Læsetid: 4 min.

Sognepræst Christian Roar Pedersen vil hverken strejke eller lockoutes, for det er uforeneligt med hans kald

»Jeg mener ikke, at staten skal blande sig i, om kirken holder gudstjeneste. Jeg er kaldet af min menighed til at tjene den og har afgivet et præsteløfte, hvor jeg har lovet at ville forkynde evangeliet. Det er den funktion, staten nu griber ind i med en lockout,« siger sognepræst Christian Roar Pedersen, som er en af de præster, der for første gang kan blive berørt af en mulig konflikt
»Jeg mener ikke, at staten skal blande sig i, om kirken holder gudstjeneste. Jeg er kaldet af min menighed til at tjene den og har afgivet et præsteløfte, hvor jeg har lovet at ville forkynde evangeliet. Det er den funktion, staten nu griber ind i med en lockout,« siger sognepræst Christian Roar Pedersen, som er en af de præster, der for første gang kan blive berørt af en mulig konflikt

Christian Roar Pedersen

31. marts 2018

– Hvordan kan du blive berørt af en mulig konflikt?

»Jeg er varslet til at blive lockoutet, som det ser ud nu, fra den 28. april, hvis konflikten kommer. Samtidig er jeg en af de præster, som i teorien kan blive udtaget til strejke, hvis den bliver udvidet.«

– Hvad kan det konkret komme til at betyde for dit embede?

»Det vil komme til at betyde, at jeg ikke kan holde gudstjenester. Det vil blandt andet sige konfirmationsgudstjenesten, som har været en lang proces, fordi vi har været i gang med konfirmanderne siden august måned.«

– Hvad har det af betydning for dig?

»For mig har det en principiel betydning. Jeg mener ikke, staten skal blande sig i, om kirken holder gudstjeneste. Jeg er jo kaldet af min menighed til at tjene den og har afgivet et præsteløfte, hvor jeg har lovet at ville forkynde evangeliet. Det er den funktion, staten nu griber ind i med en lockout og faktisk bestemmer, at der er nogle gudstjenester, som ikke skal holdes i det her land, fordi man holder præsterne ude af kirkerne. På den måde blander staten sig i vores religionsudøvelse.«

– Hvordan vil det gå ud over dit kald?

»Staten forhindrer mig i at udføre mit arbejde som præst. Det er uforeneligt med mit kald. Jeg kan se en tendens til, at vores fagforening rykker os mod at blive ’almindelige lønmodtagere’. I min optik ender vi på den måde med en kirke, som har åbent fra 8 til 16. Det er ikke den måde, vi har været kirke på hidtil, og det er ikke den måde, vi skal være kirke på. Vi skal være der, når menigheden har brug for os.«

– Hvad vil det sige at have et kald?

»Inden du bliver præst et sted, skal du snakke med menigheden og holde en prøveprædiken for dem, hvor de tager stilling til, om de vil have dig som præst. Formelt set hedder det, at det er menigheden, der kalder præsten. Det vil sige, at man er kaldet af dem, der bor i sognet.«

– Hvad med på et mere personligt plan?

»Jeg føler, at jeg er kaldet af Gud til at prædike i hans kirke. Det er et stort privilegie og kræver stor ydmyghed. Men nogle gange kræver det også, at man tager den kamp, der skal til.«

– Og den kamp lige nu er kampen mod lockout og strejke?

»Ja, det er kampen for gudstjenesterne. Det er kampen for, at forkyndelsen ikke bliver taget som gidsel i en faglig konflikt.«

– Som offentligt ansat har selv præster vel brug for en ordentlig overenskomst?

»Jo, vi er offentlig ansatte, og vi får løn, det er jeg også taknemmelig for. Det må bare ikke blive det primære. Det må ikke blive derfor, vi bliver præster, eller grunden til, at vi går i strejke eller bliver lockoutet. Lønnen må ikke være udgangspunktet.«

– Hvad skulle der til, før du gik på gaden og strejkede?

»Det kunne jeg slet ikke forestille mig. Jeg synes ikke, jeg som præst har ret til at nægte menigheden gudstjenester. For mig er det lige så livsnødvendigt, at der bliver holdt gudstjenester, som at der bliver foretaget operationer. Hvis påsken var faldet senere i år, kunne vi stå i den situation, at der for første gang i 800 år ikke ville blive fejret opstandelsen i Hals kirke.«

– Har du ikke også en forpligtelse over for de andre grupper, som I er sammen med i en overenskomstforhandlingssituation?

»Jo, vi har masser af forpligtelser over for hele det danske samfund. Men vi skal ikke blive en del af et politisk spil. Der er andre måder at være solidarisk med de offentligt ansatte på end at strejke eller blive lockoutet. De præster, der siger, vi skal være solidariske, må bruge deres gode kommunikationsevner til at italesætte de uretfærdigheder, de ser i den offentlige sektor. Det er en anden måde at være solidarisk på.«

– Hvad nu hvis lægen, sygeplejersken, skolelæreren eller pædagogen brugte det samme argument?

»Jeg vil ikke sige, hvad lægen eller læreren skal gøre. Jeg skal ikke gøre mig klog på deres arbejdssituation eller kald, jeg kan kun forholde mig til mit eget kald.«

– Er du stadig medlem af en fagforening?

»Jeg har meldt mig ud af Præsteforeningen, fordi det er uhørt af tage forkyndelsen som gidsel i en faglig konflikt. Det betyder, at jeg er ude pr. 1. maj. Derfor kan vi håbe, at konflikten bliver udskudt, hvis den altså kommer. Det er en ny situation, vi står i som kirke. Danmarks Kirketjenerforening har udtalt, at de ikke har en strejkekasse, fordi de ikke havde fantasi til at forestille sig, at kirken ville blive involveret i en konflikt. Hvis jeg havde vidst, at det var en mulighed, havde jeg meldt mig ud for lang tid siden.«

– Hvis du skulle have levet i en anden tid, hvilken skulle det så være?

»Jeg ville godt have levet i Rusland under en af tsarerne. Jeg har altid været fascineret af den ortodokse kirke og ville gerne have set det i den sammenhæng, før kommunismen kom. Det ville være spændende.«

– Hvad har du altid i lommen?

»Det ville være rart at sige en bibel. Men jeg render rundt med min smartphone som alle andre. Jeg forsøger indimellem at lade den blive i lommen. Det er ikke altid, det lykkes.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Først og fremmest er præsten tjenestemand med staten som arbejdsgiver. Dernæst er han præst. Det er der nok nogle, der har fortrængt.

jørgen djørup, Martin Madsen, Verner Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Da præsten modtager sin løn fra staten, bor i den bolig, staten har stillet til rådighed for ham , og arbejder i rum - meninghedshus og kirke - som staten betaler husleje og vedligeholdelse af, så må han altså give kejserens, hvad kejserens er. Det er i denne omgang strjeke/lockout.
Ellers må han danne en frikirke for egen regning.

Martin Madsen, Verner Nielsen, Charlotte Svensgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Jette Steensen, Hans Larsen, Jørgen Larsen, Karsten Lundsby, Niels-Simon Larsen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Søren Bro, Kim Folke Knudsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Christian Roar Pedersens udtalelser om, at han som præst ikke inddrages i konflikten udstiller et forhold.

Bagsiden af medaljen ved, at vi har en statskirke som er på Finansloven.

Men Folkekirkens ledelse har selv talt varmt for denne model her i Danmark. Har man sagt A må man også sige B. Kirken kan ikke modtage store tilskud fra Kirkeskatter og samtidig være højt hævet over andre offentligt ansattes Overenskomster. Det er et svigt fra Kirketjenernes fagforening, at de ikke har tænkt på, at de skulle spare op til deres medlemmers strejkekasse.

Den person der i en sådan situation melder sig ud af Præsteforeningen vælger at sætte egen velstand over sine kollegers velstand. Det er et usolidarisk skridt overfor præstekollegerne, som Christian Roar Pedersen må påtage sig det fulde personlige ansvar for. Meld Dig ind i en Frikirke eller stift selv en frikirke, så er du ude over det påførte dilemma. Ethvert menneske er fri til at forkynde Guds Ord, som han finder det rette at gøre.

Christian Roar Pedersens betragtning som dansk præst, at han gerne ville leve i Zar tidens Rusland. Helt uforståelig at komme med den udtalelse. Præsten kan ikke rejse tilbage til en fortid, som ikke er mere. Forholdene i Zartidens Rusland var forfærdelige for de russiske bønder og arbejderne. I 1905 var der opstand mod Zar Nikolaj som blev slået ned på brutal vis. Det er udtryk for en præst, som dyrker romantikkens falske forestillinger om det idylliske i historien og som lever i et land, hvor han selv er vokset op under beskyttede og gode kår formoder jeg. Det havde været mere passende, at sige, at jeg har sympati for den russisk ortodokse kirkes tro og praksis.

Link til Wikipedia DE Russland, Russische Revolution 1905:
https://de.wikipedia.org/wiki/Russische_Revolution_1905

David Zennaro, ulla enevoldsen, Gustav Alexander, Frederik Groth Nordstrøm, Herdis Weins, Hans Larsen, Niels-Simon Larsen, Jørgen Kærbro Jensen, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Hvis han er lockoutet kan han vel holde sine gudstjenester som han vil, om end ikke i de statsens bygninger. Det må være en sag for menighedstådet ?

Verner Nielsen og Frederik Groth Nordstrøm anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Religionen har ikke mere nogen rolle i politik og slet ikke i udenrigspolitik. Det er der fordi folk kan ikke noget bedre. Det kommer for mig at minde om religionens effekt hos mennsker, er i en film, hvor "Dracula opgivet sin uhyggelig værk ved at se på "korset". Tidens reelle problemer ligger i "at danne en stor arbejds reserve i verden, det vil sige skabe som i 19 århundred (på en eller anden måde) kolonier. Behov for billig arbejdskraft har altid været nødvendig sag i alle tider. Det vil man se meget af under Trump. Og den konflikt mellem Rusland og vesten i øjeblikke lugter af det behov for kolonier.

Den meget langsomt døende danske folkekirke har - efter min mening - begået den fejl at forblive underlagt den danske stat - i stedet for at frigøre sig og træde i karakter.
Mon ikke alle mennesker, der ikke helt er druknet i ren materialisme, har et behov for en holdning til spørgsmål som: Hvor kommer tilværelsen fra? - og: Hvad skal være meningen med mit liv?
Folkekirkens svar overbeviser vist ikke ret mange i dag - men tænk hvis den vågnede af sin dvale, slap den hårde binding til Luther, og hvad der var før ham - og åbnede sig for menneskets evner for spiritualitet - globalt ; - )

Flemming Berger, Torben Hauptmann og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg kan se at den kristne tro og budskab ikke har så megen plads i bevidstheden i spalterne her, og nej jeg er meldt ud og har valgt en anden vej, med det spirituelle på et eller andet plan er en del af mig. Jeg blev lidt skuffet over hans Zharbeundring,, men ellers synes jeg han har en pointe og trods alt tager sin opgave alvorligt, men at han så melder sig ud for at slippe tæller så ikke i min optik som en fordel

Nis Jørgensen

Mon ikke menighederne vil være i stand til at holde deres gudstjenester uden hjælp fra præster eller andre ansatte? Måske kunne man invitere nogle kvækere på besøg - de har 360 års erfaring med det ...

Jørn Andersen

Endeligt et menneske med en konsekvens og samvittighed,som vi leder forgæves efter hos beslutningstagere,djøffer og ikke mindst politikere.

Vibeke Hansen

Måske skulle præsten så give sin menighed et girokort til dækning af løn og ansættelsesvilkår, og ikke mindst leje af kirken m.v.
For mange sygeplejesker, læger og betjente er arbejdet også et kald, men dem synes præsten åbenbart ikke er værd at være solidariske med.
Hvorfor er det, jeg får en mistanke om, at det er en tidehvervspræst, der er forfatter til denne artikel? Måske hænger det sammen med, at man i de kredse faktisk tror, at “Gud” er over den tredelte magtfordeling i det danske samfund. Der er ved at være langt fra det Grundtvigianske menneskesyn og den kristne beretning, jeg er vokset op med, til den snævresynede og moraliserende Luthersk-Evangeliske linie, mange national/konservative teologer advokerer for idag. Helt ind i folketing og regeringsgrundlag.

Verner Nielsen, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Bibelen kan ikke læses apolitisk eller uden øje for budskabets konsekvenser i den verdslige sfære. Præsten lyder til at være tilhænger af to regimente læren bag sin argumentation. I mit perspektiv er det ukristelig at reducere det kristne budskab til en erklæring om senere retfærdighed i det hinsides. Jesus gjorde mirakler for almindelige mennesker, for at forbedre deres kår direkte. Jeg kan ikke se, hvordan guds ord kan forvises til ugyldighed i denne verden, uden at man dermed forbryder sig fundamentalt på det kristne doktrin.

Nogle af vores fineste teologer var dybt engageret i den politiske virkelighed. Hans Tausen, Sadolin og Peder Laurentsen blandt andre.

Afviser man konkret solidaritet med nødlidende som kirke, så beviser man vel også samtidig den institutionelle kirkes forfald samt manglende legitimitet. Hvad er kristendommen til for, hvis den ikke kommer de trængte til hjælp? Skal de bare have en vuggevise om guds endelige retfærdighed og være tilfredse med det?