Læsetid: 6 min.

»Voldtægtsmand – det er jo ikke noget, jeg skriver på mit CV«

Peter overskred en grænse med sin gymnasiekæreste og forstod først, at den var gal, da hun begyndte at græde. År senere læste han nogle artikler om voldtægt og tænkte: ’De handler jo om mig!’ Han fortæller her sin historie i håbet om, at andre kan lære af hans fejl
Pludselig opdagede jeg, at det jo handlede om mig; at den oplevelse, vi havde haft, åbenbart kunne kategoriseres som voldtægt. Det var ikke særlig rart, fortæller Peter.

Pludselig opdagede jeg, at det jo handlede om mig; at den oplevelse, vi havde haft, åbenbart kunne kategoriseres som voldtægt. Det var ikke særlig rart, fortæller Peter.

Anders Rye Skjoldjensen

17. februar 2018

De lå i hendes seng, som de plejede. Hun lagde sig ind til ham i ske, som sædvanligt. Og han tolkede hendes hud mod hans som signalet til sex. For sådan ville det normalt være.

»Jeg begynder at kærtegne hende. På et tidspunkt siger hun nej, men jeg hører det ikke rigtigt som et nej. Jeg opfattede det, vi var i gang med, som en del af vores normale rutine. Så jeg husker det mere som et ’nej, jeg er lidt træt’,« fortæller Peter. »Så jeg fortsætter med at kæle for hende, og jeg tolker det, som om hun reagerer positivt på min berøring. Vi har samleje«.

Han er i dag 27 år og episoden ligger en del år tilbage. Kvinden var hans gymnasiekæreste. De havde dannet par i halvanden års tid, men kort forinden var han vendt hjem fra en rejse, så de to var i gang med at finde hinanden igen efter adskillelsen, fortæller han.

»Måske var det derfor, at vores kommunikation gik så galt den aften.«

Den er gal

For bagefter begyndte hun at græde.

»Jeg kan mærke, at den er ravruskende gal. Jeg er overrasket og bliver også straks ramt af en enorm flovhed og skyldfølelse,« husker Peter. Han spurgte, hvad der var galt, men hun ville ikke rigtig svare. Han forsøgte igen, da de vågnede.

»Vi har svært ved at finde ord. Der er pludselig kommet en enorm afstand mellem os. Vi kan ikke mødes på tværs af det her tillidsbrud.« Og så skulle Peter på arbejde. »Jeg har jo nogle kolleger, som jeg også føler mig forpligtet over for.«

Efter arbejdstid fik Peter travlt. En af hendes veninder var på vej, fortalte kæresten, og Peter gik i panik.

»Jeg får hende overtalt til ikke at sige noget. Jeg kan ikke overskue konsekvensen af, at det bliver offentligt, før vi selv har bearbejdet det. Der kører alle mulige billeder i mit hoved. Vi bor i en mindre by. Det kan brede sig som en steppebrand«.

Det skete ikke, og et par måneder efter gik de fra hinanden. »Jeg kan ikke sige, om der var en sammenhæng med det, der skete den aften. Vi kunne også bare være vokset fra hinanden.«

Hør Peter fortælle om oplevelsen i podcasten ’Grænseland – samtaler med mænd om sex’.

Sådan en

Noget tid efter episoden læste Peter en række artikler om voldtægt.

»Da jeg gik i gang, læste jeg bare med almindelig nysgerrighed, men pludselig opdagede jeg, at de jo handlede om mig; at den oplevelse, vi havde haft, åbenbart kunne kategoriseres som voldtægt. Det var ikke særlig rart.«

For Peter opfattede jo slet ikke sig selv som sådan en. »Min selvopfattelse – som jeg tror afspejler, hvordan andre også ser mig – er, at jeg er en rolig, sympatisk, intelligent fyr. Og på ingen måde en fyr, som folk ville mistænke for at forulempe kvinder,« siger han.

»Jeg er vokset op med primært en mor og nogle søstre og ad den vej blevet opflasket med sunde værdier, både hvad angår ligestilling og køn. Jeg har stor forståelse for, hvilke udfordringer der kan være for en kvinde i et moderne samfund. Og alligevel befinder jeg mig den aften i en situation, hvor der pludselig er noget, der blusser op i mig, som jeg ikke bryder mig om.«

Tålmodighed

Nogle år efter kontaktede Peter sin ekskæreste, fordi han havde »behov for at tage det op igen«.

»Jeg ville høre, hvordan hun havde det, da jeg frygtede, at jeg havde givet hende nogle ar, som hun ikke kunne komme af med igen.« 

Jeg er vokset op med primært en mor og nogle søstre og ad den vej blevet opflasket med sunde værdier, både hvad angår ligestilling og køn. Alligevel befinder jeg mig den aften i en situation, som jeg ikke bryder mig om, fortæller Peter.

Anders Rye Skjoldjensen

Hun svarede, at hun faktisk næsten ikke kunne huske situationen, fortæller han. »Det var jeg lettet over, fordi jeg tænkte, at det så måske ikke havde efterladt alt for dybe sår – altså ikke at jeg på nogen måde kan tage æren for det.«

Men samtalen gav også Peter noget andet: muligheden for at tilgive sit unge jeg.

»Jeg fik mere forståelse for mig selv dengang og i det hele taget det at være ung og indgå i kærlighedsrelationer som noget helt nyt,« fortæller han. »Der er jo en masse forventninger til, hvad sex er, og det er implicit, at det skal være grænsesøgende. Når man samtidig ikke kender sine egne grænser, er det en ret krævende øvelse fuldstændig at undgå at skade hinanden,« siger Peter.

»Den erkendelse gør, at jeg skammer mig mindre i dag – det er også derfor, at jeg kan tale med jer. Jeg har fortalt det til mine venner og veninder og fået afkræftet, at jeg er en dæmon.«

Igen?

Peter er i dag en voksen og reflekteret mand. Betyder det, at det ikke kunne ske igen? Nej, desværre, siger han. »Det ville være naivt at udelukke. For det var jo kommunikationen, der gik galt. Jeg læste forkert i en situation, som jeg troede, at jeg kendte.«

Derfor er Peter i dag meget opmærksom på aldrig at tage noget for givet i seksuelle situationer. »Jeg ved, hvornår jeg bevæger mig ind i et felt, hvor jorden er giftig. Hvor jeg skal træde ekstra varsomt.«

Han understreger, at han ikke mener, at sex skal styres af regelsæt og med juridiske kontrakter. »Men ønsker vi den frihed, forudsætter det, at man gør sig umage med at have virkelig god og ærlig kommunikation.«

Gode råd

Men hvad kan unge mennesker helt konkret gøre for at undgå at komme i samme situation? Peter har tre gode råd:

Se hinanden i øjnene: »Jeg tror, en af grundene til, at jeg ikke stoppede den aften, var, at vi ikke havde øjenkontakt.«

Tro ikke, at du ved, hvad der sker: »Undersøg et signal frem for at tolke blindt på dem. Man skal ikke stole på, at man ved, hvad det betyder. Tænk aldrig: ’Jeg læste i et blad, at når en kvinde gør sådan dér med håret, har hun lyst til sex, så jeg kan bare give los.’ Lad muligheden stå åben for både afvisningen og bekræftelsen. Men spørg dig selv: ’Sker det her bare i min fantasiverden?’«

Og så vent på hinanden: »Når jeg mærker, at en berøring her eller der, vækker noget i mig, så reagerer jeg nu lige med nogle sekunders forsinkelse for at give situationen lov til at udvikle sig med hende.«

Spilleregler

— Vil du selv karakterisere din oplevelse dengang som en voldtægt?

»Det ville jeg nok dengang, men i dag ved jeg ikke. Jeg tror, at det er vigtigt, hvis vi skal videre, at vi udvikler en ikkedømmende og tolerant tilgang til de unge, der træder forkert. Det er jo et meget stigmatiserende mærkat, ’voldtægtsmand’ – det er ikke noget, jeg skriver på mit CV. I dag vil jeg nok hellere karakterisere det som en ung mand uden større erfaring, der ikke kunne læse signaler og havde svært ved at tøjle sin drift. Og at det desværre gik ud over min ekskæreste.«

Peter mener, at vi taler alt for lidt om, hvad den seksuelle drivkraft kan gøre ved selv de bedst opdragede.

»Den kan jo momentant være vanvittig manipulerende og styrende. Den er især for mænd vanskeligt at erkende som en svaghed, fordi den altid er blevet talt op som noget, der udelukkende er et aktiv. Noget man kan bruge og styre.«

— Hvad håber du, der kan komme ud af, at du fortæller din historie?

»Jeg håber, at unge mennesker får nogle gode oplevelser og bliver skånet for at træde alvorligt ved siden af. Men det kræver, at vi lytter til hinanden. Vi skal skabe en kultur, hvor de, der føler sig grænseoverskredet, og de, der er grænseoverskridende, forstår hinanden. Så kan vi få fælles spilleregler på legepladsen.«

’Peter’ har valgt at være anonym. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.

Serie

Grænseland – samtaler med mænd om sex

I serien ’Grænseland’ taler vi med mænd om, hvad der sker, når seksuelle grænser overskrides.

Vi møder dem, der vedkender sig, at de har været – eller er – en del af problemet, men som nu ønsker at blive en del af løsningen.

Følg med i avisen og i en ugentlig podcast. Find ’Grænseland’ i iTunes, eller hvor du normalt henter dine podcasts.

Vil du fortælle din historie, så skriv til minhistorie@information.dk. Anonymitet er en mulighed.

Serien er støttet af Foreningen Roskilde Festival.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • ingemaje lange
David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

En beskrivelse af et forhold, der kørte skævt. Skal det være en krænkelse - og endda voldtægt ?
Så kører debatten da helt skævt.

Peter fortæller om sine følelser men som Thomas i gårdsdagens artikel berører den ikke hvori voldtægten ligger. Denne sætning undrer mig: "Hun svarede, at hun faktisk næsten ikke kunne huske situationen, fortæller han."

Det lyder altså ikke som et traume men som om deres kemi er ændret efter hans tur. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan deres sex var de sidste tre måneder de var sammen?

Eva Schwanenflügel

"Peter mener, at vi taler alt for lidt om, hvad den seksuelle drivkraft kan gøre ved selv de bedst opdragede.

»Den kan jo momentant være vanvittig manipulerende og styrende. Den er især for mænd vanskeligt at erkende som en svaghed, fordi den altid er blevet talt op som noget, der udelukkende er et aktiv. Noget man kan bruge og styre.«

Det sidste er meget vigtigt. Det er kulturen, der henholdsvis opmuntrer eller udskammer éns adfærd.

Jeg kan ikke forstå Peters idé om at den seksuelle drivkraft er en svaghed. Et moderne forsøg på at afskrive Darwin? Hvis det ikke var for seksuel drivkraft var vi her ikke. Ingen af os. Det må da siges at være lige netop styrken i mennesket der udspringer af den kraft. Der er en grund til at vi har testosteron. Naturen har givet os den og vi burde undersøge vores egen biologi noget dybere i stedet for bare at kritisere den.

Har du brug for et lån til at starte virksomhed eller at betale dine regninger og en virksomhed finansiel til fast ejendom og enhver form for virksomhed finansiering. Vi tilbyder også lån til enkeltpersoner, virksomheder og firmaer til 3% rentesats. Vi giver lån til seriøse mennesker, der er interesseret i lån, hvis de er interesserede, kontakt denne email: creditplusfinance11@gmail.com