Læsetid: 7 min.

Ideen om Team Sky som det rene cykelhold har hele tiden været en illusion

Engang blev Team Sky set som dem, der skulle frelse cykelsporten fra dopingsumpen. Nu er desillusionen sat ind. Holdet er fanget i skandaler, der truer eftermælet for deres mest succesfulde ryttere
Problemet for Team Sky er, at dopingballaden ikke kun handler om Bradley Wiggins, en tidligere stjernerytter, der som bekendt har trukket sig tilbage. Den kaster også skygger ind over en sag, der er langt mere alvorlig – nemlig dopinganklagerne mod holdets nuværende toprytter og firedobbelte Tour de France-vinder, Chris Froome (på billedet).

Problemet for Team Sky er, at dopingballaden ikke kun handler om Bradley Wiggins, en tidligere stjernerytter, der som bekendt har trukket sig tilbage. Den kaster også skygger ind over en sag, der er langt mere alvorlig – nemlig dopinganklagerne mod holdets nuværende toprytter og firedobbelte Tour de France-vinder, Chris Froome (på billedet).

Peter Dejong

31. marts 2018

I mange år var det ganske enkelt.

Hvis man ville vide, hvad der var sandt og falsk i den internationale kamp mod doping, kunne man bare tage pejling af den irske journalist David Walsh.

Det var ham, der som den første satte alvorlige spørgsmålstegn ved den irske svømmer Michelle Smith de Bruins præstationer, dengang hun kom ud af ingenting og vandt tre guldmedaljer ved de olympiske lege i Atlanta i 1996. En præstation, der ellers hensatte resten af Irland i OL-ekstase og førte til spontane pubfester over hele den grønne ø. Fester, som blev afløst af skamfuldhed, da Smith de Bruin efterfølgende blev knaldet af dopingjægerne ved et uanmeldt besøg på hendes bopæl.

Og det var også Walsh, der med aldrig svigtende beslutsomhed i årevis efterforskede det dopingspor, som Lance Armstrong satte bag sig, mens han kværnede sig til den ene Tour de France-triumf efter den anden. Et dopingspor, der endte i Oprah Winfreys sofa i januar 2013, hvor Armstrong for rullende kameraer tilstod sit årelange dopingmisbrug – efter at Walsh i øvrigt havde skrevet et brev til Oprah med de rette spørgsmål på forhånd.

I det hele taget har Walsh – denne uforfærdede irske terrier af en journalist – gennem de seneste årtier været pressens hovedmand i kampen mod nogle af verdens højest profilerede dopingsyndere.

Af samme grund skulle man også tro, at Walsh for længst havde mistet alle illusioner. Men for nogle år siden mødte han en mand, der genskabte hans tro på, at cykelsporten kunne reddes, hvis alle gode kræfter trak i samme retning.

Denne mand var David Brailsford. Han var teamchef på det britiske cykelhold Team Sky. Og det lykkedes ham at overbevise Walsh om oprigtigheden i det projekt, som han havde givet sig i kast med – nemlig at skabe verdens bedste cykelhold uden brug af ulovlige medikamenter.

Millar i kachotten

Inspirationen til sit projekt fik Brailsford en aften i juni 2004, hvor han på nærmeste hold blev vidne til arrestationen af den britiske stjernerytter David Millar på en restaurant i Biarritz i Sydfrankrig. Millar blev kropsvisiteret og smidt i kachotten, sigtet for ulovlig omgang med dopingpræparater, og hans lejlighed blev ransaget.

Ydmygelsen og fornedrelsen af Millar overbeviste efter eget udsagn Brailsford om nødvendigheden af at skabe et cykelhold, hvor rytterne kunne køre rent, og hvor ingen nogensinde ville blive tvunget ud i et dopingmisbrug for at redde deres karriere.

Eller som han selv har formuleret det:

»Jeg vil aldrig (igen, red.) se en rytter som David Millar gøre, hvad han gjorde. Jeg vil skabe en situation, hvor unge britiske cykelryttere kan blive en del af et hold, hvor de aldrig bliver bedt om at dope sig; hvor de aldrig bliver udsat for et gruppepres i den retning.«

Og Walsh troede på Brailsfords projekt.

Han troede på det i en sådan grad, at han lod sig embedde, som det hedder i militærjournalistisk jargon, når man indlejrer sig hos militæret under dækningen af en krig.

I krigen mod doping indlejrede Walsh sig simpelthen hos Team Sky forstået på den måde, at han under Tour de France i 2013 rejste rundt sammen med cykelholdet og bevidnede deres forsøg på at vinde den gule trøje med Chris Froome.

Ægte integritet

Resultatet blev bogen Inside Team Sky; en bog, der kan læses på to planer.

For cykelnørderne er den en øjenvidneberetning fra indersiden af et professionelt cykelhold under verdens mest prestigefulde etapeløb. Men for dem, der har fulgt Walshs kamp mod nogle af verdens største dopingsnydere, kan bogen læses som en personlig selvrenselsesproces – en slags katarsis – for en journalist, der havde behov for at bortvaske sin indlejrede mistro til cykelsporten og genvende troen på den rene sport.

Eller som Walsh selv skriver i bogens afslutning:

»Jeg ankom til Team Sky efter at have tilbragt mere end et årti nedsunket i Lance Armstrongs giftige verden. Jeg kom med historierne om Tyler Hamilton og Floyd Landis (to andre dopingsyndere, red.) rullende i mine blodårer. (…) Efter alt det, der er gået forud, havde cykling – mere end nogen anden sport – brug for at give folk håb og levere bevis på ægte integritet. Det fandt jeg (hos Team Sky, red.).

Og det var nok bogens vigtigste funktion: Den var en melding fra Walsh til resten af cykelmiljøet om, at Team Sky var rene. Pressens dopingjæger par excellence havde rejst Frankrig rundt i deres karavane. Og han blåstemplede dem.

Sådan er det ikke længere.

Helte engang

I en nylig artikel om Team Sky definerer han lakonisk Team Skys nye status i fire ord:

»Helte engang. Tilsølede nu.«

Årsagen er den kulegravning af Team Skys medicinske praksis, som en komité under udvalget for Digital, Culture, Media and Sport i det britiske parlament har foretaget. Udvalget trådte i aktion, da det kom frem, at Skys tidligere stjernerytter Bradley Wiggins var blevet sprøjtet med det omstridte kortikosteroidpræparat Triamcinolone, også kendt som Kenacort, i forsomrene 2011, 2012 og 2013 – lige op til sin deltagelse i Giro d’Italia og Tour de France.

Wiggins havde fået medicinsk dispensation – den såkaldte Therapeutic Use Exemption – til at blive sprøjtet med det stærke steroidpræparat, men udvalget i det britiske underhus afhørte en række vidner for at finde ud af, om der rent faktisk var en lægelig grund til at give Wiggins disse indsprøjtninger, eller om Sky blot udnyttede reglerne til at pumpe sin stjernerytter fuld af doping op til blandt andet det Tour de France i 2012, som han vandt. Og konklusionen fra udvalget var ganske klar:

»Vi mener, at dette kraftfulde kortikosteroid blev brugt til at forberede Wiggins (…) til Tour de France. Formålet var ikke at behandle ham medicinsk, men at forbedre hans styrke-til-vægt ratio (i hans pedalomdrejninger, red.) op til løbet.«

Udvalget lagde blandt andet vægt på et vidneudsagn fra en af Team Skys tidligere trænere, Shane Sutton, der havde sagt, at »det, som Brad (Bradley Wiggins, red.) gjorde, var uetisk, men ikke imod reglerne.«

Eller sagt på en anden måde: Det såkaldt rene cykelhold havde snydt. De havde bare gjort det på en måde, så de ikke kunne knaldes for det.

Hvor grænsen går

Denne blotlægning af Team Skys flossede moral har skabt resignation og ærgrelse i det internationale cykelmiljø. Her er det britiske cykelhold i årevis blevet fremhævet som eksemplet på, at man kan vinde de største løb uden at fedte rundt med dopingpræparater.

Men måske burde overraskelsen ikke være så stor. For set i bagklogskabens lys har Team Skys ambivalente forhold til dopingreglerne altid været til at få øje på. Således sagde Brailsford selv så tidligt som i 2010:

»Vi ved, hvor grænsen går, mellem hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt. I cykling kan grænsen være utydelig, men vi vil aldrig gå over den.«

Fortolket i forhold til den skandale, som indsprøjtningerne af Wiggins efterfølgende har ført med sig, er disse ord jo nærmest profetiske. De er en tidlig markering fra holdets chef af, at Team Sky er lige så villig som alle andre til at bevæge sig ind i det grumsede etiske grænseland, hvorfra man drager den størst mulige fordel af de medicinske præparater, der er tilgængelige. Man vil bare ikke gå til direkte ulovligheder.

Og set i det lys har ideen om Team Sky som det særligt rene cykelhold hele tiden været en illusion.

Brailsford og Team Sky har forsvaret sig med, at indsprøjtningerne til Wiggins var dækket af medicinske særtilladelser. Og det er også ganske korrekt. Det er bare ikke et forsvar, der møder særlig stor forståelse i det internationale cykelmiljø, hvor man udmærket kender de præstationsfremmende effekter af Kenacort.

»Løkken strammes om halsen på Team Sky,« sagde chefen for det franske Cofidis-hold, Cedric Vasseur, efter offentliggørelsen af rapporten fra komiteen i det britiske underhus.

»De må betale regningen for deres gerninger eller bevise deres uskyld.«

Desillusionen

Problemet for Team Sky er, at hele denne dopingballade ikke kun handler om Wiggins, en tidligere stjernerytter, der som bekendt har trukket sig tilbage.

Den kaster også skygger ind over en sag, der er langt mere alvorlig, nemlig dopinganklagerne mod holdets nuværende toprytter og firedobbelte Tour de France-vinder, Chris Froome.

Sagen er nemlig, at Froome i slutningen af Vuelta a España sidste år blev afsløret i at have dobbelt så meget Salbutamol i kroppen som tilladt.

Salbutamol er et astmalindrende præparat, som Froome har tilladelse til at bruge. Men det betragtes som præstationsfremmende, hvis man bruger over et vist niveau af det. Og Froome blev altså snuppet med dobbelt så meget Salbutamol i kroppen som tilladt efter en barsk og udmarvende etape, hvor han havde været under hårdt angreb fra sin nærmeste udfordrer i klassementet, Vincenzo Nibali.

Afsløringen har fået Den Internationale Cykelunion (UCI) til at åbne en dopingsag mod Froome. Han nægter sig (naturligvis) skyldig og siger, at han ikke har nogen anelse om, hvordan den forhøjede mængde Salbutamol endte i hans krop.

Konsekvenserne, hvis han bliver fundet skyldig, er dog betragtelige. Ikke blot vil han blive frataget sin Vuelta a España-sejr fra sidste år. Der vil også blive sat spørgsmålstegn ved alle hans Tour de France-sejre. For hvis Froome snød sig til sejren i Spanien, kan vi så være sikre på, at han kører rent i Frankrig?

Desillusionen er allerede sat ind hos den journalistiske dopingjæger, der oprindeligt blåstemplede Froome og alle de andre i Sky-uniformen. David Walsh er for længst færdig med at forsvare Team Sky som de rene drenge i klassen. I The Times berettede han med en vis tristesse om en samtale, han havde haft med Froome, kort efter nyheden om den seneste dopingsag kom ud:

»Han (Froome, red.) sagde, at jeg aldrig ville finde grund til at mistro ham. Dér tog han fejl. Det sværeste ved vores samtale var at meddele ham, at jeg ikke længere stolede på ham på samme måde, som jeg engang havde gjort.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Østergaard-Nielsen

Jeg husker en etape fra et Tour de France transmitteret på TV2.
Rolf Sørensen sad i kommentatorboksen, Bjarne Riis blev på en eller anden måde koblet ind ned i Frankrig, og hjemme i studiet sad Michael Rasmussen klar med en kommentar !!

Okay – jeg har ikke set mere Tour på TV2 siden da.

Det var især synet af Bjarne Riis, der slog hovedet på sømmet.
Han anvendte samme fortælling som Team Sky - at hans hold kørte rent !!
Så han er fuld af løgn - og har været det lige siden sin aktive karriere.

Men det værste er hans forfølgelse af de ryttere fra Team Telekom, der fortalte sandheden.
De blev frosset ud af feltet - og alle kørte mod dem med Bjarne Riis i spidsen.

Charley Kristensen

Men lur mig, om ikke Information til sommer igen bruger spalteplads og penge på at glorificere bedrageriet. Eller har selv Information fået nok nu?