I retten: »Det er guld til 50 kroner. Det er de joints, jeg plejer at købe«

»Dine fingeraftryk er fundet på de her skilte.«

Anklageren i retssal 12 i Københavns Byret vifter med et bilag med politiets bevismateriale: fotografier af små, gule skilte som pusherne i Christianias hashboder bruger til at angive navn og pris på varerne.

Hun vil gerne vide, hvordan M’s fingeraftryk er havnet på dem.

»Jeg har måske væltet koppen, da jeg skulle købe nogle joints, og så sat skiltet i igen. Jeg ved ikke lige, hvordan de er havnet der,« siger 46-årige M, der har forklaret anklageren, at han ryger hash hver dag, og at han altid køber sine joints på Christiania.

M blev anholdt i en hashbod ved en politiaktion i fristaden i februar, og har siddet varetægtsfængslet siden – tiltalt for besiddelse og videresalg af hash som led i den organiserede hashhandel på Christiania.

Han har tilstået, at han solgte det euforiserende stof den dag i februar, men han nægter sig skyldig i anklageskriftets resterende forhold, som er retsmødets store stridspunkt: at han også skulle have haft noget at gøre med et efterladt klæde fra en hashbod, som politiet fandt ved en aktion tilbage i juli måned. Et klæde som indeholdt 267,2 gram hash, 93,6 gram skunk, 96,3 gram hashmix, 13 store joints, 148 almindelige joints, 10 hashkager, en grensaks, en digital vægt, seks prisskilte og 951 kroner.

Guld til 50 kroner

’Gold 50’ står der på et af de gule prisskilte, gør forsvarer Daniel Rosenkilde Larsen opmærksom på, da det er blevet hans tur til at stille spørgsmål til M. På sin bærbare computer viser han bilaget med politiets fotografier af skiltet med fingeraftrykket frem og spørger, hvad ’Gold 50’ betyder.

»Det er guld til 50 kroner. Det er de joints, jeg plejer at købe,« svarer M, der er iført lyseblå cowboybukser og en grå sweatshirt af mærket Champion, har mørkt fuldskæg og store, sorte briller, der dækker resten af hans ansigt. Han sidder på en stol foran dommeren og to domsmænd, med rank ryg og hænderne foldet sammen i skødet.

Forsvarer Daniel Rosenkilde Larsen vil gerne høre, hvorfor M havde murerhandsker på, da han blev anholdt i boden i februar.

»Fordi jeg solgte hash. Jeg havde handsker på, fordi det var koldt og for ikke at sætte fingeraftryk.«

»Hvad var grunden til, at du stod i en bod?« spørger hans forsvarer videre.

»Kommunen stoppede min bistand, og så fik jeg mulighed for at stå i en bod. Det var fordi, jeg var økonomisk presset.«

Procedure

Anklageren fastholder i sin procedure, at fingeraftrykkene på skiltene beviser, at M har været i besiddelse af det henkastede klæde med de mange hashprodukter.

»Havde det været på en kop med hash i, kunne man forestille sig, at det var en køber, der havde taget den op og rørt ved den. Men her er der altså tale om et skilt,« siger hun foran dommeren og de to domsmænd.

M har også tidligere været idømt fængsel for besiddelse og salg af hash på Christiania, og var i øvrigt kun prøveløsladt, da han blev anholdt i februar, tilføjer hun og læser hans straffeattest højt. Det er en skærpende omstændighed, ligesom det er en skærpende omstændighed, at der er tale om organiseret hashhandel på Christiania, siger hun og kræver en fængselsstraf på 11-12 måneder.

Forsvarer Daniel Rosenkilde rejser sig op. Han er iført jakkesæt og bøjer sig ind over bordet, mens han hviler hænderne på bordpladen, og retter blikket mod dommeren og domsmændene.

Det er ikke mærkeligt, at M’s fingeraftryk er på skiltene, når han har sin daglige gang på Christiania, begynder han sin procedure.

»Bodsklædet ligger henkastet, vi aner ikke, hvor det kommer fra. Vi har ikke nogen observationer af M i juli måned. Det er en lang tidsperiode, når man prøver at sige, at der er sammenhæng,« siger han med henvisning til, at M har erkendt, at han solgte hash i februar måned.

»Her har han også handsker på, og det underbygger, at det tidspunkt, hvor han ikke har handsker på, er, når han handler,« procederer forsvarer Daniel Rosenkilde, mens M sidder med hænderne i skødet og kigger op i loftet.

Forsvareren mener, at M kun skal dømmes for de forhold, som han har erkendt og vil have straffen til at lyde på 40 til 50 dages fængsel.

Dommeren og de to lægdommere beslutter sig for 8 måneders fængsel. De frifinder M i de forhold, der handler om klædet med de mange hashprodukter, fordi de ikke mener, at det er bevist, at han har haft noget med det at gøre. M idømmes derfor tre måneders fængsel for forholdene i februar og oven i det lægges reststraffen på fem måneder.

»Du bliver kørt tilbage til Vestre til afsoning,« siger dommeren, da hun er færdig med at læse dommen højt.

M nikker.

»Tak for denne gang,« siger han til forsvareren, inden han bliver fulgt ud af retssalen.