Analyse
Læsetid: 6 min.

Når en sumobryder træder uden for ringen

En flok sumobryderes våde aften på karaokebar har sat gang i en stor undersøgelse, der skal afdække, hvor store problemer der gemmer sig under overfladen inden for Japans gamle sport
Den feterede sumobryder Harumafuji (t.v.) har indstillet sin karriere efter en skandale på en karaokebar. Med sine 140 kilo var han kendt som en mindre bryder, der vandt på sine hurtige tekniske finter snarere end ren råstyrke – her ses han i kamp tilbage i 2016.

Den feterede sumobryder Harumafuji (t.v.) har indstillet sin karriere efter en skandale på en karaokebar. Med sine 140 kilo var han kendt som en mindre bryder, der vandt på sine hurtige tekniske finter snarere end ren råstyrke – her ses han i kamp tilbage i 2016.

Jonas Rasmussen

Moderne Tider
10. marts 2018

En karaokebar i Japan var i oktober sidste år en bizar skueplads for et optrin med to sumobrydere som hovedpersoner.

Det blev dyrt for den unge bryder Takanoiwa, at han konstant tjekkede sin telefon, og derfor glemte sin rolle som ydmyg tjener for de ældre og mere erfarne brydere. Mesteren Harumafuji blev i hvert fald så rasende over ungdommens respektløshed, at han – blandt andet med fjernbetjeningen til karaokeanlægget – slog Takanoiwa i hovedet flere gange. Indtil Harumafuji mistede besindelsen den aften, var han en af sumosportens allerbedste.

Japanske medier har bragt billeder af den forslåede Takanoiwa, men han har ikke villet udtale sig om skandalen. Den vakte stor opsigt i Japan, men den står langtfra alene. Tværtimod har en lang række sager presset Japans sumoorganisation til at igangsætte en undersøgelse af, hvor dybt problemerne stikker.

I morgen begynder den anden af de seks årlige turneringer, og i Osaka vil sporten i de kommende to uger forsøge at gøre sig fri af de dårlige sager. Reglerne i sumobrydning er simple: Taberen er den, der først træder uden for ringen eller rører jorden med andet end fodsålen. Men som det meste i Japan er sumobrydning fyldt med uskrevne regler og forventninger om en bestemt opførsel.

Kejseren blev væk

Da karaokesagen blev offentlig kendt i november, steg presset på mesteren Harumafuji. Han indstillede kort efter sin glorværdige karriere. Selv samme dag kommenterede premierministeren sagen i Japans parlament:

»Voldsepisoden i sumoverdenen, der fortsat er ved at blive undersøgt af Japans sumoorganisation, er ekstrem beklagelig.«

Premierminister Shinzo Abe overrakt selv kejserpokalen til Harumafuji, da han havde sejret i en  sumoturnering tidligere på året. Sportsminister Yoshimasa Hayashi supplerede:

»Personer, der beskæftiger sig med sumo, skal være opmærksomme på, at sporten er den ældste i Japan. De skal derfor bestræbe sig på at undgå gentagelser af voldsepisoden, og de må aldrig skuffe det japanske folks forventninger.«

Sagen fik Japans kejserpar til at bryde en lang tradition og holde sig væk fra nytårsturneringen i Tokyo i januar.

Japans sumoorganisation lyttede til kritikken og nedsatte for nylig en komité, der skal undersøge sumokulturen.

En rådden sumokultur?

»Vores mål er at bevare sumosporten,« lød det bombastisk fra komiteens formand på et pressemøde den 9. februar. Han og resten af komiteen skal finde et svar på, hvordan virkeligheden ser ud nede under sumoverdenens overflade.

Op til nedsættelsen af komiteen er sporten ikke kun blevet rystet af overfaldet på karaokebaren, men af en række sager. Kort efter nytår kom det frem, at en ældre topdommer havde forgrebet sig på en yngre dommer på et hotel på ferieøen Okinawa.

»Jeg kan ikke huske noget, da jeg var stærkt beruset,« forklarede dommeren ifølge nyhedsbureauet Jiji Press.

Senere i januar var det bryderen Osunaarashi, som stod for skud. Han og hans 160 kilo sad bag rettet i en bil, der var involveret i et trafikuheld. Osunaarashi havde ikke kørekort, og han måtte trække sig fra en igangværende turnering.

Sumoorganisationens undersøgelse skal udspørge 900 nuværende og tidligere brydere. Alle bliver opfordret til at fortælle om tidligere episoder, som hidtil ikke har været offentligt kendte.

Herhjemme kender vi også til sportsskandaler, for eksempel Nicklas Bendtner en nat i 2013 mod færdselsretningen på Gammel Strand i København med for meget alkohol i blodet.

Men det er anderledes inden for sumobrydning. For mens en fodboldspiller gerne må være en drengerøv, der svarer flabet på sportsjournalisternes spørgsmål og går med dyre ure, så er der snævre grænser for, hvordan en sumobryder skal opføre sig.

En sumobryder må ikke sætte sig bag rattet i en bil ifølge regler udstedt af sumoorganisationen. Inden sumobryderen skal i kamp sidder han ventende ved siden af ringen på en pude med benene krydset. Øjnene er stift rettet i én retning. Armene er enten over kors eller plantet på knæene.

Efter kampen skal spørgsmålene fra NHK, Japans DR, besvares kort og ydmygt.

’Et link til fortiden’

»Fodboldspillere behøver ikke opføre sig og leve som fodboldspiller 24 timer i døgnet,« forklarer Mark Buckton og tilføjer, at en sumobryder derimod er sumobryder døgnet rundt. Mark Buckton stammer fra England, men har boet i Japan, hvor han dækkede sumobrydning for BBC, CNN og The Japan Times. I forbindelse med arbejdet mødte han mange brydere:

»Sumobrydere har en begrænset frihed som privatpersoner. De er en del af Japans kultur og er en forbindelse til fortiden«.

Bryderne kæmpede for flere hundrede år siden for samuraierne, og sporten er fyldt med referencer til Japans shintoreligion. Den mest tydelige er det tag, der altid hænger over sumoringen. Det er som taget fra et shintotempel.

Rødderne i japansk historie, kultur og religion forpligter, fortæller Mark Buckton:

»Alle brydere har kæmpet sig op i systemet og har lært om vigtigheden af at vise ydmyghed og respekt over for de ældre brydere«.

Sportens største kriser

Sumobryderne forventes at leve op til de japanske dyder i alle livets facetter. Alligevel træder de igen og igen uden for ringen af uskrevne regler. Turneringen i Osaka, som begynder i morgen og varer 15 dage, er fuldstændig udsolgt. Hver og én af de røde kvadratiske puder, der er placeret tæt rundt om sumoringen, vil blive besat af publikum.

Sådan har det ikke altid været. For omkring 10 år siden blev mange sumofans væk på grund af sportens blakkede ry.

I 2007 var der vedholdende rygter om aftalt spil blandt de allerbedste brydere. Beviserne kom først frem tre år senere. Da indrømmede 65 sumobrydere, at de havde gamblet ulovligt på bl.a. baseballkampe. Det var under efterforskningen af den sag, at politiet fandt en stribe beskeder på brydernes telefoner, hvor bryderne aftalte forløbet af deres kampe i ringen. 14 brydere og trænere blev taget i aftalt spil. Samme år, i 2010, boykottede Japans licensfinansierede tv-station NHK en turnering.

Men det værste i sumosportens bjerg af skandaler er stadig den gribende historie om Takashi Saito, der som 17-årig kom ind i sporten i foråret 2007. Saito kunne ikke klare det brutale og selvopofrende liv på bryderskolen, og efter tre måneder forsøgte han at stikke af. Det mislykkedes, og træneren straffede Saito ved at beordre tre brydere til at gennemtæske ham i sumoringen. Saito overlevede ikke. På hans døde krop blev der både fundet sår efter snit med glasskår og brandmærker fra cigaretter.

Ekstremt liv som bryder

Træneren nægtede sig skyldig, men blev dømt til seks års fængsel. Til politiet sagde han, at den unge bryders attitude var for svag.

Selv om det grusomme overfald langtfra er hverdag i sumoverdenen, så fortæller Saitos død alligevel en del om den ældgamle kampsport.

Når en ung mand på typisk 15-16-år træder ind i sporten, kan han ikke bare gå hjem igen efter aftenens træning. Det er døgnet rundt. Brydere bor og lever under samme tag.

En heya, en sumoklub, er bygget ekstremt hierarkisk op. Ud over den hårde fysiske træning skal bryderne nederst i hierarkiet klare de fleste praktiske gøremål som for eksempel madlavning. Og først når de ældste brydere har spist, bliver det de andres tur.

Hvis en bryder er stærk nok såvel fysisk som psykisk, kan han bo i klubben i omkring 15 år indtil karrieren slutter.

Sumobrydere må aldrig vise nogen former for svaghed. Det er ikke ualmindeligt, at en yngre bryder bliver overfaldet af en ældre bryder eller træner, der vil give den yngre en lærestreg for at vise ham, at han skal kæmpe endnu hårdere. Og selv når en bryder opnår succes, må han nøjes med en lav løn sammenlignet med de store i andre sportsgrene.

Den barske tilværelse som sumobryder er formentlig en stor del af forklaringen på, at færre og færre unge japanere drømmer om at træde ind i sumoringen, når turneringen i Osaka begynder i morgen. Med Takashi Saitos skæbne in mente er det nemt at forstå de unges fravalg af sumobrydningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her