Interview
Læsetid: 4 min.

Måske et lille kulatom fra Stephen Hawking en dag bliver en af os

På samme måde som IKEA stresstester nye møbler, har Stephen Hawking testet fysikkens kendte formler for at se, om de holder i længden. Det har givet os en bedre og dybere forståelse af universets lovmæssigheder. Sådan siger astrofysiker Anja C. Andersen i anledning af den verdensberømte fysikers død
Stephen Hawking, der her mindes foran Indian Institute of Science, formåede at forbinde Einsteins relativitetsteori med Bohrs kvantemekanik, forklarer Anja C. Andersen.

Stephen Hawking, der her mindes foran Indian Institute of Science, formåede at forbinde Einsteins relativitetsteori med Bohrs kvantemekanik, forklarer Anja C. Andersen.

JAGADEESH NV

Moderne Tider
17. marts 2018

– Hvad har Stephen Hawking betydet for dig?

»Alle fagområder har jo deres superstars. Dem, man ser op til, og som er særligt kvikke og gode til at få nye ideer. Stephen Hawking var en af fysikkens superstars.«

– Levnede hans egne teorier plads til et liv efter døden?

»Hawking mente selv, at når man var død, så var det dét. Hans holdning var, at man skulle få det bedste ud af livet, for man har kun et.«

– Så han sidder ikke et sted deroppe og følger med?

»Ikke hvis han havde ret. Men de atomer, vi alle sammen er lavet af, bliver jo genbrugt og går tilbage til det store kosmiske kredsløb. Så vi kan jo håbe, at der er et lille kulatom fra Hawking, som måske på et tidspunkt bliver en del af os.«

– Stephen Hawking havde ALS, sad i kørestol og talte med en underlig robotstemme. Men hvem var han egentlig som videnskabsmand?

»Han var teoretisk fysiker. Og hans store videnskabelige bedrift er, at han har givet os en bedre forståelse af den fysik, der er underliggende for hele vores verdensbillede. Helt konkret har han vist, hvordan man kan forene Einsteins relativitetsteori med Bohrs kvantemekanik og dermed opnå en mere samlet teori. Og det er her, hans arbejde med sorte huller kommer ind i billedet.«

– Hvad er sorte huller?

»Sorte huller er tyngdekraftens ultimative sejr. Det er steder, hvor tyngdekraften er så intens, at der ikke er noget, der kan undslippe. End ikke med lyset hastighed. Det kunne lede til den tanke, at hvis sorte huller er evige, så må alting med tiden ende inde i et sort hul – og hvad så? Men her er det, at Hawking hævder, at sorte huller ikke nødvendigvis er evige, og at de har mulighed for at fordampe over tid, lidt ligesom isbjerge. Det er det fænomen, vi nu kender som Hawkingstråling.«

– Hvad kan vi bruge den viden til?

»Som fysikere kigger vi jo hele tiden ud på naturen og forsøger at beskrive den med nogle enkle ligninger, som vi bagefter kan teste. Stephen Hawking har testet kvantemekanikken og relativitetsteorien på fænomenet sorte huller, fordi den slags ekstreme tilstande er gode at teste teorier på. Det er lidt ligesom, når IKEA stresstester deres skabe og sætter en flok teenagere til at rive i skufferne. Hvis de kan holde til det, kan de holde til alt. Og det er i virkeligheden Stephen Hawkings største bedrift: Han har taget den fysik, som var helt ny, da han var ung, og så har han udsat den for den sværeste test, man kan, og derigennem opnået en dybere forståelse for fysikken.«

– Hvilket spørgsmål vil du allerhelst selv have svar på som fysiker?

»Jeg tror dybest set, at det, der driver os alle, er de helt store spørgsmål: Hvad er meningen med livet, og hvorfor er vi her? Men de spørgsmål er ikke konkrete nok for fysikere. Så i stedet griber vi hver især fat i et hjørne for at komme et lille skridt nærmere helheden.«

– Er der plads til en Gud i dit verdensbillede?

»Man kan sige, at så længe vi ikke har bevist, at Gud ikke eksisterer, så kan vi heller ikke udelukke det. Men universet er jo så stort, og definitionen på Gud er så diffus, at vi næppe når dertil, hvor man som astrofysiker kan sige, at nu har vi kigget ind i ethvert sort hul og bag enhver galakse – og der er bare ikke nogen Vorherre! Jeg tror i virkeligheden, at den mest effektive måde, forskere kunne tage livet af Vorherre på, var, hvis vi fandt Gud. Hvis vi opdagede noget, der kunne betegnes som Gud, ville vi jo ikke holde os tilbage med spørgsmål som: Hvad er Guds volumen, hvad er Guds varmefylde, kan Gud bevæge sig hurtigere end lysets hastighed, og er Gud begrænset af tre dimensioner? Og så har man jo pludselig taget troen ud af troen.«

– Hvad er det bedste ved dit arbejde?

»Det bedste ved mit arbejde – og jeg vil egentlig forvente, at Stephen Hawking havde det på samme måde – er glæden ved at få en dybere forståelse for noget, andre ikke har indset endnu. Så man kan blive den første til at flytte ny viden frem.«

– Hvad er så det værste?

»At finde ud af at andre har skrevet om det en måned før, man selv nåede det. Det er jo den benhårde konkurrence, der er i forskning: Der er ikke plads til en nummer to. Det er kun den, der kommer først, der får æren. Og her har Hawking været hurtigere end de fleste.«

– Hvis du skulle have levet i en anden tid, hvilken skulle det så være?

»Det er svært at sige. På en måde tænker jeg, at det må have været fedt dengang med Bohr og Einstein. Men samtidig vælter det jo ind med de mest fantastiske data i øjeblikket på grund af nye kikkerter og satellitter: Vi har opdaget mørkt stof og mørk energi, og vi har rent faktisk observeret de sorte huller, som kun var en teoretisk mulighed, da Hawking begyndte at arbejde med dem. Så i virkeligheden vil jeg helst være her lige nu. Vi befinder os i The Golden Age. Og står på skuldrene af giganter som Einstein, Bohr og Hawking.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her