Læsetid: 6 min.

En provokerende gul sløjfe på grønsværen

Verdens måske mest succesfulde klubtræner, Josep ’Pep’ Guardiola fra Manchester City, har gennemført sin egen private aktion til fordel for fængslede catalanske separatistledere. En protest, der har bragt ham på kollisionskurs med både det engelske fodboldforbund og de spanske myndigheder
Jeg er menneske, før jeg er fodboldtræner, siger Guardiola om sin insisteren på at lade den gule sløjfe demonstrere hans støtte til catalansk selvstændighed.

Jeg er menneske, før jeg er fodboldtræner, siger Guardiola om sin insisteren på at lade den gule sløjfe demonstrere hans støtte til catalansk selvstændighed.

Oli Scarff

17. marts 2018

På en solrig junidag sidste år meldte Manchester Citys karismatiske træner Pep Guardiola sig for alvor ind i kampen for catalansk selvstændighed.

Det skete, da han besteg en lille scene for foden af Montjuic Hill ved Barcelonas havnefront og i overværelse af blandt andet Cataloniens nu landflygtige ekspræsident Carles Puigdemont holdt en brandtale for tusinder af catalanere, der var forsamlet for at demonstrere for kravet om at holde en lovlig folkeafstemning om regionens fremtid.

»Vi catalanere er ofre for en centralmagt, der udsætter os for en forfølgelse, der er uværdig for et demokrati i det 21. århundrede,« sagde han ifølge den engelske avis The Times. »Og vi er samlet her i dag for at sende et klart budskab om, at vi den 1. oktober har til hensigt at afholde en folkeafstemning, der skal afgøre vores fremtid. Vi vil afgive vores stemme, også selv om den spanske stat ikke ønsker det. Vi har forsøgt at indgå en aftale (med den spanske stat, red.) 18 gange, men hver eneste gang er vi blevet afvist. Vi har ingen anden mulighed.«

Sit eget oprør

For kendere af Guardiola kom budskabet i hans tale ikke som en overraskelse.

Hele sit liv har spørgsmålet om catalansk selvstændighed ligget City-trænerens hjerte nær. Han voksede op i Santpedor, en landsby i nærheden af byen Manresa, der ofte beskrives som Cataloniens hjerte på grund af dens centrale placering i regionen. Han betragter catalansk som sit modersmålsprog. Og han har ved flere lejligheder udtalt, at »Catalonien er mit fædreland.«

Derfor følger det også nærmest som en logisk reaktion, at Guardiola måtte protestere, da den spanske centralmagt i oktober erklærede resultatet af folkeafstemningen for ugyldigt og smed to af selvstændighedsbevægelsens ledende politikere – Jordi Sánchez og Jordi Cuixart – i kachotten.

Og det gjorde han da også. Han besluttede at indlede sit eget lille oprør. Et oprør, der var diskret i sit udtryk, men magtfuldt i sin virkning.

Han satte simpelthen en lille gul sløjfe på sit revers.

Solidaritet

Denne sløjfe begyndte at dukke op på hans brystkasse ved alle kampe og pressekonferencer i begyndelsen af november. Og dens funktion var ifølge Guardiola at demonstrere solidaritet med de to fængslede catalanske politikere.

Eller som han selv selv udtrykte det:

»Jeg gør det, fordi to specifikke mennesker er blevet sat i fængsel i Spanien, fordi de har kæmpet for folks ret til at stemme – noget som dem i magtfulde positioner ikke bryder sig om. Når du gør oprør på den måde og havner i fængsel, må du være stærk og udholdende. Men de sidder stadig bag tremmer. Og så længe de ikke er på fri fod, vil deres skæbne altid være delt af mig.«

Guardiolas aktion vakte dog ikke ligefrem begejstring hos det engelske fodboldforbund, FA. Forbundets regler forbyder enhver form for politiske symboler og slogans i forbindelse med fodboldkampe – og til den kategori henregner man den gule sløje.

Derfor gav forbundet to gange i løbet af vinteren den catalanske manager skriftlige advarsler for hans brug af sløjfen. Og i forløbet op til finalen mellem Arsenal og Manchester City i Liga-cuppen i slutningen af februar spidsede konflikten mellem parterne til.

Trods og trusler

Her lod forbundet Guardiola vide, at de under ingen omstændigheder ville finde sig i, at han var iført den gule sløjfe til en finale på deres vigtigste grønsvær – Wembley Stadium. Og hvis han trodsede det budskab, ville det få konsekvenser.

Den trussel gav Guardiola dog fanden i. Under hele finalen kunne man beskue den lille gule sløjfe på catalanerens revers. Og ved den efterfølgende pressekonference nægtede han at undskylde for sin gestus.

»Jeg er menneske, før jeg er fodboldtræner,« sagde han. »De (FA, red.) ved, at jeg altid bærer den gule sløjfe. Det handler ikke om politik, det handler om demokrati – om at hjælpe folk, der ikke har gjort noget ulovligt.«

Det engelske fodboldforbund lod sig dog ikke formilde af disse ord. De iværksatte en formel disciplinærsag mod den skaldede manager og varslede, at der kunne komme mange sanktioner på tale – lige fra bøde til karantæne fra stadion.

Samtidig bragte Guardiolas aktioner ham i de spanske myndigheders søgelys, hvilket han fik at føle ved to lejligheder, hvor hans private jetfly blev ransaget af spansk politi efter landinger i Barcelonas lufthavn.

Beskyldninger om hykleri

Begge gange opererede de spanske politimyndigheder ud fra en mistanke om, at Guardiola forsøgte at smugle den landflygtige catalanske ekspræsident Carles Puigdemont ind i landet. Puigdemont har som bekendt en arrestordre hængende over hovedet.

Derudover har politiet også ved en enkelt lejlighed ransaget Guardiolas datters bil i samme ærinde.

Disse hændelser har han selv dog taget med ophøjet ro.

»Politiet har lov til at passe deres arbejde,« har han udtalt.

Mere ubekvemt har det været for ham at blive udsat for de beskyldninger om hykleri, som hans støtte til den catalanske selvstændighedsbevægelse har ført med sig.

For hvordan kan en mand, der hævder at kæmpe for et undertrykt folks rettigheder – og som oveni købet demonstrerer mod fængslingen af politikere med en gul sløjfe på brystet – med god samvittighed være i et autoritært regimes sold?

Manchester City er jo som bekendt ejet af oliemilliardæren Sheikh Mansour, der er vicepremierminister i de Forenede Arabiske Emirater og medlem af den regerende familie i Abu Dhabi. Og på de kanter har de ikke just det bedste ry for at respektere menneskerettighederne.

Hån på Twitter

Det blev Guardiola konfronteret med af den britiske journalist Rob Harris ved en pressekonference for nylig. Og her blev den ellers så veltalende catalaner pludselig defensiv og vævende i sin sprogbrug:

»Ethvert land bestemmer for sig selv, hvilken styreform de vil leve under,« svarede han. »Og hvis en person vælger at leve i sådan et land (som de Forenede Arabiske Emirater, red.) så er det sådan, det er.«

Denne implicitte antydning af, at borgerne i de Forenede Arabiske Emirater er frie til at leve, som de vil, stemmer dårligt overens med rapporter fra Amnesty International.

Her kan man læse, at myndigheder i landet benytter sig af »vilkårlige indskrænkninger af ytringsfriheden« og bruger »kriminelle anklager og antiterrorlovgivning til at tilbageholde, retsforfølge og fængsle regeringskritikere og en fremtrædende menneskerettighedsforkæmper (…) under forhold, der minder om tortur«.

Guardiolas udtalelser blev da også hurtigt mødt med hån og spot fra kyndige røster i twittersfæren.

Således skrev menneskerettighedsaktivisten Nicholas McGeehan, der er tidligere researcher for Human Rights Watch i Mellemøsten, et tweet direkte til Citys manager:

»Kære Guardiola, du er ansat af Abu Dhabis regering, der fængsler og torterer kritikere, inklusive prodemokratiske aktivister – eller for at bruge dine egne ord, ’folk der ikke har gjort andet end at have en mening.’«

Og klummeskribenten Richard Williams fra den engelske avis The Guardian var så uvenlig at påpege, at Guardiola såmænd også har været betalt ambassadør for Qatar, dengang ørkenstaten gik efter at vinde værtskabet for VM.

»Hvordan mon han nu har det med de afsløringer, der efterfølgende er fremkommet om Golf-statens kontroversielle arbejdsmarkedslove, der stærkt har indskrænket rettighederne for de immigranter, der har bygget deres nye stadioner – for ikke at tale om magthavernes tilsyneladende ligegyldighed over for de dusinvis af arbejdere, der er døde på byggepladserne?« spurgte Williams.

Kampen om det sidste ord

Denne kritik har Guardiola efter alt at dømme ingen planer om at svare på. Men måske har den alligevel været medvirkende til, at den catalanske træner på det seneste har sænket cigarføringen på sit gule oprør en anelse.

I hvert fald kom det for nylig frem, at Guardiola har besluttet, at han fremover kun vil bære den gule sløjfe ved pressekonferencer og medieoptrædener – men ikke på sidelinjen under selve kampene (hvilket er det, der har hidset det engelske fodboldforbund mest op.)

Dermed har City-manageren taget et skridt tilbage fra den kurs, der efter alt at dømme ville have ført en alvorlig sanktion med sig.

Og det engelske fodboldforbund har da også kvitteret for hans udmelding med at ’nøjes’ med at udstede en bøde på 20.000 pund, hvilket for en topmanager som Guardiola er småpenge.

Så begge parter vinder: Guardiola får stadig lov til at promenere sin gule sløjfe foran verdenspressen. Og fodboldforbundet får friholdt selve fodboldarenaen fra politiske symboler.

Den catalanske manager kan dog ikke lade være med at drille lidt. Da Manchester City vandt en vigtig kamp i Premier League for nylig, var Guardiola således iført et lille symbol på en påskelilje i reversen.

Påskeliljen er logoet for kræftbekæmpelsesfonden Marie Curie. Og dens farve? Skriggul.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu