Læsetid: 5 min.

»Så mange gange var jeg gået alene hjem. Nu skete der i det mindste noget«

For den unge Lars Husum føltes et afslag i nattelivet som en afvisning af ham som menneske. Så en aften stjal han et kys fra en fremmed kvinde mod hendes vilje. »I de unge år lærer man, at det kun er den, som tør at risikere noget, som får belønningen,« siger han
Når grænseoverskridelsen tilsyneladende er så udbredt og normal, kan det ikke kun være et lille mindretal, der ikke kan opføre sig ordentligt, siger Lars Husum. I så fald skulle den lille håndfuld have meget travlt, være en slags fuldtidsgramsere, siger han.

Når grænseoverskridelsen tilsyneladende er så udbredt og normal, kan det ikke kun være et lille mindretal, der ikke kan opføre sig ordentligt, siger Lars Husum. I så fald skulle den lille håndfuld have meget travlt, være en slags fuldtidsgramsere, siger han.

Anders Rye Skjoldjensen

3. marts 2018

»Det var nede på Den Sidste i Aarhus, mit lokale stamsted. Det var ved at være lukketid. Jeg var meget fuld.«

Lars Husum husker tilbage på en aften i midten af 1990’erne, da han var i starten af 20’erne.

»Dengang var jeg et meget reserveret menneske,« fortæller den i dag 43-årige forfatter og far til to. »Så jeg havde utrolig svært ved at tale med folk, jeg ikke kendte godt i forvejen. Det betød, at jeg endnu en aften skulle gå hjem alene.«

»Men jeg havde den fulde mands mod. Og hun stod der helt alene. Jeg kan ikke rigtig huske, hvordan hun så ud, men jeg kan huske, at hun stod alene. Jeg gik over til hende, og jeg tog mine hænder omkring hendes ansigt og holdt godt fast, og jeg hev hende ind mod mig. Og jeg kunne se en eller anden form for frygt i hendes øjne, en klar tilkendegivelse af, at det her ville hun ikke. Jeg sagde: ’Slap nu af. Jeg vil jo bare have et kys.’ Og jeg hev hende helt ind til mig, og jeg kyssede hende, og jeg gik.«

’The good guys’

Lars Husum husker ikke, at han var skamfuld bagefter.

»Tværtimod tror jeg, at jeg følte mig lidt kålhøgen. For nu havde jeg i det mindste gjort noget. Der havde været så mange aftener, så mange diskoteksbesøg, hvor mulighederne var gået mig forbi, fordi jeg ikke havde gjort noget. Her reagerede jeg i det mindste. Jeg havde bare behov for, at der skete et eller andet. Og der skete noget,« siger Lars Husum. »Det var først langt senere, at jeg tænkte: ’Det var bare ikke i orden.’«

Det er ikke kun dumme mænd, der gør dumme ting, mener Lars Husum.

»Jeg betragter mig selv som one of the good guys. Men jeg gjorde det alligevel,« siger han. I hvert fald den ene gang, men måske også flere gange: »Jeg kan ikke udelukke, at jeg har gjort mere. Jeg kan jo godt have gjort noget, som jeg ikke kunne mærke var over stregen, men som var. For sex er forvirrende.«

Fuldtidsgramsere

Lars Husum havde egentlig ikke tænkt på episoden i 20 år, men #MeToo fik minderne frem.

»Jeg synes, at det har været en øjenåbner af karat.«

Det var nemlig ikke kun fremmede kvinders historier, han kunne læse på de sociale medier. En lang række af hans veninder, tilkendegav også, at de have haft lignende oplevelser.

»En efter en. Det blev ved og ved,« fortæller Lars Husum, der derfor spurgte sin kæreste, om hun også havde en #MeToo-historie. »Hun svarede nej. Men så kom bisætningen, at hun da var blevet raget på i bussen, men ikke havde tænkt på det som en krænkelse, fordi det bare er sådan noget, der sker.«

»Når det er så normalt, så tror jeg simpelthen ikke på – som så mange råber op om – at det kun er det lille mindretal, der ikke kan opføre sig ordentlig,« siger Lars Husum og tilføjer: »De skulle i så fald have helt utrolig travlt, de her mænd i det lille mindretal. De skulle jo være fuldtidsgramsere! Køre frem og tilbage i busserne, 24-7, og rage på kvinder.«

Afvisningen

Den erkendelse sendte Lars tilbage til den aften på Den Sidste. Og til en tid, hvor frygten for at blive afvist var så massiv, at den lammede ham.

»Jeg kunne være sur i timer, hvis jeg blev afvist. Sådan en indadvendt vrede på mig selv.« Den unge Lars havde lavet et regnestykke inde i sit eget hoved, før han viste interesse for en pige. »Det lød: Vi to er på cirka samme sociale niveau og nogenlunde lige attraktive. Når hun afviser mig, siger hun, at jeg er en dårlig matematiker. At jeg ikke er på niveau med hende. Så hver gang jeg fik en afvisning, ramte det min forståelse af, hvem jeg i det hele taget var.«

For sex er mere end noget, der foregår mellem to mennesker. »Det er også en markering i forhold til omverden: På hvilket niveau er man attraktiv i forhold til omverden?«

— Hvad er jeg værd som menneske? Det er et heftigt spørgsmål at gå ud i nattelivet med hver lørdag …

»Ja. Det er klart, at hvis man hver weekend skal have bekræftet, hvad man er værd som menneske, så er et afslag et kraftigt slag. Og hvis du hænger din selvforståelse op på, hvad der sker i dit sexliv, og der sker utroligt lidt, så bliver din hverdag jo et stort genopbygningsarbejde. Det er skide farligt at basere din selvforståelse på, hvor attraktiv andre mennesker synes du er.«

Aggressivitet

Og frygten stod i skarp kontakt til de forventninger, der eksisterer til en ung mand. »I de unge år lærer man, at det kun er den, som tør at risikere noget, som får belønningen. Hvis du er forsigtig, får du sandsynligvis ikke sex.«

— Et nej er et nej. Men har du alligevel har haft oplevelsen af, at man bliver belønnet for at være mere aggressiv?

»Der har helt sikkert været situationer, hvor jeg har været mere modig, og hvor det er endt med en eller anden form for succes for mig. Hvor pigens oprindelige ’jeg er ikke interesseret’ er blevet til et ’måske’, fordi jeg har turdet stå ved min interesse – og pludselig står man og snaver på dansegulvet. Så en eller anden form for mod er nødvendig. Ellers er du nødt til bare at vente på, at noget skal ske. Og så sker der ikke en skid,« siger Lars Husum og understreger:

»Det afgørende er, at skelne mellem sund og usund aggression. Og det kan være enormt svært i de formative år.«

Fuld og liderlig

Men hvordan kan en ung mand kende forskel på en sund og en usund aggressivitet? Lars Husum tygger på spørgsmålet. For umiddelbart vil han sige, at et ungt menneske med en god ballast hjemmefra har kompetencerne til at finde den balance.

»Hvis man er ordentligt opdraget, så tror jeg, at man har en grundlæggende forståelse for forskellene. Men ens dømmekraft er ikke den bedste, når man er fuld og liderlig – fuld og liderlig, så er man ikke nødvendigvis godt opdraget længere.«

— Hvad ville du i dag ønske, at den unge Lars havde vidst den aften på Den Sidste?

»At vi skal acceptere, at en del af det at tage aktivt del i et sexliv er, at man utroligt mange gange får nej, får afslag – det er utrolig få mennesker, der ikke igennem et liv får en ordentlig spandfuld afslag. Jeg ville ønske, at jeg dengang bare havde været mere afslappet. At jeg havde turdet starte en helt almindelig samtale med hende den kønne. At jeg ikke dengang udviklede sådan en lammelse ved tanken om at blive skudt ned. Hvis jeg kunne komme med et råd til mig selv som 23-årig, ville det være: ’Slap af, lad de nederlag, der vil komme, komme. Du overlever.’«

Serie

Grænseland – samtaler med mænd om sex

I serien ’Grænseland’ taler vi med mænd om, hvad der sker, når seksuelle grænser overskrides.

Vi møder dem, der vedkender sig, at de har været – eller er – en del af problemet, men som nu ønsker at blive en del af løsningen.

Følg med i avisen og i en ugentlig podcast. Find ’Grænseland’ i iTunes, eller hvor du normalt henter dine podcasts.

Vil du fortælle din historie, så skriv til minhistorie@information.dk. Anonymitet er en mulighed.

Serien er støttet af Foreningen Roskilde Festival.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • David Zennaro
Viggo Okholm og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu