Læserbrev
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Er dyr madglæde et sundheds- eller et sygdomstegn?

Kan man overhovedet tillade sig at bruge 10.000 på mad om måneden for to voksne og to børn, når der er folk, der lever for langt mindre – og folk, der sulter i andre lande?
Moderne Tider
3. marts 2018

Vi bruger mange penge på mad. Så mange, at jeg får helt dårlig samvittighed og i øvrigt også overtræk på kontoen sidst i hver måned. Når der er stenbiderrogn, køber jeg det. Og når jeg alligevel er hos fiskehandleren, tager jeg lige et par østers med. Der skal godt brød fra Meyers til de rogn – og en flaske Chablis. Så er vi hurtigt oppe på 500 kroner på aftensmad på en almindelig tirsdag. Det er ikke et tænkt eksempel.

Godt kød fra slagteren og dyre økologiske grøntsager køber vi også. Et forsigtigt bud er, at vi bruger 10.000 på mad om måneden, to voksne og to børn. Kan man overhovedet tillade sig det, når der er folk, der lever for langt mindre – og folk, der sulter i andre lande? Eller er det et sundhedstegn, at vi går op i, hvad vi spiser, og prioriterer god (og dyr) kvalitetsmad?

Svar I:

Du prioriterer kvalitetsmad, siger du. Det er både sundt og godt for dig og din familie. Problemet er bare, at du ikke prioriterer, for det ville kræve, at du valgte noget fra. Og når du har røde tal på kontoen sidst på måneden, tyder det på, at du ikke formår at tilrettelægge dine indkøb efter din økonomi.

Derfor ville jeg ikke tænke så meget på de enlige mødre eller sultende familier. Dårlig samvittighed kommer du ingen vegne med. Vend i stedet blikket indad. Ærlig talt kunne du have gavn af at skelne mellem hverdag og fest. Du behøver ikke at indføre en ugentlig grøddag. Der findes andre billige alternativer til god hverdagskost. Start med pasta alla puttanesca eller ’luderpasta’: kapers, ansjoser, oliven, tomater og lidt citronskal. En smagfuld ret til 30 kroner.

— Laura Dombernowsky

Svar II:

Glem den der glædesforladte ide om, at god mad er højreorienteret, og lortemad er venstreorienteret. Det er omvendt: Det er venstreorienteret at kræve glæde, nydelse, kvalitet og sanselighed til alle; det er højreorienteret at reducere det til et privilegium for de rige. Det er venstreorienteret at passe på naturressourcerne og hinanden; det er højreorienteret at blæse på begge dele. Amen.

Og så til dit spørgsmål: Det handler ikke om mad, men om penge. Røde bøffer og stenbiderrogn lyder i længden lidt kedeligt. Hvis det var nysgerrig madglæde, der styrede dig, ville der være lidt flere spændende ting på menuen. Jeg er sikker på, at du er glad for mad, men måske også lidt doven. Fra middelklassen og opefter animerer den cocktail til at spise for dyrt, men ikke nødvendigvis spændende.

Prøv et benspænd: Køb kun råvarer, og lav maden selv. Faste regler om skift mellem fisk, kød og grønt. Mindst én ny ret med tilbehør om ugen. Spis alle rester.  Jeg vil vædde med, at du får sjovere mad og mindre overtræk.

— Jon Jørgensen

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

De fattige bliver ikke rigere af at de rige lader som de er fattige når de skal spise aftensmad. Giver langt mere mening at få dårlig samvittighed over at sætte sin familie i gæld og bruge dét til refleksion.

Jeg er egentlig ligeglad med, hvad der er venstre- eller højreorienteret i denne sag. For i mine øjne er den stadig stigende uligheden i det danske samfundet samfundets største svøbe.

Økonomisk ulighed fører til social ulighed, der igen fører til menneskelig ulighed - altså afhumanisering af "de andre". Derfor går jeg ind for, at de rige må betale noget mere til samfundet - både af deres indkomst, deres formue samt en afgift når fører penge ud af landet.

Danmark genererer et overskud på mere end 2.000 mia. DKK om året. Langt de færreste af pengene bliver brugt på borgere med lav indkomst.

Randi Christiansen, Niels Bent Johansen, Ole Henriksen, Carsten Wienholtz, Kim Houmøller, Katrine Damm, Anne Mette Jørgensen, ingemaje lange, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, David Zennaro, Henriette Bøhne, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Estermarie Mandelquist, Pernille Hansen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

nu er der ikke nogen reel sammenhæng imellem dyr mad og god mad, men der er til gengæld til gengæld en sammenhæng imellem ringe mad og industriel mad, man kan spare en del penge og samtidig få bedre mad ved at bruge tid på madlavning, og lave maden selv og lave den fra bunden, når visse rige spiser dyrt handler det slet ikke om kvalitet men om snobberi og blær, eller som yuppierne kaldte det cashburn, man har alt for mange penge og kan slet ikke følge med, så man køber med vilje de dyreste steder, spiser på de dyreste restauranter og går efter produkter hvor en væsentlig del af prisen er prestige, jeg synes det er lidt latterligt og i hvert fald dumt, og for mig er det "beviset" på at de rigeste ikke er rige fordi de er de klogeste, den logiske forklaring er snarere at de bare er de mest grådige, især når man ved at man let bliver grådig af at have meget, og derfor kan den grådige aldrig nogen sinde få NOK.

Randi Christiansen, Ole Henriksen, Anne Mette Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

ralle "til gengæld" skulle ikke gentages hvornår får vi mulighed for at redigere efter kommentaren er sendt ? please

Lise Lotte Rahbek

Umiddelbart er der ikke sammenhæng mellem god mad og dyr mad. Venstreorienteret og højreorienteret mad er noget vås.
Det kunne se ud til, at du mangler noget værdifuldt at bruge dine penge på.

Flemming Berger, Henriette Bøhne, Michael Friis og Robert Kroll anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

i øvrigt sjovt som mennesker kan forenkle og opstille regler som ikke helt giver mening, undskyld Toke men du kan sagtens finde god vin i et supermarked, og du kan faktisk også finde industrielt pis hos en vinhandel, så du får ikke bedre vin ud af kun at købe den hos en vinhandler, det der skal til er viden, og har du den kan du købe hvor det er mest praktisk, bor man som jeg over 20 km fra nærmeste større by er ideen om kun at købe vin i en vinhandel helt idiotisk og i hvert fald ikke økonomisk fornuftigt på nogen måde, og skal jeg absolut have en bestemt vin kan projektet tage det meste af en dag, så her er internetbutikker løsningen, men bor man i en by har du da ret i at man bør handle i specialbutikker fremfor supermarked, om ikke andet så for at holde liv i specialbutikkerne, som jo ofte kan andet end supermarkederne, bla rådgive med bedre expertise,
i øvrigt tror jeg egentlig ikke det kommer som en overraskelse for nogen at der findes billige retter på goutmetniveau, og måske er lige netop muslinger ikke det bedste forslag, da en del mennesker er allergiske, og andre synes de er ulækre, det synes jeg så er synd for dem, for jeg er totalt vild med skaldyr og andet godt fra havet, i øvrigt behøver man slet ikke vin for at spise muslinger, der findes opskrifter uden som smager lige så godt, og der er heller ikke nogen regel som siger man ikke kan drikke vand til.

Morten Jensen

Det er da fint. Du bruger dine penge på mad. Du holder liv i de små producenter og specialbutikkerne. Så har vi andre dem at handle i når vi ind imellem alle de madgrå dage skal forkæle os selv... Jeres forbrug af udenlandske specialprodukter er vel nærmest at betragte som "Landbrugsstøtte uden grænser"..

Mad og vin er også en måde difference sig på i disse individualistiske tider. Ikke så sjældent kammer det over i ren dekadence, som når 10 kokke på Noma forbereder en mundfuld til en gæst.

Jan Weber Fritsbøger

lige et svar til læserbrevets spørgsmål, hvad i bruger jeres penge på er i realiteten mindre vigtigt, det du burde spørge om er, om du er for privilegeret og / eller for grådig, når du kan bruge 10.000/md alene på mad, og svaret er måske, eller ligefrem sandsynligvis,
det som betyder noget er hvorvidt du har brugt tid på at øge din indkomst, om du har brugt din indflydelse på at øge egne privilegier, eller på at tale for en mere retfærdig fordeling, både nationalt men bestemt også globalt,
stemmer du på egoismens partier eller på empatiens, jeg ved godt det kan være svært at skelne, især når man ikke ønsker det !! , men partier som taler om at øge væksten i DK eller i Europa eller verden for den sags skyld er egoismens, og partier som taler om bedre fordeling lokalt og globalt er empatiens partier, alle som bruger økonomiske argumenter skader samfundene, da de fremmer uligheden, og måske endda ligefrem mener at ulighed er godt, der er ikke mange som taler om menneskers trivsel, og som mener økonomien godt kan tåle at nogle (også nogle lande) bliver lidt mindre rige, men det er dem som kan gøre verden bedre, og derfor dem man bør stemme på.

Sulten i andre lande er for det meste forekommende
-i fejlslagne stater,
-i områder med krig(/borgerkrig/undertrykkelse
-i områder med ringe uddannelser/manglende faglige kompetencer/analfabetisme
o s v OG SÅDANNE PROBLEMER LøSES IKKE VED AT SÆTTE SIG SELV PÅ SMALKOST.

Der er også nogen, der næppe spiser tislstrækkelig i de rige lande, men det er vel et problem, der let kan løses politisk, hvis der er vilje i vælgerbefolkningen.

Så lad os med god samvittighed bruge penge på ferier, biografbesøg, koncerter, fodboldkampe , fitness centret, smarte mobiltelefoner, computerspil o s v o s v o s v. - så længe man er sund og rask, så skal man nyde det.

Mærkeligt at sund mad kunne være et sygdomstegn... Der er sæson for stenbiderrogn nu, så køb det. At købe madvarer, det er sæson for plejer/kan både være sundt, nydelsesfuldt og billigt. Jeg er sgu mere bekymret, når jeg står i køen i netto og ser alt det lort, folk fylder kurven med.
Og selvom man er fattig, så findes der jævnligt tilbud på kvalitetsmad. Også i Irma. Når stenbideren nærmer sig sidste holdbarhedsdato, kan du få den for det halve.
Fortsæt du bare med at købe god sæson mad, det er godt for både dig og de lokale handlende.

Randi Christiansen, Flemming Berger, Lars Jørgensen, Steffen Gliese og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Det der gør dine indkøb så dyre er den impulsivitet, du handler med. Og det ser jeg som et typisk tegn på 'rigmænds-adfærd'. Man gør det, man lige får lyst til og præcist, når man har lyst til det.

Det kan også være en måde at slå sig løs på, når man nu knokler hver dag for overhovedet at kunne slæbe så mange penge hjem, til ... netop at slå sig løs med. En form for stress-afløb.

Mad med høj kvalitet er et meget vigtigt gode, og det er rigtigt, at mange vitterligt ikke har råd til det.

Ud over de andre tips, du fik med at købe lidt på tilbud osv., tror jeg, det vil kunne betale sig en gang at tjekke, hvor meget af den dyre mad I egentlig smider ud. 50% af alt madspild sker i husholdningerne!

Måske planlægge noget mere og så slå sig løs ved lidt mere specielle lejligheder.

Du har overhovedet ingen grund til at skamme dig over, at du køber god og sund kvalitetsmad til dig og dine børn. Du/I har selv tjent pengene og at bruge penge på kvalitetsråvarer til madlavningen er en gennemført sund prioritering. Samtidig bliver dine børn vant til at sætte pris på - og prioritere - god mad. Gode madvaner nedarves.

At der er mennesker som dig, der bruger penge på kvalitetsmadvarer og økologi er med til at øge landmændenes og producenternes incitament til at fokusere på kvalitet og økologi frem for volumen. En stor samfundsmæssig gevinst.

Randi Christiansen, Flemming Berger og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar

Om jeres madbudget er det ene eller det andet kommer i mine øjne an på hvor meget I egentlig spiser af det i køber og hvor meget I ender med at smide ud. Det er ingen skam at bruge penge på kvalitetsmad og gode råvarer, men madspild, nope... så nærmer vi os ren og skær frås med ressourcerne... der mener jeg ikke kun jeres penge.
Jeg selv bruger omkring 1000 kr på mad hver uge, og som single er det et meget højt beløb. Der er flere grunde til det er så højt, den største er, at jeg handler online, noget jeg gør fordi jeg ikke selv kan handle ind mere pga sygdom. En anden grund er, at jeg prioriterer økologi og gode råvarer meget højt og at jeg er laktoseintolerant, de varer koster en del mere, selvom jeg også går efter tilbud. Til gengæld har jeg det sidste halvandet år lavet madplan hver uge og har minimeret mit madspild ret så kraftigt. Så jeg har ingen kvaler med, at jeg prioriterer min mad højt og højt sandsynligt bruger flere penge end andre på førtidspension.

I sidste ende må det være din egen samvittighed der skal afgøre om jeres forbrug er for højt... og bare det at du spørger, lyder som om, du selv mener det kan gøres bedre.

Henrik Brøndum

Hvad er der nu i vejen med overtræk? Vi bankers skal da også leve?

Anne Mette Jørgensen

Ja, så er der også folk der ikke har tid til at rende fra herodes til pilatus, for at handle og herefter lave mad.
Penge er ikke kun penge, men tid.
Jeg kan gå i Torvehallerne og købe ind, men det er for dyrt både hvad tid og penge angår.Jeg kan stå i kø i netto og købe fra bunden, men som mor eller far eller begge koster det tid på kontoen.
Ikke alle stemmer på , alternativet- det er nemlig kun for overskuds folket.
Hvor er den almindelige slagter, købmand,fiskehandler eller grønthandler henne- pist borte med liberalismens indtog og man kan kun være kvalitets forbruger hvis man har penge, for har du ingen må du gå din vej.
Da jeg var barn fik vi supper, stege og fisk og der var masser af grønt, men i dag har kun meget få tid til at koge en god suppe.
Vi skal jo arbejde os ihjel, for ingen har tid.
Stenbider og hvad vi har tager jo ingen tid, men prøv at mætte børn med det!
Sikke en omgang nutidig pladder.

Annemette Jørgensen -
"ikke alle stemmer på Alternativet - det er nemlig kun for overskudsfolket"
Sikke en om noget pladder.
Jeg kender adskillige Å-vælgere der , inklussiv jeg selv, ikke hører til overskudsfolket !

@Anne Mette Jørgensen, hvis du ikke kan finde en "almindelig" slagter, købmand, fiskehandler eller grønthandler, så kan du ikke lægge ansvaret herfor på "liberalismens indtog"!

Og ret skal være ret: dine forældre havde efter alt at dømme en længere arbejdstid, end du har. Alligevel fik du supper, stege og fisk og masser af grønt. Der er sgu ingen, der ikke kan finde tid til at købe ind og lave ordentlig mad - så svært er det heller ikke! Og i øvrigt er stenbiderrogn for den sags skyld både sundere og mere ægte mættende end suppe!

Randi Christiansen

Jens - "Og ret skal være ret: dine forældre havde efter alt at dømme en længere arbejdstid, end du har. Alligevel fik du supper, stege og fisk og masser af grønt". Det var da kun, hvis mor gik hjemme. Da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, var der ikke længere tid til huslig omsorg for børn, mad og rengøring. Er den pointe virkelig gået hen over hovedet på dig jens?

@Randi Christensen, min hustru og jeg har hele tiden været udearbejdende (enten selvstændige eller ansat i ledende stillinger, dvs. arbejdstid en hel del over 37 timer/uge), vi har 6 børn - pt. i alderen 11 - 30 år. Vores børn har altid fået frisk, sund, hjemmelavet mad - varieret kost og helst økologiske råvarer. Fælles morgenmad kl. 7.00 - 7.30 og fælles aftensmad. Indrømmet: ofte har aftemsmaden først stået på bordet ved 19- eller 19.30-tiden - men hvad så? Det er bevist, at det kan lade sig gøre!

Næh, Randi, jeg lever i virkelighedens verden - at der ikke længere skulle være tid til at lave ordentlig mad er noget vrøvl!

Randi Christiansen

Ok jens, det lyder jo fornemt, I har virkelig været mønstereksemplarer, som vi andre kan få præstationsangst af. Det er jo ikke alle, for hvem alt falder så fint i hak, som det har gjort for jer, mange faktorer spiler ind. I har sikkert kunne betale for rengøring? Eller ihvertfald været økonomisk velstående, hvilket har afgørende betydning.

Randi Christiansen

Nej, lad mig gætte : søndag formiddag kl 10 - efter den fælles morgenmad, som i anledning af weekenden var mellem 8 og 9 - stod alle 8 med sang på læben klar til at deltage i den ugentlige rengøring.

@Randi Christiansen, vi kunne/kan betale for rengøring, men gjorde/gør det selv. Men du tager fejl, Randi, der har overhovedet ikke noget med penge at gøre. Indkøb og madlavning tager den samme tid - men går hurtigere med rutinen. Og 90% ad danskerne har kortere arbejdstid. Det KAN lade sig gøre, men man skal ville. De fleste, der mener at det er umuligt, vil bare ikke nok!

Men det er selvfølgelig lettere at skyde skylden på "udviklingen" og "samfundet".

Randi Christiansen

Ok jens, jeg kan forstå, at du og din super familie er normen, efter hvilken vi alle skal måles.

@Randi, min familie er ikke en "superfamilie" - og folk må selv om, hvem de vil måle sig mod! Jeg reagerede blot på et indlæg, hvori det blev påstået, at det er umuligt at servere ordentlig mad for sine børn, fordi nutidens samfund kræver, at man "arbejder sig ihjel".

Og det er noget ævl - for det først er arbejdets belastning lang mindre end tidligere, for det andet er der ikke noget overhovedet, der forhindrer, at forældre kan sørge for, at deres børn får veltilberedt og sund mad. Hvis man VIL, så kan man!