Når grønlænderne går til valg i april, vil spørgsmålet om selvstændighed og løsrivelse formentlig også spille en afgørende rolle. Men har Grønland overhovedet været en koloni?
Og hvad betyder kampen om Grønlands historie for det dansk-grønlandske forhold?
Tre historikere og en historiestuderende fra Nuuk giver hver deres bud.
Thorkild Kjærgaard, historiker dr.phil., fra 2002-2015 lektor og institutbestyrer ved Grønlands Universitet
»Grønland har aldrig været en koloni. Statsretligt har det siden slutningen af 900-tallet været først norsk, så dansk-norsk og efter 1814 del af Det danske Rige.
I slutningen af 900-tallet blev Grønland beboet af nordboer. I midten af 1100-tallet trængte inuit ind nordfra og var formentlig medvirkende til, at nordboerne i slutningen af 1400-tallet trak sig tilbage. Landet opgav de ikke, men fastholdt det som en del af det dansk-norske rige. Dog havde man ikke en repræsentant for den dansk-norske stat til stede før i 1721, da missionæren Hans Egede slog sig ned.
Egedesminde, som det så ud omkrin 1860. Det var med Hans Egedes ankomst til Grønland, at den danske erobring af Grønland tog sin begyndelse.
Inuit flyttede rundt som nomadisk folk og havde ikke på noget tidspunkt dannet et konkurrerende organiseret samfund. For Danmark-Norge var inuitterne et nationalt mindretal, som man betragtede som landsmænd. Man lagde vægt på at beskytte inuits sprog og kultur. Tvang blev ikke anvendt.
Som historiker har det irriteret mig, at man i dag insisterer på at tale om Grønland som en koloni. Det er noget, der er kommet i 1960’erne som resultat af antiimperialistiske og antikolonialistiske ideer.
På det tidspunkt var der politisk potentiale i at påstå, at man havde skyld over for nogen. Derfor opfandt man Grønland som dansk koloni, og inuitterne fik som ’oprindeligt folk’ rollen som undertrykte og som nogen, der skulle frigøre sig.
Uden den falske koloniideologi ville Grønland have fået en sundere og bedre udvikling det sidste halve århundrede. Som fast integreret del af rigsfællesskabet med udstrakt selvstyre kunne man have samlet sig om at opbygge samfundet til gavn for alle i stedet for at bruge kræfter på et identitetspolitisk projekt om selvstændighed og løsrivelse.«
Jens Heinrich, historiker fra Grønlands Universitet
»Der er ingen tvivl om, at Grønland har været en koloni. Der har ikke været en systematisk udnyttelse af grønlænderne, så det kan ikke sammenlignes med Congo eller andre grelle eksempler på kolonier. Men der var et kolonialt forhold.
I løbet af 1700-tallet tilegnede man sig fra dansk-norsk side et større område, man opbyggede en administration og et system, der kontrollerede territoriet, og der var økonomi bundet op på det, som kom Danmark til gode. I 1800-tallet fandt man f.eks. kryolit, som Danmark tjente styrtende med penge på i halvandet hundrede år. Man har også haft forskellige retssystemer, ligesom man ikke har haft de samme muligheder for at oppebære stillinger og få indflydelse.
Danske kryolitskibe ved Ivigtut i 1929. Mineralet kryolit blev udvundet ved Ivigtut fra 1859 til 1987.
Nu er der valg til april, og jeg tror, løsrivelse og selvstændighed kommer til at fylde en hel del. Hele ideen med Grønlands udvikling har været, at landet skulle klare sig selv. Vi er gået fra forstanderskaber i 1800-tallet til selvstyre i 2009. De færreste underkender, at vi er på vej mod selvstændighed, spørgsmålet er bare, hvornår det sker.«
Søren Rud, historiker på Københavns Universitet
»Man skal være skarp på begreberne, når man forholder sig til kolonialisme.
Først kan man se på, om begrebet koloni blev brugt i forbindelse med Grønland i den egentlige kolonitid fra 1721 til 1953. Det gjorde det i flere sammenhænge, også af det officielle Danmark. Danmark udstillede f.eks. Grønland på forskellige koloniudstillinger i Paris, Rom og København.
Grønlandske fangere i solen i 1975. Danmark har i høj grad opfattet grønlændere, som et naturfolk væsensforskellige fra europæere, siger historiker Søren Rud
Hvad karakteriserer så en koloni? Forfatterne til Gads Forlags nye kolonihistorie har gjort rede for deres definition: Det handler om tid (det skal foregå i den moderne periode), der skal være en geografisk afstand mellem moderlandet og kolonien, der skal gælde andre regler end i moderlandet, og kolonisatorerne skal opfatte sig som væsensforskellige fra dem, de koloniserer.
Alle de kriterier er opfyldt i forhold til Grønland. Når man indfører Grundloven i Danmark, gælder den f.eks. ikke i Grønland, og man betragter grønlændere som et naturfolk, som er væsensforskellig fra europæere.
Et af mine største problemer med kolonidebatten er, at den ofte peger mod et territorium. Men Grønland er en moderne konstruktion ligesom alle andre stater. Man bør i stedet tale om kolonialisme som en dominansform.
Hvis Danmark og Grønland skal bevare relationen, er det værste, man kan gøre, at benægte, at der har været en kolonitid, eller fornægte den komplicerede arv, der findes fra den koloniale relation.«
Vivi Noahsen, historiestuderende på Grønlands Universitet
»Jeg er i gang med min kandidatuddannelse, hvor jeg kun mangler mit speciale, som skal handle om kolonitidens indvirkning på grønlandsk identitet.
Der er ingen tvivl om, at Grønland har været en koloni. Grønland startede som en dansk-norsk handelskoloni, senere kom Hans Egede og belærte grønlændere om kristendom. Egentlig ville han kristne nordboerne, men der var ingen tilbage. Grønland blev administreret fra Danmark helt indtil 1979, selv om afkoloniseringen startede efter Anden Verdenskrig.
Fodbldkamp i Nuuk. Historiestuderende Vivi Noahsen siger, at selvstændighedsspørgsmålet fylder meget blandt hendes medstuderende. Hun regner med, at løslivelse bliver et centralt emne ved valget.
I dag kan man stadig mærke kolonihistorien. I skolerne har vi mest danske bøger, og der er ikke meget materiale om Grønlands historie. Man har forsøgt at ændre på det, bl.a. ved at indføre grønlandsk i undervisningen på folkeskoleniveau. Men uddannelse over det niveau foregår på dansk.
Debatten om løsrivelse og selvstændighed fylder meget. Blandt mine medstuderende er vi meget pro selvstændighed. Vi har studeret landet historisk og politisk. De historiske fakta gør, at vi kan se, hvordan Grønland længe har ønsket at være selvstændig.
Jeg håber, løsrivelsesprocessen fortsætter, lige meget hvilket parti der kommer til magten efter valget i april.«
Det er vel nokså lettvint og si "da nordboerne i slutningen av 1400 tallet trakk seg tilbake". Ennå i dag vet ingen med sikkerhet hva som skjedde med den norske bosetning på Grønland. En av de teorier jeg mener kan være riktig er at det var hanseatene som tok livet av alle de norske skippere som kunne kursen til Grønland slik at de ble avskåret for forsyninger og handel. Samtidig som hanseatene fikk full kontroll over de norske fiskeriene. Det klarte de på 1300-1400 tallet - Etter Svartedøden kom Kalmar union hvor Norge med sine biland etter hvert endte opp som dansk koloni. Ved Kieltraktene etter Napoleons krigen i 1814 ble Norges oversjøiske bosetninger unndratt Norge og gjort til danske kolonier. I 1931 annekterte en gruppe nordmenn et stort område på Øst-Grønland de kalte Erik Raudes land. En hendelse det ble sak av ved Haag domstolen i 1933 som Norge tapte. Man kan bare spekulere på hvordan Grønlands utvikling kunne ha hvert, om Erik Raudes land hadde tilfalt Norge. Men det er en annen sak.
Jeg vil med min erfaring af det grønland som eksisterer i dag fraråde alle, at bosætte sig i grønland, hvis man har børn medmindre man vil vil bo der for evigt.
Der er et totalt mudret og uigennemskueligt lov miskmask ml. Danmark og Grønland.
Hverken Grønland eller Danmark har gjort sig umage i forhold til, at harmonisere regler ml. grønlændere og danskere.
Der er langt større harmonisering ml. Spanien og Danmark.
Hvis man arbejder , bor og har børn i Grønland er det nemt nok,, men flytter man som indfødt dansker tilbage til Danmark og skal have børn i dansk skole, søge danske børnetilskud så løber man ind i både dansk og grønlandsk lov og ingen ved noget om noget.
Så bliv hjemme i Danmark med Jeres børn kære danskere og lad grønlændererne klare det selv, for du bliver regnet for 0 i både DK og Grønland.
Politikerne er revnende ligeglade fra begge sider.
Orker ikke at forklare mere, men jeg ved hvad, at man er ligeglad fra begge sider.
Lad Grønland blive selvstændige med et sprog der kun tales af 50.000.
Lad dem selv udvikle lærebøger på universitetsniveau og lad os så se hvordan de vil klare det. Lad
koloni, ja og vi burde aldrig have været der, for det har der kun kommet ulykkelighed ud af, akkurat som alle andre steder, hvor vi har blandet os som vesten.
Man kunne jo som et tankeeksperiment opstille en række kontrafaktiske scenarier for hvordan Grønland ville se ud i dag, hvis Grønland som følge af første verdenskrig var blevet britisk, sovjetisk, tysk, fransk eller amerikansk. Dernæst kan man jo så opstille scenarier for hvordan Grønland i fremtiden vil se ud med udgangspunkt i at Grønland bryder med rigsfællesskabet og derfor uvægerligt må blive amerikansk, russisk eller kinesisk.
Runar skriver ikke Søren
Grønland, Færøerne, Norge og Island var de nordlige kolonier, om de var det ret statsretsligt kan man diskutere. En nordmand mener her, at grønlænderne ville have haft det bedre under norsk styre. Nej det tror jeg bestemt ikke.
I dag "koloniserer" nordmænd islandske fjorde med deres FORURENENDE og forurende fiskeopdræt. De virkede også som kolonisatorer med deres store fabrikker i Island fra 1900-1950/60erne, hvor de betalte dårlig løn og forurenede. De kom også for at fange hvaler i tonsvis. Nordmænd har aldrig gjort islændinge noget godt, selv om vi har fælles gener til dels, fordi islændinge er en genetisk blanding af nordmænd, irere, skotter, indianere(det nyeste) mm. Hvorfor skulle Grønland have haft det bedre under norsk styre. Normænd er imperialister. Nordmænd vil eje Nordpolen, nordmænd vil eje Sydpolen. Norge er en ergærrig nation og det er blevet meget værre med oliens tilkomst. Da silden forsvandt i Nordatlanten i 60 erne efter norsk og islandsk overfiskeri, så satte Island et totalforbud på sildefangst i nær 10 år, men nordmændene fortsatte ufortrødent og uden omtanke deres overfiskeri. At der findes sild, skal vi takke besindige islandske havbiologer og ikke nordmænd. Nordmænd var en relativt fattig nation inden de fandt olien og nu er Norge det værste eksmpel på nyrige med alt hvad der tilhører. Jeg kender nordmænd meget godt. En af mine gode venner er økonom og drev et norsk havbrug. Han fortalte, at sundhedsmæssigt var norsk laks ikke god nok, fordi foderet er billigt og ikke godt nok. Jeg køber aldrig norsk laks. Han sagde sit job op, han kunne ikke holde ud at sælge denne vare. Jeg har arbejdet sammen med nordmænd og har haft en ekstremt ergærrig norsk svigerinde. Må jeg så hellere bede om danskerne trods alle stabadserne under Enevælden.
Der er smukt i Norge, men jeg foretrækker danskerne. Grønlænderne bør løsrive sig, fordi det er den eneste måde, de lærer at styre deres økonomi på. De bliver sikkert fattigere, men mere selvbeviste, hvis de kan komme ud af misbrug af forskellig slags, lærer at styre deres økonomi, undgå for stor neopotisme og ikke lade sig narre af snedig lade som Kina, Canada, Rusland, eller Norge.
Erik den røde var nordmand, som kom til Island, som landnamsmand. På grund af ufred som han skabte måtte han rejse til Grønland med sin søn Leif den lykkelige (Leifur heppni(heldige, som fandt Vinland/Amerika)). Senere rejste de fra Grønland.
Grønland var en koloni i grønlændernes øjne. Islændinge følte sig koloniserede af det danske rige, især under Enevælden, som var årsag til stor fattigdom, nød og død. Islændinge måtte ikke engang fiske fisken i havet, for så kom de i Rasphuset i KBH. Nu har Island kvotekongerne i stedet. Danmark har derimod behandlet grønlændere bedre end islændinge, til trods for Danmarks misforståede opdragelse af danske børn i 50 til 70erne. Det har skadet mange individer. Danmark sender knapt 4 milliarder i bloktilskud til Grønland hvert år. Nu er det på tide, at grænlænderne river sig løse fra Danmark. Spørgsmålet er om grønlænderne kan forvalte deres land, rent økonomisk. Grønland er et meget stort land og infrastrukturen er stor og dyr. De er isolerede både syndhedmæssigt og uddannelsesmæsigt. Her bliver de nød til at lave aftaler med andre lande. Nogle grønlændere bliver behandlet i Island, der er kortere transport dertil. Vi må se om Grønland klarer sig uden at lande i køerne på kinesere, canadiere, nordmænd eller russerne?
Runar skriver ikke Søren
Forurendende og forurenende skulle der stå.
Runar skriver ikke Søren
Rettelse af stavefejl.
ærgerrig,
selvbevidste,
sundhedsmæssigt og
uddannelsesmæssigt.
Og Alf selvfølgelig kan jeg lide den enkelte nordmand, det er det glorificerende/imperialistiske nationalbillede, so I tror på. Det skyldes jeres tidligere tilstand som koloni. Det anfægter jeg. Mvh Runar
Runar skriver ikke Søren
Rettelse som.
Det er vist på tide, at jeg begynder på mit arbejde. Jeg kan ikke skrive i dag, om forladelse.
Men der var jo tvang! Da Thuleboerne i 1953 blev tvangsflyttet til Qaanaaq for at gøre plads til atommissiler. Det er der endda dom for fra Østre Landsret, hvor FN konventionen om oprindelige folk for første gang blev brugt i dansk ret.
Der var også tvang ved forflyttelser fra bygder, og da børn blev sendt til Danmark, - og der er flere eksempler. Fødestedskriteriet var vel den mest åbenlyse forskelsbehandling.
Tak for definitionen af en koloni, Søren Rud: "Det handler om tid (det skal foregå i den moderne periode), der skal være en geografisk afstand mellem moderlandet og kolonien, der skal gælde andre regler end i moderlandet, og kolonisatorerne skal opfatte sig som væsensforskellige fra dem, de koloniserer."
Det er på tide at få afsluttet denne evindelige diskussion omkring selvstændighed. Grønlænderne må gå deres egen vej. Det vil ikke vare længe før de er gået konkurs, og afhængige af andre, men så er det ikke længere Danmarks problem.
Det ville have været bedre om perioden som amt havde fortsat, så man kunne have haft tid til at gøre projektet færdigt, men sådan gik det ikke.
Antiimperialismen, som vel mest havde sin rod i andre europæiske magters forhold til deres respektive kolonier, greb ind som en forstyrrelse udefra.
Grønland var aldrig noget Congo, som det bliver nævnt i artiklen, selv om der i perioder blev tjent penge fra Danmarks side. I andre perioder blev der sat penge til.
Den største fejl var nok at man ikke fik involveret grønlænderne nok i moderniseringen efter 2. Verdenskrig, og at de i for høj grad stod som tilskuere til forvandlingen fra fattiggård til velfærdsstat. Processen skulle have været brugt til at udlære en masse grønlandske håndværkere og funktionærer, der efterfølgende kunne have videreført landet indenfor det danske kongeriges rammer, på lige fod med alle andre borgere.
Det skete ikke, og tingene må nu gå deres egen gang. Danmark mister Grønland og Grønland mister Danmark. Vi og færingerne sidder tilbage i rigsfællesskabet. Hvem Grønland kommer under, må tiden vise.
Man kunne måske gøre mere ud af at informere vores børn om rigsfællesskabet i fremtiden, så vi kan komme til at kende Færøerne lige så godt som de kender Danmark (og det danske sprog). De ville være en gevinst for alle.
Vil bare si at Norge ikke har gjort krav på Nordpolen. Det har Danmark derimot gjort og saken er til behandling i FN Kontinentalsokkel Kommisjon dette år.
Jeg synes, at det er en lidt besynderlig artikel uden ret meget kød på, der handler mest om holdninger og ikke alle de faktiske, virkelige problemer eller udfordringer, der knytter sig til spørgsmålet om Grønlandsk selvstændighed. F. eks kunne man have set på finansiering, for det bliver da helt sikkert en del af løsningen.
Verdensbanken remser en lang række udfordringer op, som Grønland nok ville komme til at stå med:
http://www.worldbank.org/en/country/smallstates/overview#1
Oversigt over verdens små/mindste stater:
https://en.wikipedia.org/wiki/Microstate
Man bliver nok bedre informeret ved at læse en af de mange artikler skrevet af Martin Breum bl.a her på Information, et opslag på journalisten her giver 170 resultater, så der er noget at gå i gang med ...