe. "Vi" refererer her til USA, som havde andre planer med Rusland.

Peder Bahne, Mogens Holme, Arne Lund, John Andersen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Henriette Bøhne, Flemming Kattrup, Henrik Leffers, Jes Balle Hansen , kjeld jensen, Karsten Aaen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Aagaard, Jan Weber Fritsbøger, Randi Christiansen, Toke Andersen og Charlotte og Hans Glæsel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Gert, jeg må bare sige, at i den globale landsby flytter nissen med. Du kan ikke flygte fra fascismen, du må søge bekæmpe den, hvis du ikke vil være en del af den. Find dens udspring og afslør den. Det er vores eneste chance. Krudt og kugler er en boomerang. Vi må genopfinde fredsbevægelsen, det er på høje tid. Men folket er fanget af frygt og slesk tale.

Alle parter må mødes i en gensidig forståelse af nødvendigheden af samarbejde. Jeg har ikke for fem øre tillid til usa, nato og eu, som står i spidsen for en dekadent, megaloman og komplet forfejlet administration. Hvor har man seriøst søgt at komme rusland i møde?

John Andersen, Flemming Berger, Flemming Kattrup, Lars Løfgren, kjeld jensen, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Anders Graae, Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

jeg synes man glemmer at se sin egen trussel imod "de andre" som et problem, og omvendt glemmer at se at fjenden måske ikke forsøger at forberede krig, når de reagerer med oprustning, i det hele taget er ideen om militær som nyttigt reelt en stor løgn, magthaverne på begge sider påstår at mere militær er nødvendigt,
dette er dybt idiotisk da problemet er alt for meget militær, og dette burde befolkningerne indse og insistere på nedrustning, og på længere sigt total global afskaffelse af alt militær og dermed opnå global fred,
krig og dermed sådan set også militær er faktisk en forbrydelse imod menneskeheden, i den aktuelle debat glemmer alle, at USA har et militær-budget som er større end de 6 næste på listen over de største budgetter i verden lagt sammen, og derudover er nogle af de andre store militærmagter jo medlemmer af nato, dette tydeliggør at nato suverænt dominerer verden på det militære plan, og det beviser at der ingen militære trusler er imod nato, altså er enhver oprustning i nato regi aldeles unødvendig og stupid,
det giver simpelthen ingen mening ud over profit til våbenindustrien, dette bør stoppe omgående og kun befolkningerne kan stoppe det, for magthaverne har ikke lyst de elsker magtmidler og vil aldrig kunne få nok.

Holger Madsen, Mogens Holme, Michael Friis, John Andersen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Kattrup, Henrik Leffers, kjeld jensen, Karsten Aaen, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Så hvad skal jeg sige til uffe elbæk, når han siger, at han forstår den frygt for rusland, som han mødte, da han besøgte baltikum. Og derfor gav alternativets støtte til udstationering af danske soldater. Jeg sparer sammen til den samtale, hvor udfaldet bestemmer, om jeg stadig kan være medlem af alternativet. Som jeg ser det, må alternativet stå i spidsen for en kompromisløs fredsbevægelse.

Carsten Munk, John Andersen, Flemming Kattrup, Toke Andersen, Vibeke Hansen, Jens Bryndum, kjeld jensen, Karsten Aaen, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Er de sympatier for Rusland forståelige ud fra det konservative udgangspunkt, med "værdier", "kirke", "kongehus" i centrum, som vel er Marie Krarups? For mig virker det da i høj grad konsekvent! Magten til "Zaren", Kirken, "Fædrelandet/Moderlandet". Ind med magtbalancepolitik fra det "gamle Europas" tid, og væk med illusioner om "international retsorden". Ordningen efter 30-årskrigen, "Freden i Westfalen" af 1648 som forbillede? Er det ikke det MK så vel som adskillige partifæller har talt for?

Torben K L Jensen

Ruslands annektering af Krim (under russisk herredømme indtil 1954) burde man se i forbindelse med Israels annektering af Golan-højderne,dele af Vestbredden - en langsom ulovlig krig med det mål at skabe et Stor-israel i bibelsk størrelse. Hykleriet er målbart og jeg giver Krarup ret i hendes synspunkter samtidig med at det er NATO der er den virkelige aggressor mod et paranoidt russisk styre hvad enten det hed zar-styre eller kommunistisk diktatur. Det er jo ret så forudsigeligt.

Mogens Holme, John Andersen, Flemming Kattrup, Jes Balle Hansen , Niels Duus Nielsen, kjeld jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Marie Krarup er på lange stræk ideologisk beslægtet med regimet i Rusland. Hun hylder de samme semi-autoritære, nationalkonservative værdier som Putin & Co og deler i øvrigt anskuelsen om at islam udgør den største trussel mod verdensfreden. I den forstand er det ikke særligt overraskende, at hun føler sig kaldet til at tage det russiske regime i forsvar.
Iøvrigt forstår jeg ikke det tilbagevendende argument om, at Vesten, med USA i spidsen, skulle nære et særligt had til russerne, russisk kultur og historie. Det er vel for fanden det siddende regime og dets dispositioner, der er til debat og ikke generel antipati, med afsæt i en eller anden form for russofobi?
Og med hensyn til truslen fra øst, synes jeg det er værd at bide mærke i at Sverige - et neutralt land - læser den øjeblikkelige sikkerhedssituation på nøjagtig samme måde som de omkringliggende NATO-lande. Svenskerne opruster kraftigt som en direkte konsekvens af russernes sabelraslen. Så mon ikke, at der en lille smule om snakken?
Og en tredie ting: Hvornår har de Baltiske stater fået frataget deres selvbestemmelsesret? Er det russerne, der skal afgøre om Estland, Letland og Litauen må være fuldgyldige medlemmer af NATO? Det er jo udtryk for en hel forrykt magtpolitisk tankegang, at tre små demokratiers sikkerhedspolitiske interesser må vige til fordel for den sarte og temmelig paranoide stemning, der helt åbenbart hersker bag Kremls tykke mure.

Kim Folke Knudsen, Josephine Kaldan, Peter Hansen, Jørgen Larsen, Lars Rasmussen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Marie og Søren Krarups grundlæggende opfattelse af livet passer meget bedre med Putins.
Søren Krarup virker til at være mmeget optaget af Søren Kierkegaard, der mente at demokrati var ufrihed, da det kræver ansvar, hvorimod despoti giver frihed, da det er at ligne med troen på Gud.

Josephine Kaldan, Vibeke Hansen, David Zennaro og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eigil Thomassen

Prøv at se historisk på det: Karl den 12. blev stoppet ved Poltava i 1709 da han ville til Moskva, Napoleon var i Moskva i 1802. Så kommer 1. Verdenskrig (med efterfølgende vestlig indblanding i den russiske revolution) , så 2. Verdenskrig. Kort sagt: russerne ved godt, at det jævnligt sker, at de kommer brasende ind der ovre vestfra og myrder og plyndrer og voldtager - og så kræver det en umenneskelig anstrengelse at få dem smidt ud igen. Nu er 68 år siden de har været der sidst. Så nu kommer de nok snart igen .Derimod har russerne aldrig angrebet vesten.

Mogens Holme, Per Torbensen, Randi Christiansen, John Andersen, Holger Madsen, Flemming Berger, Flemming Kattrup, Hans Larsen, Lars Løfgren, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Rene Arestrup: "Er det russerne, der skal afgøre om Estland, Letland og Litauen må være fuldgyldige medlemmer af NATO?"

Det spørger du om hver gang, og hver gang svarer jeg det samme: Nej, det skal hverken Rusland, Estland, Letland eller Litauen afgøre, det skal NATO. Og uvis NATO havde været sin opgave voksen, var de tre lande aldrig blevet optaget.

Det var kutyme i NATO, at man ikke optog problemlande eller potentielle problemlande. Men koldkrigeren Uffe Ellemand-Jensen ville have de baltiske stater optaget, så NATO ændrede kutyme og landene blev medlemmer, over det tyske militærs protester.

Det tyske militær vidste jo godt - af bitter erfaring - at det ville gøre russerne nervøse, men Uffemanden syntes det var vigtigere at få et samarbejde mellem danske og baltiske landmænd op at stå.

Penge er jo Gud, og op i røven med verdensfreden.

Holger Madsen, Mogens Holme, Randi Christiansen, John Andersen, Hans Aagaard, Flemming Berger, Flemming Kattrup, Hans Larsen, Henrik Leffers, Toke Andersen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

I efteråret 2017 blev der offentliggjort fra det nationale sikkerhedsarkiv på George Washington University (http: / / /nsarchive.gwu.edu) en række dokumenter, der bl.a. omhandlede - USAs udenrigsminister James Bakers berømte "ikke en tommer østlige" forsikring om NATO-ekspansion i sit møde med den sovjetiske leder Mikhail Gorbatsjov den 9. februar 1990 og var en del af en kaskade af forsikringer om sovjetisk sikkerhed givet af vestlige ledere til Gorbachev og andre sovjetiske embedsmænd under hele den tyske genforeningsproces i 1990 og ind i 1991 ifølge deklassificerede amerikanske, sovjetiske, tyske, britiske og franske dokumenter, der forstærker tidligere CIA-direktør Robert Gates kritik af at "fortsætte med udvidelsen af NATO østpå [i 1990'erne], da Gorbatsjov og andre blev ført til at tro, at det ikke ville ske." [1] Nøglesætningen, støttet af dokumenterne , er "ført til at tro."
10.1. 2018 kunne man bl.a. læse følgende I The Nation : National Security Archive at George Washington University has established the historical truth by publishing, on December 12 of last year, not only a detailed account of what Gorbachev was promised in 1990–91 but the relevant documents themselves. The truth, and the promises broken, are much more expansive than previously known: All of the Western powers involved—the US, the UK, France, Germany itself—made the same promise to Gorbachev on multiple occasions and in various emphatic ways. If we ask when the West, particularly Washington, lost Moscow as a potential strategic partner after the end of the Soviet Union, this is where an explanation begins.
And yet, nearly a month after the publication of the National Security Archive documents, neither the Times nor The Washington Post, which profess to be the nation’s most important, reliable, and indispensable political newspapers, has published one word about this revelation. (Certainly the two papers are pervasively important to other media, not only due to their daily national syndicates but because today’s broadcast media, especially CNN, MSNBC, NPR, and PBS, take most of their own Russia-related “reporting” cues from the Times and the Post.)

Randi Christiansen, Erik Boye, Flemming Berger, Flemming Kattrup, Toke Andersen, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Gert Romme, 25. februar, 2018 - 10:21

Hov... hov., Gert lad os nu lige sætte tingene i deres rette perspektiv tidsmæssigt, og sikke som - med andre gerne vil ændre / bytte om på.

For lige at rekapitulere forløbet, så brød Rusland officielt sammen i 1989-90 og trak sig
tilbage fra hele Østeuropa til de gamle grænser får 2 VK, og koldkrigens retorik ophørte fordi
"fjenden" pludselig var forsvundet fra vor nærhed.

Aftalen på Island mellem Reagan og Gorbatjov var at Vesten ikke skulle udnytte
tilbagetrækningen til en udvidelse mod Øst, - men det var og blev kun en mundtlig aftale, og
vesten holdt den ikke!

- Mennesker der dengang var med på tætteste hold bekræfter aftalen, - mens vestens politikere
undsiger den, og argumentet er der intet skriftligt eksisterer, og selv vor egen AFR brugte
dette argument for denne "ikke" eksisterende aftale.

Faktisk passer det ikke NATO særlig godt at de gamle Østeuropæiske lande ligger fri, og da NATO
ikke ledes af Vesteuropa, men blot har en kransekagsfigur - generalsekretær, så mangler man
også et figenblad der skal godtgøre en berettigelse for at indlemme alle de gamle Østeuropæiske
lande i NATO.

Problemet med dette løser via EUs mellemkomst, - for hvis nu de gamle Østeuropæiske lande er
medlemmer af EU, så kan de efterfølgende blive medlemmer af NATO, hvilket sker i 2 omgange de
følgende år.

Først medlemskab af EU i 2002-3 og efterfølgende medlemskab af NATO i 2004-5, - sådan skæres
kagen af NATO med EUs mellemkomst.

Efter 2010 begynder langsom den kolde krigsretorik atter - nu er grænserne atter helt tæt på
mellem Rusland og NATO, og et nogle år senere - omkring 2015 begynder talen og aftalen om
opstilling af raketter ved Polens østlige grænse til Rusland med NATO som arrangør, og Amerika
som bagmand.

Det var selvfølgelig ikke med ufred som hensigt, blev det fortalt dengang, - "det var for at beskytte Europa mod Iranske atom raketter, og skulle være en paraply herimod, - og som i den anledning var det bedste sted at opstille disse raketter for at give bedst beskyttelse.

Hvis nogen eller gider se på et landkost over Mellemøsten, er det tydeligt, at netop disse NATO
raketter ville yde bedste beskyttelse ved Tyrkiets østlige grænser, - og måske kunne en aftale
med Rusland i den retning og for deres egen nok være nået, - men sådan ville man det ikke!

Da Rusland så opstillede deres egne "Vikander" raketter på den russiske side af grænsen til
Polen, blev der et røre uden lige i vesten over de russiske krigshensigter, - for tanken om at
russerne også havde indset at opstillingen af deres raketter der, også ville yde rusland den
bedste beskyttelse mod de Iranske atom raketter.

Den forklaring ville vesten sgu ikke godtage på samme måde som deres egen forklaring, så derfor
ændrede vesten forklaring - på tidshorisonten, "det var russerne der først opstillede deres
raketter", og med det blev usandheden til ny officiel sandhed fra vestens side.

Vi taler informationskrig og den kolde krigs retorik, Vesteuropa må ikke få et for godt forhold
til Rusland, - det passer ikke ind i den amerikanske McChartyistiske russefobi, som Amerika
fortsat lider af siden 1950erne.

Dertil kommer selvfølgelig også de sædvanlige fjendebilleder som Amerika skaber overalt i verden, med dæmoniseringer af landes ledere.

I Ukraine var det anarkister med køller og våben der angreb den siddende præsident og parlament iklædt hætter m.m., og gennemførte et reelt statskup mod den valgte præsident, - det ville ingen i Europa eller Amerika have tilladt, - og det ville alle samme blive skudt ved daggry for højforræderi mod staten og demokratiet.

Vesten forsvarede end ikke engang det russiske mindretal i Østukraine, og da Julia "bloddronningen" Timosjenko offentligt udtalte at russerne i Østukraine skulle udslettes med atomvåben.

- Begge gang klappede vesten i hænderne, og bør hende velkommen på den røde løber!

PS: forholdet mellem Vesten og Rusland militært og økonomisk militært er 10:1 og har været det i mange år, som også gentagne gange beskrevet i vore medier, - så mon Rusland virkelig er så forhippet på en krig med vesten?

PPS: Vesteuropa blev ved sidste krig lagt i ruiner ligesom store dele af Rusland, mens Amerika gik helt fri, - og man skal huske på hvem der efter en ny krig skal rende rundt i ruinerne og lede efter husly, mad og døde rotter der kan spises.

Mikael Velschow-Rasmussen, Holger Madsen, Mogens Holme, Anders Graae, Randi Christiansen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Flemming Kattrup, Hans Larsen, Toke Andersen, Lars Løfgren, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars Rasmussen

Spændende artikel om en person og en nation, Marie Krarup hhv. Rusland, som ofte (bevidst?) bliver misforstået. Jeg tror, efter at have tænkt lidt over tingene, at jeg er enig med Krarup i, “at russerne [ikke] har onde intentioner eller en aggressiv ekspansionistisk strategi.” Jeg tror blot, at (Vest-)Europa og Rusland på nogle politikområder har forskellige interesser. Men sådan har det altid været, og mon ikke det nok også skal gå fremover...?

Jeg er dog samtidig enig med Krarup, når hun om Putin siger, at: “Jeg forholder mig særdeles kritisk til ham og til det autoritære system i Rusland.” Men uanset hvor slem Putin og hans slæng er, så må en ændring af styreformen i Rusland absolut komme indefra! Det eneste, som vi i Vesten kan (og burde?) gøre, er at holde på med at tage imod alle de beskidte penge, som de russiske magthavere stjæler fra den almindelige befolkning og efterfølgende investerer i Vesten. (I øvrigt et synspunkt, som oppositionspolitikeren Vladimir Kara-Murza for nylig fremkom med i et interview i DR2's Deadline.)

Hvis man forresten vil læse lidt mere Rusland - og det uden et forstyrrende politisk filter - så kan jeg stærkt anbefale, at man læser forsideartiklen fra den aktuelle udgave af Weekendavisen. Denne artikel (som også kan læses online her, hvis man har et login fra biblioteket) består i en rejsedagbog fra den norske forfatter Karl Ove Knausgård. Han skriver blandt andet om besværet med at få lov til at ryge ombord på et tog, om at spise hestekødssuppe hos en muslimsk tatarfamilie og om mødet med en lastbilchauffør, som vist nok er af Romanov-slægten.

Nedenfor følger et lille uddrag fra rejsedagbogen. Den fortælling af Ivan Turgenjev, som Knausgård nævner i uddraget, stammer fra novellesamlingen En jægers dagbog og kan læses i en ældre dansk oversættelse her, side 41ff.

(...)

DET var mørkt, da vi fandt stedet, hvor Turgenjevs fortælling om drengene havde udspillet sig. Det hed Bezhin-enga, og det var en gammel dame, der viste os vejen. Hun var klædt i nederdel og hovedtørklæde og stod helt alene på en åben mark og rev korn fra stubmarken sammen og lagde det i en trillebør.

»Vil du tale med hende.« spurgte fotografen Addario fra bagsædet.

»Det tror jeg ikke,« svarede jeg.

»Jeg vil gerne have nogle fotos af hende,« sagde hun.

Sammen med Brown [Knausgårds russiske tolk] steg hun ud af bilen og gik hen til hegnet. Brown sagde noget på russisk, kvinden svarede, og jeg forstod pludselig, at jeg måtte tale med hende, og at museer, træer og gamle bøger, som jeg indtil nu havde beskæftiget mig med, ikke repræsenterede andet end mit eget billede af det land, jeg rejste i.

Hvad i alverden var det, jeg havde givet mig i kast med?

Hele mit forhold til Rusland var baseret på myter og romantik. Hvad var det for et overmod, der havde fået mig til at tro, at jeg kunne sige noget om det virkelige Rusland efter en ni dages rejse gennem en lille del af dette enorme land?

Det var som at beskrive en spand vand for at sige noget om havet.

Jeg steg ud af bilen og stillede mig ved siden af dem.

»Hun siger, at hun ikke vil fotograferes,« sagde Brown.

»Hvorfor ikke?«

»Hun henter bare lidt korn til sine høns, siger hun. Men det er ikke hendes mark.«

»Jeg forstår,« sagde jeg.

Men det var jo en meget lille forseelse, da kornet allerede var høstet, og efter lidt snak frem og tilbage gik hun alligevel med til det.

»Spørg, om hun bor her,« sagde Addario, mens hun fotograferede. »Spørg, hvad hun laver. Spørg, om hun har familie.«

Det viste sig, at kvinden var pensionist, og at hun var født her i en lille landsby, der lå i nærheden. Da hun var femten, var hun flyttet til Moskva, hvor hun havde boet hele sit voksenliv. For nogle år siden var hun flyttet tilbage for at tage sig af sin mor, efter at faderen var død.

»Da jeg var pige, boede der mange mennesker her,« sagde hun. »Der var frodigt og aktivt, der må have været femtentyve familier,« sagde hun og pegede på de umalede huse. »Nu er de alle sammen flyttet.«

»Har du læst Turgenjev,« spurgte jeg.

Hun nikkede.

»Jeg har læst En jægers dagbog. Den foregår her på egnen.«

»Synes du om den?«

Hun nikkede igen og smilede for første gang.

»Nu læser jeg den for børnebørnene.«

»Er det anderledes nu, end det var, da Turgenjev skrev om det?«

»Egnen er den samme. Men tilværelsen her er anderledes.Den er meget anderledes.«

Derefter udpegede hun retningen for os, og vi fulgte en sti og kom ud på en stor, skrånende eng. Træerne langs højdedraget på den anden side sugede ligesom mørket til sig og stod helt sorte mod den stadig svagt lysende himmel. Der var helt stille, den eneste lyd var vores skridt.

En fugl skreg i det fjerne.

Drengene i Turgenjevs fortælling kunne have været her nu, tænkte jeg. Og deres børnebørn kunne have gjort oprør mod zaren, og deres børnebørn igen kunne være blevet knust af revolutionen.

Jeg stod ubevægelig og stirrede ud over den skumringsmørke eng, mens jeg ventede på, at der skulle opstå en slags forbindelse. Der var ikke noget, som ikke kunne have været her i 1840rne. Træerne, engen, dalen, højdedragene, skumringen, det var alt sammen det samme, som det havde været dengang. Og alligevel var det anderledes.

Fortiden var i os, tænkte jeg, ikke i verden.

(...)

Anders Graae, Daniel Joelsen, Hans Aagaard, Flemming Berger, Flemming Kattrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Niels Nielsen
Og som sædvanlig vender du tingene på hovedet.
'Og uvis NATO havde været sin opgave voksen, var de tre lande aldrig blevet optaget.'
Okay, du abonnerer tilsyneladende på den gamle magt- og koldkrigs-logik, der tilsiger, at store lande/stærke magter har ret til interessesfærer og at NATO - i forhold til de Baltiske lande - burde have anerkendt russernes interessesfære og afvist medlemsskab, simpelthen fordi det var imod russiske interesser og uagtet at der var et udtalt ønske om medlemsskab fra tre suveræne, demokratiske stater.
Tjae, det er jo een måde at betragte verden på...

Kim Folke Knudsen, Lasse Schmidt, Frede Jørgensen og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Du misforstår mig vist med vilje, Rene Arestrup. For jeg tror, at du ved mere om de rent tekniske aspekter ved krigsførelse, end du reklamerer med.

At optage de baltiske lande udgør en sikkerhedsrisiko for resten af NATO, for hvis russerne virkelig er så aggressive, som det påstås, står vi med tre lande, som vi ikke kan forsvare med konventionelle midler, med mindre vi indlemmer Hviderusland i NATO, og det har vist lange udsigter.

At forsvare de tre landes lange østgrænser er enhver generalstabsofficers mareridt. Og at tro at den danske ekspeditionsstyrke på 200 mand (sic!) kan gøre nogen som helst forskel i en krigssituation er helt til grin.

Men det er jo politikerne, der bestemmer, og hvad ved bønder om agurkesalat.

John Andersen, Randi Christiansen, Hans Aagaard, Torben K L Jensen, Flemming Berger og Flemming Kattrup anbefalede denne kommentar

randi christiansen har helt ret, når hun skriver:
"International lov bliver i dag kun overholdt, hvis man har lyst."
I sin seneste bog ”Verdens orden” skriver Henry Kissinger på side 10 bl.a.: ”Så samtidig med, at ”det internationale samfund” måske bliver påberåbt mere vedholdende nu end i nogen anden periode, frembyder det ikke noget klart eller en gang for alle vedtaget sæt regler, metoder eller begrænsninger.”
Det er og bliver desværre den stærkes ret og der findes intet politi eller dommer, man kan henvende sig til. Alle stormagter (USA, Rusland og Kina) har interessesfære. Monroedoktrinen, i 1904 påberåbte USA sig endvidere ved den såkaldte Roosevelttilføjelse retten til at intervenere som "politimagt", hvis man skønnede, at lokale regeringer i Syd- og Mellemamerika ikke var i stand til at holde orden inden for egne grænser, eller hvis de pågældende styrer ikke indfriede deres økonomiske forpligtelser. Doktrinen, som stadig anses for grundlæggende for USA's interesser i Syd- og Mellemamerika, søgtes efter 1948 opfyldt gennem samarbejdet i Organization of American States.
Den tyske general Kujat var med til at forhandle balternes optagelse i NATO, hvor han forhandlede med Rusland, hvilket ikke voldte de store problemer.
Fra Kristeligt Dagblad 8. maj 2002:
Jamie Shea fastholdt, at en udvidelse vil styrke alliancen.
- Situationen over for Rusland er ændret, fordi Rusland har ændret holdning. Nok ser man ikke russiske politikere omtale NATO-udvidelsen positivt, men tonen er blevet meget blidere, og den sidste udvidelse (den 12. marts 1999 blev Polen, Ungarn og Tjekkiet formelt optaget i NATO, red.) har også vist, at Rusland ikke har noget at frygte, sagde Jamie Shea.
For amerikanerne er den russiske holdning til udvidelsen også af mindre betydning, hvis man skal tro Lawrence Korb, vicedirektør i tænketanken Council on Foreign Relations i Washington og New York og tidligere viceforsvarsminister under Ronald Reagan. Korb var inviteret til konferencen for at redegøre for den amerikanske administrations overvejelser.
- Bush støtter udvidelsen. Republikanerne tror på, at måden at håndtere Rusland på er at være hård, hvilket man også har set i forbindelse med debatten om missil-skjoldet. Et argument for støtten er, at USA og Europa kan enes om udvidelsen. Der er mange andre ting, man er uenige om, men her er der altså noget at være enig med Europa om, sagde Lawrence Korb og bemærkede, at alle baltiske stater lever op til optagelsesbetingelserne, og at der formentlig bliver tale om en »robust« udvidelse.

René Arestrup

@Niels Nielsen
Det her handler om andet og mere end militærstrategiske overvejelser. Det handler om politik og sikkerhedsgarantier.
Du har ganske ret i, at optagelsen af de Baltiske stater i NATO udgør en militærstrategisk udfordring, alligevel valgte NATO altså at imødekomme balternes ønske om optagelse - først og fremmest som en politisk anerkendelse af de tre landes suverænitet og selvebstemmelse efter årtiers russisk/sovjetisk dominans.
NATO er en forsvars-alliance - endog en meget stærk en af slagsen - og som sådan har medlemsskab en betydelig politisk betydning og vægt. Og ikke mindst for småstater, der lever i skyggen af stormagter med omfattende imperialistiske traditioner.

René Arestrup

PS Og det er jo ikke det lille, forkølede kontingent af udstationerede NATO-soldater, der afholder russerne fra at få gode ideer, det er Natopagtens artikel fem.

Er jeg den eneste der undrer mig over, at der er så mange billeder af bogens forfatter i anledning af udgivelsen? DR2 kunne heller ikke nære sig med et langt indslag fyldt med kamera closeups. Vel Fru Krarup holder sig godt, men jeg forstår ikke relationen mellem hendes kvindelighed og denne debatbog?

jens peter hansen

Det er da interessant at der er så mange eksperter i udenrigspolitik, magtforhold og balancer her på tråden. Jeg bliver sgu helt mponeret.

Flemming Kattrup

Niels Nielsen.

Jeg tror ikke, vi kan ændre en tøddel i René Arestrup fastlåste indstilling, men jeg fandt lige min artikel i JP den 11. januar 2017.

Ved genlæsning kan jeg ikke se, noget i 'det historiske forløb' er ændret, bortset fra, at NATO og USA står mere og mere fast som slynglerne i eskalationerne, men døm selv.:

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9282480/natohysteri-i-baltikum...
.

Nuancer i en debat skaber en bedre forståelse af en given problemstilling. Ingen tvivl om det.

I debatten om forholdet til Rusland bør bastante udsagn som god/ond og andre typologiske udsagn udgåes, da de ikke afslører anden viden end afsenderens (uinteressante) holdning. Bevares - i en dansk kontekst er det da underholdende, når fx forsvarsministeren formulerer sig som syvende klasses elev, der er i konflikt i skolegården. Men han skulle jo sprogligt forsvare en historisk stigning i forsvarsbudgettet, hvilket han slap overraskende let afsted med i en ukritisk dansk offentlighed (danskerne interesserer sig ikke for sikkerhedspolitik).

På det lidt længere stræk er det relevant at finde ud af, hvordan Rusland mere konkret skal behandles. Der er vel ikke nogen videre substans i at gøre Rusland til en eksistentiel trussel, som det blev gjort i forbindelse med indgåelse af forsvarsforliget, til gengæld kan man vel tale om en samarbejdspartner, rival eller modstander afhængigt af, hvilket område indenfor international politik man diskuterer.

På den måde kan debatten om Rusland forhåbenligt beriges.

Randi Christiansen og Flemming Kattrup anbefalede denne kommentar

Sting er vist stadig aktuel.
https://youtu.be/wHylQRVN2Qs

Torben K L Jensen

Tyskland talte varmt for at ophæve sanktionerne mod Rusland i München - en fornuftig ide der måske kan ændre den konfrontale retorik der hersker for tiden til snak om noget så dagligdags som handel.

Per Torbensen, Flemming Kattrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Dansk Folkeparti og tilsyneladende også Marie Krarup benytter, som bekendt, enhver anledning til at være imod EU
Hvis man er fanatisk imod EU er Rusland en god og nok den eneste samarbejdspartner.
MEN
Jeg har levet længe nok og set nok til at sige at USA – på trods af oplagte mangler – er at foretrække frem for Rusland.
Men lige meget hvad, så foretrækker jeg det organiserede Europæiske samarbejde – det forhadte EU

Niels Duus Nielsen

Flemming Kattrup, din lignelse: "Hvordan mon amerikanerne ville reagere, såfremt Mexico i stil med Cuba i sin tid ville blive slyngvenner med Putin og tillade russisk isenkram langs grænsen til USA..." siger det hele. Det ville blive Cubakrisen en gang til, denne gang som farce.

Men det er typisk for de gamle koldkrigere, at de ikke kan se ligheden i de to situationer. Når man ikke VIL se det, KAN man ikke se det, metop fordi det ville omstyrte den skrøbelige og imaginære orden, hele deres verdensbillede er bygget på. Som flere har nævnt er der tale om et internationalt kaos, og international lov bliver i dag kun overholdt, hvis man har lyst. Så i stedet for at konkurrere om, hvem der er den ondeste og hvem der er godeste birde vore politikere forsøge at tale situationen ned, og ikke op.

Per Torbensen, John Andersen, Randi Christiansen, Hans Aagaard og Flemming Kattrup anbefalede denne kommentar
Michael Andersen

Igen imponeres man over venstrefløjens hyldest af et Rusland, der udvikler sig mere og mere i fascistisk retning.

Randi Christiansen

Og inden vi bliver for 'glade' for putin, må vi lige huske, at han er medskyldig i folkemord i syrien og ansvarlig for, at folkemorderen assad kan fortsætte sine myrderier.

Men historisk har den ene despot ikke noget at lade den anden høre. Vestens er lige så modbydelige - vietnam, israel, irak ....

Som den kvindelige syriske læge sagde her til aften hos clement, så må folket på gaden. Vi kan ikke længere finde os i, at tåbelige, forbryderiske regenter ødelægger verdensfreden. Problemet er bare, at når folket gør oprør, så kommer slagterne med deres militære isenkram.

Vi er efterhånden så langt ude i vanvid, at michael tsarions historie om forliste rumvæsener - der ikke tåler dagslys, derfor lever under jorden og via krigens slagmarker får menneskeblod til gengæld for space teknologi - forekommer sandsynlig.

Situationen er fortvivlende. Hvad gør vi?

Vibeke Hansen, Frede Jørgensen, Viggo Okholm og Torben Skov anbefalede denne kommentar

randi Christiansen, 25. februar, 2018 - 23:44

- Ja desværre er det rigtigt, - men er Amerika ikke også folkemoder i Irak efter den sidste invasion grundet "masseødelæggelsesvåben" - DER IKKE FANDTES!

Over 1 mio. har mistet deres kære i den anledning, - en løgn om "masseødelæggelsesvåben", børn, forældre, bedsteforældre onkler, tanter, venner kollegaer er dræbt på den konto, - og efterfølgende et IS der nådesløst slog ihjel bagefter, hvilket blot bringer tallet yderligere op i retning af 2 mio., og så har vi slet ikke talt om de ødelæggelser der er sket i den forbindelse, og så løber op i tusinder af mia. i Irak, - en økonomisk byrde for et allerede ludfattigt land.

Jo.., vesten er sandelig god til at frikende sig selv i den slags sager.

Vibeke Hansen, Holger Madsen, Niels Duus Nielsen og Flemming Kattrup anbefalede denne kommentar

Det er lidt chokerenden,at folk her på siden i deres iver efter at kritisere USA, NATO og EU fuldstændig fraviger og ignorere fakta, lidt efter, ikke se, ikke høre, men gerne tale om alt muligt andet og andre.

Rusland er i dag et halv facistisk land, de har endda oprettet et krop af børn, der bliver trænet i våbenbrug og militær ageren, hvor har man sidst set det i Europa? Rusland underminere menneskerettighederne groft, og udøver krigsforbrydelser i Syrien sammen med den gode diktator ven Assad. Husk på, at Rusland direkte er med til at legimitere tøndebomber, kemiskevåben og den målrettede bombning af civileområder, sygehuse med mere.

Samtidigt med det har Rusland overtrådt alle internationale, regionale og egne lokale love mht. deres ageren i Ukraine, den slags er ikke set i Europa siden trediverne!

Jeg kan virkelig ikke se nogen grund til, at man skulle vælge at støtte op om Rusland, uanset hvad man mener om andre, og artiklen her handler om Rusland, ikke alle mulige andre, og så synes jeg man sagligt og redeligt skal forholde sig til det, og ikke alle mulige andre emner.

Mht Krim, så var Krim tartarene i flertal helt op til anden verdenskrig, og altså ikke russere. Den lokale befolkning blev så, som så mange andre, udrenset, forfulgt og deporteret, rigtig mange døde undervejs. Så hvis man kender sin historie, så ved man også at Krim legitimt aldrig har været russisk,og i og for sig heller ikke Ukrainsk.

Men da Krim i dag internationalt er anerkendt, at være en del af Ukraine, så er den ligesom ikke længere, eller ønsker man også, at Königsberg skal gives tilbage til Tyskland, Tjetjenien til tjetjenien, eller østkarelen til Finland, for det tror jeg måske godt man kunne få lokal befolkningerne til at stemme for, men vil Rusland mon gå med til det?

Krop=korps

Flemming Kattrup

Peter Hansen
Læs lige denne her inden dit næste laange indspark:

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9282480/natohysteri-i-baltikum...

Josephine Kaldan

Jeg er på Sveriges side, og jeg er dybt taknemmelig for, at det ikke er de fleste skribenter på denne side, der styrer Danmarks sikkerhedspolitiske indsats.

René Arestrup, Kim Folke Knudsen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Flemming Kattrup

Josephine Kaldan
"Jeg er på Sveriges side"? Jamen, er der ikke aviser hos jer der ovre, således at vi her i DK ikke også skal rådgives fra hinsidan?

Kim Folke Knudsen

Følgende spørgsmål stiller Jeg til Marie Krarup DF og til Vladimir Putin Præsident i Rusland.

1. Hvordan fortolker I begivenhederne, da Sovjetunionen slog arbejderoprøret i Berlin ned med våbenmagt i juni måned 1953 ?

2. Hvordan forholder i Jer til det ungarske folks opstand i 1956 mod det kommunistiske styre i Ungarn og til den efterfølgende sovjetiske invasion af Ungarn ?

3. Hvordan forholder i Jer til nødvendigheden af opførelsen af Berlinmuren i 1961, sanktioneret og bestilt af Sovjetunionen ?

4. Hvordan forholder i Jer til Alexander Dubcek forsøg på at reformere det totalitære kommunistiske regime i Tjekkoslovakiet og den efterfølgende sovjetisk leddede invasion af landet i august måned 1968 ?

5. Hvordan forholder i Jer til en af de største krigsforbrydelser i Ruslands historie etableringen af KZ-lejrene i Gulag og Sibirien, hvor mio. af mennesker er gået til grunde, myrdet og mishandlet, fordi det kommunistiske regime anså dem som statsfjender ?

6. Hvordan forholder i Jer til, at dyrkelsen af russisk nationalisme i visse kredse i Rusland sammenblandes med en lovprisning af den kommunistiske Diktator Josef Stalin ?

7. Er I tilhænger af et princip hvor våbenarsenalets magt tæller: at store lande med et sådant arsenal skal have " medindflydelse " på den politiske udvikling, lovgivning og lignende i nabolandene ?

Når Marie Krarup har besvaret disse spørgsmål fyldestgørende, så kan Marie Krarup og jeg se, om vi deler menneskesyn og syn på Verden. Jeg ser frem til Fru Marie Krarups besvarelse af mine spørgsmål ?

PS: Præsident Vladimir Putin er udsprunget af en lang og professionel karriere i KGB. Han er ikke en politiker, som reformerer Rusland, men en repræsentant for det oligarki af velhavende og velartikuleret folk, som nu leder Rusland. Hvad er disse menneskers syn på demokrati, frihed, og menneskerettigheder ? Er de præget af deres fortid i et totalitært regime, som først for alvor blev svækket i 1989.

Det russiske folks historiske tragedie kan kun forstås i det øjeblik, forbrydelsens sande omfang mod russerne ukrainerne, polakkerne, ungarerne, tjekkerne, estere, lettere, litauere, finner, Krimtartarene og alle de mange civile ofre erkendes og diskuteres uden forsøg på at lyve sandheden væk.

Niels Duus Nielsen

Kom Folke Knudsen: "Vladimir Putin er [...] en repræsentant for det oligarki af velhavende og velartikuleret folk, som nu leder Rusland.

Korrekt. Og?

Langt de fleste regeringschefer her i verden er repræsentanter for velhavende folk, og ikke for det brede flertal. At Putin er i lommen på storkapitalen er vel at forvente. Fuldstændig ligesom Trump er i lommen på den amerikanske storkapital, og LLR er i lommen på dansk erhvervsliv. Så hvor vil du hen med dit argument? Hvad er magtelitens syn på demokrati, frihed og menneskerettigheder? Er den russiske magtelite indere end den amerikanske eller den danske?

Og hvad har Sovjetunionens forbrydelser nu med oligarkernes forbrydelser at gøre? Alle russere over tredive har en fortid i Sovjet, gør det så alle russere mistænkelige? LLR har en fortid som mujahedin-sympatisør, gør det ham særligt uegnet til at være statsminister? Eller er det den politik, han fører her og nu, som han bør kritiseres for?

Randi Christiansen, Karsten Aaen, Mogens Holme og Flemming Kattrup anbefalede denne kommentar

@Niels Nielsen

Der er grader til forskel på USA og Ruslands ageren, USA erobre f.eks. ikke territorier for selv at indlemme disse i eget land, USA er også demokratisk funderet, og er ikke ligeglad med civile, den amerikanske befolkning, plus os og andre, har lov til, at kritisere USA osv.

Problemet er, at jeres "nuancering" er en udvanding, og dermed indirekte legitimering af Putins ageren, og Putin er, har han bevist, fuldstændig ligeglad med internationale lov, orden og menneskeliv. En anden ting han spiller på og er dygtig til, det er den her slags interne splittelser i vesten, og det er han ret vellykket med, og det vil være afgørende i en situation hvor beslutninger skal tages, den der tøver taber!

Husk, jeg siger absolut ikke at USA er fejlfri, jeg er ikke nogen fan, slet ikke, men denne artikel handler om Rusland, og så lad os tale om Rusland, og ikke udvande emnet til det ligegyldige, for det mener jeg ikke Ruslands (Putin regimets) ageren er, jeg mener faktisk den er ret alvorlig.

Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan se den preserende alvor i, at Rusland står i og er involveret i konflikter i 3 forskellige europæiske lande og naturligvis Syrien hvor den ene grove krigsforbrydelse sker efter den anden, det synes jeg altså er alarmerende alvorligt, og endda mere alvorligt end så meget andet, for hvis vi ikke en gang kan holde Europa fri for krige og konflikter, hvordan i alverden skal vi og andre så tro på, at vi kan holde resten af verden fri for krige og konflikter?

Efter min bedste overbevisning så er Marie Krarup ved, at gøre karaktermord på sig selv, og fred være med det, men det værste er bare, at nogle, ligesom her, hopper på limpinden på vejen, og går Putins ærinde, nemlig ved at skabe tvivl og intern splid, det er kun vand på Putins mølle, og giver ham et frirum til, at fortsætte med det han har gang.

Det er muligt, at USA er slem, men ønsker man virkeligt er ophøje og fremelske en værre pendant i øst?

Det kan vel ikke overraske at et medlem af DF støtter et totalitært regime.

@Niels Nielsen

Jeg må blot konstatere, at vi er uenige, min analyse siger mig, at kynismen og brutaliteten er meget større på Ruslands siden end på den amerikanske. Jeg synes det har vist sig gang på gang, at russerne ikke værdsætter menneskeliv, hverken deres egne eller andres.

Og nej jeg synes ikke det er slemt at opstille tryghedstropper, eller våben, i forhold til, direkte at anvende dem til politiske og territoriale erobringer i europæiske nabolande. NATO er og bliver ikke nogen angrebspagt, og det er frie stater der frivilligt melder sig ind i foreningen, der er ingen tvang, og det er ikke kun USA der bestemmer.

Peter Hansen, 26. februar, 2018 - 02:15

Du har det ligesom Lod Nelson, der satte "kikkerten for det blindeøje", og samtidig fornægter at kigge i spejlet og prøve om dine synspunkters fastlåshed nu også kan holde hele vejen hjem.

Men OK, Rusland er ikke kun et halvfascistisk land, det er også et korrupt land, - så jo vi er nogle der kigger ud over den falske indoktrinering om socialisme og dens herligheder, som landet har budt på siden 1917, for neget er fortsat ikke forandret trods sammenbruddet i 1989.

Nu du gerne vil tale om fascisme, så undrer det mig du så enøjet du kan få øje på den, og kun i Rusland.

Vi har for nylig set hvordan den amerikanske præsident Trump i forbindelse med en afstemning i FN truede med repressalier overfor dem der ikke stemte for det amerikanske forslag, - lige netop det - truslerne er fascismens grundelement, - men du kan bare ikke få øje på det, eller også fornægter du det blot.

Jo unge træner militær i Rusland, - det gør de faktisk også i Amerika i statsligt regi, - om det reelt er din uoplyst hed der er grunden til du ikke ved det, eller det blot er "det blinde øje og kikkerten" eller simpel fornægtelse skal jeg ikke kunne sige, - men sådan forholder det sig altså.

Udover det statslige regi i Amerika, finder der også træning af børn og unge sted i Amerika privat, - for lære at skyde og dræbe skal ungerne sgu lære - det vil sige forsvare sig sådan som NRA gerne vil har det.

Kim Folke Knudsen, 26. februar, 2018 - 08:41

Jeg kommer sådan til at grine over dine 7 spørgsmål til Marie Krarup, og det er ensidigheden jeg morer mig over.

1. hvad syntes om de gentagne nedskydninger - drab på borgerne i Amerika, og fortrinsvis med mørk hudfarve?

2. Hvad syntes du om nedskydningen af studenter der protestererede på Kent State university i 1968?

3. Elsker du Guantánamo lejren og indespærringen af mennesker - der blot var på det forkerte sted i Irak, da Amerika skulle bruge nogle syndebukke de kunne fremvise for omverdenen som al quada medlemmer, men som siden er bevist intet havde med et at gøre - de har mistet 20 - 30 år af deres liv og familierne aner fortsat ikke hvor de er?

4. selvfølgelig skal vi stole på Amerika som vore venner, - der siger de jo hele tiden til os, - men hvorfor aflytter de så alle deres venner og allierede ligesom deres og vores fjender, - det er da at stikke en kniv i ryggen på os, og erklære vi os som fjender alligevel, - altså en løgn om venskab.

Jeg skal ikke trætte dig med mere fra historiebogen, men håber du nu kan se du ikke er så oplyst som du selv tror, - men er mere indoktrineret i troen på Amerika altid gør det rigtige og for det godes skyld og i et fællesskab mellem venner og allierede.

- Din naivitet er ganske rørende, og noget som amerikanerne godt kan lide!

Mikkel Kristensen

hjernevask i minimum 2 . generation det er vi vil vidne til, hos personen her, ligesom søsteren - alt det her med Rusland det er så uendeligt umuligt, at blive det mindste klog på, Leo Nygaard skriver det klart - der skal to parter til, at koldkriges // Niels Nielsen er inde på, da Rusland søgte om NATO medlemsskab - var den en seriøs ansøgning, så ja Niels Nielsen - så har du ret. men måske så Putin et muligt Militær marked indenfor NATO, måske det var for, at teste om det var muligt overhovedet at komme ind, måske for, at opløse NATO indenfra, måske ville vi bare ikke have Rusland ind kvag vores egen våbenindustri, jeg ved blot, at jeg hverken stoler på mine øjne eller mine øre i disse medietider - brænd i mellemøsten, underlige terror angreb, fly der skydes ned, oprustning og mærkelige hackerangreb - altsammen synes, at gavne navnligt 2 store lande

Peter Hansen, 26. februar, 2018 - 10:44

Hvordan kan du finde på at skrive noget vrøvl, når historien viser noget helt andet; "Jeg må blot konstatere, at vi er uenige, min analyse siger mig, at kynismen og brutaliteten er meget større på Ruslands siden end på den amerikanske. Jeg synes det har vist sig gang på gang, at russerne ikke værdsætter menneskeliv, hverken deres egne eller andres"!

Lad mig nøjes med at give dig 2 eksempler på dette, - der ellers ikke så få når det kommer til stykket.

Iran 1956 valgte på helt demokratisk vis Mossadeq til præsident, som lovede bedre forhold og fremgang for landets borgere, - det er noget ganske almindeligt politikere gør.

Forbedringen skulle komme fra landets olieindtægter, hvor kontrakterne med de amerikanske firmaer skulle ændres, så der kom flere penge til landets eget behov og for borgernes et bedre liv.

Det passede ikke de amerikanske virksomheder, og CIA iværksatte et statskup mod Mossadeq, og fik indsat deres mand, - Shahen af Persien på Påfugletronen(rent guld), og så fik befolkningen kærligheden at føle af shahens hemmelige politi, SAVAK og mange overlevede ikke det, men endnu flere oplevede i noget livkvalitetsforøgelse som følge heraf, - men olien forblev billig.

Siden var der Chile og Pinochets statskup mod den folkevalgte præsident Allende, og også her skulle forbedringerne til folket og landet komme fra de naturressourcer, som amerikanske virksomheder tjente godt på, - men nej det skulle ikke laves noget om, og derfor kom statskuppet og igen med amerikansk slet skjult indblanding.

Der er to lærer at drage af disse to historier fra historiebogen.

Amerika har intet imod krænkelser af menneskerettighederne.

Menneskeliv står ikke over Dollars!

Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen, Vibeke Hansen, Karsten Aaen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Sider