Læsetid: 4 min.

I retten: »Jeg rører hende kun på ryggen. Det er helt normalt«

I retssal 36 i Københavns Byret var en 56-årig mand i forrige uge tiltalt for at have befamlet to berusede, 16-årige piger en tidlig morgen, mens han var på arbejde i en grønthandler på Nørrebro
En 56-årig mand er tiltalt for to tilfælde af blufærdighedskrænkelse, men nægter sig skyldig.

En 56-årig mand er tiltalt for to tilfælde af blufærdighedskrænkelse, men nægter sig skyldig.

Mia Mottelson

10. marts 2018

Selv om det er sidst i februar vælter solstrålerne ind i den lille retssal på 2. sal over Strøget i indre København.

Tiltalte, S, har netop sat sig i den blå stol foran afhøringsbordet. Den bredskuldrede mand har redt sit hår tilbage. Det er grånende i siderne og tyndt på toppen. S’ alvorstunge og upåvirkede ansigtsudtryk står i kontrast til den hawaiiskjorte med palmer, han har på under sin sorte striktrøje. Det forbliver ubrudt, indtil solen tvinger ham til at knibe øjnene sammen og skære en grimasse.

Tolken ser bekymret ud, da han hører anklagerens spørgsmål. Han taler energisk ind i øret på S og gestikulerer ivrigt med armene. S læner sig igen tilbage i stolen, lader sine foldede hænder hvile på sin betragtelige vom, slår ud i luften med højre hånd og mumler noget på arabisk.

»De var meget fulde, så de aner ikke, hvad de taler om,« gentager tolken.

Den unge anklager trækker hånden igennem sit hår.

»Igen, det er ikke de forurettedes udsagn, jeg refererer. Jeg citerer direkte fra den vidneforklaring tiltalte selv gav få timer efter episoden,« siger han utålmodigt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu