Læsetid: 6 min.

Grænseland: »Som 18-19 årig er man jo et stykke vådt ler i hænderne på folk, der ved, hvad de vil med en«

Jacob har to oplevelser med grænseoverskridelser i sit liv. Én han begik mod en sød pige til en kollegiefest. Og én der blev begået mod ham af en verdensmand et sted i Europa. ’De er som spejlbilleder,’ siger han og opfordrer til, at vi udvider mulighederne for mænds deltagelse i debatten om seksuelle overgreb
Jeg er vokset op uden at have en særlig god fornemmelse af mine egne grænser. Og derfor er jeg gentagne gange kommet til at overtræde både mine egne og andres grænser, fortæller Jacob.

Jeg er vokset op uden at have en særlig god fornemmelse af mine egne grænser. Og derfor er jeg gentagne gange kommet til at overtræde både mine egne og andres grænser, fortæller Jacob.

Anders Rye Skjoldjensen

10. marts 2018

Det var en kollegiefest. Det var sommer. Og den skulle have hele armen, erindrer Jacob. Han er i dag 41 år og bor med sin hustru og to børn.

»Som de fleste andre i selskabet var jeg single, der var masser af god energi i luften, og der var lagt op til et brag af en fest,« fortæller han.

På et tidspunkt i løbet af aftenen kom han til at snakke med en pige oppe i baren.

»Jeg syntes, hun så brandgodt ud. Der var god kemi, vi havde masser at snakke om, og lynhurtigt fik jeg tanken: ’Wow, tænk hvis man kunne score sådan en pige som hende’.«

Senere kyssede de på dansegulvet.

»Vi var fulde, det var sommer, alt var godt,« husker han. Og derfor skulle de selvfølgelig også hjem sammen. På hans værelse. »Klassisk slag i slag.« Af med tøjet, kysse, og så lå de der.

»Jeg får sat et kondom på, og så er det, som om hun skifter humør. Fra at have været livlig og varm, blev hun pludselig distanceret. Det var ikke et stopskilt, hun holdt op – det var mere, som om hun gled lidt væk i kontakten. Og da vi så begyndte at bolle, tænkte jeg, at det var mærkeligt, at hun ikke var så aktiv mere. Det var ikke noget med, at hun skubbede mig væk eller noget. Men hun var der ligesom ikke rigtig mere.«

Det var ikke nogen lang akt, de faldt i søvn, og da han vågnede, var hun ved at tage tøj på. Han hørte aldrig mere til hende.

»Jeg tror, at jeg havde håbet på, at hun havde lagt et nummer, men det gjorde hun ikke. Det var ærgerligt, for sådan som aftenen var gået, havde jeg nok håbet, at vi blev kærester.«

I dag ville han ønske, at han havde haft lidt bedre fornemmelse for både sine egne og hendes grænser. For så ville han være stoppet noget før.

»Eller det håber jeg da,« siger han efter en tænkepause.

»For hvis jeg havde spurgt, om hun syntes, det gik for hurtigt, kunne det jo være, at vi havde set hinanden igen.«

Eftertanker

Det var #MeToo-kampagnen, der fik den gamle episode frem i Jacobs hukommelse. Han har siden skannet sin erindring i et forsøg på at huske, om der skulle have været episoder, hvor han direkte har tvunget sex igennem med en kvinde. Altså, hvor hun sagde nej, og han alligevel kløede på. Det husker han ikke.

»Men den her episode rimer lidt på det. For hun fortrød, havde ikke lyst, men lod det ske. Og så var det jo ikke fedt,« siger Jacob.

Det var ikke et stopskilt, hun holdt op – det var mere, som om hun gled lidt væk i kontakten. Og da vi så begyndte at bolle, tænkte jeg, at det var mærkeligt, at hun ikke var så aktiv mere, fortæller Jacob om episoden.

Anders Rye Skjoldjensen
Når Jacob ransager hukommelsen, dukker to lignende oplevelser op, »hvor der har været flirt og optakt, men hvor kvinden i situationen er blevet fjern, og hvor mit indtryk er, at hun har deltaget, selv om hun ikke længere havde lyst«, siger han.

Jacob deler sin historie, fordi han håber, at en mere åben samtale om sex og grænser kan nedbryde de mønstre i samfundet, der gør det muligt for mere kalkulerede overgrebsmænd – »monstrene«, som han kalder dem – at færdes frit. Skrøbeligheden i manderollen, den famlende overgang fra dreng til ung til voksen mand skal trækkes frem i lyset og blive en del af samtalen – og en del af opdragelsen for de mange unge, der står uden forbilleder. Måske særligt for skilsmissebørn som ham selv. 

»Vi famler meget. Noget af det, der er fælles for os, er, at vores sårbarhed fylder meget lidt i vores selvforståelse som mænd,« siger han.

Verdensmanden

For Jacob betød den manglende ballast, at han som helt ung, et par år før festen på kollegiet, selv oplevede at få sine egne seksuelle grænser overtrådt. Også her uden vold eller tvang. 

»Jeg var helt ung og ude at rejse alene. Det var i en storby i Europa og her faldt jeg i snak med en voksen lokal mand, han var vel på alder med min far. Jeg blev hurtigt meget betaget af ham. Han arbejdede med det samme, som jeg gerne ville lave, når jeg blev voksen, rejste rundt i verden og skød fotoreportager. Jeg var bare 18-19 år og tænkte straks: ’Wow! Jeg står over for en verdensmand’«.

Den europæiske verdensmand spurgte Jacob, om han ville med hjem og spise frokost hos ham.

Dårligt er de kommet ind ad døren, før verdensmanden smider tøjet.

»Jeg tænkte, ’okay, hvad sker der lige her’, men han sagde bare, at jeg skulle slappe af. ’Sådan gør jeg altid, når jeg er hjemme,’ sagde han.«

Jacob satte sig i sofaen, manden hentede en øl. Så satte han en pornofilm på. Og stillede en køkkenrulle foran ham. 

»Det var helt surrealistisk. Men han blev jo bare ved med at være ligeså flink og snakkende,« fortæller Jacob.

»Og så går det jo hverken værre eller bedre, end at jeg får erektion.«

Vådt ler

I dag kan Jacob ærgre sig over, at han ikke bad manden om at stoppe eller simpelthen bare gik selv.

»Men som 18-19 årig er man jo et stykke vådt ler i hænderne på folk, der ved, hvad de vil. Og jeg er ikke vokset op med nogen særlig god bevidsthed om mine egne grænser, så jeg tænkte: ’Hvis det er sådan, man gør, så er det sådan, man gør’.«

Jacob gjorde sig færdig i sofaen og gik ud i køkkenet med det brugte stykke køkkenrulle. Manden smilede og roste ham:

»Har du det bedre nu?« spurgte han. »Tja, øh, det har jeg vel,« svarede Jacob.

»Så spiste vi en lækker frokost. Og bagefter gik vi ud i byen igen. På et andet museum, så vidt jeg husker.«

De holdt kontakten og skrev sammen de efterfølgende måneder, og godt et år efter var Jacob tilbage i byen på mandens sofa. Denne gang tog han også tøjet af, »for det gjorde man åbenbart«, som Jacob forklarer. 

Verdensmanden fik hældt flere øl på ham, og på et tidspunkt faldt Jacob i søvn.

»Da jeg vågnede, var han ved at sutte pik på mig,« siger Jacob.

»Jeg tænkte: ’Hvad fanden gør jeg nu?’ Jeg kunne jo ikke holde op med at have stiv pik. Det havde jeg jo. Og når jeg lukkede øjnene, føltes det jo også godt. Og så var jeg viklet ind i alt det, der var ham. Han var så interesseret i mig og lyttede. Og jeg følte, at jeg lå der i en boble af europæisk kulturhistorie.«

Et overgreb

De to holdt kontakten, indtil Jacob fandt ud af, at den ældre mand havde flere unge venner som ham, som han besøgte rundt om i verden.

»Så cuttede jeg endeligt. Jeg ville ikke være hans lille dukke.«

Men i årene efter vidste Jacob ikke, hvor han skulle placere oplevelsen. Han skammede sig. Men det handlede om mere end det.

»Og jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg skulle snakke med mine venner om det. Jeg havde jo aldrig været tiltrukket af mænd eller været i tvivl om, hvorvidt jeg var bøsse.«

Så han valgte at holde historien for sig selv og prøvede at se det som en ren fysisk oplevelse.

»For helt isoleret og kødeligt set, var det jo bare … sex.«

Først mange år senere gik det op for Jacob, at manden var gået langt over grænsen. For det var ikke aftalt, hverken med ord eller signaler, at de skulle have sex.

»Jeg havde på ingen måde lagt op til det. Det var bare ham, der tog for sig af retterne uden have spurgt – og uden at jeg havde givet ham det mindste signal om det.«

Spejlbilleder

Men dengang tænkte Jacob, at overgreb var noget med tvang, trusler og vold. I dag ser han anderledes på det. Og derfor ser Jacob også en lige linje tilbage til oplevelsen med pigen fra kollegiefesten.

»På en måde er de spejlbilleder af hinanden. For der var ingen tvang, men der var et forventningspres, som vi begge gav efter for. Og som gjorde, at der ikke var tale om sexoplevelser med et tydeligt gensidigt samtykke.«

Når Jacob tænker tilbage på de to begivenheder, ser han et mønster. 

»Jeg er vokset op uden at have en særlig god fornemmelse af mine egne grænser. Og derfor er jeg gentagne gange kommet til at overtræde både mine egne og andres grænser«.

»Det kan man lige så godt stå ved. Min bevidsthed om personlige grænser er kommet meget sent. Måske først rigtigt, efter at jeg selv fik børn.«

’Jacob’ har valgt at være anonym. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.

Serie

Grænseland – samtaler med mænd om sex

I serien ’Grænseland’ taler vi med mænd om, hvad der sker, når seksuelle grænser overskrides.

Vi møder dem, der vedkender sig, at de har været – eller er – en del af problemet, men som nu ønsker at blive en del af løsningen.

Følg med i avisen og i en ugentlig podcast. Find ’Grænseland’ i iTunes, eller hvor du normalt henter dine podcasts.

Vil du fortælle din historie, så skriv til minhistorie@information.dk. Anonymitet er en mulighed.

Serien er støttet af Foreningen Roskilde Festival.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Britta Felsager
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Troels Ken Pedersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Gliese
  • Maria Jensen
Eva Schwanenflügel, Britta Felsager, Katrine Damm, David Zennaro, Troels Ken Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Maria Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

De unges hjerter er som frodige marker som alle kan så I. I nogle tilfælde er det skolen, medierne og gaden der høster hvad de har sået.

Det er nok derfor flere vælger at være hjemmegående og sender børnene i privat skole. Her kan de i det mindste få en større indflydelse på de unges værdier og opvækst samt undgå al den junk de kastes ud for.

Hvor mange frisindet unge er der i vores samfund som ikke bare følger fredagsbarsstrømmen?