Kommentar
Læsetid: 3 min.

Hvis vi er bange for, at algoritmerne truer vores demokratier, bør vi måske genoverveje, hvad vi forstår ved demokrati

Hvis vi er bange for, at algoritmerne truer vores demokratier, bør vi måske genoverveje, hvad vi forstår ved demokrati

The Granger Collection

Moderne Tider
31. marts 2018

Demokratiet har altid været truet. Der var altid magtfulde mænd bag scenen, der trak i tråde, manipulerede og fordrejede sandheden. Ikke desto mindre svømmer vores medier for tiden over med historier om, hvordan der er en helt ny trussel mod demokratiet. En trussel, som har sin rod i computerteknologi, big data, og som for nylig er blevet personificeret af Alexander Nix, (suspenderet) CEO fra firmaet Cambridge Analytics.

Nix blev ufrivilligt berømt, da han for skjult kamera udbredte sig om, hvad firmaet havde ekspertise med. Her fortalte han blandt andet, at de kunne bruge store mængder data og sociale medier til at placere den helt rigtige besked foran de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt og på den måde vinde et valg for deres klienter.

Folket valgte forkert

Vi bliver mere og mere bevidste om, at der er en helt særlig magt, som store firmaer som Google, Facebook og Apple har fået, ganske enkelt fordi det er igennem deres kanaler, at enormt store dele af den globale kommunikation finder sted. De algoritmer, som styrer denne kommunikation, ser ud til at være i stand til at flytte folkestemninger nok til, at man kan afgøre valg med dem. Det, som historien om Cambridge Analytica gør tydeligt, er, at hvis ikke Google og Facebook betjener sig af denne magt, så vil der uvægerligt være en anden institution, et andet firma, som gør det.

Men sagen stopper ikke der. Historien om Alexander Nix, som for tiden går sin gang i medierne, handler i høj grad om, at han blev hyret af både Donald Trumps kampagne og af Brexit-kampagnen. Forholdsvist vage formodninger om, at netop disse valghandlinger er blevet påvirket, synes at være en central del af fortællingen, som vi er i færd med at etablere omkring denne trussel mod demokratiet. Det kan opsummeres ganske enkelt: Folket valgte forkert.

USA fik den forkerte præsident. Storbritannien valgte forkert og meldte sig ud af EU. Vi kan således måske ærgre os over, at algoritmerne ser ud til at være stærkere end det forkætrede demokrati, men sagen er også, at det i høj grad er en ærgrelse, som har en bestemt slagside. Denne moraliserende slagside, den særlige arrogance, der består i at udpege bestemte demokratiske valg som forkerte, er blevet bemærket mange gange før. Pointen kan imidlertid skærpes. Problemet er ikke, at nogen af og til siger, at et bestemt valg (Brexit, DF, Trump) er forkert, moralsk anløbent eller dumt. Problemet er, at vi forestiller os, at vi kunne have valgt rigtigt.

Når vi skælder ud på de farlige algoritmer og de billige højrepopulister, forestiller vi os, at der kunne være en rigtig kandidat et sted. Én, som ubesmittet ville træde frem af den demokratiske debat og udtrykke folkets vilje. Men det er netop den farligste illusion. Illusionen om, at demokratiet gennem valghandlingen skulle kunne producere den rigtige kandidat, er tidens største misforståelse. Det var aldrig det, demokratiet var skabt til.

De forkertes magt

Det er en pointe, som de antikke athenske demokrater havde forstået langt bedre, end vi gør i dag. Og derfor havde de en ganske original tilgang til demokrati, som netop ikke fokuserede på valghandlinger. Som filosoffer som Jacques Ranciere og Kojin Karatani har bemærket, var det vigtigste element i det athenske demokrati lodtrækningen. For det var netop igennem lodtrækningen, at man kunne sikre sig imod, at bestemte grupper, familier eller interessefællesskaber (som regel dem med mange penge), kunne sætte sig på magten.

Når det handler om at ’holde magtens plads fri’ er hverken valghandlinger eller offentlige diskussioner noget godt middel. Tværtimod har den slags det med at hjælpe til at samle magten hos bestemte grupper. Dem, der har flest penge til at betale for sofister, trolls på internettet, politiske reklamer og naturligvis firmaer som Cambridge Analytica. På den måde har valgdemokratier det med at udvikle sig til valgoligarkier. Forestillingen om ’den rigtige kandidat’ er big business, levebrødspolitikere og valgfusk.

Så måske skal vi tilbage til rødderne. Det, som lodtrækningen kan, er at sikre, at vi får en forkert kandidat. Vi får en kandidat, som ingen vil have positive følelser for, én, som det vil have været umuligt at manipulere folkestemningen til fordel for. Det er kun, hvis vi kan opgive forestillingen om, at der findes nogen, som ville have været de rigtige til at besidde magt, at vi kan blive demokrater. Og den bedste måde at sikre det på, kunne meget vel være den athenske. Det vil sige ved hjælp af en algoritme: Det behøvede imidlertid ikke være nogen specielt avanceret algoritme. Det skulle blot være en, der trak lod.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Svennevig Christensen

Jeg må være dummere end folk er flest for jeg mener ikke der findes noget i dagens Danmark, der uge for uge, bare når Center For Vild Analyse til sokkeholderne, målt på den rene fornuft. "Dum" for CVA har jo været aktiv i relativ mange år, uden at folket har bemærket sig med en begejstring som min.

I denne avis ligger CVA's bidrag (i min ((elendige)) forstand) ex. tårnhøjt over Slavoj Žižek analyse (side 16 og 17 i denne avis) af hvad Cambridge Analytica bidrog med til Trump valget. Ja undskyld Slavoj Žižek, men jeg synes altså du er gået over til at betragte og beskrive mere end at tænke.

Kim Øverup, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Kurt

Din brug af parenteser nærmer sig det virtuose :)

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Jeg må sige, at folk hvis tanker en er helt linje med fremtræder betydelig mere intelligent end andre.
Troen på den rigtige leder og den rigtige løsning er ualmindelig stupid.

Algoritmer kan skam være et gode, men ligesom andre opfindelser, kan det også været et fandens skab, og det er her der skal sættes ind imod, - men når det alligevel sker i det skjulte eller dunkle, så er det svært at forsvare sig imod det.

Et lille eksempel kan måske tjene til oplysning i det nære, er den såkaldte "DREAM" model som staten benytter til sine økonomiske beregninger(hvad sker der hvis man gør sådan), - og det er i detaljen djævelen lurer, selv om det lyder så let forståeligt.

Denne "DREAM" model bygger på forudsætninger om ligevægt, - læg særlig mærke til ordet "ligevægt", og så nærmest uskyldigt det lyder, men bag dette lille uskyldige ord lurer djævelen i form af realbetydningen, "det markedsgørende" i ordet, den politiske betydning og reelle funktion heraf er, at det ikke længere er en politisk beslutning der bestemmer retningen, - men det alene er markedet, at skabe ligevægten.

Vi så det blive brugt tilbage i 2007-8 hvor den politiske styring økonomisk blev ført via "DREAM" modellen beregninger, og resultatet blev ledigheden ikke blev politisk adresseret social overfor de mange ledige som opstod i kølvandet på krisen, - men i stedet blev overladt til markedet.

De politiske udsagn fra dengang var; "der er altid arbejde til dem der vil arbejde", at lønnen så ikke kunne forsørge familierne var ligegyldigt politisk, og siden kom også udsagn som var vendt imod ledige og efterlønnere; "raske mennesker der går derhjemme"(underforstået dovne der ikke ville arbejde), og som sidenhen blev fulgt af; "det skal kunne betale sig at arbejde"!

Jo, den liberale fløj forstod sandelig at pakke tingene pænt ind, mens deres asociale holdning overfor mennesker der få år forinden havde passet deres daglige arbejde og betalt deres skat til samfundet, nu blev lagt for had overfor maserne, og så talte man ikke om dårlig økonomisk embedsførelse fra statsministeren side.

Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Morten Lind, Werner Gass, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ligevægt er kun attråværdigt, når det gælder retfærdighedsbetragtninger, ikke når det gælder liv, der gerne skulle være pulserende, varieret og uforudsigeligt.

Jens Thaarup Nyberg

Øh, forveksler CVA ikke ‘valg til de demokratiske institutioner' og 'det politiske liv', i det klassiske Athen.

Philip B. Johnsen

Espen Bøgh
Det burde være vigtigt, for alle økonomiske modeller, at indregne holdbarhed i forhold til den virkelige og komplekse verden, økonomiske modeller skal virke i?

En økonomisk model der føre til sten sikker ulykke, hvorfor finder befolkningen sig i politikere bruger/misbruger *den?

*DREAM (Danish Rational Economic Agents Model)
Link: http://da.wikipedia.org/wiki/DREAM

Borgerne og deres politikere er blevet ofre, for de uløste handlingskrævende politiske opgaver, som ikke addresseres, det fulde omfang af udfordringerne går langsomt op for befolkningen, når f.eks. grundvandet stiger og flere mister deres huse, befolkningen oplever nu begyndelsen til enden, på det langvarige afhængighedsskabende misbrug.

Fortsat forbrugsdrevet økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding, er urentabelt, men ingen politikere vil tale om det og det indgår ikke i de ubrugelige økonomiske modeller.

De lærde og journalister mf. er i denne forbindelse ikke en del af løsningen, her er journalister samlet set blot mikrofonholdere for vores manipulerende politikere, ingen vil tale om substansen i problematikkerne, journalister nægter at stille de rigtige og relevante spørgsmål til den usammenhængende førte økonomiske såkalte ‘nødvendighedens politik’.

Det er et eksistentielt problem.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.
Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen:
Vores politikere og traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, har ikke forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set global økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede globale velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af global fattigdom og befolkningstilvækst i kølvandet.

Det estimeres af UN/FN, at der de kommende få årtier kommer ‘nye’ 200 millioner klimaflygtninge.

Det globale energiforbrug, udledningen af CO2 stiger samlet set i 2017.

Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015.

Bevarelse af vores velstand, adressering af de menneskeskabte klimaforandringer og løsning på folkevandringerne kan ‘ikke realiseres’ uden, at det vil skabe stigende menneskeskabte klimaforandringer, det er den virkelighed alle politikere og misbrugere af de økonomiske modeller fortrænger.

Det er ikke forkert, at sammenligne befolkningen og deres politiskers økonomisk vækst jagende magtmisbrug politik, med traditionelle stofmisbrugers manglende magt over deres liv og destruktion af deres medmenneskers liv for opretholdelse af deres misbrug.

Borgerne og deres politikere misbrugere har udviklet en stærk fysisk og psykisk afhængighed, med tilhørende misbrugs relaterede grundlæggende benægtelse af dette faktum.

Steffen Gliese

Jens Thaarup Nyberg, det er et helt uforståeligt koncept for mange moderne mennesker, at man kunne overlade udpegelsen af statens embedsmænd for en tid ved lodtrækning. Meget tyder imidlertid på, at det var det bedste system til dato - da det fuldkommen udelukker korruption og magtmisbrug.

Ib Christensen

For et par dage siden hørte vi om hvordan man helhjertet tilslutter sig "nudging" for at undgå andre træffer irrationelle valg.
Og i dag høre vi om hvor farligt det er når det benyttes.
Andre end mig der ser det absurde?

Det ville være meningsløst hvis en sådan algoritme ikke anså 'kvalifikationer og kompetencer'. Der skulle et meget stærkt folketing til at stække en terningekastet 18-årig nyløsladt diktator Omar.
Bør måske nævne at jeg specifikt har 'terningemands'-lege som hobby, og ved ganske udmærket, at sådanne altid (!), medie fuldkommen ligegyldigt, ender med at baldre ind i en mur, gå i ring, eller den rene 'Herrens Mark'. Det er det der det underholdende element i det jo ... for en lommenihilist. :D

Jens Thaarup Nyberg

Steffen Gliese; 02.03 - 16:42
Well, men kan de udtrukne da ikke være ´i lommen´ på ´nogen´.