Læsetid: 5 min.

Den allermest autentiske påske: Lam med usyret brød og bitre urter

På Jesu tid stod påskemenuen på stegt lam, usyret brød og bitre urter. På én gang symbol og politik. Præst Jan Holm Mortens giver opskriften på den allermest klassiske påskemiddag
På Jesu tid spiste man det lam, man havde slagtet i templet i Jerusalem. I dag kan du nøjes med at købe en lammesteg i supermarkedet.

På Jesu tid spiste man det lam, man havde slagtet i templet i Jerusalem. I dag kan du nøjes med at købe en lammesteg i supermarkedet.

Michael Drost-Hansen

24. marts 2018

– Hvad stod der på bordet til påskemåltidet på Jesu tid?

»Der var stegt lam, en slags frugtgrød, usyret brød og ’bitre urter’, altså en slags salat – på Jesu tid var salat ikke mild og sød, som i dag, men bitter. Man fik i alt fire bægre rødvin pr. person med to-tre dele vand til én del vin, så måske har det været en stærk vin. Bægrene strukturerer måltidet på den måde, at man fik et nyt bæger vin for hvert led, ritualet var at tømme bægeret før det næste led. Ved det første bæger vin sagde man Gud tak for festdagen, og så dyppede man salaten …«

– … dyppede salat?

»Ja, ligesom med chips og dip. Det er lidt svært at rekonstruere måltidet, for de tidligste kilder er Mishna, hvor den mundtlige jødiske tradition blev nedskrevet for første gang omkring år 200, og der står ikke i Mishna, hvad man dypper salaten i. Måske olivenolie. Mishna nævner dog en frugtgrød charoset, så det kan også være den, man dyppede salaten i. En grød af æble, dadler, honning og valnødder, der ligner ler og symboliserer det mudder, jøderne trådte i for at fremstille tegl, da de var slaver hos egypterne. I dag dypper jøderne salaten i saltvand for at mindes israelitternes bitre tårer.«

– Men hovedretten var altså stegt lam?

»Ja, man spiste det lam, man havde slagtet i templet i Jerusalem. Folk stod i lange køer, for at få deres lam slagtet, og det har været en enorm logistisk udfordring. Tusindvis af lam skulle slagtes og flås på tempelpladsen. Fedtstykkerne – bl.a. fedthalen som mellemøstlige får har – blev ofret og brændt på alteret. Resten af dyret blev båret hjem. I princippet var der kun én ret: Påskelammet som skulle steges over ild – måske spiddet og med håndsving. Hver person skulle mindst spise, hvad der svarer til en oliven for at det kunne siges, at han have ’spist påske’ og derved overholdt det jødiske bud. Var man meget sulten, kunne man måske supplere med den linsesuppe, som var populær på den tid, hvor kød jo ikke var en hverdagsspise.«

Jesu store jødiske påskebord

Lammesteg

Køb et helt lam, rens det grundigt, spid det, gnid det med olivenolie og salt, og steg det over åben ild (måske skal du lige se en youtubevideo først).

Eller: Køb en lammekølle på cirka to kilo, rids fedtet på to leder, gnid med salt, olivenolie og rosmarin, læg i en bradepande og steg 30 minutter ved 250 grader. Skru ned til 150 grader, put et par kopper vand (eller hvidvin) i bunden af bradepanden og steg yderligere to timer. Lad kødet hvile en halv time før servering.

Bitre urter

Bland en eller flere forskellige bitre salater i en skål – det kan være julesalat, radicchio eller rucola. Hæld olivenolie, citronsaft og salt over inden servering.

Frugtsalsa, charoset

  • 2 skrællede æbler
  • Cirka 12 dadler
  • 1,5 dl valnødder
  • 2 teskefulde honning (eller den søde jødiske vin, Manischewitz)
  • En halv teskefuld kanel

Blend eller hak det sammen til det kan smøres ud med en kniv.

Usyret brød, matzah

  • 300 g mel
  • 1,5 dl vand
  • Lidt salt
  • Lidt olie

Ælt det hele sammen i et par minutter. Kom lidt olie på en bagplade, læg små klumper dej på pladen og mas dem flade med hænderne. Bag i cirka ti minutter ved 250 garder til de er sprøde som knækbrød (forvent ikke noget sindsoprivende resultat, men forestil dig i stedet, at du i al hast er på vej til at flygte fra en tilværelse som slave i Egypten for i stedet at vandre 40 år omkring i en ørken).

Linsesuppe

  • 5 dl linser
  • 1 l vand
  • 1,5 dl olivenolie
  • 3 hakkede forårsløg
  • 4 knuste fed hvidløg
  • 1 teskefuld bagepulver
  • 1 teskefuld stødt kommen (hele frø ristes på panden og stødes i morter)
  • 1 spiseskefuld salt
  • Sort pepper

Kog det hele sammen i en stor gryde i mindst to timer.

Stil et par skåle med god olivenolie på påskebordet, som kan man dyppe i. Og HUSK: Hver deltager skal serveres fire bæger stærk rødvin med vand – to dele vand til én del vin.

– Hvorfor skulle brødet være usyret?

»Hele påskemåltidet hænger sammen med israelitternes udvandring fra Egypten. Dengang skulle de slå et lam ihjel, stege det over ild og smøre blodet på dørstolperne. Det samme med brødet: Det skulle gå stærkt, så dejen havde ikke tid til at gære.«

– Så det var en slags knækbrød …?

»Ja, det kan man sige. På Jesu tid var der også en indflydelsesrig rabbi, der hed Hillel, som insisterede på, at man skulle spise alle tingene sammen i en slags sandwich – altså lam og bitre urter mellem to stykker brød, som man dyppede i frugtgrøden. Det var muligvis sådan en sandwich, Jesus havde, da han afslørede, hvem af disciplene der skulle forråde ham, ved at dyppe et stykke brød og give det til Judas.«

– Det lyder svært at lave en sandwich af knækbrød ...?

»Ja, det krummer. I dag spiser jøderne faktisk en sandwich uden lam, men med frugtgrød og peberrod i, som skal symbolisere de bitre urter.«

– Hvad var de store politiske spørgsmål dengang?

»At romerne havde besat landet og indsat den øverste ledelse. Mange så Jesus som det messianske håb; en frelser. Han ankom til Jerusalem på et æsel, sådan som profeten havde sagt, og folk jublede. Han kaldte sig konge, og Messias betyder jo ’den salvede’, så han var en bombe under systemet, og de religiøse jødiske ledere blev bange. Pilatus var kendt for at slå hårdt ned – det ved vi ikke kun fra Biblen, men også fra romerske kilder – og de kunne miste deres magt. Så de gik til Pilatus og fik ham til at gøre en ende på den her opkomling. Folkemængden vender sig også imod Jesus. De troede, at han ville smide romerne ud, men i stedet pegede han på folket selv, og kritiserede dem for at have fyldt templet med business.«

– Det var alligevel ret hurtigt, at den folkestemning vendte?

»Ja, men forestil dig til en politiker, der lover at gøre noget ved den uretfærdige skat. Du tænker: ’fint, mindre i skat, en politiker efter mit hoved!’ Og så viser det sig, at han mente, du skulle betale mere i skat … Det var cirka sådan, man opfattede det. Og så kan stemningen hurtigt vende. «

Jan Holm Mortensen er præst ved Kristkirken i Kolding, rejseleder i Israel, og han har netop udgivet bogen ’Jesus og de jødiske fester’

Serie

Stemmegaflen

Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvordan spiser en konservativ, findes der særlig venstreorienteret mad, og hvad er Dansk Folkepartis største bidrag til dansk madkultur? Frem mod valget taler Moderne Tider hver uge med en politiker om mad, identitet og politik. Og Mavefornemmelsen skifter navn til Stemmegaflen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu