Læsetid: 4 min.

To liv er forbi: Sammen ventede de på frosten

Tove og Sven Helm levede deres private og professionelle liv i et evigt passioneret parløb. En aften i januar drak de en sidste gin og tonic, røg en sidste fransk cigaret og tog sammen afsked med livet
Da Tove og Sven Helm gik på pension sammen i 1990, lagde de tandlægeverdenen bag sig for at at starte et nyt liv sammen.

Da Tove og Sven Helm gik på pension sammen i 1990, lagde de tandlægeverdenen bag sig for at at starte et nyt liv sammen.

Privatfoto

10. februar 2018

Tove og Sven Helms liv sammen startede og sluttede med en pagt. En aften i 1951 havde Sven smuglet Tove ind på sit drengekollegium i København. Det havde han gjort mange gange før, siden de to havde mødt hinanden på Tandlægehøjskolen. Men den aften aftalte de at kigge frem og ikke tilbage. Frem på et liv sammen, ikke tilbage på det, de kom fra. 67 år senere afsluttede de livet sammen.

Tove og Sven Helm var opvokset kun tre kvarters kørsel fra hinanden, hun i Haderslev og han i Sønderborg. Alligevel mødte de først hinanden, da de hver især var rejst til København for at studere til tandlæger. 

Sven var søn af en dansk far og en tysk mor. Hans far var sagfører, og familien var en del af det bedre borgerskab omkring grænsen. Imens voksede Tove op i en kristen familie, men begyndte allerede som teenager at tvivle på sin egen tro. Hun læste Darwins teorier og senere Koranen, Biblen og alt, hun kunne opstøve om buddhismen for at finde ud af, hvad hun troede på. Hun opdagede, at hun ikke troede på noget.

Blev set som forrædere

Som nyuddannede tandlæger rejste Tove og Sven Helm til Kiruna i Lapland og reparerede tænder på samer, der aldrig havde set en tandlæge før. Det var her, de fandt ud af, at deres tandlægehjerter lå hos dem, der ikke havde adgang til hjælp.

Da de vendte hjem til Danmark igen, begyndte de deres største faglige kamp sammen: kampen for den offentlige tandpleje til børn. Parret mødte enorm modstand fra en hel stand af privattandlæger, som med offentlig tandpleje stod til at miste en stor del af deres kunder.

I 1970’erne kendte enhver dansk tandlæge Helm-parret. Af mange blev de set som forrædere, der vendte deres egne ryggen. Fra talerstolen til en tandlægekongres midt i 1970’erne blev Tove Helm svinet til og kaldt kommunist. Det var hun nu ikke, men hun kæmpede for noget større end sine kollegers løn. Selv sad hun i salen og tog kritikken med rank ryg og ansigtet i de rette folder, men hendes mand for op på scenen og tog hende i arrigt forsvar. Det var den eneste gang, Helm-parret lod følelserne trænge sig på i den årtier lange konflikt, og siden fortrød Sven Helm da også, at han havde ladet temperamentet løbe af med sig. Det lå ikke til ham.

Da Tove og Sven Helm sammen gik på pension i 1990, havde de vundet kampen. Sven Helm var blevet professor både i Danmark og Norge, og siden 1980 var den offentlige tandpleje til børn blevet udbredt til hele landet. Helm-parret kunne se deres fire børnebørn få god og gratis tandpleje som gevinst.

Lidenskab og en lille ’tif’

Fra den dag, de gik på pension, fulgte de ikke længere med i tandlægeverdenen, selv om deres praksisser og resultater stadig bliver brugt i landets klinikker den dag i dag. I stedet startede de et nyt liv sammen, rejste kloden tynd og læste Thomas Mann og Murakami i deres lænestole til langt ud på natten.

Sven og Tove Helms liv sammen var et lidenskabeligt liv. De var forældre og siden bedste- og oldeforældre, men først og fremmest var de et par. Sven Helm kunne til sin død huske den dag, han og Tove var i seng sammen første gang. Det var den 18. april 1951. Hver eneste dag, når de kom hjem fra arbejde, fik de sig en lille aperitif, eller ’tif’, som de kaldte den daglige vermouth. Her kiggede de hinanden i øjnene, og vendte dagen. De fortsatte med ’tiffen’ hver eneste dag, efter de blev pensioneret.

Hverken Tove eller Sven Helm havde det godt med at mærke alderdommen trænge sig på. Hun fik kræft og to blodpropper i hjernen, og han skrantede og mistede kontrollen over sine ben. Før de blev gamle, lovede de hinanden, at de ikke ville leve uden hinanden, og de sidste år af deres liv begyndte de at overveje, hvad det betød i praksis.

I vinteren fulgte de vejrudsigten tæt. De ventede på årets første nattefrost. Natten til den syvende januar gennemførte de deres sidste pagt og slugte nogle morfinpiller, som de havde gemt fra en af Toves operationer. De skyllede dem ned med gin og tonic sammen med nogle sovepiller. Så gik de sammen ud i den frostklare nat.

Dagen efter fandt deres søn og svigerdatter dem siddende helt tæt og underafkølede på terrassen foran deres villa i Hillerød. Indenfor stod deres to stole rettet mod hinanden, og resterne af den sidste ’tif’ stod på stuebordet.

Tove og Sven Helm døde på hospitalet i senge ved siden af hinanden i dagene efter.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Skriv til: modernetider@information.dk

Seneste artikler

  • Et liv er forbi: Det nytter altid at gøre noget

    18. august 2018
    Som ung kæmpede Flemming Petersen mod nazisterne, han trykte som typograf viden til danskerne og deltog senere i forskningsprojekter for at sikre kollegers helbred
  • Et liv er forbi: Torben Moth Iversen

    30. juni 2018
    Hele sit liv gik Torben Moth Iversen op i fisk og vandløb, og i sin kone fandt han sin vigtigste fag- og sjælefrænde. Selv om hun bedre kunne lide dyr med hår på
  • Et liv er forbi: Han nåede til bogstavet N

    23. juni 2018
    Karl-G. Prasse voksede op som tresproget og var den første i verden til at nedskrive det lille afrikanske sprog tuaregisk. Hele sit liv beskæftigede han sig med det talte sprogs mange lydnuancer. Ikke det oplagte karrierevalg, når man som han var slemt tunghør
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eric Philipp
  • Viggo Okholm
  • Torben Skov
  • I. Pinnerup
  • Katrine Damm
  • Henrik Rasmussen
  • kenneth nielsen
  • Klaus Seistrup
  • Anne Eriksen
  • Hans Larsen
  • Mette Poulsen
  • Flemming Berger
  • Per Torbensen
  • Anette Bjørnstrup
  • Kristen Carsten Munk
  • Niels Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Bjørn Pedersen
  • Steffen Gliese
  • Erik Karlsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Michael Jensen
  • Hanne Pedersen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Anker Nielsen
David Zennaro, Eric Philipp, Viggo Okholm, Torben Skov, I. Pinnerup , Katrine Damm, Henrik Rasmussen, kenneth nielsen, Klaus Seistrup, Anne Eriksen, Hans Larsen, Mette Poulsen, Flemming Berger, Per Torbensen, Anette Bjørnstrup, Kristen Carsten Munk, Niels Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Bjørn Pedersen, Steffen Gliese, Erik Karlsen, Poul Anker Sørensen, Michael Jensen, Hanne Pedersen, Svend Erik Sokkelund og Anker Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Kan man sige andet end: Værdighed.

Eric Philipp, Viggo Okholm, Vibeke Hansen, Katrine Damm, Henrik Rasmussen, Kim Folke Knudsen, Anne Eriksen, David Joelsen, Flemming Berger, kjeld jensen, Holger Madsen, Mogens Holme, Niels Nielsen, Jørgen Larsen, Bjørn Pedersen, peter juhl petersen, Steffen Gliese, Jan Guldager og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar

Kampgejst. Ukuelighed. Kærlighed.

Viggo Okholm, Vibeke Hansen, Katrine Damm, Kim Folke Knudsen, Anne Eriksen, Flemming Berger, kjeld jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

At leve, så længe livet giver mening.
At ophøre med at leve, når livets mening falmer.
At dø er aldrig i sig selv meningsfuldt - den skelnen, der betyder alt.

Tak tak tak tak tak tak tak tak tak for denne varigt meningsfulde beretning om værdighed og selvrespekt.

Kim Sejrskild, Viggo Okholm, Vibeke Hansen, Katrine Damm, Kim Folke Knudsen, Anne Eriksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar