Læsetid: 10 min.

Det er ikke tilfældigt, at debatten om maskeringsforbud og reaktionære bevægelser vokser frem på samme tid

I takt med, at vores samfund er blevet mere og mere sekulariserede, er der sket et værditab og opstået et behov for at identificere os i modsætning til de religiøse, mener den franske islamekspert Olivier Roy.
Fordi vores normer er usikre, er vi mere afvisende over for værdier, der er anderledes end vores. Det, der foregår nu, er en identitetskrise for de sekulære vestlige samfund, mener den franske professor Olivier Roy.

Fordi vores normer er usikre, er vi mere afvisende over for værdier, der er anderledes end vores. Det, der foregår nu, er en identitetskrise for de sekulære vestlige samfund, mener den franske professor Olivier Roy.

Sigrid Nygaard

10. marts 2018

For ikke så længe siden var jeg en tur i Zoologisk Have med min søn. Det var en gråvejrsdag, og vi havde netop bevæget os forbi okapien, der ligner en blanding af en zebra og en antilope, da jeg ud af øjenkrogen så et usædvanligt syn: I et lille hjørne ved siden af girafstalden og op ad safariindhegningen havde en mand rullet et mønstret tæppe ud og sad nu på sine knæ og bad med hovedet vendt mod, hvad der må have været Mekka.

Det var diskret nok i et lille hjørne skærmet af for offentligheden, men spektakulært alligevel i den åbne fremvisning af religiøsitet på et uvant sted, og mens vi iagttog ham, passerede en nydelig ældre kvinde af frederiksbergsk tilsnit med lyserød læbestift, designerbriller og en dyr frakke os på stien.

»Er det ikke afskyeligt?« spurgte hun og kiggede på den bedende mand: »Det burde være forbudt.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Britta Hansen
Olaf Tehrani, David Zennaro, Niels Duus Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvornår mon det bliver muligt - også for minoritetsforskere - at skelne mellem grader af frivillighed og grader af indgriben over for individet ved *forskellige* religiøse praksisser? I interviewet her er alt blandet sammen i samme rummelige sæk: love vedrørende homoægteskab, slagtning, kvindelige præster, omskæring, burka.
En burka kan man tage af og på. Omskæring er et operativt indgreb, der forandrer individets fysiologi for resten af livet. Love om homoægteskab efterlader frivillighed til de enkelte præster. Omskæring af børn sker ufrivilligt.
Specielt denne formulering er da et problem i en demokratisk stat: "For jøderne og muslimerne er det ikke en mulighed at give afkald på retten til omskæring, det er tydeligt." Betyder det, at hvis en religiøs gruppe betragter en given religiøs praksis som ufravigelig, så er den hævet over statslig regulering med henblik på at beskytte individer inden for den religiøse gruppe?

Mona Blenstrup, Jørn Andersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

" "For jøderne og muslimerne er det ikke en mulighed at give afkald på retten til omskæring, det er tydeligt." Betyder det, at hvis en religiøs gruppe betragter en given religiøs praksis som ufravigelig, så er den hævet over statslig regulering med henblik på at beskytte individer inden for den religiøse gruppe?"
Nej, det betyder, at ortodokse jøder og muslimer vil forlade staten hvis omskæring forbydes.

Mona Blenstrup, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Jens Thaarup Nyberg - "Nej, det betyder, at ortodokse jøder og muslimer vil forlade staten hvis omskæring forbydes." - Men hvordan mener du, den danske stat skal forholde sig til det, specielt i forhold til at det drejer sig om et fysisk indgreb uden samtykke over for børn?

Steffen Gliese

Mikael Aktor, ved at staten accepterer, at børn først og fremmest er deres forældres? Sådan har det jo været indtil for ganske få år siden, hvor staten begyndte sit totalitære forsøg på at indskrænke den enkeltes frihed for at gøre dette til et redskab for den til enhver tid herskende politiske ide om 'nødvendighed'.
Vi burde være klogere i Danmark, af alle steder, for vores glimrende beskrivelse af samfundet er jo som et 'forestillet fællesskab' - hvor de ægte fællesskaber udfolder sig iblandt folk af vidt forskellig konfession, klasse og øvrige interesser, man kan finde på under den individuelle friheds paraply.
Grundloven beskytter retten til at danne fællesskaber, der ikke strider imod loven - men desværre er politikerne på et korstog, hvor det bliver sværere og sværere ikke at handle imod loven, fordi den enkeltes frihed underlægges et stadig smallere begreb om, hvad vores rolle i samfundet er - iøvrigt stik imod den voksende frihed, som det faldende behov for arbejdskraft fører til.

Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Kenneth Jacobsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Mikael Aktor; 10.03 - 12:42
Ja, hvordan skal staten forholde sig til, at omskæring foretages andetsteds, end i staten.

@Steffen Gliese - "ved at staten accepterer, at børn først og fremmest er deres forældres?"
Hvordan opfatter du så ophævelsen af revselsesretten? Var det andet end at staten besluttede at beskytte børn mod deres forældre (og andre voksne)?
Staten har ifølge FN's Børnekonvention en pligt til at beskytte børn - også mod deres forældre, hvis forældreskabet fører til overgreb mod børn.
Du mener så åbenbart, at rituel omskæring af drenge - en ufrivillig og ofte smertefuld bortoperation af en sund del af barnets krop med konsekvenser for resten af livet og mulige risici - ikke er et overgreb. Eller du mener, at en praksis, der egentlig strider mod lovgivning, læge- og børneetik, skal accepteres af staten, fordi den har udspring i en religiøs tradition? Eller hvad?

Rikke Nielsen, Olaf Tehrani og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

@Jens Thaarup Nyberg - hvis folk emigrerer fra Danmark for at få mulighed for at omskære deres drengebørn, er det ikke noget den danske stat kan blande sig i. Selvfølgelig ikke. Men hvis de omskærer deres drengebørn på rejser til udlandet, bør det være dækket af et forbud mod børneomskæring, ligesom det nu er tilfældet med pigeomskæring. Vi ved, at det netop forekommer, at drenge bliver omskåret på rejser til forældrenes hjemland. Der er ingen kontrol med forholdene, hvorunder det sker. Vi ved, at det er sket ufrivilligt og uden nogen form for bedøvelse på drenge i en alder af 7 år eller mere. Det er den slags man må acceptere, hvis man vil bevare tilladelsen til drengeomskæring.

Omskæring udgør et virkeligt dilemma, og Steffen Glieses forslag om at genindføre forældres uindskrænkede hals- og håndsret over deres børn har naturligvis ingen gang på jord. Det viser sagerne omkring revselsesret og omskæring af piger med al ønskelig tydelighed.
En mulig løsning kunne være en ændret praksis, hvor man nøjes med en symbolsk omskæring af drengebørnene – lidt på samme måde, som de kristne jo heller ikke behøver at slagte en Jesus, hver gang de går til alters, men uden problemer kan nøjes med transubstantiation.

Søren Rehhoff

@ Olaf Tehrani

"En mulig løsning kunne være en ændret praksis, hvor man nøjes med en symbolsk omskæring af drengebørnene – lidt på samme måde, som de kristne jo heller ikke behøver at slagte en Jesus, hver gang de går til alters, men uden problemer kan nøjes med transubstantiation."

Der er allerede udviklet alternative ceremonier i forhold til omskæring af drenge, indenfor "jødiske samfund", det er noget der hedder "brit shalom", der vistnok bl. a. involverer vaskning af fødder, istedet for omskæring, man kan læse om det her:

https://en.wikipedia.org/wiki/Brit_shalom_(naming_ceremony)