Læsetid: 16 min.

Vaccinedebatten er en religiøs skyttegravskrig, selv om alle ønsker at gøre den bedre

Mudderkastning, skældsord, personangreb og urigtige oplysninger. Debatten om vacciner er en skyttegravskrig, som kan virke nærmest religiøs – og måske ligefrem er det. Stridens parter har i hvert fald vidt forskellige verdenssyn. Skal debatten blive bedre, er der brug for større åbenhed hos myndighederne og flere evidensbaserede fakta i mediedækningen. Og for en forståelse i eliten for, at ikke alle lytter til, hvad de hvide kitler mener er sandheden
Mudderkastning, skældsord, personangreb og urigtige oplysninger. Debatten om vacciner er en skyttegravskrig, som kan virke nærmest religiøs – og måske ligefrem er det. Stridens parter har i hvert fald vidt forskellige verdenssyn. Skal debatten blive bedre, er der brug for større åbenhed hos myndighederne og flere evidensbaserede fakta i mediedækningen. Og for en forståelse i eliten for, at ikke alle lytter til, hvad de hvide kitler mener er sandheden

Mikkel Lock Svendborg

10. marts 2018

Debatten om vacciner er syg. Så lad os starte med en diagnose:

»Det er rent ud sagt en skadelig debat. Den er blevet til en nytteløs skyttegravskrig,« siger professor i retorik på Københavns Universitet Christian Kock.

»Og det skadelige består i, at debatten blokerer for en fornuftig samtale om vacciner og deres anvendelse,« tilføjer han.

På Informations opfordring har retorikprofessoren analyseret forskellige artikler og internetdebatter- om det seneste store stridspunkt, hpv-vaccinen.

Den blussede op igen i februar, da en tidligere TV 2-ansat fortalte, at han havde advaret ledelsen om, at dokumentaren De vaccinerede piger var vildledende. Og da en dansk økonomiprofessor havde regnet ud, at i alt 100 kvinder ville få kræft, og 25 af dem dø, fordi vaccinationstilslutningen faldt som følge af dokumentaren og den debat, der fulgte efter.

Det handler om sundhed og sikkerhed

Hver gang er debatten barsk og fuld af det, som Christian Kock kalder »mistænkeliggørelser, stråmænd og ringeagtsytringer«. Vaccinekritikerne beskylder ofte forskerne og vaccinefortalere for at have personlige motiver og for at være i lommen på medicinalindustrien og andre interessenter.

Senest er flere af de danske debattører blevet beskyldt for at være betalt af Sundhedsstyrelsen for at anbefale vacciner, hvilket både styrelsen og de selv afviser. Vaccinefortalerne beskriver omvendt kritikerne som nogle faktaresistente, uvidenskabelige konspirationsteoretikere. Ord som ’sølvpapirshatte’ og ’antivaxxer’ er udbredte. Ofte bliver der talt ned til kritikerne – psykiateren Henrik Day Poulsen har i en klumme foreslået, at man udvikler en vaccine imod dumhed til de forældre, som ikke giver deres børn hpv-vaccine.

Eksemplerne på tonen i vaccinedebatten er »grelle«, mener Christian Kock:

»En fornuftig samtale skulle bestå i, at man holder sig til konkrete oplysninger og undlader at bruge pladsen på ringeagtsytringer over for hinanden.«

Debatten om vacciner er vigtig – og handler i sidste ende om befolkningens sundhed og sikkerhed – og ingen af aktørerne i debatten ønsker tilsyneladende, at debatten skal være så skinger. Information har talt med Sundhedsstyrelsen, med førende forskere på området og med aktive debattører på begge fløje i debatten. Alle er frustrerede. Hvorfor går det så alligevel galt? Og hvad kan man gøre for at skabe en bedre offentlig samtale om vacciner på tværs af livssyn og segmenter i samfundet?

Klassisk debat

Inden vi går videre med hpv-debatten, er det væsentligt at tage et kort kig på vaccinehistorien. Vacciner har nemlig altid været omgærdet af skepsis.

Den første vaccine, som blev benyttet systematisk i Europa var imod kopper. Den blev udviklet af den britiske læge Edward Jenner i slutningen af 1700-tallet og var fra begyndelsen omgærdet af stor mystik. Jenner overførte kokopper fra smittede køer til raske mennesker, og det gav reaktioner og debat. I en berømt satiretegning fra 1802 ser man, hvordan der begynder at gro små kohoveder ud af de mennesker, som har fået vaccinen.

Det er fejlagtigt, når professor konkluderer, at en dokumentar på TV 2 alene har fået mange piger til at fravælge vaccination og dermed er skyld i 93 kræfttilfælde, lyder det fra en række eksperter.
Læs også

Karikaturen bliver i dag ofte tolket som et indlæg i debatten imod vacciner. Men man kan lige så vel se den som en karikatur af den angst, mange havde på daværende tidspunkt. Måske er den begge dele. Måske er det den allerede dengang hysteriske debat, som er sat på spidsen.

Allan Randrup Thomsen er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet og en af de danske forskere, som ofte udtaler sig om vacciner. Han mener, at historien om den første vaccine er »et godt eksempel på, hvordan hysteri kan brede sig effektivt, hvis folk ikke forstår, hvad tingene drejer sig om. Vi bruger ofte satiretegningen i undervisningen,« siger han.

En videnskabelig triumf

Jenners koppervaccine fik afgørende betydning for folkesundheden. I dag er den alvorlige og dødelige sygdom udryddet på verdensplan, og vacciner, som kommer af det latinske ord vaccinus, som betyder ’afledt fra en ko’, har siden udryddet og begrænset adskillige andre sygdomme:

»Samlet set må man sige, at vaccination er om ikke lægevidenskabens vigtigste bidrag til folkesundheden så i hvert fald næsten. Man kan se, at når man indfører en vaccine, så kommer der et ekstra fald i sygdommens udbredelse,« siger Allan Randrup Thomsen.

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at alle vacciner er ufarlige. Der findes historiske eksempler på, at vacciner har gjort mere skade end gavn. Det mest berømte eksempel var, da 200.000 amerikanske børn i 1955 fik en poliovaccine, som i stedte for at vaccinere børnene imod sygdommen rent faktisk gav dem polio. 40.000 børn blev smittet, 200 fik varige men, og 10 døde. Det er skrækscenariet fra karikaturtegningen af Jenners koppevaccine i virkelighedens verden.

Et nyere – og mindre alvorligt eksempel – er svineinfluenzavaccinen Pandemrix, som blev givet til mange europæere i 2010, men viste sig at kunne medføre den alvorlige søvnsygdom narkolepsi og siden har gjort et ukendt antal børn alvorligt syge.

Jan Pravsgaard Christensen, som er professor i immunologi på Københavns Universitet, er lige som sin kollega Allan Randrup Thomsen stor fortaler for vacciner. Men han forstår også godt, hvorfra skepsissen kan stamme:

»Der er eksempler på, at det er gået galt.« Og al medicin har bivirkninger, understreger han:

»Der er altid en afvejning af effekt over for risiko. Det skal man afveje grundigt.«

Nuancerne og mellemregningerne finder dog sjældent vej til debatten, som generelt er præget af enten for eller imod:

»Det er nærmest blevet et religionsspørgsmål,« siger Allan Randrup Thomsen.

De to forskere understreger, at forskningen viser, at det er fornuftigt at give sine børn de vaccinationer, der tilbydes i det danske vaccinationsprogram. Risikoen ved sygdommene overstiger risikoen for bivirkninger. Det gælder også hpv-vaccinen, hvor de seneste studier ikke har kunnet finde en sammenhæng mellem vaccinen og de bivirkninger, som nogle af de vaccinerede oplever at have.

Mit allerfarligste sted

Så er vi tilbage ved den aktuelle debat om hpv-vaccinen. Hvorfor går den ofte galt? Christian Kock mener, at det er, fordi »den rammer ind i det mest følsomme overhovedet, nemlig vores børn«. Over for det står de forskere, som mener, at vi har gjort en videnskabelig landvinding og har mulighed for at gøre noget godt for menneskeheden. »Det er det dybeste og vigtigste for dem. For begge parter er det noget dyrebart, der er på spil,« siger han.

Den danske læge Louise Brinth  stod frem og fortalte om en mistanke, hun og kolleger havde, om en mulig sammenhæng mellem HPV-vaccinen og et stort og voksende antal meget syge piger, de behandlede på klinikken på Frederiksberg. Lægerne mente, de så et mønster, som de gerne ville have undersøgt nærmere. Siden har Louise Brinth modtaget sønderlemmende – men fejlagtig – kritik, mener flere, for sin forskning.
Læs også

Overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg mener, at modstanden skyldes, at det er raske mennesker, der skal have behandling:

»Det er en forebyggende foranstaltning til folk, som er raske. Så er der en helt anden opfattelse af, hvad man vil risikere. Når man er syg og skal have behandling, har man det skidt, og så er man i højere grad villig til at løbe en risiko ved behandlingen. Det er du ikke på samme måde, når det er en vaccine. Man ved jo ikke, om man får gavn af den.«

Hun mener også, at mediedækningen til tider er præget af sensationer frem for fakta og evidens – og at det er med til at forplumre debatten.

’Hvis nogen har en case ...’

TV 2-dokumentaren De vaccinerede piger fra 2015 er blevet et symbol blandt vaccinefortalerne på alt, hvad der er galt med vaccinedebatten. Den har stort fokus på cases – de vaccinerede piger, som oplever at have bivirkninger ved vaccinen ­­– og et par forskere, som siger, at de er tilhængere af vaccinen, men bekymrede for de mange piger, der oplever bivirkninger.

Ifølge Bolette Søborg giver det et skævt billede, som er typisk for mediernes vaccinedækning:

»Hvis nogen har en case, og man kan finde en læge eller to, som kan sige: ’Vi tror, at det skyldes vaccinen,’ så skal man huske at fortælle, at der er tusinder, der står på den anden side og siger, at de ikke mener det samme. Så folk ikke bare sidder og tænker ’Der var en for og en imod’ og så vælger man den, som man syntes, var mest sympatisk,« siger hun.

TV 2 står trods kritikken ved dokumentaren, men har overvejet »om case-historierne flydte for meget i forhold til fakta

’Som at stå foran hele Danmark uden tøj på’

En af de vaccinerede kvinder er Katrine Jægersdorf, som i dokumentaren står frem og fortæller om de smerter, lammelser og øvrige symptomer hun har haft, efter hun fik vaccinen. Siden hun medvirkede, er hun blevet bombarderet med kommentarer, kritik og henvendelser fra medier – også i forbindelse med kritikken af TV 2-dokumentaren i februar. Hun har haft brug for at trække sig fra selve vaccinedebatten, men har valgt at tale med Information om, hvordan det er at være centrum for en så stormfuld debat.

Hendes erfaringer siger en del om den måde, der debatteres på:

»Det er som at stå foran hele Danmark uden tøj på. Folk har en forudindtaget holdning til, hvad jeg mener og tænker, hvilket er hårdt. På dårlige dage gør det virkelig ondt,« siger Katrine Jægersdorf, som i dag stadig er syg.

Hun har foreløbig opgivet at gennemføre sit studie og bor i London, hvor hendes mand arbejder, og hun selv går hjemme med deres to børn. Hun oplever debatten som unuanceret og ekstremt polariseret. At man enten er for eller imod vacciner – og at man bliver skudt bestemte motiver i skoene:

»Jeg er ikke vaccinemodstander. Så havde jeg jo ikke taget vaccinen. Vi har også vaccineret vores børn. Men når folk gør mig skyldig, så er det svært at lade det flyve hen over hovedet.« Beskyldningerne er mange, men det er særligt, når hun bliver anklaget for at være skyld i, at tilslutningen til vaccinen er faldet, det gør ondt.

»Man får skylden for at have sørget for, at andre ikke vaccinerer sig, hvilket aldrig har været en hensigt med min deltagelse. Jeg synes bare, man skal have muligheden for at tage beslutningen på et oplyst grundlag.«

En anden af de kvinder, som var med i dokumentaren, har ifølge Katrine Jægersdorf fået en besked fra en borger, som skriver, at han håber, at hendes børn dør af mæslinger, hvilket – ud over det barske indhold – også er karakteristisk for debatten, da dokumentaren handler om HPV-vaccinen og ikke mæslingevaccinen:

»Nogle er så grove, at man tænker: ’Hold da op’. Men det er faktisk ikke de værste, for der bliver det tydeligt, at det er afsenderen, der har et problem. Men de, der lige rammer den grove balance uden at være usaglige, giver en mavepuster hver gang,« siger hun og tilføjer at hun ikke har fortrudt, at hun var med i dokumentaren:

»Hvis jeg træder to skridt tilbage, så nej: jeg har ikke fortrudt det. Der er dage, hvor jeg ville ønske at mit navn og ansigt ikke var kommet ud, fordi det er sådan et betændt emne. Man føler, at man er skydeskive for folks meget uhæmmede holdninger og kritik. Men jeg synes stadig, at der er mange spørgsmål, vi mangler svar på og at det er en vigtig debat,« siger Katrine Jægersdorf som fortæller, at hun også får beskeder fra folk, som støtter hende. Og fra folk, som vil sælge alternativ behandling, bede for hende og have hende med i religiøse fællesskaber.

Had

Den barske tone kan Else Jensen også kende. Hun er talsperson for den vaccinekritiske forening Vaccinationsforum og mener, at der er et decideret had imod vaccinekritikere fra fortalernes side:

»Det er, som om deres hjerner slår fra. Der er had i det, og det bekymrer mig. Det er noget nyt, der er opstået i de sidste 20 år. Der har altid og været uenighed og vrede, men i dag er det had.«

Else Jensen fortæller om, hvordan mødre, som ikke har vaccineret deres børn, er blevet udstødt af deres mødregruppe, og hvordan vaccinespørgsmålet har givet kæmpe problemer, når der er kommer nye forældre ind i skilsmissefamilier. Hun opfordrer til, at man »dropper skyttegravskrigen« og genetablerer en ordentlig debat.

Sundhedsmyndighedernes nye kampagne, der skal overbevise forældre om at lade deres piger HPV-vaccinere, risikerer at blive set som endnu et led i en polariseret debat
Læs også

En af dem, som er aktive i debatten på den modsatte side, er Stinus Lindgreen, som ud over at være medlem af Region Hovedstaden for Radikale Venstre også skriver om videnskab på scienceblog. Han mener, at det er vaccinekritikerne, der til tider er grove og manipulerende:

»Jeg har debatteret med folk, der tror, Jorden er 6.000 år gammel. Folk, der tror, klimaforandringer er fup. At magisk vand kan kurere alt. Ingen er så infame, ubehagelige og løgnagtige som vaccinemodstandere. De spreder bevidst falske historier, men sandheden har det med at vinde,« skrev han i november på Twitter. Anledningen var, at han var en af de debattører, som uretmæssigt var blevet beskyldt for at få penge fra Sundhedsstyrelsen:

Truet med tæsk

»Jeg har oplevet meget i forbindelse med vaccinedebatten. Jeg er blevet truet med tæsk og med at man ville kontakte mit arbejde, regionsformanden og partiledelsen.« Selv om han nogle gange får nok af debatten, har han grundlæggende forståelse for, at der findes vaccinekritikere:

»Jeg kan godt forstå, hvor de andre kommer fra. Og nogle er frustrerede, fordi de har et barn, som er sygt. De fleste har en grund til at lade være med at vaccinere. Der er mange følelser på spil. Jeg har skrevet og mødt flere af dem, som mener, at de har bivirkninger fra hpv-vaccinen. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, om de er syge, for det er de. Det handler om, hvorvidt det har noget med vaccinen at gøre,« siger han og tilføjer:

»Det er naturligt, at man gerne vil finde en forklaring. Men man laver så en kobling mellem symptomerne og vaccinen og låser sig fast, selv om sammenhængen er tilbagevist.« Når han deltager i debatten, insisterer han på at tale om, hvad der er evidens for, og det bliver nogle gange tolket, som om han er bedrevidende, vurderer han:

»Jeg er blevet kaldt både arrogant og nedladende. Men hvis nogen skriver: ’Jeg har læst den her artikel om, at hpv-vaccinen giver bivirkninger,’ så læser jeg den, og hvis de tager fejl svarer jeg: ’Du tager fejl. Det, du skriver, er ikke rigtigt.’ Hvis ikke man kan påpege, at folk, som rent faktisk tager fejl – tager fejl – uden at blive kaldt arrogant, så ved jeg ikke, hvordan man kommer videre i en debat,« siger Stinus Lindgreen. Han har en naturvidenskabelig universitetsuddannelse og dermed en naturvidenskabelig tilgang til vaccinedebatten. Han er også tidligere formand for Ateistisk Selskab.

Kristen pligtetik

Else Jensen kommer fra et helt andet sted. Hun har en kristen og med egne ord ’pligtetisk’ tilgang til spørgsmålet:

»Folk taler ud fra en nytteetik, når de taler om vacciner: ’Hvis man skal ofre to for at redde otte, hvorfor så ikke gøre det?’ Men det er et værdispørgsmål, som hænger sammen med kristendommen, hvor hvert enkelt menneske er ukrænkeligt, og set i det lys er svaret ikke så let, som det umiddelbart fremstår. Man ser det i et økonomisk aspekt: Hvad får man mest ud af? Det er en vækst- og nyttetankegang, der ligger bag.«

Else Jensen kalder i øvrigt vaccinefortalerne ateister: »Det er sciencefolket. Det er de veluddannede, som deler et verdensomspændende ateistisk livssyn. De går ind for videnskaben. Den står over alt.«

Mikkel Lock Svendborg

Behandling

Diagnosen er ved at være stillet. Men hvad skal der så til for at gøre vaccinedebatten rask?

Katrine Jægersdorfs begrundelse for at være med i TV 2-dokumentaren er interessant i den forbindelse. Hun oplevede at blive afvist af de læger, som hun konsulterede, da hun blev syg:

»Jeg fik at vide: ’Nej, det er ikke bivirkninger. Bivirkningerne er hovedpine. Og at man kan blive lidt øm, der hvor man er blevet stukket,’ sagde de. Jeg tænkte: ’Hvordan kan man udelukke det så sikkert?’ Det gjorde mig utryg og skeptisk. Det var ikke, fordi jeg tænkte: ’Den vaccine er ren gift,’ men jeg ville gerne tages seriøst. Det kunne jo være at noget i min krop havde reageret på et indholdsstof?« siger Katrine Jægersdorf.

»Men man ville ikke engang notere i mine papirer, at jeg havde fået den vaccine. Det fik altså alarmklokkerne til at ringe, for jeg syntes, det var væsentligt at notere. At man afviste det så groft, var overraskende. Hvis jeg havde taget noget andet medicin og efterfølgende havde fået det dårligt, tror jeg, man havde taget det meget seriøst. Her blev det afvist – man ville slet ikke høre på det. Og det gælder alle dem, jeg var i kontakt med i starten,« siger Katrine Jægersdorf. Og det var en medvirkende årsag til, at hun valgte at stå frem og fortælle om sine symptomer i dokumentaren:

»Det spillede helt bestemt ind. Jeg følte, at debatten havde brug for et skru i en anden retning. Og at nogen burde tage det seriøst.« Den skepsis fra sundhedsmyndighedernes side, som Katrine Jægersdorf oplevede, mener forskerne er farlig:

»Da der kom rapporter om, at der tilsyneladende var bivirkninger, så skulle man have meldt det åbent ud og taget det alvorligt – sagt, at man ville undersøge sagen nærmere. Man skulle klart have gjort noget – hvad som helst havde taget toppen af debatten og stormen. Det, man så i udsendelsen, var piger, der var frustrerede,« siger Allan Randrup Thomsen.

Behov for åbenhed

Jan Pravsgaard Christensen hæfter sig ved, at TV 2-journalisterne søgte om aktindsigt, men ikke fik  udleveret lige præcis de advarsler, som en bekymret forsker fra Frederiksberg Hospital havde sendt til styrelsen.

»Det er dumt. Hvis du kommer og beder om oplysninger, og Sundhedsstyrelsen siger: ’Det vil vi ikke fortælle,’ så begynder hr. og fru Danmark at sige: ’Skjuler de noget? Vi må hellere lade være med at vaccinere,’« siger Jan Pravsgaard Christensen. Præcis den del af dokumentaren gjorde stort indtryk på Katrine Jægersdorf, fordi den mindede hende om den arrogance, hun selv havde oplevet i systemet:

»Det var den del, der gav mig den største knude i maven, da jeg selv så dokumentaren. At det var blevet skjult. Med de oplevelser, jeg selv havde haft, var det meget sigende, synes jeg.« Derfor bærer myndighederne også en del af ansvaret, mener hun: »Jeg nægter at acceptere, at en enkelt dokumentar kan ødelægge et helt vaccinationsprogram. Er det virkelig på grund af den? Hvor er det startet henne? Og hvis man havde grebet det an med mere åbenhed og turdet være i tvivl i stedet for at være skråsikker, var det så overhovedet nødvendigt at lave en dokumentar?« spørger hun.

Motivforskning

Som Information i dag kan fortælle, er en lignende kritik blevet præsenteret af flere danske forskere oven på historien om, at en økonomiprofessor har regnet ud at i alt 100 piger mere vil få kræft som følge af TV2-dokumentaren og den efterfølgende debat. På sin blog på Altinget.dk har forfatteren Jens Christian Grøndahl skrevet, at jo »mere skråsikkert Sundhedsstyrelsen fører sig frem, desto mere vil kritikerne forfalde til motivforskning«. I Sundhedsstyrelsen er man klar over problematikken og har lært af hpv-debatten:

»Den der med, at man har en meget klar myndighedsrolle, hvor man oversætter alt og kommer ud med nogle meget skråsikre udmeldinger, er en bedaget måde at kommunikere på,« siger Bolette Søborg. »Folk ønsker flere mellemregninger og flere dokumenter, nuancer og transparens. Den meget skråsikre visen vej på en paternalistisk facon er død – folk ønsker mere dialogform.«

På samme måde blev man også overrasket over den effekt, TV 2-dokumentaren havde, og man har siden justeret sin kommunikationsstrategi:

»Det med, at debatterne har kørt meget på sociale medier, var vi ikke gearet til. Der er vi nu, men det var vi ikke dengang. Når ikke vi var der til at svare på spørgsmål i de forskellige fora efter dokumentaren, så er der måske er andre, som svarede i stedet. Derfor har vi et medansvar.«

Stinus Lindgreen er enig. Han mener også, at det er tid til at indstille sig på, at videnskabsfolk ikke nødvendigvis har samme autoritet som tidligere:

»Bare fordi man siger: ’Jeg er læge i hvid kittel,’ så lytter folk ikke i samme grad, som de gjorde engang. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men det ændrer debatten.«

Find fodfæste igen

Journalisterne og medierne har selvsagt også et ansvar for at gøre debatten bedre.

Bolette Søborg mener, at medierne skal huske ikke at forfalde til det sensationelle og præsentere det etablerede synspunkt og den forskning, der er evidens for.

Samme holdning har Jan Pravsgaard Christensen:

»Når vaccinekritikerne går ud i medierne, har de den fordel, at de har sensationen med sig. Det sælger til aftenkaffen, mens det etablerede synspunkt er mere kedeligt,« siger han.

To debatindlæg om autisme og HPV-vaccine i Politiken har startet en diskussion om, hvorvidt medier skal viderebringe almindelige danskeres udokumenterede påstande. Flere forskere mener, at medierne skal tage større ansvar. Andre mener, at den frie debat er nødvendig, og at dårlige argumenter hurtigt vil blive modbevist
Læs også

Retorikprofessor Christian Kock mener, at medierne bør sikre en bedre debat ved at fravælge visse yderliggående debattører:

»Medierne kan gøre noget ved ikke at promovere de aggressive og religionsagtige holdninger. De, som mudrer debatter til, skal ikke promoveres,« siger han.

TV 2-dokumentaren er også blevet beskyldt for at have for meget vægt på casestories og følelser. Christian Kock understreger dog, at man ikke kan tage følelser ud af en debat:

»Det er noget værre vrøvl, når folk siger: ’Vi har brug for fakta, ikke følelser.’ Følelser hænger sammen med værdier, og uden værdibegreber kan vi ikke diskutere. Så der er brug for både fakta og følelser i en god debat,« siger han.

Ansvaret er de stærkes

Han mener også, at de bedst uddannede har et ansvar for at holde et højt debatniveau, og at det derfor er beskæmmende, når vaccinefortalerne kalder skeptikerne for decideret dumme:

»De er generelt de bedre uddannede. De burde i kraft af deres uddannelse have lært at debattere på en mere hensigtsmæssig måde. De har et særligt ansvar for at skabe en debat, som giver oplysning til det fælles bedste,« siger Christian Kock.

Det er også vigtigt, at forskerne holder sig til det, man rent faktisk kan sige noget om, understreger Allan Randrup Thomsen. Hvis forskersiden forfalder til at overgøre konklusionerne om, at vacciner er sikre, udsætter de sig selv for en kritik, som svækker deres autoritet.

Omvendt kan vaccinekritikerne med fordel nøjes med at påpege problematiske interessekonflikter, når de rent faktisk foreligger, understreger Stinus Lindgreen.

Også Katrine Jægersdorf mener, at det vil kvalificere debatten:

»Nogle gange kommer der nogle uheldige tanker fra folk, som tydeligvis er desperate. Sådan noget med, at lægerne er ude på at gøre os mere syge, fordi de får penge fra industrien, som tjener penge på sygdom. Så tænker man: ’Find nu fodfæste igen.’«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sup Aya Laya
  • Olaf Tehrani
  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
  • Lillian Larsen
  • Michael Hullevad
Sup Aya Laya, Olaf Tehrani, David Zennaro, Steffen Gliese, Lillian Larsen og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik holm hansen

God artikel med verbale slag til både for og imod men det der skurrede i mine øre er når myndigheder eller styrelser nægter akt indsigt og samtidig skæller andre ud kalder dem udvidende -------------- er der ikke plads til forbedringer og de ville ytringer på freks. sociale medier kan kun stoppes hvis medierne ønsker det men der går forretningen nok forud for debatten

Jacques Gauguin

Som forhenværende praktiserende læge og medlem af lægeforeningens sundhedsudvalg ærgrer det mig, at debatten om vaccination eller ej - ALDRIG- er taget på et korrekt filosofisk grundlag.
I stedet dynger ofre og fortalere for vaccination partikulære argumenter i hovedet på hinanden og når ikke problemets substans.
Så her præsenterer jeg fundamentet for eller filosofien bag vaccinationsbegrebet.
1. Vaccination er ikke en individrettet behandling (modsat individuel behandling af enhver slags). Det kan i stedet forstås som en forebyggende indsats rettet mod miljøet, hvori den sygdom, hvis forekomst, man ønsker at påvirke i nedadgående retning.
2. Konsekvensen er, at de miljøændringer, der er resultatet af massevaccination, skaber en anden biotop for virus/bakterier etc. og dermed en anden udbredning af sygdommen.
Sagt på en anden måde: De, der bliver syge i et ændret miljø er IKKE nødvendigvis de samme, som ville blive ramt, hvis man ikke havde udført massevaccinationen. Dette må sundhedsmyndighederne året erkende.
3. MÅLET FOR VACCINATIONEN er udelukkende at nedsætte antallet af syge i befolkningen. I tilgift til dette opnår man, hvis vaccinationen er udført hos mere end ca. 95%, at sygdommen vanskeligt spredes i HELE befolkningen, da der er langt mellem de modtagelige individer.
4. Der er ALTID bivirkninger af vaccinationen. En "fornuftig" vaccination medfører, at summen af bivirkninger og ramte af sygdommen udgør en MINDRE fare for befolkningen, end hvis man havde afholdt sig fra at vaccinere.
5. De studier, der udføres inden massevaccination, giver ALDRIG vished for en netto-gevinst i form af nedad sygelighed i befolkningen, men kan udelukkende pege i en bestemt retning. Kun såfremt disse studier peger i gunstig retning, iværksættes en massevaccination. Herefter må man selvfølgelig monitorere befolkningens sygelighed og evt. ændre vaccine eller vaccinationsstrategi.
Kort sagt: Vaccination vælger man IKKE med henblik på individuel, personlig vindings skyld, men for FÆLLESSKABETS skyld.
Hvad gør så den enkelte, når ikke vaccination er indført ved lov?
Han eller hun må rådføre sig med en filosofisk kyndig videnskabsM/K.
En sådan burde være den praktiserende læge. Men ikke alle praktiserende læger er i stand til at rådgive neutralt. Det er vi nemlig ikke uddannet i, men det er jo ikke forbudt, at uddanne sig i det, selvom det "kun" gavner ens patienter (og kvalificerer ens personlige valg).
Sundhedsstyrelsen burde insistere på, at vaccinationsprogrammer, hvis gennemførelse er overladt til den enkelte borger at sige ja eller nej til, ledsages af både de grundige oplysninger, som de sædvanligvis gør, men tillige et tilbud om rådgivning OG uddannelse af rådgivere (eller sikring i at rådgivning kan udføres af kvalificerede).
Set i lidt bredere perspektiv er det spørgsmålet om vaccination, der er en SOLIDARISK OG USELVISK handling overhovedet er en mulighed i vores mere og mere individuelt orienterede samfund.
Jacques Gauguin
Roskilde

Flemming Berger, Mogens Holme, Annette Schlemmer, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Taina Berg, Jens Jensen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

"Set i lidt bredere perspektiv er det spørgsmålet om vaccination, der er en SOLIDARISK OG USELVISK handling overhovedet er en mulighed i vores mere og mere individuelt orienterede samfund."

Jeg er enig. Ulempen i ordvalget er at mange vaccinationer besluttes af forældre for deres børn. Så uanset om man beslutter sig for vaccination eller ej, er beslutningen noget et andet menneske må leve med, nemlig barnet. Så derfor skal dette eller udmærkede begreb "SOLIDARISK OG USELVISK" udvides dramatisk med "personligt ansvarlig for dit barn liv og fremtid". Så hvis du er blevet tilbudt vaccinationer på dit barns vegne og har afvist, er det overvejende sandsynligt din skyld hvis barnet efterfølgende pådrager sig sygdomme som en vaccination med stor sandsynlighed kunne have afhjulpet, er det din skyld barnet bliver ramt. Så det er ikke kun ens ansvar over for fællesskabet der er på spil her, men også ansvaret over for barnet.

Bjarne Toft Sørensen

Kommentar til: "TV 2 står trods kritikken ved dokumentaren, men har overvejet »om case-historierne flydte for meget i forhold til fakta.«"

I artiklen bag det tilhørende link til Fyens.dk udtaler redaktionschef på TV2 Troels Jørgensen: "Men jeg vil stadig sige, at det var en supervigtig historie at lave, at hundredvis af piger havde oplevet alvorlige symptomer, og ingen kunne forklare, hvad de fejlede. De mistænkte selv vaccinen, og denne mistanke blev bakket blev op af førende læger - den historie skulle ud".

For mig at se var der tale om sensationsjournalistik, hvor målet helliger midlet, nemlig at det er en god historie, som "sælger", og at de på TV2 åbenbart ikke har lært noget af hele affæren.

Var der forskere, der på baggrund af deres arbejde kunne fremvise faglige beviser for, at der var en årsagssammenhæng mellem pigernes symptomer og det, de var blevet vaccineret med? Eller var der blandt ekspertisen på området opbakning til antagelsen om, at der muligvis var en sammenhæng? Hvis dette ikke var tilfældet, skulle udsendelsen aldrig være bragt.

Det, at der ifølge nogle eksperter på området muligvis kunne være en sammenhæng, er simpelt hen ikke dokumentation nok.

Ansvaret for barnet er også gældende i det øjeblik, de efterfølgende bivirkninger på kort eller lang sigt er skadevoldende.
Hvis man afholder sig fra at sætte sig ind i hvordan man i udlandet forholder sig til førstnævnte, så er også de myndigheder, der anbefaler og evt. negligerer oplysningerne lige skyldige.
Derfor er man nødt til løbende at orientere sig og ikke kun generalisere, ovenikøbet for alle vacciner og ikke kun specifikke.

David Breuer, Estermarie Mandelquist, Hanne Koplev, Lillian Larsen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi ved, at ethvert menneske er en unik skabning, og via ernæringsvidenskaben breder den erkendelse sig heldigvis. Hvad der derfor vil være godt for den ene - måske endog de fleste - kan man ikke være sikker på ikke vil skade den anden - forhåbentlig en forsvindende minoritet.
Derfor må forskningen blive bedre til - hvad den med garanti også bliver - at identificere den enkeltes mulige gavn af en vaccination.

Lasse Schmidt

@Steffen Gliese

Mange millioner individer (unikke skabninger) har haft gavn af vaccinationer, og dermed er den enkeltes gavn identificeret. Statistikken taler sit tydelige sprog.

Der behøves ikke mere forskning i den side af sagen.

" artiklen bag det tilhørende link til Fyens.dk udtaler redaktionschef på TV2 Troels Jørgensen: "Men jeg vil stadig sige, at det var en supervigtig historie at lave, at hundredvis af piger havde oplevet alvorlige symptomer, og ingen kunne forklare, hvad de fejlede. De mistænkte selv vaccinen, og denne mistanke blev bakket blev op af førende læger - den historie skulle ud""

Og efterfølgende er alle de piger der havde ulemper undersøgt og ingen, jeg gentager ingen , havde ulemper grundet HPV vaccine.

Ved at google regionernes rapport over HPV-centrene kan man blive oplyst om, hvilke undersøgelser de muligt HPV-vaccine-skadede piger har været igennem. Sammenlignet med udenlandske artikler, der beskriver diverse biomarkører, vil jeg tillade mig at betegne undersøgelserne, som overfladiske.

Sup Aya Laya, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Statistisk set er medicin lotto. Der er bivirkninger på en skala fra normalt til meget meget meget sjælden. Hvis ikke man er trænet i statistik, er det svært at drage en 'rigtig' konklusion på indlægsseddelen.

Anne Eriksen, Hanne Koplev, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Michael Jensen

Vi bliver hele tiden klogere. Lægen på Frederiksberg hospital, der refereres til i Informations artikel, og hvis henvendelse til Sundhedsstyrelsen ikke blev gjort tilgængelig efter ønske om aktindsigt, har siden gennemført grundige undersøgelser på de ca. 1000 piger i Region Hovedstaden, der mener, de er blevet ramt af en HPV-vaccinationsskade. Undersøgelserne sandsynliggør, at der er tale om en uheldig sideeffekt af HPV-vaccinationen, nærmere betegnet en autoimmun reaktion lig den, man finder hos ME-patienter. ME bliver også kaldt kronisk træthedssyndrom. Dette stemmer overens med, at ME i mange tilfælde kan sættes i forbindelse med virusinfektioner, begyndende pubertet, kraftig sportstræning, graviditet eller andre hændelser, som sætter immunforsvaret på en prøve.
Dette er ikke oplyst, for at TV2 skal godte sige, og pressen fare ud og starte en ny skræmmekampagne, men for at Sundhedsstyrelsen og de ansvarlige for vaccinationsprogrammet kan ruste sig til forskningsresultatet bliver publiceret. Det samme gælder vaccinations-modstanderne. Gå hellere sammen og tænk over hvordan, man forklarer at vaccination er et omvendt lotteri-spil. Nogle få taber, for at det store flertal kan vinde.

Lillian Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, Peder Bahne og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men også for, Ole Michael Jensen, at man skal blive i stand til på forhånd at udpege de få, der vil have en alvorlig reaktion på vaccinen, så man kan tilbyde dem et alternativ.

Anne Eriksen, Lillian Larsen, Hanne Koplev og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Birgitte Olsen

Glimrende med et forsøg på at se på vaccinedebatten lidt ovenfra.
Men ... så længe Stinus Lindgreen igen igen igen bliver citeret for sin latterliggørelse af vaccinekritikere jf.»Jeg har debatteret med folk, der tror, Jorden er 6.000 år gammel. Folk, der tror, klimaforandringer er fup. At magisk vand kan kurere alt", så længe man ikke forstår at en stor del af vaccineskeptikere er veluddannede og velinformerede mennesker, så længe læger ikke indberetter alle reaktioner, som forældre oplever efter vaccination, så længe alle bivirkninger af vacciner ikke indgår i forskningsresultater, så længe den forskning, der problematiserer brugen af aluminium som adjuvans i vacciner ikke tages alvorligt, så længe der ikke er forsket i cocktaileffekter, så længe vacciner ikke er underlagt samme forskningsmæssige krav som andet medicin, så længe man ikke anerkender betydningen af, om man indtager stoffer oralt eller gennem indsprøjtning, så længe man lukker munden på de læger, der tillader sig at stille spørgsmål, så længe der foregår en udskamning af forældre, der fravælger vacciner, så længe der er økonomiske interesser mellem producenter, formidlere, politikere mv., så længe man forsøger at ekskludere dem, som ikke retter ind - og jeg kunne blive ved ...

Sup Aya Laya, Hanne Koplev, Lillian Larsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Birgitte Olsen

... og så længe Else Jensen, som har beskæftiget sig indgående med dette felt i over 35 år, bliver spist af med en karakteristik som en der har en kristen og pligtetisk tilgang til spørgsmålet, ...

Jeg har tidligere - kommentar i anden artikel - skrevet at jeg er Kristian Villesen fan.
Og det er jeg stadig.
Men . . . jeg er noget i tvivl om hvad Villesen vil med sin artikel.
At læse den er som at kigge på en linekunstner der går på linen højt oppe under teltdugen. Jeg tolker artikler, som et forsøg på ikke at træde ved siden af - på nogen af de to holdninger til vaccine.

Det er jo helt tydeligt at journalistbranchen, som helhed betragtet, ikke forstår eller ringeagter vaccinekritikernes argumentation.
Der bliver selvfølgelig også kontinuerligt tilbudt kommunikationskurser af Lundbeckfonden. Mange medier får økonomiske midler af pharmafonde. Alle der følger diskussionerne på de sociale medier mellem sundhedsmyndighedernes (direktør-) trolls og vaccinekritikere, ved at det ikke er for sarte sjæle. Professoren der er beskrevet andetsteds i Information - og andre i hans twitter omgangskreds - har under hele HPV kampagnen skrevet truende tweets hvis et medie har pippet et par kritiske linjer om HPV-vaccinen.
Og så er der de fortløbende fyringer af journalister, kommende barbering af DR og automatisering af artikelskrivning, så der er nok en journalist eller to der tænker på det fortsatte levebrød, når emnerne og vinklerne udvælges.
Set i det perspektiv, af ovenstående grunde, betragter jeg det som nærmest 'modigt' af Villersen og Information, bare at beskrive en linedans. Fordi denne artikel stikker ud i den danske medievirkelighed, der er SÅ ensidig. Jeg vil virkelig gerne vide hvad der får hele journalistkorpset til at være fuldstændig ureflekteret i denne sammenhæng, og håber på en snarlig whistel-blower.

Linedansen er så bare ikke heeelt vellykket i min optik.
At kalde pharmadrengene for eliten, må vel siges at være et hierarkisk begreb, der placere denne gruppe i toppen. Det er uheldigt. Blandt andet fordi - som Birgitte Olsen også skriver i hendes kommentarer - er der masser af veluddannede mennesker med sundhedsfaglig baggrund der er vaccine kritikere.
Hvis sundhedssystemet ikke kan hjælpe, går selvstudierne i gang, og der bliver akkumuleret stor viden world wide - en af de smukke ting ved nettet ( som stærke kræfter i EU nu vil begrænse og censurer). Mange syge/pårørende bruger laaaang tid på at sætte sig ind i litteratur. Længere tid end mange læge har.

Og at beskrive en vaccine-kritiker som religiøs! Ah - come on Villersen. I vores total sekulariserede land, bliver alle der tror på noget, i den offentlige debat, anset som værende lidt til en side. Man kan udmærket være både kristen, muslim og buddhist - uanset om man er pro eller contra vacciner. Trist at vaccine-kritikeren gøres religiøs-tumpet i artiklen.
Så jeg synes at det gode budskab, at det ikke er giraf-sproget eller konfliktnedtrappende formuleringer der præger debatten, drukner noget i de karikerede og unøjagtige beskrivelser af repræsentanterne for pro & contra vaccine. Ærgerligt. Men jeg synes det er godt at du holder gang i gryden

Birgitte Olsen, Anne Eriksen og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar