Læsetid: 5 min.

»Jeg kunne sagtens have været nogens #MeToo-historie«

Det tog Tobias Holst en del år at indse, at kvinder ikke nødvendigvis var interesserede i hans mening om dem og deres udseende. Og at ét nej er mere end rigeligt
Dengang i 2006, da Tobias Holst i en yngre og mere umoden udgave pustede sig op foran vennerne på Roskilde Festival og gav pigerne karakterer, skyldtes det ikke en manglende evne til at aflæse deres kropssignaler. Det var snarere en manglende evne til at sige fra.

Dengang i 2006, da Tobias Holst i en yngre og mere umoden udgave pustede sig op foran vennerne på Roskilde Festival og gav pigerne karakterer, skyldtes det ikke en manglende evne til at aflæse deres kropssignaler. Det var snarere en manglende evne til at sige fra.

Anders Rye Skjoldjensen

24. februar 2018

Det var på Roskilde Festival 2006.

»Det var et varmt og dejligt år, og jeg var lige blevet færdig med gymnasiet,« fortæller Tobias Holst, der i dag er 30 år, speciallærer og far til en, snart to.

»Vi havde slået lejr langs hegnet, så der sad vi så i vores campingstole og så på mennesker. Der var meget trafik langs hegnet, blandt andet af kvinder i alle mulige udformninger.«

Først sludrede han og vennerne bare om dem, der gik forbi.

»Men så opdagede vi, at vi jo også kunne fortælle dem, hvor de lå på en skala fra et til ti baseret på, hvad vi kunne lide.«

Og det blev ikke mindre interessant, når pigerne skulle tisse.

»Når de tog bukserne ned om anklerne og satte sig på hug, kom vi med tilråb. Om de ikke lige kunne vende sig om og den slags. Vi syntes selv, at vi var skidesjove,« fortæller Tobias.

I dag ser han anderledes på det.

»Det er da utrolig grænseoverskridende at blive kommenteret og vurderet, bare fordi man tilfældigvis går forbi nogle drenge. Eller skal tisse.«

Man kan selvfølgelig vælge at kalde det uskyldige drengestreger. Men man kan også stoppe op og overveje, hvordan den anden oplevede det.

»De her kvinder var jo i en ret sårbar situation. Men det var først bagefter, at det overhovedet gik op for mig, at det eksisterede som en mulighed, at de ikke var det mindste intersserede i at høre, hvad jeg måtte mene om dem,« siger Tobias.

For hvad havde han overhovedet at komme med, sådan en 19-årig knægt, der »lignede røv og nøgler efter flere dages festival«?

»Jeg havde ikke vanvittigt meget at byde på, og alligevel mente jeg, at det var interessant for dem, hvad jeg syntes om deres udseende. At jeg af en eller anden grund var berettiget til at pådutte dem det.«

Min ret!

Det er et mønster, Tobias har set gå igen hos mange mænd. At de opdrages til at tro, at de er »fandens vigtige«, og at deres mening tæller. Også i tilfælde, hvor den ikke gør.

»Jeg kommer selv fra en familie, hvor min far er meget i centrum. Hans ord har altid haft en ekstra tyngde, og sådan er det i de fleste familier, jeg kender,« siger han. 

Som ung blev Tobias derfor udstyret med en naturlig forventning om, at verden var særlig interesseret i hans holdning til alt imellem himmel og jord. Også til kvinder.

»Det tror jeg er et ret maskulint træk. At man som mand må sætte sig igennem og få folk til at gøre, hvad man siger. Sådan lidt chefagtig: Vær en god leder, call the shots

Og når man på den måde konstant prakker andre sin holdning på, så forventer man også, at der kommer en reaktion den anden vej, mener Tobias, der ser et ekstremt udtryk for netop den tilbøjelighed hos mænd, der sender erotiske billeder til totalt fremmede kvinder, der deltager i den offentlige debat. 

»Man kan ikke lade være med at tænke: ’Læste du virkelig mellem linjerne i hendes udtalelse om bandekrigen i København, at hun gerne ville se et billede af din stive pik?’«

Ham fyren

Da #MeToo-debatten tog fart på de sociale medier i oktober sidste år, og millioner af kvinder fortalte deres personlige beretninger om chikanerier, krænkelser og overgreb, satte det gang i en række tanker hos Tobias.

»Jeg betragter mig selv som rimelig reflekteret, men kampagnen pressede minderne frem. Både dem fra Roskilde, men også dem fra de gange, hvor jeg to gange skulle have at vide, at en pige ikke var interesseret i have sex med mig den aften – når jeg helt klart skulle have reageret på den første gang.«

Og for enden af den tanke lurede den knap så behagelige konklusion:

»Jeg kunne sagtens have været nogens #MeToo-historie,« siger han.

»Jeg kunne sagtens have været ham fyren i en gammel studiekammerats historie. Ham, der overnattede hjemme hos hende, og ham, som hun måtte forklare mindst to gange, at de ikke skulle have sex den aften. Jeg ville ønske, at jeg dengang havde været mere forsigtig med at presse mine behov over på andre,« siger han.

Hvad har du lært?

Tobias møder i dag andre unge igennem sit arbejde som lærer på en specialskole, hvor han blandt står for seksualundervisningen.

Da Tobias for nylig skulle evaluere et undervisningsforløb, spurgte han en elev, hvad vedkommende havde fået ud af timerne. Han svarede, at han havde lært, at man ikke skulle prøve at kysse en pige, hvis hun sagde nej. Så skulle man stoppe.

»Det var vel at mærke en knægt i 10. klasse,« siger Tobias, »og dét skulle han åbenbart lære i skolen.«

At eleven ikke allerede var bekendt med et så simpelt princip, siger en del om de kulturelle forestillinger, mange unge mænd stadig i dag præsenteres for, mener han.

»Vores unge mænd vokser op med, at hvis hun siger nej, så siger hun måske i virkeligheden noget andet. Og så ser de de her film med en romantisk helt, der opsøger en uinteresseret kvinde på arbejdet, lægger små sedler til hende og venter i hendes hjem med 18 røde roser og en røvfuld stearinlys. I virkelighedens verden ville han jo være en stalker«.

Kropssprog

Som lærer underviser Tobias også elever, der befinder sig på autismespektret, og som derfor ikke kan forventes fuldstændig uproblematisk at kunne aflæse andres signaler. En del af undervisningen her går ud på at lære dem at aflæse andres kropssprog.

»For eksempel fortæller jeg dem, at hvis jeg lægger armene over kors og rykker væk, så er jeg sandsynligvis ikke interesseret. Men hvis jeg lægger hånden på dit lår, så er jeg meget interesseret. Og at hvis man er i tvivl, så skal man spørge,« siger Tobias, der også mener, at mange mennesker, der befinder sig i normalområdet, kunne have gavn af at få skærpet deres evne til at aflæse andres kropssprog.

»For vi har jo som mænd lært, at man viser interesse ved at gå tæt på og potentielt overskride en grænse. Og så skal man jo være meget, meget dygtig til at opfatte signalet til, at man må rykke frem.«

Dengang i 2006, da Tobias i en yngre og mere umoden udgave pustede sig op foran vennerne på Roskilde Festival og gav pigerne karakterer, skyldtes det dog ikke en manglende evne til at aflæse deres kropssignaler. Det var snarere en manglende evne til at sige fra. Det er han blevet bedre til siden.

– Hvis du kunne rejse tilbage til ham hvalpen i campingstol på Roskilde Festival og give ham et råd, hvad ville du så sige til ham?

»Så ville jeg sige til ham, at han skulle holde sin kæft.«

Serie

Grænseland – samtaler med mænd om sex

I serien ’Grænseland’ taler vi med mænd om, hvad der sker, når seksuelle grænser overskrides.

Vi møder dem, der vedkender sig, at de har været – eller er – en del af problemet, men som nu ønsker at blive en del af løsningen.

Følg med i avisen og i en ugentlig podcast. Find ’Grænseland’ i iTunes, eller hvor du normalt henter dine podcasts.

Vil du fortælle din historie, så skriv til minhistorie@information.dk. Anonymitet er en mulighed.

Serien er støttet af Foreningen Roskilde Festival.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
  • June Beltoft
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, June Beltoft og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Bjerrehuus

Tobias for satan, du ligner din far. Skam dig. Skulle du virkelig have det at vide 2 gange.
Armene over kors betyder........
En hånd på låret betyder........
Åhhhh, Tak til Information, organet for højere oplysning.

Eva Schwanenflügel

Tak til Tobias for at fortælle om hvordan forventninger ikke lever op til deres fantasi-version.
Det er du ikke alene om.