Et eller andet sted i USA under vingerne af FBI’s vidnebeskyttelsesprogram sidder en mand og gemmer sig. Hans navn er Grigorij Rodchenkov. Han er 59 år. Og han frygter, at hemmelige russiske agenter vil opsøge ham og myrde ham, hvis hans opholdssted bliver kendt.
Den frygt er måske heller ikke helt ubegrundet. Men lad os først se lidt nærmere på, hvem han egentlig er. Han er nemlig en af hovedpersonerne i den skandale, der har ført til, at Rusland er udelukket fra de vinterolympiske lege, der starter i Pyeongchang i næste uge.
Tilbage i 2014 havde Rodchenkov som chef for det russiske antidoping laboratorium ansvar for, at ingen russiske atleter blev snuppet i dopingkontrollen ved vinter-OL, der blev holdt i den sydrussiske by Sochi, et prestigearrangement for den russiske magtelite.
Rodchenkov løste opgaven med et system, der i al sin svindelagtige enkelhed var en bedre Olsen Banden-film værdig.
Et hemmeligt hul i væggen
Rodchenkov fik simpelthen indrettet et hemmeligt baglokale til det rum, hvor de russiske atleters dopingprøver blev opbevaret.
Så borede han et lille hul i væggen, igennem hvilket de små glas med atleternes urinprøver hver nat blev udskiftet med rene prøver, så alle russiske atleter kunne gå fuldstændig uantastet gennem dopingtestene, samtidig med at Rusland blev en overlegen topscorer på medaljetabellen.
Alt i alt anslås det, at mindst hundrede beskidte dopingprøver på denne måde blev udskiftet med rene.
Svindelaffæren kom for en dag, da Rodchenkov i starten af 2016 mærkede jorden brænde under sig og flygtede til USA, hvor han lagde alle kortene på bordet i et interview med The New York Times.
Hans beretning vakte global opsigt og blev modtaget meget unådigt hjemme i Rusland, hvor man iværksatte en kampagne for at miskreditere ham.
Den russiske anklagemyndighed rejste tiltale mod ham for handel med ulovlige stoffer, og præsident Putin antydede på et pressemøde, at FBI havde pumpet ham fuld af medikamenter for at lokke falske tilståelser ud af ham.
Døde vidner
Undervejs i forløbet mistede to af Rodchenkovs tidligere kolleger i det russiske antidoping system i øvrigt livet under sælsomme omstændigheder: Den tidligere direktør for Ruslands antidoping agentur, Nikita Kamajev, fik hjerteanfald efter en skitur, selv om han aldrig tidligere havde klaget over hjerteproblemer. Og agenturets tidligere bestyrelsesformand, Vyacheslav Sinev, gik bort under omstændigheder, der aldrig er blevet fuldt belyste.
Disse dødsfald har sandsynligvis betrygget Rodchenkov i, at det er bedst for hans velbefindende, hvis han holder sig uden for rækkevidde af sit moderlands sikkerhedstjeneste. Og fra sit skjulested i USA har han i det mindste kunnet glæde sig over, at andre myndigheder har taget ham langt mere alvorligt end de russiske.
Således var hans bekendelser en af hovedårsagerne til, at det internationale dopingagentur WADA iværksatte en undersøgelse af Ruslands snyd med dopingprøver under vinter-OL i Sochi og ved andre stævner. Resultatet var chokerende klart.
Det dokumenterede, at den russiske stat i årevis har stået bag den mest organiserede dopingsvindel, man har oplevet i moderne tid. Eller for at citere WADA’s chefundersøger, Jack Robertson:
»Rusland har gennemført et statsstøttet dopingprogram på et niveau, der ikke er set siden DDR, og som konsekvens heraf har de svindlet hundredvis af rene atleter væk fra deres retmæssige plads på olympiske eller verdensmesterskabsmæssige sejrsskamler.«
Udelukkelse og karantæne
På baggrund af WADA’s rapport trådte Den Internationale Olympiske Komité i karakter og smed Rusland ud af det vinter-OL, der starter om få dage i Sydkorea.
Det skete med en kendelse, der i sin hårdhed er uden sammenligning med nogen anden sanktion, IOC tidligere har udstedt.
Således blev hele det russiske OL-hold som udgangspunkt udelukket fra legene. De russiske regeringsrepræsentanter fik forbud mod at være til stede. Det russiske flag vil ikke blive hejst ved åbningsceremonien, og nationalmelodien vil ikke blive afspillet.
Derudover fik 43 atleter livstidskarantæne for deres dopingmisbrug i Sochi i 2014.
Reaktionen fra IOC blev i medier verden over fremhævet som et eksempel på, at den olympiske komité endelig satte hårdt mod hårdt mod den internationale sportsverdens mest notoriske dopingsynder.
Smidt ud, men ...
Men allerede ved afsigelsen af sanktionen lempede den olympiske komité en bagdør på klem, som de russiske atleter nu er ved at liste sig ind ad.
IOC erklærede, at russiske atleter har mulighed for at deltage som enkeltpersoner, hvis de kan leve op til nogle krav, som et særligt panel under den olympiske komité fastsætter. Og den olympiske komité tilføjede endvidere, at de atleter, der får denne godkendelse, har ret til at stille op i grå eller røde uniformer, der bærer mærkatet Olympic Athlete From Russia.
Netop det må betragtes som en markant indrømmelse til Rusland.
Normal praksis, når et land bliver udelukket fra OL, har været, at deres atleter stiller op i helt anonyme uniformer – som f.eks. Kuwait ved sommer-OL i 2016.
Men russerne får altså lov til at optræde i uniformer, hvor landets navn tydeligt fremgår af dragten.
Ifølge flere sportskommentatorer var det en forudsætning for, at de russiske myndigheder overhovedet ville overveje at lade nogen af deres sportsfolk stille op på individuel basis. Russiske sportschefer har i mere eller mindre forblommede vendinger luftet truslen om at boykotte legene, hvis IOC’s vilkår var alt for ydmygende.
Alexander Zhukov, præsident for Ruslands Olympiske Komité, kvitterede da også for IOC’s gestus med en bemærkning om, at de russiske atleters ret til at bære en uniform med Ruslands navn, var »meget vigtig«.
Andre kommentatorer var knap så begejstrede. De påpeger, at en af de grundlæggende planker i IOC’s sanktion af Rusland hermed undermineres, eftersom der nu i praksis er et russisk OL-hold med en fælles identitet til stede i ved legene. Det kan godt være, at de ikke er i deres gængse russiske OL-uniform. Men de er der. Og de har navnet ’Rusland’ på brystet.
Derudover ser det også ud til, at russerne får uforholdsmæssig stor glæde ud af IOC’s beslutning om lade et særligt panel foretage en individuel bedømmelse af de atleter, der ønsker at deltage i legene.
Stor russisk delegation
Foreløbig har panelet i hvert fald kun udelukket de sportsfolk, der retrospektivt er blevet taget i at dope sig ved legene i Sochi, eller som tidligere har afsonet dopingkarantæner. Dette omfatter 111 ud af en pulje på 500 russiske atleter.
Eller sagt på en anden måde: Rusland har stadig muligheden for at stille med en delegation på knap 400 sportsfolk.
Dette perspektiv vækker glæde i Rusland. Således har landets vicepremierminister, Vitalij Mutko – der selv er blevet udelukket for livstid fra OL for sin rolle i dopingskandalen – udtalt, at Rusland sender en ung og ren generation af sportsfolk til Sydkorea i næste uge.
Det er der dog ikke mange i antidoping miljøet, der tror på. Og for nylig opfordrede antidoping myndigheder fra Australien, Canada, Japan og Storbritannien IOC til at lægge en langt hårdere linje over for de russiske atleter, der søger om startpas i Sydkorea.
Man skal da heller ikke lede længe for at finde tegn på, at det russiske dopingprogram stadig kører på alle kedler. Således trak godt 30 russiske sportsfolk sig uden varsel fra et stævne i Sibirien i midten af januar, da dopingtesterne pludselig dukkede op.
Og den amerikanske dopingjæger Jack Robertson har givet Mutkos løfte om en ny og ren generation af russiske atleter disse ord med på vejen i en artikel i The New York Times:
»Jeg har hverken set eller hørt nogen beviser på, at det statssponserede dopingprogram (i Rusland, red.) er ophørt. Tværtimod. Alle beviser peger i retning af, at det kører videre. Og det ved IOC.«
Robertson bliver bakket op af den øverste chef for USA’s antidopingmyndigheder, Travis Tygart, der har kommenteret perspektivet om, at flere hundrede russere kan få starttilladelse af IOC i Sydkorea, med ordene:
»Hvis der stiller 232 russiske atleter til start i Pyeongchang – altså det samme antal som i Sochi – er IOC sluppet af sted med et totalt fupnummer.«
Spørgsmålet er imidlertid, om IOC og vinter-OL overhovedet kan klare sig uden Rusland.
Kan ikke undvære Rusland
vinter-OL er en nødlidende institution. Medieinteressen er globalt begrænset. Kun få byer ansøger om værtskabet, eftersom det er uforholdsmæssigt dyrt at afholde legene, og fordi man er tvunget til at opføre nogle kæmpestore konkurrencestadions, der bagefter er helt ubrugelige. Og antallet af deltagerlande er under halvdelen af dem, der melder sig under fanerne til sommer-OL.
Men et land, der rent faktisk tager vinter-OL superseriøst og stiller med en kæmpe delegation af idrætsfolk, der ofte udgør rygraden i mange af de mindre vintersportsdiscipliner, er netop Rusland.
Derfor har det utvivlsomt været en faktor i IOC’s overvejelser, om man har råd til at vende ryggen til denne kæmpestore vintersportsnation i øst.
Kan Vinter-OL holde til det? Svaret på det får vi, når IOC’s panel inden længe melder ud, hvor mange russiske atleter, der må deltage i Sydkorea.
Både russerne og resten af den internationale vintersportsverden venter i spænding!
