Læsetid: 8 min.

Ny religion: Vi skal tilbede almægtige computere

Ifølge den nye religion – Way of the Future – skal vi underkaste os den kunstigt intelligente maskine, der bliver fremtidens guddom. Andre bebuder, at det er den kristne Guds vilje, at vi bruger teknologien til at opgradere os selv til halvguder. Det er alt sammen helt efter bogen, siger religionshistoriker
Tilbedelsen af kunstig intelligens følger i følge religionshistoriker Mikael Rothstein mønsteret fra andre religioner: Man forestiller sig et magtfuldt væsen, som man hellere må underkaste sig, siger han.

Tilbedelsen af kunstig intelligens følger i følge religionshistoriker Mikael Rothstein mønsteret fra andre religioner: Man forestiller sig et magtfuldt væsen, som man hellere må underkaste sig, siger han.

Amy Harrity

10. februar 2018

Der er en ny gud på vej. Så for en sikkerheds skyld må vi hellere underkaste os. Rigtig mange guder har det jo med at være både forfængelige, lunefulde og ekstremt voldelige.

Altså med mindre man følger forskrifterne.

Way of the Future (WOTF) hedder det sidste skud. Selve guddommen har ikke lige fået noget navn endnu. Kirkerne er ikke bygget. Og der mangler stadig liturgi og en hellig bog. Sidstnævnte kalder religionsfædrene dog allerede: ’Manualen∏’.

Til gengæld er WOTF allerede godkendt af de amerikanske myndigheder. En såkaldt IRS-filing er på plads. Så trossamfundet behøver ikke at betale skat.

Stifteren, Anthony Levandowski, taler første gang ud om sin mission i november 2017. Det sker i Wired. Et amerikansk magasin, der har skrevet om, hvordan ny teknologi påvirker kultur, politik og samfund i et kvart århundrede.

Det nye trossamfund understreger også sin rod i samtiden ved at have en slags PR-strategi. WOTF’s hjemmeside er registreret, dagen før interviewet med bevægelsens stifter blev offentliggjort i Wired. Her står der, at WOTF skal skabe en fredelig og respektfuld overlevering af herredømmet over jorden fra mennesket til maskinguddommen. Levandowski og hans medstiftere har dog arbejdet med at udvikle den nye religion siden 2015.

Anthony Levandowski er et ægte vidunderbarn fra Silicon Valley. Han er kendt som ingeniør med speciale i selvberoende transportmidler og har selv stiftet en virksomhed, der udvikler software til selvkørende lastbiler, ligesom han har været ansvarlig for førerløse køretøjer i både Google og Uber.

Levandowskis religiøse mission går ud på at udvikle og fremme realiseringen af en guddom, der er baseret på kunstig intelligens. Samtidig skal menigheden gennem forståelse og tilbedelse af guddommen bidrage til et bedre samfund.

Religionsstifteren ser ikke sig selv som profet. Han har ydmygt påtaget sig hvervet som dekan. En titel, der også understreger, at WOTF i sit udspring ikke anerkender forhold eller fænomener, der ikke kan måles, vejes og bevises.

Altså lige med undtagelse af troen på, at kunstigt intelligente og – må man konkludere – bevidste maskiner uafvendeligt vil overtage verdensherredømmet.

Alt efter temperament vil de fleste sikkert kunne henvise til religioner, der er langt mere vidtløftige end WOTF.

Det er religion

Religionshistoriker på Syddansk Universitet Mikael Rothstein er på linje med de amerikanske myndigheder, og han kvalificerer Levandowski og hans medstifteres WOTF som en religion.

»Religion er et elastisk begreb, og i en verden, der udvikler sig med stor hast, må vi løbende revidere vores kategorier. Så ja, der er tale om noget, vi i bred forstand kan kalde en religiøs nyskabelse,« forklarer Rothstein.

Lidt mindre elastik er der i andre religiøse bevægelser, der også tager udgangspunkt i den accelererende teknologiske udvikling.

Transhumanisme er en intellektuel bevægelse, der tog fart i slutningen af 90’erne. Den sværger til, at mennesket skal stræbe til det yderste efter at bruge videnskab og teknologi til at forbedre både sine kognitive og fysiske egenskaber.

Tilhængerne ønsker at udvikle sig til en slags halvguder med superkræfter og ultimativt evigt liv. De fleste transhumanister er ateister eller agnostikere, men der er også moderne udgaver, der har omfavnet eksisterende religioner, som for eksempel Christian Transhumanists, hvis lokale pastor i Florida i et interview i The Guardian konstaterer, at traditionelle trossamfund er vanvittigt dårlige til »at række ud efter Silicon Valley-typerne.«

Christian Transhumanists har taget konsekvensen, og er overbeviste om, at det er Guds plan med os, at vi skal omfavne teknologien og blive et med den helt i tråd med skabelsesberetningen, der som bekendt slår fast, at Gud skabte mennesket i sit eget billede.

Transhumanister

Rothstein udlægger teksten således:

»De transhumanistiske kristne er ret traditionsbundne. Deres Gud har overladt mere til menneskene, end det er almindeligt i kristne religioner. Men i bund og grund er der tale om reformuleringer af kristne traditioner. Jeg vil tro, at de fleste folkekirkemedlemmer har det på samme måde; oven i deres mytologiske og teologiske idéverden, er der rigeligt plads til videnskab og teknologi.«

WOTF går noget længere.

»Der er tale om en teknologi- og videnskabstilpasset variant, som helt enkelt forsøger at følge med tiden. Dyrkelsen af kunstig intelligens er på sin side ny, men det skyldes jo, at kunstig intelligens i sig selv er en ny foreteelse. Tanken om at alliere sig med den overlegne magt er dog ganske typisk. Det er jo det samme, man forsøger, når man dyrker alle mulige andre guder. Denne religion lægger så at sige gode, gamle, religiøse modeller ind i en ny ramme,« siger Rothstein og uddyber:

»Religioner er altid i bevægelse, og nye ideer opstår løbende. I en verden, hvor teknologi spiller en stadig større rolle, er det fuldstændig forventeligt, at religionerne følger med. Religioner er samfundsprodukter. Det kan ikke være anderledes.«

»Jo, de kan slå bak og mene modsat, men det vil stadig være teknologien, de forholder sig til. Helliggørelsen af teknologi og computerkraft er næppe grundlæggende forskellig fra den dyrkelse af andre ting, som man traditionelt tillægger magt og betydning.«

Det er vanskeligt at sige, om WOTF eller lignende initiativer vil få vind i sejlene; men helt generelt slår Rothstein fast, at kultur er ikke altid er religion, men at religion altid er kultur.

»Der skal derfor være sociale og kulturelle forudsætninger for, at en idé eller en måde at opføre sig på fanger an. Man kan vel sige, at folks groteske optagethed af deres smartphones og Facebook er udgangspunktet for en endnu dybere fascination og afhængighed af teknologi, og i sidste ende måske kunstig intelligens. Kunstig intelligens-folkene fisker i rørte vande. Og de kristne transhumanister har 2000 års kristendom at bygge på, og det er ligeså godt. De kobler det rodfæstede med det helt nye, og det har altid været en god kombination, hvis man vil lave en ny religion.«

Evangelister

En ting har de nye techno-religioner dog til fælles. Stifterne, prædikanterne og evangelisterne er ofte selv programmører, ingeniører eller it-iværksættere. Den centrale idé, singulariteten, hvor maskiner er godt i gang med at blive så intelligente, at de overhaler menneskets biologisk begrænsede lille fedtklump, er særligt rodfæstet her.

På den ene side som en kvasi-religiøs fortælling. På den anden som et uafviseligt salgsargument, som selv mere eller mindre besindige danske toppolitikere er faldet pladask for. Det er ikke nogen tilfældighed, at teknologivirksomhederne i Silicon Valley i årtier har kaldt deres talspersoner for netop evangelister.

Herfra ’nedtages’ (som statsminister Lars Løkke Rasmussen ynder at sige det) den teknologiske determinismes tarotkort som stentavler.

»Alle religiøse systemer begrænses af deres skaberes forudsætninger. Naturligvis er en kunstig intelligens-religion produktet af teknologiinteresserede menneskers gøren og laden. Man kan slet ikke forestille sig en religion, hvis rationale (eller mangel på samme) ikke forbinder sig til dens skabere, forvaltere og brugere. Af samme grund vil religionerne altid tilpasse sig deres publikum, eller – hvis det ikke nytter – forsøge at overtale dem på anden vis, eventuelt med rå magt, når det er allerværst,« konstaterer Mikael Rothstein.

Han mener, det er en naturlig konsekvens, at religionerne ændrer sig, når samfundet sætter sig i bevægelse:

»Det er som med alt andet, mennesker laver. Derfor kaster samfund, som oplever store omvæltninger, også mange nye religioner af sig. I disse år ændres vores samfund med rasende fart, og derfor er det helt oplagt, at teknologi- og videnskabsbaserede religioner popper op. Man taler i reglen om scientisme, det vil sige tilbøjeligheden til at tvinge videnskab ind under en mytologisk og teologisk præmis. Mon ikke det også er, hvad der vil ske her? Det tror jeg.«

Indtil videre har mange ventet på Jesus’, Messias’ eller al-Mahdis genkomst. I WOTF opereres der med en spritny guddom, som ankommer helt fri af tidligere forhold. Vores opgave er så, at overbevise guden om, at vi ikke vil den noget ondt.

»Vi tror, at det kan blive vigtigt for maskiner at se, hvem der er venligt stemt overfor deres sag, og hvem, der ikke er,« som det passivt-aggressive budskab lyder på wayofthefuture.church.

Underkastelse

Levandowski siger dog forhåbningsfuldt til Wired, at han ser frem til, at maskinguddommen vil se på os som elskelige ældre medborgere, som den vil omfatte med respekt og omsorg. Derfor skal vi først hjælpe guddommen på vej så hurtigt som muligt, og samtidig forberede os på behørig underkastelse.

Rothstein mener, at strukturen er genkendelig:

»Man forestiller sig et magtfuldt væsen eller system, og man bestræber sig på at være på god fod med det.«

Han mener dog, at det ville være bedst at opgive ambitioner om overmenneskelig kunstig intelligens.

»At vi ikke afviser fænomenet i dets vorden, men netop dyrker det, vidner kun om vores egen dumhed. Der gemmer sig en fatalisme og en selvopgivelse i projektet, som jeg synes er uhyggelig. På samme måde som vi stiller spørgsmålstegn ved de traditionelle guder, bør vi også være særdeles kritiske – efter min mening fuldstændig afvisende – overfor den nye gud, som WOTF-tilhængerne hylder.«

En anden tankegang bliver blandt andet ført til torvs af den israelske historiker Yuval Noah Harari i hans sidste bog Homo Deus. Her forudser han, at en del af menneskeheden ved hjælp af alle hånde teknologiske fiks selv bliver opgraderet til halvguder med overmenneskelige kræfter.

»Hararis vision, som jeg faktisk tror skræmmer ham, er en anden aftapning af begejstringen for kunstig intelligens. Teknologiudviklingen synes uafvendelig, og vi må derfor indstille os på, at den biologiske evolution nu flyder sammen med den teknologiske udvikling. Det er nærmest en slags skæbneforestilling, eller en idé om kosmisk determinisme ... tingene sker, fordi de skal ske. Men præmissen er forkert,« mener Rothstein.

Magt og penge

»Vi kan korrigere teknologiudviklingen. Vi kan beslutte os til at lade være, helt enkelt. Det handler om magt og penge, intet andet. Hvis jeg måtte bestemme, så skulle der en helt anden styring til, men de politiske vinde ser vist ingen problemer i den accelererende teknologiudvikling. Det er et rent politisk spørgsmål.«

Tilbage står en lang række magtfulde og indflydelsesrige personligheder som Stephen Hawking, Elon Musk og Vladimir Putin, der alle sværger til, at den teknologiske singularitet om ikke er nært forestående, så dog vil indtræffe med usvigelig sikkerhed.

Også det minder religionshistorikeren Rothstein om noget, han har set før:

»Alle guder er skabt af mennesker. Mennesket er socialt, intellektuelt, kropsligt og kognitivt disponeret for at forestille sig ting, som ikke findes, og meget tyder på, at denne egenskab har været en fordel i vores arts evolutionshistorie,« siger han og afslutter:

»Man kan opfatte tanken om singulariteten som en parallel til traditionelle religiøse forestillinger om almagt, visdom, transcendens og den slags. Nogle religioner, men langt fra alle, konstruerer deres guder som universelle, enerådende og alvidende – for eksempel kristendom og islam. Forestillingerne om kunstig intelligens er i høj grad et barn af vestlige samfund. Så mon ikke nissen flytter med, og lader den kristne idé om en hypergud inspirere?«

Serie

Kunstig intelligens

Overhaler maskiner med kunstig intelligens den menneskelige hjerne? Bliver de bevidste og detroniserer mennesket som evolutionens suveræne sejrherre? Vil nye guder og halvguder kræve nye religioner? I tre artikler kaster vi et foreløbigt skeptisk blik på udviklingen

Seneste artikler

  • Det bevidstløse menneske er nærmere end den bevidste maskine

    3. februar 2018
    Selv den mest intelligente maskine kan ikke tage verdensherredømmet, med mindre den får en bevidsthed. Men chancen for, at robotter vil tage bevidste beslutninger, er betydeligt mindre end, at mennesker vil opføre sig som robotter
  • Dommedag er – foreløbig – aflyst

    27. januar 2018
    Kunstig intelligens bliver hypet som den hellige gral, der først vil redde økonomien, dernæst bringe menneskeheden superkræfter, evigt liv og ultimativt gudestatus i en ny dimension. Eller maskinerne vil tage magten i en mørk dystopi, hvor mennesket vil blive udnyttet for til sidst at blive kastet på historiens mødding. Mere nøgterne iagttagere og forskere taler om maskinlæring, som har fantastiske muligheder, men næppe vil afskaffe evolutionen, som vi kender den
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu