Læsetid: 10 min.

’When woman say no, she means yes!’

Et nej er et nej, siger man. Men det er ikke det indtryk, man får, når man kigger på spillet mellem mand og kvinde i de seneste 100 års populærkultur. Her kan et nej sagtens betyde ja, og billedet af manden som en, der først må igennem en afvisning eller ti, inden han til sidst kan nedlægge sit bytte, går igen. Med nutidens briller ser mange filmscener og sangtekster underlige ud – også værker, som ikke har mere end nogle år på bagen
Den dansk/hollandske succesduo Nina & Frederik indspillede i 1958 sangen ’When woman say no she means yes’. Her henviser Frederik sågar til ’statistik’ og ’historiske facts’ i sin argumentation for, at et nej i virkeligheden betyder ja.

Den dansk/hollandske succesduo Nina & Frederik indspillede i 1958 sangen ’When woman say no she means yes’. Her henviser Frederik sågar til ’statistik’ og ’historiske facts’ i sin argumentation for, at et nej i virkeligheden betyder ja.

Bjarne Lütchke

17. februar 2018

Din mund siger nej

Vi begynder denne ufuldstændige gennemgang med grundfiguren: når et nej' i virkeligheden betyder ja. Her er eksemplerne mange.

»Din mund siger ’Nej nej’« er en 100 år gammel klassiker, som første gang blev opført i Tivolis sommerteater i 1917. Sidste vers lyder:

»Din mund siger nej nej / dine øjne siger ja / Når jeg ser dig, og be’r dig / »gi' mig det jeg helst vil ha'« / Du skulle lære, at være min kære en da’ / Din mund siger nej nej/ dine øjne siger ja.«


Sangen er en dansk version af den amerikanske »There’s Yes! Yes! In Your Eyes« som Dean Martin blandt mange andre har sunget.


Der findes formentlig eksempler, som er ældre end »Din mund siger ’nej nej’«, men teksten er at betragte som grundformen for rigtig mange tekster, som beskriver mødet mellem mand og kvinde. Kvinden siger reelt ’nej’, men manden ved bedre, og forskellige variationer over denne fortælling er blevet skabt utallige gange siden.

Blandt andet har »Din mund siger ’nej nej’« inspireret direkte til omkvædet på 1980’er-klassikeren »Kærlighedens Farer« – en duet mellem Anne Linnet og Nikolaj Steen. Her lyder det:


»Du har vendt dig bort – tænkt dig om / Din mund sir’ ’nej’ men hjertet siger ’ja’ / Der er ikke noget, du ka’ gør’ / Et forelsket hjerte ska’ man ikke spør’ / Det gør alli’vel, hvad det vil«

Her altså med den tilføjelse, at der slet ikke er grund til at spørge, når alle kan se, at vi har at gøre med et forelsket hjerte. I omkvædet gentages samme pointe i en anden form, hvor han synger:

»Det tar’ tid, men du må gi’ dig / Jeg kan mærke, du kan’ li’ mig / Det tar’ tid, men du må gi’ dig / Jeg kan mærke, du ka’ mer’ end li’ mig / Det ta’r tid.«

I sin klassiker »To mennesker på en strand« fra 1972 laver John Mogensen en slags institutionalisering af formen. Han kalder den rituelle kvindelige afvisning for »den gode gamle leg«:

»To men’sker på en strand / To hjerter i brand / Sol, blæst, sand og vand / En kvinde og en mand / Hun rækker ham sin hånd / Han løsner et bånd / Hun si’r blufærdigt ’nej’ / Den gode gamle leg«


Et af det mest markante eksempler er skabt af den dansk/hollandske succesduo Nina & Frederik, som i 1958 indspillede sangen »When woman say no she means yes«.

Her henviser Frederik sågar til »statistik« og »historiske facts« i sin argumentation for, at et nej i virkeligheden betyder ja. Sangen starter med, at Nina siger »no« tre gange efterfulgt af et kælent »yessssss«, hvorefter Frederik går i gang med at synge:

»When woman say no / but she won’t let you go / and you cannot make up what to guess / statistics will show / when woman don’t let you go / that when woman say no she means yes«

I andet vers lærer man, at manden bare kan klø på: Hvis ikke kvinden ligefrem løber sig vej, betyder det også ’ja’:

»If woman slap your face / When you behave in bad ways / And she tell you that you are shameless / You know that if she stay / Instead of running away / That when woman say no she means yes.«

Mod sangens slutning bliver pointen cementeret:

»When woman say no she means … / Positively she means … / Definitely she means …«

Og så kommer Nina igen med det meget kælne »Yessssss.«


I 1991 hittede tyske Max Raabe med sangen »Ja und nein«, som handler om, at det i sidste ende er ligegyldigt, hvad en kvinde siger. Det er alene mandens vurdering af situationen, der er det afgørende:

»Ja und Nein / das kann das gleiche sein / Es kommt dabei nur darauf an / ob der Mann es dann fühlt oder nicht,« synger Raabe.


Der findes også nyere eksempler på, at en mand ved, hvad en kvinde i virkeligheden vil. Robin Thickes sommerhit »Blurred lines« fra 2013 blev berømt for sin vovede video, hvor tre topløse modeller danser rundt om mændene. Der er sågar en høballe og et meget lille stopskilt placeret på en af modellernes lænd.

Sangen handler om, at kvinden sandsynligvis gerne vil være sammen med Robin Thicke, selv om hun ikke siger det direkte:

»Baby, it’s in your nature / Just let me liberate you / You don’t need no papers / That man is not your maker / And that’s why I’m gon' take a / Good girl / I know you want it / I know you want it / I know you want it«

 

Harrison Ford får altid lov til sidst

På film kan nej også betyde ja. For at vise hvor udbredt det er, har den amerikanske forfatter og blogger David Wong illustreret det alene ved at benytte film med Harrison Ford i hovedrollen. I Indiana Jones og Templets forbandelse prøver Indiana Jones mod slutningen at lægge an på den kvindelige hovedrolle Willie, som i første omgang reagerer skarpt:

»If you think I’m going to Delhi with you, or anyplace else after all the trouble you’ve gotten me into, think again, buster! ... This is NOT my idea of a swell time!« råber Willie, hvorefter hun går. Indiana Jones tager sin lange læderpisk, slynger den af sted og fanger hende rundt om livet. Han hiver hende – som havde han fanget en fisk – langsomt tilbage i sin favn – og pludselig smiler hun og vil gerne kysse alligevel.


I Star Wars-filmen The empire strikes back er det et af filmhistoriens allermest berømte par, Han Solo og Prinsesse Leia, der finder hinanden på en lignende måde. Han Solo, som er filmens helt, antaster Leia bagfra på påtrængende måde. Hun skubber ham hårdt væk. Han tager hende i hånden, men hun beder ham om at lade være.

Leia: »I happen to like nice men.«

Han: »I’m a nice man.«

Leia: »No you’re not. You’re ...«

Hvorefter Han Solo kysser Leia.


Ofte skal manden bare insistere trods klare afvisninger, så får han lov til sidst. Det bliver en slags arbejdssejr. Manden skal insistere og være selvsikker. Eksemplerne fra James Bond er for mange til, at det giver mening af opremse dem alle.

Den satiriske tegneserie Family Guy har lavet sjov med den engelske gentlemans måde at flirte på i en kort sekvens, hvor en kvinde bliver ved med at sige »No James,« mens James Bond holder fast »Yes, you will have sex with me!«, »No, James, I don’t want to«, »Yes you do« – indtil hun til sidst giver efter og siger: »Okay, yes.« James Bond kigger i kameraet og siger: »See that. 50 no’s and a yes means yes.« 

 

Overgreb

Der er altså mange eksempler på at man i populærkulturen fortæller om – og til tider laver sjov med – at kvindens nej ikke betyder nej. I de næste eksempler går man skridtet videre, idet den mandlige hovedperson også fysisk ikke respekterer det. Her nærmer flirten sig et overgreb, uden at det bliver kaldt et overgreb. James Bond er igen central.

I Goldfinger fra 1964 indleder han en slags kluntet og halverotisk slåskamp med Pussy Galore i en lade, efter at hun meget direkte har sagt, at hun ikke er interesseret i ham. Det ender med, at han holder hende nede i høet med armene, mens han presser sit hoved ned imod hende. Hun forsøger desperat at holde ham væk fra sig og drejer hovedet. Til sidst lykkes det for James Bond at få sit kys.


I et andet berømt eksempel fra filmens verden er det igen Harrison Ford, der i rollen som Rick Deckard i Blade Runner i 1982 først bliver afvist, men siden følger efter Rachel, presser hende op ad et vindue og tvinger hende til at sige »kiss me,« hvilket hun – tydeligvis i rystet tilstand – gør.

Det skal siges, at der er flere ting på spil i filmen, som kan forklare hendes nervøsitet og tøven, men scenen kan ses som et regulært overgreb.


Inner Circles reggaeinspirerede storhit »Sweat (A La La Long)« fra albummet Bad to the bone fra 1993 er et andet eksempel, der ligger helt ude på det yderste af grænsen. Det fremgår ikke, hvad »a little bit of this and a little bit of that« i andet vers præcis går ud på, men det lyder ikke lovligt:

»So I said to myself, if she loves me or not? / But the dreads know that love is his to get / With a little bit of this and a little bit of that / The lyrics goes on the attack / my tongue gets tied and that’s no lie / I’m looking in your eyes / I’m looking in your big brown eyes / Ooh girl, and I’ve got this to say to you, hey«

Og så kommer omkvædet, som i sammenhængen kan læses som en voldtægt:

»Girl, I want to make you sweat, sweat till you can’t sweat no more / And if you cry out, I’m gonna push it some more / Girl, I want to make you sweat, sweat till you can’t sweat no more / And if you cry out, I’m gonna push it, push it, push it some more«


Herhjemme udgav de noget mindre profilerede Fynsk Harmoniforvirring i 1978 sangen »Op i høet«, som har omkvædet: »Op i høet med dig lille Trine / Du kan råbe og skrige og hvine / lige så meget som du vil / for når jeg kommer til / så er det mig, der bestemmer, hvordan det går til«

 

Tiggeri og stalking

Stalking og generel upassende opførsel er der også eksempler på. På vej mod målet kan det være nødvendigt for manden både at tigge og bede. I sangen »I Begged her« halvt tigger halvt truer Frank Sinatra sig til kærligheden og bruger til sidst det ultimative argument om, at kvinden ikke kan tillade sig at efterlade manden »like this«:

»I begged her, I pleaded, I told her / Baby, come out of your shell / And I told her 'Maybe, you’ll find that it’s swell’ / She argued, then I threatened / You can’t send me home / Not like this / then I finally got my kiss.«

Endnu mere direkte er den jamaicanske dancehallmusiker Captain Barkey i sangen »Please let me (put it in)« fra 1997:

»Baby don’t complain you’re about to get slap / right now I’m feeling some pain in my sack / so ... Please let me put it in baby ... come on, come on / please let me put it in baby ... come on, come on.«


Grænsen, mellem en mand, som er insisterende, og egentlig stalking er flydende.

»A Guy Is A Guy,« sang Doris Day i et af sine største hits fra 1952. Her beskriver hun f.eks. det helt naturlige i, at en mand følger efter hende på gaden.

»I walked down the street like a good girl should / He followed me down the street like I knew he would / Because a guy is a guy wherever he may be / So listen while I tell you what this fellow did to me / I walked to my house like a good girl should / He followed me to my house like I knew he would.« Til sidst vinder han hendes hjerte.


I musikvideoen til Lionel Richies »Hello« fra 1983 spiller Lionel selv en lærer, som går rundt efter en blind elev,  han er forelsket i.

Han ringer sågar til hende om aftenen og siger »Hello. Is it me, you are looking for?« Til sidst finder de sammen.

 

Smag nu min ost

I en kategori for sig er duetten »Baby it’s cold outside«, som blandt andet er indspillet af Johnny Mercer og Margaret Whiting.

Her er det en mand, som ved hjælp af alverdens argumenter forsøger at få en kvinde til at blive, selv om hun siger, at hun gerne vil hjem: »Say, what’s in this drink?« men manden ignorerer hende og kører i sit eget spor: »no cabs to be had out there« og sangen fortsætter: »I’ve got to get home,« siger hun »Oh, baby, you’ll freeze out there,« svarer han. »Say, lend me your coat,« »It’s up to your knees out there,« osv.

Til sidst begynder han ligesom Sinatra i »I Begged her« også at trække på hendes dårlige samvittighed: »How can you do this thing to me?« Og »What’s the sense in hurting my pride?«


Den blev i øvrigt genindspillet i 2013 af Lady Gaga og Joseph Gordon-Levitt, hvor Lady Gaga synger den oprindelige mandestemme:


Og lad os slutte med en børnesang. For tilbage i 1970 lavede holdet bag Cirkeline en dansk børneversion af »Baby it’s cold outside.« Her er det musen Klodsmus, der forsøger at lokke prinsessen til at blive.

Han bruger som alle gode mus ost til sit foretagende: »Kom, sæt dig her, så skal du se min ost. Den er så køn, og den lugter slet ikke,« siger han, inden hun bryder ud i sang: »Jeg tror, jeg skal hjem,« siger hun.

»Tag lige og sæt dig ned,« svarer Klodsmus. »Du er altså slem,« siger hun. »Se hvad jeg har taget med,« svarer Klodsmus. »Jeg kan jo ikke blive her mere,« siger hun. »Prøv lidt af osten her,« lyder svarer. Til sidst spiser hun af hans ost: »Klodsmus, Klodsmus jeg spiste af osten, og du skal være min prins,« siger prinsessen begejstret. Klodsmus griner hæst og hiver prinsessen ned bag en træstamme.

Serie

Grænseland – samtaler med mænd om sex

I serien ’Grænseland’ taler vi med mænd om, hvad der sker, når seksuelle grænser overskrides. Vi møder dem, der vedkender sig, at de har været – eller er – en del af problemet, men som nu ønsker at blive en del af løsningen.

Grænseland er også udgivet som podcast i fem afsnit. Projektet er støttet af Foreningen Roskilde Festival.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karen Nordentoft
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Duus Nielsen
  • Flemming Berger
Karen Nordentoft, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jaaa godt set - Det der ... hvor John Mogensen synger "Den gode gamle leg"
Eller.... hvad med der i Lady og Vagabonden, hvor Vagabonden forsøger at snige sig til et kys ved listigt at sutte på samme spaghettirør som Lady. OG da hun tydeligt signalerer et NEJ - ved at vende hovedet den anden vej i skam, forsøger han gudhjælpemig i stedet at proppe en hel kødbolle i hende....
HVAD MED DER???

morten rosendahl larsen, Hans Aagaard, Henrik Brøndum og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Og når en kvinder siger ja. så mener hun nej? Ikke noget at sige til, at mange mænd bliver helt rundt på gulvet.

En lidt anden måde at anskue og se det her på:

For ikke så længe siden, kom jeg via det der nymodens internet ;) over en hjemmeside (femina eller eurowoman? måske), hvor en kvinde stolt stod frem og fortalte, hvordan hendes nuværende mand havde jagtet hende - efter, at hun først havde sagt 'nej'. Joakim, som hendes mand hedder, sagde en dag til hende noget a la det her: "Kom nu, du ved jo, at du er vild med mig - så derfor kan du lige så godt først som som sidst overgive dig til mig, og flytte sammen med med mig.". eller noget i den stil. Og det gjorde hun så....

I kommentarerne nedenunder var der mindst 2-3 kvinder, der skrev, at de ikke havde været gift med deres mænd i dag, hvis ikke mændene havde været insisterende og pågående - selv efter at de havde sagt 'nej' flere gange.

Og så var det, at jeg tænkte, at alle de unge mænd - og de unge kvinder! - som læser dette, må da blive helt forvirrede af alt dette, fordi #metoo-bevægelsen har lært de unge mænd, og de unge kvinder, at no means no - men det gør det så åbenbart bare ikke alligevel......

morten rosendahl larsen, Hans Aagaard, Lise Lotte Rahbek, Ole Frank, Niels Duus Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Ift. den der John Mogensen sang handler det jo om en anden tid, hvor kvinder forventedes ikke at have lyst til sex så meget som mænd har, og hvor kvinder blev opdraget til, blufærdigt at slå øjnene ned, når talen kom ind på s-e-x - og først afvise mandens tilnærmelser, inden manden forførte hende med alskens kneb og forføriske tricks mm. og mv. Og det er det samme, der er på spil i den der 100 år gamle sang om at din mund siger nej, men dine øjne siger ja - altså, at kvinden i virkeligheden gerne vil gå i seng med manden, men på grund af samfundets normer mm. og mv. så tør hun ikke - derfor skal hun overtales af manden.....

Det er det samme med mad:

I 1800-tallet forventedes det af borgerskabets unge piger, at de spiste som en fugl - de kunne heller ikke andet, da de havde de her stramme korsetter på - en ung pige der spiste meget blev set som en ulækker person, en person, der var som en mand, også med hensyn til det seksuelle. - og dette var ikke tilladt....

morten rosendahl larsen, Hans Aagaard, Touhami Bennour, Lise Lotte Rahbek, Ole Frank, Niels Duus Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Den vigtigste artikel skrevet i dette årti om voldtægtskultur. MRA's [manderettighedsaktivister] spørger stadig hvad rape culture egentlig er og påstår at det er en myte. Feministen siger: her er beviserne og linker hertil.

Og det skete i de allersidste dage, at dreng og pige blev lige og ens. Intet gav længere mening, og det sidste barn var født.

Film og sangtekster skal afspejle noget genkendeligt, men er samtidig underlagt nogle praktiske begrænsninger.

I virkeligheden er det sjældent at mænd spørger den samme kvinde 10 gange; det der typisk foregår er at manden prøver lykken med 10 forskellige kvinder før det lykkedes. Ihærdigheden er, set fra mandens perspektiv, den samme. Men man kan ikke lave en duet med 10 kvinder og en film kan ikke have 10 kvindelige hovedpersoner.

Så processen bliver komprimeret og illustreret med en enkelt kvinde. At beklage sig over det, er lidt ligesom at beklage sig over at stormtropper ikke kan ramme eller at popsange ikke kan vare et kvarter.

Karsten Aaen, Hans Aagaard, Henrik Brøndum og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

Hvad der er blevet udgivet og lavet gennem tiderne bør også ses i det lys at medie branchen har været styret af mænd.
Så udgivelserne er i høj grad blevet censureret af det sexual billede (og fri fantasi) som mænd har haft gennem tiderne om kvinder, men profit for øje.

Lise Lotte Rahbek, Ole Frank, Torben K L Jensen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Noget det undrer mig er at trods ligestilling forfører kvinden aldrig manden (offentligt i hvertfald). det vil ellers lette proceduren.

Alex Nørregaard

Jeg tror, at det følgende falder lidt ved siden af, men jeg kom blot til at tænke på følgende udveksling fra en episode i 'Frasier', hvor et nej er et nej, hvilket bliver formidlet meget elegant:

"Frasier: Niles, was that Natalie Spencer I just saw you talking with?

Niles: As a matter of fact it was. I've been admiring her all evening, so I steeled myself and asked her if she might be free next week.

Frasier: And?

Niles: Well, her lips said "no", but her eyes said "read my lips"."
(Kilde: http://m.imdb.com/title/tt0582566/quotes)

Hans Aagaard, Karsten Aaen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg forstår ikke helt, hvilken mand (eller kvinde) som ønsker sig at leve sammen med en person, som siger det diamentralt modsatte af, hvad vedkommende ønsker, - eller bare siger nej for en sikkerheds skyld.
og lader den anden om at tage skraldet,
hvis det er en dårlig beslutning.

Sært valg af partner.

Steen Bahnsen, Markus Lund og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Yeah, well. Mænd føler sig ofte forpligtiget til at få tingene til at fungere, og når der skal 10 forsøg til hver gang, så må man nogen gange bare nøjes med hvad man kan få.