Læsetid: 4 min.

»Jeg satser på, at jeg nok skal få det godt igen«

»Der er et pres i forhold til social status, fordi man skal være meget populær eller se mega godt ud på billeder eller være en, der snapper meget«, siger 19-årige Trine Hyldgaard. Næsten hver fjerde unge kvinde har mentalt dårligt helbred, viser Den Nationale Sundhedsprofil, som blev præsenteret tirsdag
Jeg har haft angst, været stresset og deprimeret. Jeg har også fået diagnosen PTSD, det er virkelig noget, der ødelægger et liv, foræller Trine Hyldgaard.

Jeg har haft angst, været stresset og deprimeret. Jeg har også fået diagnosen PTSD, det er virkelig noget, der ødelægger et liv, foræller Trine Hyldgaard.

Privatfoto

10. marts 2018

Hvad tænker du om, at næsten hver fjerde unge kvinde mellem 16 og 24 år har det mentalt dårligt?

»For mig er det ikke så overraskende. Når jeg spørger folk om noget personligt, oplever jeg ofte, at de fortæller om ting, som er rigtigt svære at gå rundt med. Jeg har hørt mange på min egen alder sige, at de har det skidt. På et tidspunkt sad vi en flok piger sammen, hvor jeg spurgte, hvad de tænkte om at være ung. Tit hører vi nemlig lærere eller andre voksne sige, at vi skal nyde at være unge. Men i pigeflokken var vi alle enige om, at det faktisk kan være meget trist og deprimerende at være i denne her alder i den tid, vi lever i.«

Hvad er det ved tiden, som får dig til at føle sådan?

»Jeg tror, der er et pres i forhold til social status, fordi man skal være meget populær eller se mega godt ud på billeder eller være en, der snapper meget. Jeg har ikke brugt snapchat et par år nu. Det har gjort mit liv bedre. Det mindskede mit stressniveau. Jeg følte, at jeg kunne være til stede og lave de ting, jeg godt kunne lide, uden at blive forstyrret. Det med hele tiden at være online er enormt stressende.«

Hvordan er det stressende at være online hele tiden?

»Så snart internettet er tændt, styrer det, hvad der kommer til dig. Du modtager alle beskeder, og du bliver underrettet om alle aktiviteter. Det er enormt forstyrrende. Det er svært at være på alle de her medier, mens man er i skole eller på arbejde. Der kommer så meget ligegyldigt. Verden på internettet er en helt anden verden, den er ikke mindre rigtig, men det er lidt to verdener, der støder sammen og forstyrrer hinanden.«

Hvordan har du selv oplevet at have det mentalt dårligt?

»Jeg har haft angst, været stresset og deprimeret. Jeg har også fået diagnosen PTSD, det er virkelig noget, der ødelægger et liv. Det er enormt svært at leve med og tager lang tid at komme af med – hvis man altså kommer af med det.«

Hvad kommer det af?

»Det handler blandt andet om en masse unge mennesker, jeg har gået i folkeskole og gymnasie med, som har udsat mig for mobning. Størstedelen af det handlede om digital mobning. Jeg har ikke lyst til at gå i detaljer med det.«

Hvordan føles det at have det sådan?

»Jeg får en masse flashbacks hver dag. Når jeg vågner om morgenen, skal jeg ofte først gennem en forfærdelig hændelse, inden jeg skal i gang med dagen. Det er lidt ligesom en masse videoklip, som spiller inde i mit hoved. Jeg har altid smerter i min mave og i mit hjerte. Men hvis jeg bliver meget ked af det – og så gør det virkelig ondt – så vokser smerten. Jeg kan ikke trøste mig selv. Det er, som om hele min verden gør ondt. Mit hjerte brænder bare. Min mave krøller sig sammen, al luft ryger ud af min krop, jeg bliver svag. Gennem de sidste fire år har jeg flere gange om ugen grædt i flere timer uden at kunne røre mig.«

Er der særlige situationer, hvor det er ekstra svært?

»Hvis jeg føler mig udsat i en stor social gruppe og føler mit utilpas, så sidder mit hjerte oppe i halsen, jeg sveder ryster og tænker: ’Hvordan flygter jeg?’ Der går angsten ind og overtager min krop og siger, at nu er det med at komme væk, fordi der er fare på færde.«

Hvem talte du med det om?

»Jeg havde ikke nogen at tale med det om. I 2014 gik det op for mig, at jeg havde det rigtig skidt. Jeg taler ikke privat med mine forældre, og de voksne og lærere, som var omkring mig, reagerede ikke. Det var først et par år senere, at jeg fik hjælp til at håndtere det.«

Er det noget, du regner med at skulle leve med altid?

»For nogen bliver det kronisk. Jeg satser på, at jeg nok skal få det godt igen. Og at jeg godt kan komme af med det. Det har jeg kæmpet for hver dag lige siden.«

Hvad drømmer du om?

»Jeg vil rigtig gerne ud og holde foredrag om mit liv for at hjælpe andre og være et forbillede. Jeg er bl.a. ved at starte op som blogger/social media influencer, så jeg kan give verden noget af det, som jeg synes, den mangler.«

Hvad er det fedeste ved at gå på højskole?

»Jeg er enormt glad for, at jeg er sammen med en masse unge mennesker, hvor jeg kan få lov at arbejde med min angst og arbejde med at få nogle gode oplevelser sammen med mennesker, som vil mig det godt. Jeg har en chance for at være mig selv, prøve nogle ting af, tage på ture, danse, og hvad vi nu ellers laver. Det er et mere trygt miljø.«

Hvis du skulle leve i en anden tid, hvilken skulle det så være?

»Jeg ville leve i 1980’erne. Når jeg har set film og serier og hørt musik, så virker det, som om det var en mere fri tid. Det virker, som om miljøet har været mere åbent, også i forhold til at være ung. Som om det har været mere behageligt, og at man var mere i nuet, fordi man ikke lavede alt muligt andet hele tiden.«

Hvilken sang skal alle høre?

»’Listen’ med Beyonce fra filmen Dreamgirls. Det er en stor sang og en meget personlig sang. Jeg kan spejle mig ret meget i den i forhold til, at man følger sin egen vej og kæmper og ikke lytter til, hvad andre siger om en.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu