Moderne Tiders Ugerevy: Jeg, et politisk supervåben

Mens de mest morgenfriske danskere var ved at tage sko på mandag morgen, kørte en førerløs Volvo XC90 ind i en 49-årig kvinde i Arizona og slog hende ihjel. Uheldet, som er det første trafikdrab med et computersystem bag rattet, indvarslede en uge, hvor bivirkningerne ved de sidste årtiers teknologiske kvantespring kom på dagsordenen.

The Guardians afsløring af, hvordan det britiske firma Cambridge Analytica systematisk havde suget millioner af intetanende Facebookbrugeres data ud af det sociale medie for så at bruge oplysningerne til at manipulere de selv samme mennesker, førte til et stor debat og kæmpe fald i Facebooks aktiekurser.

Efter at have forholdt sig tavs det meste af ugen stak Facebook-stifter Zuckerberg torsdag hovedet frem i New York Times og sagde, at han, dengang han stiftede Facebook, aldrig havde forestillet sig, at det en dag ville blive en central opgave for ham at forhindre regeringer i at blande sig i hinandens valg. Og det er da også en udvikling, der er svær at begribe.

Ligesom det er svært for os almindelige Facebook-brugere at erkende, at vi alle har bidraget til armeringen af et politisk supervåben, da vi for år tilbage tilmeldte os Facebook for at følge gamle folkeskolevenners aftensmåltider og hverdagsrefleksionerog nu tager os selv i at bruge halve og hele arbejdsdage på at tjekke opskrifter på fynsk pølseret ud i gruppen ’Mig og min Actifry’. »Jeg, et politisk supervåben,« tænkte jeg og likede et billede af nogle muffins.

Mark Zuckerberg er ikke alene om at have haft en dårlig uge. Den forhenværende franske præsident Nicolas Sarkozy, der i sin regeringstid gerne slog ned på kriminelle og utilpassede nordafrikanere i Frankrig, blev tirsdag anholdt, fordi han ifølge anklagerne skal have modtaget et gigantisk og ulovligt valgkampsbidrag fra en kriminel og utilpasset nordafrikaner ved navn Muammar Gaddafi, Libyens daværende diktator. 50 millioner euro skulle han have modtaget til sin valgkampagne i 2007, hvad der kunne have købt ham rigtig, rigtig mange Facebook-annoncer, hvis ellers det var noget, man rullede med dengang.

Selv nægter Sarkozy at have fået pengene, men han kan ikke nægte at have et blødt punkt for autoritære ledere. I hvert fald blev han citeret for at sige, at »verdens store ledere kommer fra lande, der ikke er store demokratier« ved Abu Dhabi Ideas Weekend tidligere på måneden. En stor leder af et knap så stort demokrati er Vladimir Putin, der som forventet vandt søndagens russiske præsidentvalg under vedholdende beskyldninger om valgsvindel, og som denne uge modtog et stort tillykke fra USA’s Donald Trump, hvis rådgivere ellers havde skrevet »IKKE SIGE TILLYKKE« på præsidentens briefing forinden.

Onsdag aften lykønskede Trump sig selv med, at der var blevet bevilget 1,6 milliarder dollar til en grænsemur, der skal holde mexicanere ude – og morgenen efter fulgte miljøminister Esben Lunde Larsen (V) efter med den danske version: Der skal nu opføres 70 kilometer grænsehegn, som skal holde vildsvin ude. Dannevirkes genkomst er dog ikke det mest overraskende comeback i ugen. Det blev foretaget af stofposen. Sidste uge blev den dømt ude af en »lidt for kæk« udlægning af en DTU-rapport, hvor det blev konkluderet, at man skulle bruge sit økologiske stofnet 20.000 gange, før det havde end bedre miljøeffekt end at bruge plastikposer – en oplysning, der også blev kolporteret videre på denne plads. Men det var altså ikke rigtigt – sådan helt.

En lille trøst, at vi nu kan lægge vores oksekød og avocadoer op i nettet i forvisning om, at vi faktisk gør en forskel i en verden, der ellers drøner mod kold krig, handelskrig og klimakrise som en førerløs bil. Måske vi endda skulle afsikre vores supervåben, tage et billede af vores stofnet og dele det på Facebook.