Baggrund
Læsetid: 3 min.

Tiden, hvor Kina kunne påvirkes i en mere demokratisk retning, er slut

Kinas reformtid er slut. I sidste uge fik Xi Jinping Kinas øverste lovgivende forsamlings tilladelse til at blive siddende som præsident. Dermed slukkes håbet om, at Kinas Kommunistiske Parti vil tillade en forandring, der på sigt kan skabe et alternativ til det autoritære styre
Xi Jinpings stadigt fastere greb om magten undergraver den politiske og juridiske infrastruktur, som er blevet skabt under 40 års reformer – og svækker dermed stabiliteten i det politisk system, vurderer Minzer i bogen.

Xi Jinpings stadigt fastere greb om magten undergraver den politiske og juridiske infrastruktur, som er blevet skabt under 40 års reformer – og svækker dermed stabiliteten i det politisk system, vurderer Minzer i bogen.

Jason Lee

Moderne Tider
17. marts 2018

Til december er det 40 år siden, Kinas Kommunistiske Parti på den 11. centralkomités tredje plenarmøde tog det første skridt væk fra den politiske lukkethed, der havde kendetegnet Kina under Mao Zedong.

To år efter den store formands død var sørgetiden slut. Klassekampen blev skubbet til side til fordel for reformer, der skulle integrere Kina i den internationale økonomi.

Dengang var det ikke kun Kinas økonomi, der lå i ruiner. Det samme gjaldt for hele det juridiske system. Kinas lovgivende forsamling Den Nationale Folkekongres var sat ud af spillet, justitsministeriet var dysfunktionelt, og domstolene var ude af drift: Det juridiske system var ikke i stand til at håndtere de nye typer af sagsanlæg, der opstod i kraft af den private ejendomsret, nye ejerskabsformer og udenlandske investeringer

Slut med stabilitet, åbenhed og vækst

Alt skulle reformeres, strømlines, professionaliseres, og Kina genetablerede nye jurastudier på universiteterne. Denne kinesiske reformiver og bestræbelser på at etablere et velfungerende juridisk system skabte håb om, at Kina med tiden ville udvikle sig til en retsstat, der sikrede alle borgeres retssikkerhed.

»Reformtiden var rig på muligheder,« skriver Carl Minzner, der i årtier har beskæftiget sig med Kinas juridiske reformer, i sin nye bog End of an Era: How China’s Authoritarian Revival Is Undermining Its Rise, og fortsætter: »Men alting ser nu ud til at pege i den helt forkerte retning.«

Reformæraen er slut.

I dag har Kina et relativt velfungerende juridisk system med lovgivning, der dækker stort set alle aspekter af offentlige anliggender, men det står også klart, at Kinas Kommunistiske Parti ikke ønsker at etablere et uafhængigt juridisk system, skriver Carl Minzner

Men med reformtidens afslutning er det også slut med de faktorer, der har karakteriseret Kina i det sidste fire årtier: politisk stabilitet, ideologisk åbenhed og høj økonomisk vækst, skriver Carl Minzner.

»Mange fornægter det. De holder fast ved et lineært, kortsigtet, uhistorisk syn på Kina. I deres øjne blev Kina fundamentalt forandret med reformtidens fødsel i 1978.«

Tilsyneladende succes

Siden 1980 har Kinas Kommunistiske Parti tilladt befolkningen at søge deres egen lykke. Nogle er blevet rige, mens andre har stået på perronen, mens væksttoget buldrede forbi. De sprækker, som den voksende økonomiske ulighed skabte i den nationale sammenhængskraft, har partiet behændigt forsøgt at lappe ved at holde gang i beskæftigelse og bekæmpe fattigdommen der, hvor den var værst.

På overfladen ser den strategi ud til at have været en succes, skriver Minzner.

Kinas Kommunistiske Parti har behændigt holdt godt fast i magten og opretholdt politisk stabilitet, mens krav om politiske reformer væltede den tidligere østblok, interne magtkampe rystede Mellemøsten, og populismen udfordrede veletablerede europæiske demokratier.

Men det er ikke den fulde sandhed. Ser man som Minzner nærmere på den politiske udvikling under de sidste knap fire årtier med reformer, afsløres et politisk system, der er lammet af interne magtkampe i parti og stækkede regeringsinstitutioner.

Under Xi Jinping har Kinas Kommunistiske Parti gradvist opløst den politiske og ideologiske infrastruktur, der i løbet af 1980’erne og 1990’erne gav plads til forandring. I mellemtiden er de økonomiske skel vokset, den sociale uro er forværret, og den ideologiske polarisering er forøget.

Og de statsinstitutioner, der kunne have bidraget til en gradvis udvikling af et alternativt politisk system »er blevet kvalt mens de endnu var i udviklingsstadiet af frygt for, hvad de kunne udvikle sig til,« skriver Minzner.

En hård landing

I stedet for at styrke de institutioner, der igennem Kinas reformperiode har bidraget til at skabe gode normer og praksisser til at håndtere disse problemer og dermed har sikret samfundets stabilitet, har Kinas kommunistiske Parti under Xi Jinping i stigende grad skubbet den teknokratiske styreform til side og erstattet det med uigennemskuelige regler, der defineres af partiet.

Det betyder, at selv erfarne advokater, der i årevis har formået at holde sig inden for de rammer, partiet definerer, pludselig ser sig selv på den forkerte side med alvorlige personlige og professionelle konsekvenser til følge.

Men når de advokater, som engang blev hyldet i den kinesiske presse for at repræsentere de ressourcesvage, får frataget deres bestalling og lukket deres advokatkontorer, så er det med til at undergrave det autoritære styres mulighed for at blive ved magten, argumenterer Minzner:

»Det ser i stigende grad ud til, at det er sandsynligt, at Kinas politiske system vil opleve en hård landing.«

Carl Minzner: ’End of an Era: How China’s Authoritarian Revival is Undermining Its Rise’. 272 sider. 19,99 pund. Oxford University Press.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her