Læsetid: 4 min.

Hvis universiteterne skal bevare deres formål, må de genfinde deres formålsløshed

Det er, som om tanken om, at f.eks. læring skulle være et mål i sig selv, ikke rigtig bider på nogen længere. Skulle det være godt at sidde og læse gamle digte bare for at glæde sig over de mærkelige rim? Eller at lære at spille tuba, bare fordi man synes, at det lyder godt?
Isaac Newton – her malet af Giovanni Battista Pittoni – har muligvis haft en fornemmelse af, at hans indsigt i tyngdekraften kunne bruges til noget. Men det var næppe det, der pirrede hans nysgerrighed.

Isaac Newton – her malet af Giovanni Battista Pittoni – har muligvis haft en fornemmelse af, at hans indsigt i tyngdekraften kunne bruges til noget. Men det var næppe det, der pirrede hans nysgerrighed.

Ritzau Scanpix

17. marts 2018

Det er egentlig ingen nyhed, at der er kommet endnu en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om, hvordan vi kan skære ned på de humanistiske uddannelser og gøre universiteterne mere målrettede mod de kompetencer, erhvervslivet efterspørger. Det er heller ikke nyt, at den tiltagende instrumentalisering af uddannelsessystemet møder modstand. Vi er ved at miste sansen for, hvad uddannelser i det hele taget skal til for, mener nogle; dannelsesbegrebet er i krise, mener andre.

Aalborgpsykologen Svend Brinkmann har beskrevet, hvordan der simpelthen er blevet vendt op og ned på forholdet mellem midler og mål i uddannelsessektoren: Det, der egentlig skulle være et middel til et godt liv – arbejde, indtjening og økonomisk vækst – er blevet til formål i sig selv, mens det, som det hele egentlig handler om – læring, dannelse, fordybelse osv. – er blevet reduceret til rene midler til at opnå større vækst.

Men måske er vi nødt til at dreje hjulet endnu en gang for helt at få greb om, hvad der er galt med den dominerende uddannelsestænkning. For det er, som om tanken om, at f.eks. læring skulle være et mål i sig selv, ikke rigtig bider på nogen længere. Skulle det være godt at sidde og læse gamle digte bare for at glæde sig over de mærkelige rim? Eller at lære at spille tuba, bare fordi man synes, at det lyder godt? Kan man ikke gøre det i sin fritid eller på aftenskole? Universiteterne er en kæmpe samfundsmæssig investering, og det må forventes, at der kommer noget mere ud af det, end at nogen går rundt og hygger sig med ting, de synes er spændende at lave.

Mere end dannelse

Det er her, vendingen – omvendingen – ’midlet helliger målet’ kommer ind i billedet. Den helt ekstremt gavnlige betydning, universiteterne har haft for især de vestlige samfund – en betydning, som ministeriets rapport priser og understreger – kan næppe forstås uden den helt specielle ånd, der udvikledes på det klassiske universitet, hvor forskning og undervisning blev bedrevet uden eksternt definerede formål.

Eller rettere sagt: For så vidt der var eksterne formål – samfundets udvikling, demokrati, vækst osv. – var det ikke universitetets opgave at forsøge at regne ud, hvordan de kunne fremme dem. På universitetet skulle man finde ud af, hvordan det hele hang sammen. Man skulle søge sandheden. At det så viste sig, at sandheden var ekstremt nyttig for det omgivende samfund, var naturligvis en glædelig omstændighed, men det var ikke det, der var drivende for universiteternes virke.

I stedet blev det, der set fra samfundets side egentlig var midlerne til at opnå disse gavnlige effekter, dvs. undersøgelsen af verden, til selve omdrejningspunktet: Dét, som forskningen handlede om – ja det, som hele liv kunne handle om. Hvad der kunne komme ud af det, var ikke afgørende. Isaac Newton, Marie Curie og Albert Einstein har formentlig alle haft en – måske endda voldsom – fornemmelse af at deres opdagelser ville få enorm betydning, inklusive en betydning, som de umuligt selv kunne forudse. Men uanset hvad der kom ud af det, måtte det være bedre, at det blev muligt, end at det ikke gjorde, hvis blot det var resultatet af en ubetinget sandhedssøgen.

Niels Bohr blev f.eks. som bekendt bekymret over de ekstreme kræfter, atomforskningen gjorde det muligt at slippe løs, men det var netop en sekundær bekymring, som man måtte håndtere: Det faldt ham aldrig ind, at forskningen skulle have været bremset.

Et ægte, videnskabeligt resultat har formen: »Her er svaret! Hvad var spørgsmålet?«

Essentielle biprodukter

De gavnlige effekter af forskning og uddannelse på højeste niveau kan sammenlignes med det, den norske filosof Jon Elster har kaldt ’essentielle biprodukter’ – udkommer, der har det essentielle kendetegn, at de kun kan fremkomme som biprodukter af noget andet.

Paradoksalt nok misser vi dem, hvis vi forsøger at gøre dem til direkte formål. Hvis man f.eks. vil lære et barn, hvad respekt handler om, er det noget, man viser det, mens man laver alt muligt andet. Den, der docerende formaner barnet om, hvordan man er respektfuld, vil derimod misse sit mål. »Der er intet, der gør så lidt indtryk som adfærd, der forsøger at gøre indtryk,« som Elster beskriver det.

Lidt på samme måde med akademisk arbejde: Der er ikke noget, der skaber så værdiløs en uddannelsessektor som det indædt at ville skabe en værdiproducerende uddannelsessektor. Faren ved den kurs, som bureaukratiet bestandig bekræfter og forstærker i sin kamp imod de klassiske forsknings- og dannelsesidealer, er ikke så meget, at dannelsen kommer til at lide under det. Den virkelige fare er, at vi inden så længe begynder at miste uddannelsernes essentielle biprodukter.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Ruth Gjesing
  • Kenneth Jacobsen
  • Torben K L Jensen
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Troels Ken Pedersen
  • Kurt Nielsen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jørn Andersen
Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Ruth Gjesing, Kenneth Jacobsen, Torben K L Jensen, Kurt Svennevig Christensen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Troels Ken Pedersen, Kurt Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Når det essentielle spørgsmål om formålet med livet og tilværelsen fortoner sig, fordi landets ledelse udelukkende fokuserer på rammebestemt MARKEDSVÆRDI og alle spørgsmål kan besvares med "Hvad får jeg ud af det?"

Kræmmersjæle!

Bjarne Bisgaard Jensen, Bjørn Pedersen, Michael Waterstradt, Karsten Aaen, Bo Klindt Poulsen , Vibeke Hansen, Jørn Andersen, Torben Skov, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Forunderligt mange spørgsmål er blevet opklaret ved rene tilfældigheder, ligesom banebrydende forskning ofte er et biprodukt af fejlslagne eksperimenter, og ny viden er opstået af forkerte fremgangsmåder.
Vi lærer simpelthen mere af vores fejl, end ved at følge "plejers" slagne vej.

Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Waterstradt, Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Vibeke Hansen, Jørn Andersen, Steffen Gliese, morten rosendahl larsen, Torben K L Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

De afgørende opdagelser, i hvert fald inden for naturvidenskab, bliver næsten altid gjort af folk med solid faglighed i bagagen, tilsat den nødvendige blanding af tålmodighed og anarki. Men anarki alene fører som regel ikke til andet end mere anarki. I øvrigt står det jo folk frit at studere hvad som helst for egen regning og det er heller ikke fordi vi lever i en tid hvor viden og adgang til den er en mangelvare. Der hvor det ofte kniber er med tålmodigheden, især fordi det også i den videnskabelige verden gælder om at være på hele tiden. Det er tidens dilemma og derfor er der selvfølgelig brug for at sikre et vist fokus, hvis vi skal have svar på de afgørende spørgsmål. Sådan et fokus er selvsagt ikke gratis.

Torben K L Jensen

Skøre ideer og irrationelle tanker skal have en chance for seriøs forskning. I sidste ende er det der driver fremskridt i verden.

Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Universitetet er, sammen med de kunstneriske akademier, samfundets kerne, alt andet et spørgsmål om at gøre disse mulige.

Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Vibeke Hansen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Annette Chronstedt

- og takket være anarkistisk åndelige flanører som Jer ved man igen at der er håb for bevidstheden . !

Tillad mig at nævne opdagelsen af penicillin, som udelukkende skete fordi Alexander Flemming var en lidt distræt og verdensfjern videnskabsmand, som ikke helt forstod det der med at rydde op og gøre rent; han tog på ferie i en uge og glemte! at lukke låget på på et eksperiment, han havde gang i (sådan mener jeg historien er?); da han kom tilbage opdagede han, at en svamp havde ædt bakterierne...

Og tillad mig også her at nævne, at en anden videnskabsmænd, vistnok i 1976 eller 1977, da lige havde glemt at slukke for sin computer, og sin printer! over weekenden! Da han kom tilbage om mandagen, havde computeren printet de smukkeste fraktalmønstre ud.

Bare for at sige, at ja, en meget stor del af de største opdagelser sker næsten udelukkende ved tilfældigheder og ikke fordi, de skulle bruges til noget bestemt formål - i statens tjeneste.

Og lad mig til sidst fortælle den her historie: For 30 år siden sådan cirka, da jeg var en ung dansk-studerende ved Aalborg Universitet, var jeg med til en dansk-dage i København, på Københavns Universitet; da vi sad og spiste fik jeg at vide, af en lærerne der, at en forsker på naturvidenskab, siden 1972 eller 1974 havde siddet og forsket i silikater (vist nok noget med nogle sten og jord) uden at bekymre sig alt for meget om, hvad det dog kunne bruges til - nu her, mange år (omkring 1988-1989) viste det sig så, at hans forskning var guld værd - bogstaveligt talt - for den dengang helt nye computerindustri :)

Igen bare for at sige, at vi kan aldrig vide, hvilke uddannelser, vi får brug for i fremtiden. Mit helt eget private gæt er om 5-10-15 år får vi brug for en hel humanistiske uddannelser til at forklare os, danskerne, og hele verden, hvordan ting og sager hænger sammen, og hvordan kulturer er indbyrdes forbundne med hinanden mm. Kort sagt: vi får brug for de kompetencer som især humanister har: evnen til kritisk at analysere verden, dens kulturelle produkter og komme op med mulige løsningsforslag ift. hvordan vi håndterer forskellige problemstillinger i verden - og ift. hvordan man formidler f.eks. naturvidenskab til folket, så alle, også den nok så berømte Maren i Kæret, kan forstå, hvad er det vi forsøger at formidle, bl.a. ift. klimaforandringer mm.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis man blot kunne sige, at der var en overproduktion af humanistiske kandidater, kunne det jo være fint; men sandheden er, at samfundsopgaverne forsømmes, fordi man ikke ansætter det fagligt specialiserede personale til at løse opgaverne i nødvendigt omfang.