Læsetid: 6 min.

Sebastian: Jeg vil dedikere ’Du er ikke alene’ til de misbrugte filmbørn

To af Sebastians største hits – ’Du er ikke alene’ og ’Måske ku’ vi’ – er skrevet til 70’er-film, hvor instruktørerne har forgrebet sig på børneskuespillerne. Smitter skandalen af på sangene?
Jeg går med tanke om at synge de her sange med en speciel dedikation til dem, der har formået at stå frem med de her uhyrlige overgreb. Man fornemmer, at de har fundet et vist fællesskab i at turde stå frem. Sammen. Så derfor bliver ’Du er ikke alene’-titlen og sangen mærkeligt nok aktuel igen, siger Sebastian.

Jeg går med tanke om at synge de her sange med en speciel dedikation til dem, der har formået at stå frem med de her uhyrlige overgreb. Man fornemmer, at de har fundet et vist fællesskab i at turde stå frem. Sammen. Så derfor bliver ’Du er ikke alene’-titlen og sangen mærkeligt nok aktuel igen, siger Sebastian.

Mathias Christensen

24. marts 2018

I mere end 40 år har Sebastians sange ’Du er ikke alene’ og ’Måske ku’ vi’ været udødelige evergreens. Men de seneste uger er der blevet kastet en skygge over numrene. Rygter, som i årevis har floreret i filmmiljøet, er blevet bekræftet af Politiken og TV 2. Ja, der foregik faktisk omfattende misbrug af børn i forbindelse med danske ungdomsfilm fra slut-70’erne, ikke mindst i forbindelse med to film om oprørsk ungdom og spirende homoseksualitet, som Sebastian har skrevet soundtrack og titelsange til: ’Du er ikke alene’ (1978) og ’Måske ku’ vi (1976). Begge film er instrueret af Lasse Nielsen.

»Siden historierne kom frem, har jeg gået rundt og spurgt mig selv: Connect’er folk de her sange til filmene, og conncet’er de filmene til mig?« siger Sebastian, der ikke tidligere har udtalt sig om sagen.

»Det er lidt interessant, at du er den eneste fra medierne, der har henvendt sig til mig. Det tager jeg som et udtryk for, at for de fleste mennesker er det her nogle film, de ikke kender. Hvis jeg skulle tage et gennemsnitligt koncertpublikum, som jeg spiller for, så tror jeg, at fem procent har set de her film for 40 år siden. Men mine sangtitler – ’Måske ku’ vi' og ’Du er ikke alene’ – er så stærke og har stået så stærkt lige siden, at de betyder noget for folk,« siger han.

»Lidt floromvundet kan man sige, at de – udover at være mine sange – er blevet den danske befolknings sange.«

Blå bog: Sebastian

  • Knud Torben Grabow Christensen.
  • Født 1949.
  • Debuterede i 1971 med albummet ’The Goddess’, men slog først igennem i 1972 med sange som ’Når lyset bryder frem’ og ’Hvis du tror du er noget’.
  • Har solgt mere end to millioner album.
  • Har komponeret en lang rækkemusicals som ’Skatteøen’ og ’Ronja Røverdatter’
  • Udgiver 8. september sit 30. studiealbum og turnerer landet rundt i september.

Den store grænseoverskridelse

Den seneste uge har kritikere nærmest stået i kø for at påpege, at historien om de misbrugte filmbørn hænger tæt sammen med 70’ernes fokus på fri sex og kamp mod autoriteter. For i sin kamp for at nedbryde normer og fjerne grænser åbnede 68’erne nemlig også døren for uhyrligheder: Pædofile, hævder kritikerne, blev pludselig til en seksuel minoritet på linje med homoseksuelle, og børn blev tilskrevet mere ansvar og myndighed, end de kunne klare.

»Børn blev mærket for livet, mens omverdenen enten ignorerede, forsvarede eller bagatelliserede det,« som Weekendavisen formulerede det sidste fredag. Samme dag spurgte musiker og debattør Henrik Marstal på Facebook, om Sebastian »nogensinde kunne spille de to sange live igen«. Og dagen efter skrev skuespiller og instruktør Helle Joof et indlæg i Berlingske om hele balladen:

»’Du er ikke alene’ sang Sebastian. Og vi sang med. Og vi så filmene. Og det viste sig som så meget andet i 1970’erne at være den rene og skære usandhed. For det var børnene, som var helt alene med deres skam og smerte,« skrev Hella Joof.

»Hella Joof tager sangen som gidsel,« siger Sebastian. »Det svarer til, at en sang som ’We shall overcome’, der blev brugt i 60’ernes USA under borgerrettighedskampene, blev kaldt en løgn, fordi der stadig findes racisme. ’We shall overcome’ er løgn, fordi de ting, de kæmpede for, ikke er lykkedes helt.«

Sebastian brød igennem i 1972 med sangen ’Når lyset bryder frem’, der hurtigt blev omfavnet af hippierne. Igennem 70’erne var hans guitarorienterede musik en del af bagtæppet til 70’ernes ungdomsbevægelse, og i 1976 var han med til at indspille Christiania-støttesangen ’I kan ikke slå os ihjel’.

– Hvad tænker du om 70’erne i dag i lyset af det, der er kommet frem de seneste uger?

»Det var en tid, hvor man eksperimenterede meget. Mange agtværdige, kendte danske skuespillere deltog i sengekantsfilm og alle mulige andre slags bløde pornofilm. Det var meget mere almindeligt at eksperimentere med sådan noget. I dag er vi måske mere bonerte. Og det er langt hen ad vejen fint nok, men én ting er, at teenagerne roder rundt med hinanden, så snart der kommer en voksen ind og laver et fysisk overgreb, så holder det ikke. Så er det strafbart. Det er ret vigtigt.«

– Mange peger jo på, at der lå noget i tiden i 70’erne, som gjorde, at den slags overgreb, vi nu har hørt om, lettere kunne finde sted; en apologi over for de værste grænseoverskridelser, fordi grænseoverskridelser per definition var en god ting. Kan du genkende den kritik?

»Det kan jeg sagtens. Men nogle af de ting, jeg så i filmen Du er ikke alene, var ting, jeg selv havde oplevet på kostskole. Det havde ikke noget med overgreb fra voksne at gøre. Det handler om teenagere, som prøver at finde hinanden og sine egne ståsteder. Der har været en større frigjorthed – eller forsøg på det i hvert fald. Man kom jo fra 50’ernes ret stramme skole.«

Læs også

Som ung gik Sebastian selv på en kostskole, hvor der var »fysisk afstraffelse, spanskrør og bank«, så da han hørte om plottet til Du er ikke alene, hvor en gruppe efterskoledrenge toppes med forstanderen, var han helt på. Han ville gerne være med til at kritisere autoriteter, men han så ikke sig selv som en del af ungdomsoprøret.

»Jeg har ikke været så meget i de dér miljøer, selv om jeg har lavet støttesange, og jeg ved ikke hvad – også til Christiana. Jeg syntes, det var vigtigt, at Christiania fik lov til at udvikle sig på christianitternes egne præmisser, at der var et fristed, men jeg har ikke selv boet i kollektiv og sådan noget. Jeg har bare haft lynende travlt med at lave sange.«

– Men kom man til at tænke på børn på en uheldig måde i den periode?

»Ja, det kan godt være. Jeg føler bare ikke, at jeg har gjort det.«

En meget klam person

Sebastian understreger, at han intet vidste om overgreb på børn i forbindelse med de to film, han lavede musik til. Og han hørte heller ikke til de rygter om overgreb, som ifølge filmproducer Ib Tardinin allerede dengang florerede i filmmiljøet.

»Jeg var måske en halv dag på settet,« siger Sebastian. »Jeg modtog nogle få, ret forvirrende filmstumper, som jeg skulle lave musik til, og så gjorde jeg det derhjemme. På Måske ku’ vi havde jeg kun kontakt med Morten Arnfred, som var den anden instruktør. På Du er ikke alene møder jeg godt nok Lasse Nielsen meget sporadisk, men det var meget lidt. Jeg synes godt nok han virkede som en meget klam person, ham Lasse Nielsen, de få gange jeg overhovedet har snakket med ham. Han kom faktisk til en af mine koncerter for to år siden; pludselig stod han der i pausen. Det var ikke særlig behageligt, jeg brød mig ikke om det, men kunne ikke nærmere analysere mig frem til, hvad det var.«

– Så du ser det mere som et problem med individer end som et kulturelt problem, der handler om tiden …?

»Nej, jeg siger ikke, at der ikke har været voksne på de filmset, som har set igennem fingre med det. Det er også helt sikkert, at der har været nogle, som har sagt: ’Det der er for meget, det må vi gøre noget ved’, og så er de måske endt med at lade stå til. Du har måske ret i, at der var nogle grænser dér, som var mere flydende.«

Du er ikke alene

Til april drager Sebastian på en ny danmarksturne, og han vil stadig spille ’Du er ikke alene’ og ’Måske ku’ vi’. Men som noget nyt vil han dedikere sangene til de misbrugte filmbørn.

»Jeg går med tanke om at synge de her sange med en speciel dedikation til dem, der har formået at stå frem med de her uhyrlige overgreb,« siger han. »Man fornemmer, at de har fundet et vist fællesskab i at turde stå frem. Sammen. Så derfor bliver ’Du er ikke alene’-titlen og sangen mærkeligt nok aktuel igen. Det kan godt være, at de virkelig har været alene med deres smerter og skam, men i sorgen har de nu fundet hinanden.«

»De her sange er ikke instruktørenes sange – det er vores allesammens. Og de skal ikke behæftes med det her. De er så meget andet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Klüver
  • Karen Berner
  • Christian Mondrup
  • Frede Jørgensen
Per Klüver, Karen Berner, Christian Mondrup og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Mondrup

Sebastian tematiserer i interviewet en væsentlig dimension af kulturelle udtryk: nogle af dem er, historisk og aktuelt, blevet udnyttet til tvivlsomme eller decideret vederværdige formål. Tag blot som eksempler Richard Wagners og Ludwig van Beethovens værker, som det nazistiske regime udnyttede på det skammeligste. Skal det så føre til, at vi afsværger Wagners og Beethovens musik som nazistisk? Vi kan gå endnu videre og stille spørgsmålet til værker frembragt af nazister som Knut Hamsun og Harald Bergstedt. Skal vi afsværge og forbyde romaner som "Sult" og sange som "Jeg ved en lærkerede" og "Solen er så rød mor"?.

Michael Waterstradt, Kjeld Jensen, Henrik L Nielsen, Per Klüver og Nanna Kinch anbefalede denne kommentar