Læsetid: 8 min.

Vold som et mønster af undertrykkelse

Psykisk vold skal have sin egen bestemmelse i straffeloven i Danmark, som i eksempelvis Norge og England. På en konference om emnet i sidste uge delte eksperter fra begge lande ud af deres erfaringer. Udfordringen bliver at ramme mønstret af undertrykkelse i både lovgivning og praksis, lød det
Eksperterne vurderer, lovgivningen har skabt øget bevidsthed i befolkningen og været med til at skabe en samtale om, hvordan man kan tillade sig at opføre sig i et parforhold. I det seneste år også hjulpet på vej af bevægelser som #MeToo og #timesup

Eksperterne vurderer, lovgivningen har skabt øget bevidsthed i befolkningen og været med til at skabe en samtale om, hvordan man kan tillade sig at opføre sig i et parforhold. I det seneste år også hjulpet på vej af bevægelser som #MeToo og #timesup

Line Høstrup

24. marts 2018

»I dag ved jeg, at det ikke er normalt, at han tjekkede mine sms’er og min indbakke og bombarderede mig med beskeder...

I dag ved jeg, at det ikke er normalt, at han lavede regler for, hvad jeg måtte lave, når han ikke var hjemme, hvilket tøj jeg gik i, og hvilke udsendelser jeg måtte se i fjernsynet...

I dag ved jeg, at det ikke er normalt, at jeg blev forbudt at have øjenkontakt med andre mænd, og at jeg ikke måtte tilbringe tid eller behandle andre end ham kærligt...

I dag ved jeg, at det ikke er normalt at blive tvunget til at smide sine smykker, billeder og andre ejendele ud og kræve, at jeg altid stod i døren og tog imod ham, når han kom hjem.«

Med en indimellem sitrende stemme satte den tidligere beboer på Danners krisecenter, Charlotte Skelkjær, i sidste uge på Nationalmuseet ord på, hvordan det var at være gift med en mand, der udsatte hende for psykisk vold. Hvordan det, der begyndte med en stormende forelskelse, gradvist ændrede sig til et net af regler, overvågning og kontrol. Og hvordan hun langsomt fik øjnene op for, at dette regime ikke var normalt.

En tilståelsessag fra ministeren

Charlotte Skelkjærs vidnesbyrd indledte sammen med filmen Vold – i kærlighedens navn en konference om psykisk vold. Fra tidlig morgen til hen under aften var politikere, jurister, voldsramte, eksperter, socialarbejdere og politifolk trådt sammen for at blive klogere på ’den usynlige vold’, som også var konferencens titel.

Når voldsramte kvinder ankommer til danske krisecentre, er det nemlig ikke kvælningsforsøgene, brændemærkerne med cigaretter eller de mange slag og spark, de taler mest om. Det er gerningsmandens psykiske krænkelser, den sociale isolering, overvågningen og kontrollen, der har nedbrudt dem, og som ofte også er årsagen til, at de er længe om at søge hjælp og endnu længere om at komme sig.

Men nu har regeringen med justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i spidsen meldt ud, at psykisk vold skal kriminaliseres. Derfor blev ministeren også mødt med stor velvilje, da han midtvejs på konferencen indtog podiet og leverede det, han selv kaldte ’en tilståelsessag’:

»Vi har hidtil ikke adresseret psykisk vold på tilstrækkelig vis,« medgav Søren Pape Poulsen.

»Hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg slet ikke klar over den psykiske volds omfang og dybde,« fortsatte ministeren, der gentog løftet om at fremsætte et lovforslag om en selvstændig bestemmelse i straffeloven mod psykisk vold.

På vej ud i bilen til den næste aftale i kalenderen fortalte Søren Pape Poulsen, at han fornemmer bred opbakning i Folketinget til en kommende lov ­ – også selv om det er forbundet med udfordringer at få den udformet på rette vis:

»Hvordan vi afgrænser og definerer, hvad psykisk vold er, bliver det helt afgørende. Hvis jeg spørger ti mennesker her i foyeren på Nationalmuseet om, hvad psykisk vold er, vil jeg nok få meget forskellige svar. Men det meget vigtigt, at vi ikke ender med en meget lille, smal beskrivelse.«

At Straffelovrådet tidligere har afvist lovgivning på området med henvisning til, at psykisk vold er svært at afgrænse og bevise, betyder ikke noget for ministeren:

»Jeg anerkender ikke den præmis. Hvis man kan i andre lande, så må vi også kunne her. Så må vi stramme os an.«

Et voldsregime i Norge

To eksperter, der i løbet af dagen bidrog med internationalt perspektiv, var Geir Aas, doktor i kriminologi og sociologi ved Politihøgskolen i Norge, og Katie Ghose, direktør i den engelske ngo Womens Aid i England. Information satte dem i stævne i forbindelse med konferencen. Begge lande har lovgivet mod psykisk vold i henholdsvis 2005 i Norge og 2015 i England.

»Det er ikke svært at lave lovgivningen. Og alle var enige om intentionerne bag loven i Norge. Det primære problem er at praktisere loven,« sagde Geir Aas, der har skrevet bøger og lavet flere større forskningsprojekter om vold i nære relationer samt om politi og retsvæsens håndtering af den norske ’mishandlingsbestemmelse’. Paragraffen er rettet specifikt mod vold i nære relationer og lægger vægt på, at volden er et mønster over tid, der ikke behøver at være fysisk.

Udfordringen for både politi og domstole i Norge er, ifølge Geir Aas, at trække grænsen for, hvornår noget er en enkeltstående voldsepisode, og hvornår det har udviklet sig til det, Højesteret i Norge har defineret som et ’voldsregime’.

»For det er ikke de enkelte lovbrud, som har betydning for dem, der er udsat for volden – det er mønstret. Det at leve med trusler om voldsbrug,« forklarede han.

I England kalder man psykisk vold for ’coercive control’ – hvilket kan oversættes som ’tvangsmæssig kontrol’, og lovgivningen retter sig mod gentagende, systematisk kontrollerende adfærd i nære relationer. De seneste to år er der indgivet 4.246 anmeldelser efter den nye lov, tallet er stadigt stigende, og der er faldet dom i omkring 300 sager. 97 procent af de straffede har været mænd, og de er blevet idømt gennemsnitligt 17 måneders fængsel, fortalte Katie Ghose, der, uanset at hun gerne havde set endnu flere sager, er tilfreds med den engelske lovgivning:

»Udfordringen er, at vi ændrer en kultur sideløbende med, at vi implementer en ny lov. Lovgivningen og en ændret tilgang i hele samfundet går hånd i hånd,« sagde hun.

Volden som mønster

Geir Aas kalder derimod mishandlingsbestemmelsen i Norge for »en trist historie«: 70 procent af sagerne i Norge bliver afvist af anklagemyndigheden. Et af de største problemer er, at politi og retsvæsen har svært ved at påvise det nævnte mønster. Og det skyldes ofte et alt for stort fokus på konkrete enkeltstående hændelser. Politiet er vant til at spørge ofrene om detaljer som eksempelvis, hvor mange slag de har fået, hvornår og med hvad. Men antallet af hændelser er et vildspor. I stedet skal de benytte sig af en mere subjektiv forståelse af volden, forklarede Geir Aas:

»Frem for en ydre forståelse af volden skal politi og retsvæsen indtage et indre og fortolkende perspektiv. Hvis de formår at tolke hændelsen i den kontekst, kan selv bagatelhændelser være meget alvorlige. For i et voldsregime præger volden hverdagen, selv når den ikke udøves.«

Ja, det gjorde ondt, da min kæreste forstuvede min finger og tog kvælertag på mig. Men hans ord slog hårdere. Til sidst anede jeg ikke, hvem jeg var. Jeg mistede mig selv og mine grænser til den psykiske vold
Læs også

Men det udfordrer politikulturen og den måde, de er opdraget til at tænke på i efterforskningen, sagde Geir Aas. Det kræver eksempelvis ofte, at politiet afsætter tid til timelange interview med ofret, hvis det voldelige regime skal dokumenteres.

»En god andel af norsk politi er kommet langt med at ændre deres professionelle indstilling til vold i nære relationer. Men der er også mange, der bare gør, som man gjorde før,« sagde han.

Også Katie Ghose lagde vægt på, at mønstret i volden skal være i fokus – både i lovgivning og praksis:

»Ofret er ofte så fastlåst i gerningsmandens greb, at hun slet ikke ved, at hun er udsat for psykisk vold,« sagde Katie Ghose.

»Når politiet skal påvise disse mønstre, skal de lede efter en anden form for beviser end ved et tyveri, hvor de leder efter fingeraftryk. Der er brug for et helt andet mindset,« sagde Katie Ghose, der mener, at det fra nu af primært handler om én ting, hvis loven skal have den ønskede effekt:

»Uddannelse. Uddannelse og uddannelse.«

Derfor mener begge eksperter, at det er vigtigt, at danske lovgivere ved, at det bliver en krævende opgave, når en eventuel ny lov skal fungere i praksis:

»Det kræver mange flere ressourcer og efteruddannelse i politi og retssystem. Man kan ikke bare lave den her lov og sige: Held og lykke,« sagde Geir Aas.

En moralsk besked

Langt de fleste anmeldelser i Norge handler stadig om fysisk vold, sagde Geir Aas, der på konferencen viste et lagkagediagram med 2.714 sager, hvor klart den største bid handlede om fysisk mishandling. Også i England er der indtil videre kun faldet få domme alene for psykisk vold. Typisk bliver gerningsmænd også dømt for seksuel eller fysisk vold.

»Det er vigtigt at tænke over, når I skal lave loven her i Danmark, at der skal være mulighed for at den psykiske vold kan stå alene. Ofte går den jo forud for den fysiske vold, så hvis man gerne vil forebygge, at det udvikler sig, skal man også dømme alene for psykisk vold,« sagde Katie Ghose og pegede på, at de 4.000 anmeldelser i England skal ses i relation til det totale antal af voldsanmeldelser i nære relationer i samme periode på omkring 500.000

»Så selv om vi ved, at den psykiske vold er selve kernen i krænkelser i nære relationer, udgør det altså indtil videre kun en procent af anmeldelserne,« sagde Katie Ghose.

Begge eksperter har oplevet, at lovgivningen har skabt øget bevidsthed i befolkningen og har været med til at skabe en samtale om, hvordan man kan tillade sig at opføre sig i et parforhold. I det seneste år også hjulpet på vej af bevægelser som #metoo og #timesup.

»Det er et narrativ, der anerkender brugen af magt og kontrol i forholdet mellem mænd og kvinder. Og uanset om vi debatterer seksuel magtmisbrug i Hollywood eller Westminster, så er det med til at reflektere en øget forståelse og ændre attituden videre ud i samfundet,« sagde Katie Ghose.

Geir Aas nikkede:

»Det er samme agenda. #Metoo sætter spot på, hvordan vi opfører os overfor hinden og stiller spørgsmålet: Hvad er krænkende? Hvor trækker man grænsen? Hvad kan du tillade dig at gøre over for din partner?«

Helt generelt har lovgivningen også en vigtig signalværdi og forhåbentlig en præventiv effekt.

»Denne her lov sender en moralsk besked til befolkningen. Og det er vigtigt,« sagde Geir Aas.

Katie Ghose var enig:

»Ja, loven skulle jo også gerne forebygge vold, ellers er den ikke det papir værd, den er skrevet på. Den sender også en besked, som gerne skulle hjælpe mange flere meget før.«

Dybere mærker af volden

Da Charlotte Skelkjær, som indledte konferencen, tjekkede ind på Danners krisecenter for seks år siden med en bule i baghovedet og en kæmpestor blodansamling på ryggen, mente hun slet ikke, at hun hørte hjemme på et krisecenter. Godt nok havde hendes mand overfaldet hende – og det var derfor, lægen havde henvist hende til krisecentret, men kun en enkelt gang, og hun kom ikke blødende ind ad døren.

Efterhånden gik det dog op for hende, at den systematiske kontrollerende og isolerende adfærd, hun havde været udsat for i årevis, havde afsat mærker, som gik langt dybere end blødningerne. Derfor var hun også fortvivlet, da det efterfølgende gik op for hende, at hun ikke kunne anmelde den psykiske vold:

»Derfor har jeg ikke ord for, hvad det betyder, at psykisk vold er blevet sat på dagsordenen, og at psykisk vold bliver strafbart,« sagde hun afslutningsvis.

Som alle andre oplægsholdere modtog hun bragende klapsalver fra den fyldte sal. Hvor antallet af mænd blandt de knap 200 deltagere i øvrigt kunne tælles på en hånd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Anne Eriksen
  • Britta Hansen
  • Carsten Munk
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange, Anne Eriksen, Britta Hansen, Carsten Munk, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kunne godt have været nogle flere konkrete eksempler på hvad "straf-værdigt" psykisk vold er for en størrelse, når der ses bort for kombinationen med Vold og/eller trusler om vold?
Vi får ikke en eneste?
For de konkrete eksempler i indledninger er jo underforstået, at hvis kvinden (i dette tilfælde som i de fleste tilfælde) ikke gør, som der bliver befalet, kan manden fremture med vold, hvilket det så åbenbart også desværre er endt med.

Annika Hermansen

Det har været muligt rent politisk at gøre social kontrol i indvandrerfamilier strafbart. Så mon ikke det skulle være piece of cake at gøre det samme når det kommer til social kontrol og anden psykistk vold i parforhold? Er det svært fordi det foregår i etnisk danske familier?

Niels Duus Nielsen

Lige så forkasteligt det er, at udsætte andre for psykisk vold, lige så umuligt er det at definere hvad psykisk vold er. Hvis man giver sine børn en skideballe, er der så tale om psykisk vold? De fleste ved godt, at det er ubehageligt for ungerne, men mange - inklusive mig selv - vil kunne argumentere med, at det i visse situationer er nødvendigt.

Og hvad med kvinderne, når de for 117. gang bliver irriterede over, at lokumsbrættet er oppe eller ned eller hvor det nu er, det ikke skal være? Skal de ikke have lov at skælde manden ud? De må jo ikke slå ham, for så kan han melde dem til politiet, og det vil også være dumt at ty til vold, da han for det meste er stærkere end dem, så at gå fra psykisk til fysisk vold over for en mand er en optrapning af konflikten, der ikke er i kvindens favør. Faktisk er anvendelse af verbal vold kvindens stærkeste våben overfor en genstridig mand.

Selvfølgelig er en almindelig skideballe ikke psykisk vold, men hvor går grænsen? Håndspålæggelse er dejlig konkret, men selv fysisk vold kan i visse tilfælde legitimeres. Jeg har kendt en del kvindelige kontrolfreaks i min tid, som alle fik mig til at udføre deres vilje ved hjælp af deres skarpe tunge, som de anvendte som pisk. Så jeg er helt med på, at det er uretfærdigt, at det således er tilladt at såre andre med sine ord - men hvor går grænsen, hvornår er sårende ord strafbare?

Og skulle sagen komme for en dommer, vil en mandlig dommer, hvis kone af og til skælder ham ud, så dømme anderledes end en kvindelig dommer, som af og til skælder sin mand ud?

Jens Thaarup Nyberg

De må så passe på ikke at ramme en definition der omfatter regeringen med dens udlændingepolitik

Og nej, Niels Nielsen, det drejer sig ikke om skæld ud, men om truslen om skæld ud for what ever du måtte finde på - ´øjet i det høje´, om du vil.

Lillian Larsen, Christina Balslev, Flemming Berger, ingemaje lange og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Niels Nielsen:
"Hvis man giver sine børn en skideballe, er der så tale om psykisk vold?"

Med mindre der er tale om en slags 'terrorregime', der indebærer systematisk og konstant skæld ud, råben, skrigen, konstant kritik osv. så regner jeg det ikke for psykisk vold, at give sit barn en skideballe, hvis den holder sig inden for proportionerne.

Psykisk vold kunne i dette eksempel være, at ignorere barnet i stedet for skideballen. At 'undsige det kærlighed'. Især, hvis det står på igennem længere tid og gentagne gange.

Jeg har for mange år tilbage hørt eller læst, at børn til enhver tid 'foretrækker', at blive slået, end at blive ignoreret. Jeg håber bestemt ikke, at jeg vil misforstås som fortalskvinde for børnemishandling! Men det viser bare, at noget af det værste for et barn er, at blive ignoreret og derved 'ikke at eksistere'.

Niels Duus Nielsen

Erik Sigsgaard skrev for snart mange år siden en bog, "Skældud", hvor han demonstrerer, at det ikke virker specielt godt at skælde børnene ud. Hvorfor man må formode, at det heller ikke virker ret godt at skælde voksne mennesker ud. Ig psykisk vold er da også mere end skældud, men det ændrer ikke på min principielle anke, som er: Hvem afgør, hvornår en relativt uskyldig skideballe går over stregen og bliver til strafbar psykisk vold?

I sidste instans er det selvfølgelig en dommer, der skal afgøre det, men ud fra hvilke retningslinjer? Med de politikere, som vi har, som går mere op i symbolpolitik end i at løse problemer, har jeg ikke den store tiltro til, at de vil kunne udtænke en brugbar juridisk definition på "psykisk vold".

Se bare på hvordan politikerne definerede "hjemløse-lejr" dengang de forsøgte at ramme romaerne, men i stedet ramte alle hjemløse, fordi politiet tog lovens bogstav alvorligt og gjorde, som de fik besked på. Eller definitionen af "terror" for den sags skyld, hvor en terrorists venner nær var kommet i spjældet blot for at kende vedkommende.

Jeg frygter, at "psykisk vold" som juridisk begreb vil blive et gummibegreb af samme støbning, altså noget, som den højborgerlige del af middelklassen kan bruge mod resten af befolkningen. Klassekampen skærpes i disse år med stigende ulighed, så middelklassen og dens politikere mobiliserer. Nu med krav om forbud mod at udtrykke vrede.

Klart, vi må have en straf for psykisk og fysisk vold.
Helt på linje med politikernes øvrige foretagsomhed i retning af længere, hårdere straffe og betaling af bøder. Vores retssystem mangler jo også sager, som kan retfærdiggøres via - en dommer osv.

Nu er parforhold ( selvfølgelig skal man behandle børn ordentligt - og ja - at være usynlig/ overflødig - er ondt og giver i værste fald skader på sjælen/ selvværdet )
Men altså, hvem kan gennemskue et forhold mellem to mennesker? Selv familie og venner forstår sjældent hvorfor et brud eller en skilsmisse kommer. Er der reel vold af nogen art, skal der gribes ind. Men det er der allerede retningslinjer for.

Kontrol/ kritik og ensretning har overtaget folks behov for tryghed og loyalitet i hverdagen. Vores "velfærdssamfund" er skåret til i regler og vurderinger for, hvad der er rigtig og forkert - sygdom bliver listet som diagnoser og hvis "eksperterne" finder for mange retninger, så er det helt forkert. Teknikken forlanger enkelthed og om nødvendigt, reservedele - man kan også prøve sig frem.

Hastværk og manglende kommunikation bliver patientens (som nu kun er en patient med noget...) lod og han/ hun må sige tak til evidensens videreførelse til personligt brug.
Desværre er der mange fejl, men de tilskrives den "mulitisyge"!

Hov, jeg tror ikke på jura i denne forbindelse, det vil kun give et hav af retssager og dårlige vibrationer til de implicerede og hele deres netværk!
Lad der være krisecentre med gode, erfarne personaler - psykologer og rådgivning. Måske også i andet regi (ikke nødvendigvis kommunen) - Staten må afstå for sit kæmpe behov for at lege gud og dommer og lade borgerne få deres integritet tilbage uden opsyn.
Politikerne (de kloge?) tror det ikke, men almindelig sund sans trives alle steder og måske er det langt bedre end at blive set som brikker i et spil om magt og økonomi.

Grethe Preisler

Uden egentlig at være cineast kunne jeg ønske at gense filmatiseringen af James Thurbers novelle 'The secret life og Walter Mitty' (dansk titel 'Alle tiders helt').

Gerne (og helst) filmatiseringen fra 1947 med Danny Kaye i titelrollen som den stakkels lille tøffelhelt af en konfliktsky kontormus, der kompenserer for sin manglende succes som 'skaffedyr' og ægtemand for et såre energisk rivejern af en kvinde ved at dagdrømme sig ind i rollen som 'supermand', hver gang konens gardinprædikener bliver for meget for hans overbelastede nervesystem.

Det er min faste overbevisning, at manuskriptforfatterne til TV-serien 'Fint skal det være' må have tyvstjålet ideen til ægteparret Richard og Hyacint Bucket fra James Thurbers novelle om tøffelhelten og dagdrømmeren Walter Mitty. Som dog i modsætning til Mr. Bucket ikke engang var ekviperet med en svoger som Onslow at falde tilbage på, når han trængte til et trøstens ord og en brodersolidarisk håndsrækning fra en køns- og lidelsesfælle, der også havde problemer med at få sit samliv med et medlem af det modsatte køn til at funke tilfredsstillende.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Tøffelhelten ('henpecked husband'), som Preisler nævner går langt tilbage i historien. Flere eksempler er givet i artiklen her, startende helt tilbage til Sokrates, der klagede over sin dominerende kone Xanthippe: https://goodmenproject.com/featured-content/tales-henpecked-husband-jvinc/

Måske er tiden kommet til, at tøffelheltene går oprør ;-) https://www.information.dk/kultur/2009/01/rejs-bloeddyr-daemoner-toeffel...

Grethe Preisler

Nå ja hvad,
"Vi går jo alle til Spækhøkeren for Brødet", som Nissen sagde, da faren for ildsvåde i huset med høkerbutik i kælderen, hvor Nissen havde sit gode sikre levebrød og studenten sit beskedne hummer på kvisten, var drevet over.

Noget skal der jo stå i en avis for at holde liv i foretagendet, så konkurrenterne ikke render med alle læserne og annoncørerne i disse for vor seriøse dagspresses professionelle prekariat så vanskelige tider. Hvor ejerne af fjæsbog og twitter scorer læserne og kassen på #me-too-kampagner, der spreder sig på viralt på nettet i døgndrift I et tempo, så stakkels ansvarshavende avisredaktører dårligt kan nå at få gnedet morgensøvnen ud af deres trætte øjne og læsebrillerne sat på næsen, før skaden er sket og 'budskabet' har stået i flere timer og skreget med fede typer fra 'dagens spiseseddel' i bladkioskerne.