Læsetid: 5 min.

I retten: »Jeg er på coke, jeg løber ind på toilettet, og jeg tager hendes tre mascaraer«

I retssal 3 i Københavns Byret var en 30-årig kvinde i forrige uge blandt andet tiltalt for at have kastet salmiakspiritus på en mand ved Mændenes Hus på Istedgade
I retssal 3 i Københavns Byret var en 30-årig kvinde i forrige uge blandt andet tiltalt for at have kastet salmiakspiritus på en mand ved Mændenes Hus på Istedgade

Mia Mottelson

24. februar 2018

Dommeren slår dørene op til retssalen og siger, at den tiltalte er forsinket. Politiet er kørt til Slagelse for at hente hende i stedet for Roskilde, hvor hun er frihedsberøvet på et behandlingshjem.

To timer senere kommer den 30-årige kvinde, C, ind ad døren. Hun har sorte, stramme bukser på og en fnulret sweater. Det sortfarvede hår er sat op med en køkkenelastik i en lillebitte, kort hestehale.

Hun går over mod sin advokat – Michael Sahl Nielsen, der er en høj, ældre herre med brun læderjakke – giver ham et kram og styrer videre mod vidneskranken midt i den azurblå retssal.

C er tiltalt for i oktober sidste år at have stjålet tre mascaraer til en samlet værdi af 1.000 kr. i en lejlighed i København og for en aften i samme måned at have kastet salmiakspiritus på en mand ved Mændenes Hjem på Istedgade i København. Væsken ramte ham i nakken og i baghovedet.

Anklageren, en ung kvinde med cowboyskjorte og hestehale, rejser sig op og fortæller, at C er tiltalt efter straffelovens paragraf 287 for tyveri under formildende omstændigheder og 245 for legemsangreb af særlig grov karakter.

Går bodsgang

»Hvad siger du til det?« spørger den kvindelige, midaldrende dommer henvendt til forsvarsadvokaten.

»Det er jo desværre så sandt, som det er sagt og skrevet,« brummer Michael Sahl Nielsen.

C tager med sin vestegnsdialekt ordet og fortæller, at hun kan huske episoderne »broget«.

»Men jeg husker da, at det er sket,« indrømmer hun.

Anklageren læser op fra C’s forklaring fra grundlovsforhøret, da hun blev afhørt om den aften, hvor hun kastede salmiakspiritus på en anden person. C siger, at hun står ved sin forklaring fra dengang.

Mia Mottelson

»Men jeg er samtidig meget ked af det, der er sket, og det var jeg også fra starten af, men jeg var i choktilstand, da jeg gjorde det, og jeg havde ikke sovet i tre-fire dage, og jeg var på coke, men jeg er stadig ked af, at jeg gjorde det, så det er ikke undskyldninger.«

Dommeren bryder ind: »Jeg skriver her, at du erkender dig skyldig – for det hedder det her.«

»Det er fuldstændig, som det er, og hun er smadder ked af det,« indskyder Michael Sahl Nielsen.

»Er det også rigtigt, at du tog de her ting inde fra den lejlighed?« spørger dommeren C.

»Der sker det, at jeg er inde hos en fyr, som jeg prøver at komme væk fra. Han prøver på noget, jeg ikke vil. Jeg banker på døren til en anden lejlighed, og hun fortæller, at det er sket før, at der er nogen, der har prøvet at blive voldtaget oppe hos ham. Jeg løber væk fra det, jeg er på coke, jeg løber ind på toilettet, og jeg tager hendes tre mascaraer. Ja, det er rigtigt. Og så tager jeg en taxa, jeg tager en taxa hurtigt, så han ikke kan nå at fange mig.«

C forklarer, at hun især synes, at det, hun gjorde, var »groft«, fordi den person, hun stjal de tre mascaraer fra, havde hjulpet hende med at få en taxa.

»Derfor ringede jeg også dagen efter og sagde undskyld til hende.«

Dommeren siger, at hun er tiltalt efter paragraf 287 i straffeloven.

»Jeg siger det, fordi det er den mildeste tyveriparagraf,« siger hun.

»Ja, men det var stadig strengt gjort. For hun hjalp mig. Det var derfor, jeg sagde undskyld,« siger C.

Paragraf 287 i straffeloven

Er nogen af de forbrydelser, der er nævnt i §§ 276-283, af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde, er straffen bøde. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.

Førtidspensionist som 24-årig

C bør ifølge anklageren få en behandlingsdom. Hun begynder at liste tidligere domme op helt tilbage fra 2008, hovedsagligt for tyveri. Dommeren bryder ind.

»Jeg gider ikke at høre om de dér tyveriforhold,« siger hun.

Anklageren går i stedet i gang med at læse op fra en mentalundersøgelse:

C er vokset op på Københavns Vestegn »under omskiftelige og belastede forhold«, står der.

I 14-årsalderen begyndte hun at misbruge kokain og hash. Hun har gået i almindelig skole og flyttede hjemmefra som 15-årig sammen med sin kæreste. Hun gik kortvarigt i gymnasiet, men magtede ikke

Mia Mottelson
at gennemføre en uddannelse. Som 19-årig fik hun en datter.

Hun blev indlagt første gang på psykiatrisk afdeling i 2009 med mistanke om, at hun havde bipolar sindslidelse. Sidenhen har hun været indlagt igen og igen, og i 2011 blev hun tvangsindlagt gentagne gange, da hun var inde i en »manisk-psykotisk fase«. Som 24-årig blev hun førtidspensionist.

C bider negle, og den læbestift, hun må have taget på om morgenen, er næsten helt væk. Det er blevet hendes forsvarers tur til at stille spørgsmål.

»Du ser jo forholdsvis normal ud i dag – hvorfor er du førtidspensionist?« spørger han.

C fortæller, at hun fik en fødselspsykose. Hun ville egentlig ikke have barnet, men oven på seks aborter havde hendes mor sagt, at det måske var hendes sidste chance. C fortæller, at hun ikke har set sin datter i seks år, og at hun ikke er interesseret i at se hende nogensinde igen.

»Hun får noget frem i mig, der ikke er godt.«

Paragraf 245 i straffeloven

Den, som udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.

Ser ikke fremtiden

Forsvarsadvokaten lader retten vide, at C har været clean siden varetægtsfængslingen.

»Hvordan ser du din fremtid?« spørger han sin klient.

»Jeg ser ikke fremtiden, man lever jo ikke for evigt. Jeg har ingen planer. Jeg tager i dag som i dag og i morgen som i morgen.«

Mens dommerne beslutter straffen på den anden side af døren, siger C’s advokat, at hun nok skal blive løsladt.

»Nu bliver jeg nervøs,« siger hun og begynder at græde.

C bliver kendt skyldig og får en behandlingsdom, men løslades samme dag, da hun har afsonet længe nok i varetægten.

Hun farer ud af retssal 3 uden at se sig tilbage.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Benno Hansen
  • Bjørn Schütt
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Niels Duus Nielsen, Benno Hansen, Bjørn Schütt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer