Interview
Læsetid: 7 min.

»Det er svært at mærke, hvad man har lyst til i et samfund, hvor der er en masse forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert«

Mange unge kvinder har det dårligt psykisk. Det har Den Nationale Sundhedsprofil for nylig sat tal på. Tre unge kvinder er gået med til at tale om, hvornår de selv har haft det sværest, om strukturer i samfundet og om, hvad der har hjulpet dem til at komme videre
Sarah Emilie Lillie Bergen (t.v.) er 21 år og arbejder i en genbrugsbutik på Nørrebro og som lærervikar. »Jeg har haft det svært med mig selv, siden jeg var helt lille. Min måde at deale med det på var, at jeg bare skulle være perfekt,« siger hun.

Line Christophersen (i midten) er 22 år og studerer erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School. »Jeg har flere gange haft lyst til at tage en pause fra studiet. Men det har ikke været muligt. Jeg har følt mig presset til at fortsætte. Hvis jeg havde haft en pause, havde jeg sikkert lært mere og haft mere glæde ved det,« siger hun.

Sofie Luise Krog (t.h.) er 26 år og læser til international/interkulturel socialrådgiver og arbejder som bartender på en ølbar. »Vi sammenligner os hele tiden med hinanden. Vi har en forestilling om, hvordan andre kvinder eksempelvis har det, fordi de ser ud på en bestemt måde på de sociale medier,« siger hun.

 

Sarah Emilie Lillie Bergen (t.v.) er 21 år og arbejder i en genbrugsbutik på Nørrebro og som lærervikar. »Jeg har haft det svært med mig selv, siden jeg var helt lille. Min måde at deale med det på var, at jeg bare skulle være perfekt,« siger hun.

Line Christophersen (i midten) er 22 år og studerer erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School. »Jeg har flere gange haft lyst til at tage en pause fra studiet. Men det har ikke været muligt. Jeg har følt mig presset til at fortsætte. Hvis jeg havde haft en pause, havde jeg sikkert lært mere og haft mere glæde ved det,« siger hun.

Sofie Luise Krog (t.h.) er 26 år og læser til international/interkulturel socialrådgiver og arbejder som bartender på en ølbar. »Vi sammenligner os hele tiden med hinanden. Vi har en forestilling om, hvordan andre kvinder eksempelvis har det, fordi de ser ud på en bestemt måde på de sociale medier,« siger hun.

 

Moderne Tider
31. marts 2018

Sarah, Sofie og Line sidder samlet i et lokale på Nørrebro i København. De kender ikke hinanden. Men de har det tilfælles, at de alle har oplevet nogle af livets mørkere afkroge i en tidlig alder.

Lokalet, de sidder i, tilhører organisationen Headspace, som er et gratis rådgivningstilbud til unge. Et par af de unge kvinder har selv lagt vejen forbi den samme adresse tidligere, fordi deres problemer voksede sig så store, at de ikke længere selv kunne håndtere dem. I dag sidder de her, fordi de er gået med til at dele deres historier og tanker med Information.

Selv om de har hver deres individuelle historie, er deres oplevelser nemlig langtfra enestående. I begyndelsen af marts udkom Den Nationale Sundhedsprofil, som ud fra en spørgeskemaundersøgelse konkluderer, at hver fjerde unge kvinde mellem 16 og 24 år har dårligt mentalt helbred. Mere specifikt 23,8 procent. Hele 40,5 procent har et højt stressniveau.

Ikke nok med, at de unge kvinder udgør den største gruppe, der oplever at have det psykisk dårligt. Tallet er også steget siden 2013, hvor sundhedsprofilen sidst blev lavet. Her lå tallet for dårligt mentalt helbred på 17,5 procent. Sammenligner vi med gruppen af unge mænd i samme aldersgruppe er tallet gået fra 8,2 pct. i 2013 til 12,9 pct. i 2017.

Om omfanget af problemet

Snakken i dag begynder med et kig på tallene.

Sofie: »Tallene fra sundhedsprofilen er egentlig ikke så overraskende for mig. Det er også det indtryk, jeg har, i forhold til hvad der foregår i min venindekreds, og hvad jeg selv har oplevet. Men jeg synes, det er virkelig ærgerligt.«

Sarah: »Der er mange i min venindekreds, hvor der er psykisk mistrivsel på den ene eller anden facon.«

Line: »Jeg synes ikke, jeg kan genkende tallene fra min egen vennegruppe. Jeg har altid haft svært ved at indrømme, at jeg ikke kan det samme som mine veninder. Jeg er overrasket over, at der er så mange stressede kvinder, fordi det ikke diskuteres i min omgangskreds.«

Sofie: »På trods af, at der er blevet åbnet mere op, tror jeg også kun, vi har kradset i overfladen. Vi har måske fundet ud af, at nogle har det dårligt, men hvordan taler vi om det? Det er stadig tabubelagt. Jeg er kommet her på Headspace på grund af bulimi, og jeg synes, det var svært at fortælle om i starten. Min familie var de sidste, jeg talte med det om, selvom vi har et godt forhold til hinanden.«

Sarah Emilie Lillie Bergen.

Sarah Emilie Lillie Bergen.

Om følelsen af at bryde sammen

Line: »Jeg har altid været velfungerende, haft studiejob og klaret det godt. Men pludselig kunne jeg ikke komme ud af min lejlighed uden at få angst. Det kom snigende, og jeg ville ikke anerkende det over for mig selv. Jeg troede, det gik over. Det var meget skamfuldt.«

Sarah: »Jeg startede med at komme i Headspace, fordi jeg bare havde det rigtig dårligt med mig selv. Jeg har haft det svært med mig selv, siden jeg var helt lille. Min måde at deale med det på var, at jeg bare skulle være perfekt. I gymnasiet skulle jeg have 12 i alle fag, samtidig sultede jeg mig selv, fordi jeg havde set, at tynde mennesker var smukke. Jeg pressede citronen så meget, at jeg begyndte at få angst, når jeg skulle sove.«

Sofie: »Jeg havde på et tidspunkt et arbejde som tjener, hvor jeg havde det rigtig svært, men jeg kunne ikke sige det højt. Jeg skammede mig og måtte gå på toilettet for at græde, jeg meldte mig syg og kom til skade, fordi jeg blev klodset.«

Sarah: »Jeg har flere gange tænkt over, hvad det er, der foregår, når jeg selv har haft det dårligt. Det har været udmattende. Jeg ville virkelig gerne fikse det. Man har været vant til at være en person, som kan fikse alting, men pludselig er det hele bare meget sværere. Det bliver man nødt til at lære at navigere i.«

Sofie: »Men mange gange er det jo også vores egen idé om, at vi ikke må sige det, at vi ikke må blotte os eller være sårbare og svage, fordi vi har en fast holdning til, at vi skal være på en bestemt måde. Jeg synes, at det ofte er min egen tilgang til tingene, som har været en blokade.«

Om andres og egne forventninger

Sarah: »Det første, jeg kommer til at tænke på, når vi taler om de her ting, er faktisk det forventningspres, der er. Og perfektionismen. Altså at alting altid kan blive bedre, og at det aldrig er godt nok, fordi vi konkurrerer og konkurrerer.«

Sofie: »Vi sammenligner os hele tiden med hinanden. Vi har en forestilling om, hvordan andre kvinder eksempelvis har det, fordi de ser ud på en bestemt måde på de sociale medier. I mit liv har sociale medier en stor betydning, selvom jeg ikke er ret aktiv. Der er mange billeder af meget tynde mennesker og billeder af mad. Det hele er opstillet, selvom det er lidt søgt at sige. Det er meget ensidigt og bliver lidt uærligt.«

Sarah: »Man kan sige, at man har eller ligefrem er et brand. Man har sin egen person med alle ens følelser og relationer til andre mennesker. Og så har man sit brand, som er den, man viser, når man er på studiet, arbejdet eller på de sociale medier, som jo lidt er en facade.«

Line: »Jeg tror, de sociale medier har skabt en platform for forventninger, der er urealistiske. Jeg har oplevet, at flere fra mit studie skriver statusopdateringer med deres karakterer, eller når de har landet et godt job. Det sætter gang i noget forventningspres hos mig.«

Sarah: »Man kan virkelig dyrke sin egen utilstrækkelighed ved at dyrke andres halve sandheder.«

Line:» Ja, for man ser jo ikke, hvad der ligger under.«

Line Christophersen.

Line Christophersen.

Om pres fra studiet

Line: »Jeg har flere gange haft lyst til at tage en pause fra studiet. Men det har ikke været muligt. Jeg har følt mig presset til at fortsætte. Flere gange har jeg følt et behov for ro og for at trække stikket ud og få en pause fra de forventninger, studiet fører med sig. Det har stresset mig. Hvis jeg havde haft en pause, havde jeg sikkert lært mere og haft mere glæde ved det.«

Sarah: »Det er så vigtigt, det du siger. I gymnasiet har vi jo et uddannelsessystem, hvor det ikke længere handler om at lære. Det handler om karaktererne. For mig handlede det om at afkode et system. Jeg lærte at sige det rigtige, så jeg kunne få gode karakterer.«

Sofie: »Og glæden ved det ikke mindst. Vores uddannelsessystem er så unikt i Danmark, men vi ødelægger det.«

Sarah: »For mig har det handlet om, at jeg ikke kunne vurdere, hvad der var godt for mig. Hvornår det at få gode karakterer, være tynd og have mange venner, som samfundet siger er godt, var rigtigt for mig, og så kunne mærke, hvornår det krav faktisk har presset mig for hårdt.«

Om den mulige kønsforskel

Sarah: »Når jeg har haft det skidt, har jeg vendt det hele indad. Jeg tror, det er forskellen på mænd og kvinder. Vi kvinder lærer, fra vi er små, at vi skal vende det indad. Jeg forstod ikke, at alle de ting, jeg skulle i min hverdag, påvirkede mig psykisk. Jeg havde bare en følelse af, at jeg ikke var god nok, at jeg var for tyk og grim.«

Line: »Det med at søge indad, tror jeg også, er en stor forskel på mænd og kvinder. Jeg tror, mænd på nogle punkter er bedre til at skabe barrierer mellem sig selv og forventninger udefra.«

Sofie: »Jeg tror, mænd er bedre til at sige pyt. Det handler jo også om den måde, vi har skabt vores kønsnormer på. Så meget for lighed. Man skal stadig være pæn og kontrolleret som kvinde på trods af, at vi har skabt et oprør. Vi skal stadig være perfekte.«

Sarah: »Det er ikke noget, vi kvinder har opfundet. Det er ikke noget, vi selv er ansvarlige for. Det er jo medierne, reklamerne, det er måden vi opdrager børn på. Når det er sagt, tror jeg faktisk, at rigtig mange drenge har det svært, de har bare ikke et sprog til at tale om det. Mange af mine drengevenner taler ikke på samme måde om problemer, som vi gør i min venindegruppe.«

Sofie Luise Krog.

Sofie Luise Krog.

Om et tidspunkt, hvor man har følt sig stærk

Line: »Jeg følte mig allerstærkest, da jeg besluttede at søge hjælp. Det var grænseoverskridende, men jeg blev lettet, fordi ansvaret for mig selv og min egen psyke blev lagt væk. Hver gang, jeg fortæller en ven eller bekendt, at jeg har angst, så er det en sejr for mig.«

Sarah: »I gymnasiet følte jeg mig stresset og presset, jeg kunne ikke lide det. Alligevel mødte jeg op hver morgen tre år i træk, fordi det var det mest prestigefyldte. Jeg glemte at mærke, hvad jeg havde brug for. Det er noget af det, jeg har forsøgt at finde tilbage til. Men det er svært at mærke, hvad man har lyst til i et samfund, hvor der er en masse forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert.«

Sofie: »Jeg har oplevet en glæde og styrke i accept og forandring. Det kan måske lyde modstridende. Men lige så snart mine tanker går på, at det hele ville være bedre, hvis jeg boede der, læste det, havde den kæreste og så videre, så er det svært. Hvis jeg accepterer der, hvor jeg er, er det nemmere at ændre og nemmere at undersøge, hvordan jeg kan tage de rigtige skridt hen mod det, der gør mig glad.«

Sarah: »Jeg er helt enig, og jeg kan godt følge dig i det på et teoretisk plan, men alt i mig stritter imod. For mig er det sværest at skulle acceptere, at sådan her ser jeg ud.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bettina Jensen

"Sofie: »Men mange gange er det jo også vores egen idé om, at vi ikke må sige det, at vi ikke må blotte os eller være sårbare og svage, fordi vi har en fast holdning til, at vi skal være på en bestemt måde. Jeg synes, at det ofte er min egen tilgang til tingene, som har været en blokade.«"

Den østrigsk fødte digter, Erich Fried, skrev engang (cirka) sådan hér i '100 digte uden fædreland':
"jeg slår armene sammen over brystet
brystet sammen over hjertet
hjertet sammen over angsten

lag på lag på lag

og indeni, hvem ved?"

I en utilitaristisk kultur, hvor normalitetsbegrebet, i takt med at det markedsgøres, notorisk indsnævres, vil det mangfoldige, følende, legende og eksistentielle menneske vel 'komme til kort' med dén forstand, det forudsættes at udvikle.

Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, Steffen Gliese, Randi Christiansen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg har et forslag. Drop Facebook og Instagram en enkelt dag om ugen og gå på café i stedet for. Eller shopping, hvis I har råd.

Jan Fritsbøger

for søren da, shopping skal nok hjælpe, det første råd er 1000 gange bedre, shopping som trøst / social aktivitet er nærmest ødelæggende og en stor del af problemet.
sidespring:
Men det minder om de stupide politikere som stort set alle lover mere vækst, og er helt blinde for at det er for meget vækst som har skabt problemet, al vækst går jo til dem som allerede i forvejen havde for meget, stop væksten og fordel bedre, også på globalt plan.

Svend Erik Sokkelund, Søren Kristensen, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Verner Nielsen og Povl Jensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

De unge kvinder når aldrig at komme i tvivl, at mærke efter, reflektere og handle, for skærmene injicerer dem 24-7 med illusioner og løgne om hvad menneskelivet er.
Det er gift for ubefæstede sjæle.

Svend Erik Sokkelund, Søren Kristensen, Markus Lund, Rune Rasmussen, Bjørn Pedersen, Verner Nielsen, Povl Jensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Annika Hermansen

75 % af kvinderne har det godt. Gad vide hvad kendetegner dem? Måske skulle man spørge dem i stedet for den 4. del, der har det skidt. Måske har de et liv, der ikke bare snor sig rundt om deres egen navle. Måske er de vokset op i hjem med normer for hvad der er godt og skidt og værd at gå efter i livet. De børn, der har det trives bedre end børn vokset op i hjem hvor man "bare" skal være glad og lykkelig.

Svend Erik Sokkelund, Mette Poulsen, Jens Winther, Steffen Gliese, Verner Nielsen, Rikke Nielsen og Povl Jensen anbefalede denne kommentar
Jørn Andersen

Dette er den logiske konsekvens af en materialistisk verdensopfattelse.Når man mister forbindelsen med det åndelige/spirituelle,mister man kontakten til sig selv.

Jan Damskier, Steffen Gliese, Rune Rasmussen, Rikke Nielsen og Povl Jensen anbefalede denne kommentar

Det er ikke i "samfundet " der er forestillinger om godt og forkert, men hos dem selv. Smid telefoner, tablets og sociale fora ud og find et liv for jer selv.

Markus Lund, Jens Winther, Jan Damskier, Morten Larsen og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

@René Arestrup

Helt enig. Kapitalismen har sejret bl.a. via facebook, fordi der her er en masse mennesker, der er blevet bildt ind, at de er på et "socialt medium", mens de i virkeligheden er i gang med løbende at skabe sig selv som et produkt, der skal sælges på alle mulige, og umulige, måder. Du kan ikke undgå at blive sælger på facebook. Det kan være en fordel for visse firmaer at bruge det på den måde måske, men for enkeltpersoner bliver det hurtigt til en popularitetskonkurrence, hvor en masse profiler udtrykker: se mig her på min egen reklamesøjle! Man bliver hurtigt et spaltet menneske af at være på disse "sociale medier", fordi det er repræsentation vs. autenticitet, der hele tiden kæmper med og imod hinanden.

Det visuelle fylder også ufatteligt meget i den sammenhæng, hvilket det gør i forvejen. Det formindsker pladsen for de yderligere sanser. Jeg tror, mange mennesker, ligesom jeg selv har gjort, ville blive glade for at forlade disse pseudosociale medier, hvor dagens avatarer "debatterer" i en konstant strøm, der forsvinder igen. Et godt råd til mange mennesker, inklusive mig selv løbende, er at foretage fravalg og finde glæden, og evnen, til fordybelse, komme i flow, falde i staver, leve dybt og inderligt og være irreducibel, opdage og opleve livets mysterier uden tanke på repræsentation, uden tanke på people-pleasing, uden tanke på salg af nogen art, uden den idé om tuskhandel som hurtigt kan opstå, hvis man tænker i "likes" etc. Gå ud af facebook, instagram etc. hvis du ikke synes, dit liv er dit. Hvis du hele tiden tænker i at dokumentere dit liv, så forsvinder dit liv bag den dokumentationstrang. Hold op med det.

Det lyder let fra nogen af jer: gå bare ud i livet og drop de sociale medier m.v. Ved I hvad vores samfund har faktisk besluttet at alt skal være digitalt, et menneske kan stort set ikke klare sig uden, og ja så følger anden teknik med som trøst og vel også til kommunikation. Hvem er det som har presset for at alle skal uddannes og for at blive det de vil skal karakterer være høje? Er det ikke magthaverne lige fra højre til venstrefløj og bare det at ønske at være til lige nu er vel i grunden yt, det giver ikke olie til væksten. Undr alle omstændigheder uanset historierne her bør alle lære at ansvaret for valgene og reaktionerne i vores liv er vores eget, men dette ansvar kan være tungt og her mangler den ægte sociale medfølelse og vel ikke mindst fordi alle skriger konkurrence.

Runa Lystlund, Inger Heebøll Gemzøe, Bjørn Pedersen, Jørn Andersen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar

Det er altid en fornøjelse, når gamle mænd rådgiver unge kvinder om, hvordan de skal organisere deres liv.

Mette Poulsen, Rikke Nielsen, Søren Kristensen, Jens Winther, Annika Hermansen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

"Det er altid en fornøjelse, når gamle mænd rådgiver unge kvinder om, hvordan de skal organisere deres liv."

Det er fordi vi er bedre til at vise en vej end vi er til at synes at det er synd for dem. Selvom mine teenage børn synes at det er pisse irriterende når jeg igen-igen får ret.

Jørn Andersen, Jens Winther og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Det er altid en fornøjelse, når gamle mænd rådgiver unge kvinder om, hvordan de skal organisere deres liv.'
Ak ja, hvis de så bare gad at lytte. Men jeg nærer ingen illusioner.

Lise Lotte Rahbek

Må ældre kvinder så heller ikke pirke til alt-for-tilpasningsvillige unge kvinder.

Der er fanme ikke mange åndehuller tilbage i udlægningen af verden.

Svend Erik Sokkelund, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, Steffen Gliese og Rune Rasmussen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Du behøver ikke at være på facebook e.l. Det er et simpelt faktum, som ikke behøver at blive udlagt på anden vis. Hvis det hjælper nogen ikke at være det jf. de fremsatte problemer, så er da fint at fortælle det. Og det er ikke kun tom snak forklædt som gode råd fra "ældre" mænd og kvinder, se f.eks. her:

http://time.com/4793331/instagram-social-media-mental-health/

jeg mener bare at man bør "lytte" til disse unge kvinders udsagn som en sandhed de oplever og reflekterer over. Vi kan give gode råd ud fra det vi tror og ser, men har ingen kompetence til at vide hvad der ligger bag hver af de enkeltes problematikker.

Heidi Larsen, Inger Heebøll Gemzøe og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

@Viggo Okholm

Det har du ret i. Og jeg forsøger at fremhæver, at et af problemerne er ideen om repræsentation af sig selv, der er problemet, fordi det spalter. Jeg er personligt glad for, at jeg ikke voksede op som helt ung med hverken facebook eller instagram, så jeg på den måde undgik repræsentationens evt. fælder. Hvis du f.eks. er meget introvert, så kan det måske spalte mere end ellers, men det er blot et gæt. Det falder dog sandsynligvis mere naturligt for en meget ekstrovert type at tage disse ting til sig som en forlængelse af deres natur. Det står også, eller burde stå, enhver frit for at prøve at deaktivere deres profil diverse steder, og på den måde selv erfare hvad det gør ved en. De individuelle løsninger ligger selvfølgelig hos den enkelte, da den skal bygge på personlig erfaring, hvilket i mine øjne netop er modsætningen til en idé om at skulle være med til noget "kollektivt", fordi det ifølge nogen ikke kan være anderledes, fordi det kan det.

Sociale medier i dag er nærmest åndeligt sovjetiske. Er du med er du in, er du ikke er du yt. Vi oplever i dag effekterne af hvad tvangskommunisering og falsk bevidsthed fremhjulpet af massernes trang til individuel eksponering gør ved kollektivet.

Søren Kristensen

@Jan Weber Fritsbøger
Der altså ikke noget galt i at shoppe, hvis man køber noget ordenligt som man har brug for. Det kan fx. være et par nye sko :) I øvrigt kan man sagtens shoppe uden at købe noget. At shoppe betyder bare at gå i butikker og de fleste er allerede omlagt til tøjforretninger fortrinsvis målrettet købedygtige kvinder.

Ronni Rasmussen

Ungdommen bliver super skarp på overfladen, men det indre kompas er aldrig blevet kallibreret, og resultatet er, at der tages udgangspunkt i alle andre end dem selv. Den perfekte opskrift på stress, angst, depression og andre forstyrelser.

Kvinderne i artiklen nævner, at mænd måske ofte er bedre til og sige "pyt". Det tror jeg er rigtigt, men det betyder ikke mændende mener det, og resultatet kan ofte ses på den lokale bænk, eller når hovedet skydes af.

Mette Poulsen, René Arestrup og Rune Rasmussen anbefalede denne kommentar

I love my daughters - and women in general.

René Arestrup

@Viggo Okholm
Du har ganske ret i, at den digitale virkelighed er en irreversibel kendsgerning, som samtidig er en fuldstændig integreret - og uomgængelig - del af især de unges liv - og, for de flestes vedkommende, har været det i hele deres tilværelse. Og samfundet som sådan er med dem. Derfor giver det heller ingen mening at komme med velmenende formaninger om 'at stå af', for det er på det nærmeste en umulighed. Der er næppe mange unge, der med åbne øjne vil risikere at ende som venneløse og socialt marginaliserede individer på kanten af voksenlivet og i et konkurrencesamfund, hvor nådesløsheden rækker helt ud i decimaler.
I den forstand har de sociale medier tilranet sig en uhyggelig magt over menneskelivet. På godt og, mest, på ondt. Og de unge - især kvinderne - bliver mentalt syge af det ubarmhjertige bombardement.
Set i bagklogskabens klare lys, tror jeg, at vi må konstatere, at vi som forældre og samfund har svigtet. Vi har i al for høj grad, og ganske ureflekteret, omfavnet den digitale revolution, ja vel nærmest skubbet vores børn ind i den nye virkelighed fordi - nå ja - teknologien gjorde det muligt og tilbød nye og tilsyneladende fantastiske muligheder i en verden, hvor vi alle er forbundne.
Nu står vi så - pardon my french - begravet i lort til navlen og er ude af stand til at komme op af sumpen. Derfor - og det er vel min egentlige pointe - må vi stramme anderledes an. Først og fremmest i Folkeskolen, hvor digital dannelse bør være et selvstændigt og væsentligt fag på skoleskemaet - et fag, hvor børnene først og fremmest lærer at forholde sig kritisk til de nye medier, til deres egen rolle som digitale brugere og - ikke mindst - til alt det lort, de uvægerligt bliver præsenteret for.

Vivi Rindom, Viggo Okholm og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar

Rene Årestrup: Og så kunne man vel tilføje med en lettere omskrivning af Grundtvig: Menneske først og "digitalist" så! Vi er alle en del af et fællesskab på godt og ondt, det er rart at kunne trække sig ud, men det er lige så svært at være udenfor og bare det at kunne finde sit eget ståsted i det sociale liv og spilleregler er en kunst i sig selv. Her er ansvaret bl.a. også til dels hos den voksne og lidt ældre generation som måske har haft nok i egen stræben og begær og fuldstændig glemt at være menneske først og begærlig sidst! jeg er 72 nu og opvokset primitivt på landet og gik i den "stråtækte" Arbejde og pligter var en del af mit tidlige liv og legen var nogen gange mindre vigtige end pligten, men samtalen om samfund, følelser m.v. samt anerkendelsen af lille mig lå dybt. Resten er så mit ansvar og det ansvar har ikke altid været rigtige valg, men jeg vil påstå at menneske blev jeg og nysgerrigheden er intakt. Undskyld det private, men jeg synes det passer ind her.

Jeg er 100% uenig i at det er mediernes skyld. Hvad med folks eget ansvar? Det er dem der efterspørger serier og shows om meget velhavende eller smukke mennesker.

Runa Lystlund

Runa skriver ikke Søren.
Jeg har undervist mange unge mennesker i årenes løb. Hvert år kritiserer politikere de unge for dovenskab og at de skal komme igennem systemet hurtigst muligt for at bidrage til samfundet. De gamle siger, at de unge ikke kan det samme som de selv kunne, den gang de var unge. Sådan har det altid været. Og det sjove er, at de unge kan hvad samfundet kræver af dem og i henhold til tiden de lever i, derfor skal de gamle stoppe deres kritik. For mange år siden, da jeg startede på Kunstakademiets Arkitektskole var adgangskravene slet ikke så store, som de er i dag. 6 mennesker af 26 personers årgang blev færdige som arkitekter. Mange skiftede til et andet studie, som de givetvis var gladere for, fordi ikke alle ved hvad de vil arbejde med efter afsluttet folkeskole/gymnasium mm. Ideen om at begrænse unge til ét fag er en bondsk tanke. I dag skal børn, der går i gymnasiet vælge livsvej når de starter i gymnasiet, året som de bliver 16 år. Samme gælder dem, der vil håndværkervejen. Her vælger de sprog, samfundsfag eller matematik/fysik/biologi i gymnasiet i store træk, eller fag, hvis det er håndværk. Hvem ved hvad han/hun vil være som 16 årig. Meget få. De bliver stressede a at skulle vælge, det er som at skulle vælge skæbne. Nu regerer karakteren din adgang til et studie. Som lærer kan man faktisk mærke, hvem der kom ind med høj karakter og hvem der kom ind på kvote 2. Mange på kvote 2 er opsat på studiet, de er ofte ældre og mere modne. Til gengæld er de med de høje karakter somme tider dovne til at begynde med. De slapper lidt af det første år, så tager de fat. Aldrig har vi haft mere selvstændigt tænkende, dygtige og velformulerede unge mennesker på studierne. Pigerne må lære at slappe af og blive mindre perfekte. Man dør ikke af ikke at få 12 hver gang. Det handler om, at de unge kvinder binder sig selv op på selvkontrol. Glæden ved at lære skal erstatte glæden af at få en høj karakter, som en af pigerne siger. Det er godt at kunne programmere sin tid, det er godt i arbejdslivet, men man kan ikke programmere lykken i sit liv. Piger skal åbne sig for livet. Det tog mig 30 år at blive ung. Piger brug ungdommen, det er på mange måde den bedste tid. Og luk facebook en gang imellem, eller helt og sig jeg er god nok. Tynd eller lidt rund, pyt. At bekymre sig for alt, stjæler liv.