Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Min mor vil ikke være bedstemor

Jeg skal være mor til juni, og jeg glæder mig. Det gør min mor ikke
Jeg skal være mor til juni, og jeg glæder mig. Det gør min mor ikke

Ritzau Scanpix

24. marts 2018

Jeg skal være mor til juni, og jeg glæder mig. Det gør min mor ikke. Hun sagde ligeud, da jeg fortalte hende det, at hun slet ikke er klar til børnebørn. Det holder hun fast i, selv om maven vokser. Og hun bliver småsur, hvis jeg spørger ind til det. Hun er kun 52, siger hun, så hun har travlt med andre ting mange år endnu.

Jeg har et fint forhold til min mor, men forstår hende ikke. Og selv om min kærestes forældre bor i udlandet, skal vi nok klare os. Men har jeg for store forventninger til hende, eller er det hende, der er lidt sær?

– Den gravide, 28

Svar I:

Det lyder, som om din mor er en større baby end dit ufødte barn. Jeg skal selv have mit første barn om få uger og ville være en sydende kombination af skuffet og rasende, hvis min mor prioriterede som din.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Som Mette-Line Thorup skriver, er yngelpleje en af de ting, vi ikke har helt kontrol over, det er noget, der bare sker for en. Selv ville jeg elske at have det sjovt med en unge, og så aflevere den igen, når det bliver for besværligt. Andre ser så anderledes på det, og fred være med det.

Det er dig, der har valgt at få ungen, ikke din mor.

Randi Christiansen

Det kan være svært for en kvinde, der stadig føler sig ung, at blive bedstemor. Eller mormor - det er som om, at når man er blevet bedsteforældre, er ungdommen definitivt slut, og man er endegyldigt GAMMEL. Fy da føj - gammel, noget af det værste man kan være - det signalerer jo livets afslutning.

Så hvis man ikke er afklaret med, at det er den vej det går for os alle, eller ikke er parat til at indse, at man ikke har så lang tid tilbage, som man har haft, så må man jo fortsætte med at leve i fornægtelse af livets realiteter og snyde sig selv for den store gave, et barnebarn er. Mon ikke din mor kommer til fornuft og vil elske sit barnebarn, når først det er ankommet. Lad hende være i fred, til hun selv vågner op.

Jeg kan godt forstå at du er såret over at din mor reagerer så ukærligt på at du skal have et barn. Det er jo ikke bare et hvilket som helst menneske, der ikke kan rumme andres børn, men din mor, som du selvfølgelig håber skal have en betydning i dit barns liv. Hun har da selv fået dig som 24 årig og måske var din mormor yngre end hende da du blev født. Det er nok kommet bag på hende at hun er gammel nok til at være mormor og det er måske svært hvis man tror at man er evigt ung. Men 52 er altså ikke specielt ungt for en mormor.
Man kan jo håbe at hun besinder sig og bliver en god mormor på sin egen måde.

Jeg har ladet mig fortælle at den biologiske forklaring på det forhold at mennesket lever længere end den reproduktive alder, er at det på sine ældre dage stadigt kan hjælpe forældrene med yngel plejen.
I den forstand afskriver din mor sig ikke alene fra en stor menneskelig oplevelse for både hende og dit barn, men også fra hendes egentlige formål med hendes eksistens.