Læsetid: 8 min.

Vold som et mønster af undertrykkelse

Psykisk vold skal have sin egen bestemmelse i straffeloven i Danmark, som i eksempelvis Norge og England. På en konference om emnet i sidste uge delte eksperter fra begge lande ud af deres erfaringer. Udfordringen bliver at ramme mønstret af undertrykkelse i både lovgivning og praksis, lød det
Eksperterne vurderer, lovgivningen har skabt øget bevidsthed i befolkningen og været med til at skabe en samtale om, hvordan man kan tillade sig at opføre sig i et parforhold. I det seneste år også hjulpet på vej af bevægelser som #MeToo og #timesup

Eksperterne vurderer, lovgivningen har skabt øget bevidsthed i befolkningen og været med til at skabe en samtale om, hvordan man kan tillade sig at opføre sig i et parforhold. I det seneste år også hjulpet på vej af bevægelser som #MeToo og #timesup

Line Høstrup

24. marts 2018

»I dag ved jeg, at det ikke er normalt, at han tjekkede mine sms’er og min indbakke og bombarderede mig med beskeder...

I dag ved jeg, at det ikke er normalt, at han lavede regler for, hvad jeg måtte lave, når han ikke var hjemme, hvilket tøj jeg gik i, og hvilke udsendelser jeg måtte se i fjernsynet...

I dag ved jeg, at det ikke er normalt, at jeg blev forbudt at have øjenkontakt med andre mænd, og at jeg ikke måtte tilbringe tid eller behandle andre end ham kærligt...

I dag ved jeg, at det ikke er normalt at blive tvunget til at smide sine smykker, billeder og andre ejendele ud og kræve, at jeg altid stod i døren og tog imod ham, når han kom hjem.«

Med en indimellem sitrende stemme satte den tidligere beboer på Danners krisecenter, Charlotte Skelkjær, i sidste uge på Nationalmuseet ord på, hvordan det var at være gift med en mand, der udsatte hende for psykisk vold. Hvordan det, der begyndte med en stormende forelskelse, gradvist ændrede sig til et net af regler, overvågning og kontrol. Og hvordan hun langsomt fik øjnene op for, at dette regime ikke var normalt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Anne Eriksen
  • Britta Hansen
  • Kristen Carsten Munk
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange, Anne Eriksen, Britta Hansen, Kristen Carsten Munk, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kunne godt have været nogle flere konkrete eksempler på hvad "straf-værdigt" psykisk vold er for en størrelse, når der ses bort for kombinationen med Vold og/eller trusler om vold?
Vi får ikke en eneste?
For de konkrete eksempler i indledninger er jo underforstået, at hvis kvinden (i dette tilfælde som i de fleste tilfælde) ikke gør, som der bliver befalet, kan manden fremture med vold, hvilket det så åbenbart også desværre er endt med.

Annika Hermansen

Det har været muligt rent politisk at gøre social kontrol i indvandrerfamilier strafbart. Så mon ikke det skulle være piece of cake at gøre det samme når det kommer til social kontrol og anden psykistk vold i parforhold? Er det svært fordi det foregår i etnisk danske familier?

Niels Duus Nielsen

Lige så forkasteligt det er, at udsætte andre for psykisk vold, lige så umuligt er det at definere hvad psykisk vold er. Hvis man giver sine børn en skideballe, er der så tale om psykisk vold? De fleste ved godt, at det er ubehageligt for ungerne, men mange - inklusive mig selv - vil kunne argumentere med, at det i visse situationer er nødvendigt.

Og hvad med kvinderne, når de for 117. gang bliver irriterede over, at lokumsbrættet er oppe eller ned eller hvor det nu er, det ikke skal være? Skal de ikke have lov at skælde manden ud? De må jo ikke slå ham, for så kan han melde dem til politiet, og det vil også være dumt at ty til vold, da han for det meste er stærkere end dem, så at gå fra psykisk til fysisk vold over for en mand er en optrapning af konflikten, der ikke er i kvindens favør. Faktisk er anvendelse af verbal vold kvindens stærkeste våben overfor en genstridig mand.

Selvfølgelig er en almindelig skideballe ikke psykisk vold, men hvor går grænsen? Håndspålæggelse er dejlig konkret, men selv fysisk vold kan i visse tilfælde legitimeres. Jeg har kendt en del kvindelige kontrolfreaks i min tid, som alle fik mig til at udføre deres vilje ved hjælp af deres skarpe tunge, som de anvendte som pisk. Så jeg er helt med på, at det er uretfærdigt, at det således er tilladt at såre andre med sine ord - men hvor går grænsen, hvornår er sårende ord strafbare?

Og skulle sagen komme for en dommer, vil en mandlig dommer, hvis kone af og til skælder ham ud, så dømme anderledes end en kvindelig dommer, som af og til skælder sin mand ud?

Jens Thaarup Nyberg

De må så passe på ikke at ramme en definition der omfatter regeringen med dens udlændingepolitik

Og nej, Niels Nielsen, det drejer sig ikke om skæld ud, men om truslen om skæld ud for what ever du måtte finde på - ´øjet i det høje´, om du vil.

Christina Balslev, Flemming Berger, ingemaje lange og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Niels Nielsen:
"Hvis man giver sine børn en skideballe, er der så tale om psykisk vold?"

Med mindre der er tale om en slags 'terrorregime', der indebærer systematisk og konstant skæld ud, råben, skrigen, konstant kritik osv. så regner jeg det ikke for psykisk vold, at give sit barn en skideballe, hvis den holder sig inden for proportionerne.

Psykisk vold kunne i dette eksempel være, at ignorere barnet i stedet for skideballen. At 'undsige det kærlighed'. Især, hvis det står på igennem længere tid og gentagne gange.

Jeg har for mange år tilbage hørt eller læst, at børn til enhver tid 'foretrækker', at blive slået, end at blive ignoreret. Jeg håber bestemt ikke, at jeg vil misforstås som fortalskvinde for børnemishandling! Men det viser bare, at noget af det værste for et barn er, at blive ignoreret og derved 'ikke at eksistere'.

Niels Duus Nielsen

Erik Sigsgaard skrev for snart mange år siden en bog, "Skældud", hvor han demonstrerer, at det ikke virker specielt godt at skælde børnene ud. Hvorfor man må formode, at det heller ikke virker ret godt at skælde voksne mennesker ud. Ig psykisk vold er da også mere end skældud, men det ændrer ikke på min principielle anke, som er: Hvem afgør, hvornår en relativt uskyldig skideballe går over stregen og bliver til strafbar psykisk vold?

I sidste instans er det selvfølgelig en dommer, der skal afgøre det, men ud fra hvilke retningslinjer? Med de politikere, som vi har, som går mere op i symbolpolitik end i at løse problemer, har jeg ikke den store tiltro til, at de vil kunne udtænke en brugbar juridisk definition på "psykisk vold".

Se bare på hvordan politikerne definerede "hjemløse-lejr" dengang de forsøgte at ramme romaerne, men i stedet ramte alle hjemløse, fordi politiet tog lovens bogstav alvorligt og gjorde, som de fik besked på. Eller definitionen af "terror" for den sags skyld, hvor en terrorists venner nær var kommet i spjældet blot for at kende vedkommende.

Jeg frygter, at "psykisk vold" som juridisk begreb vil blive et gummibegreb af samme støbning, altså noget, som den højborgerlige del af middelklassen kan bruge mod resten af befolkningen. Klassekampen skærpes i disse år med stigende ulighed, så middelklassen og dens politikere mobiliserer. Nu med krav om forbud mod at udtrykke vrede.

Klart, vi må have en straf for psykisk og fysisk vold.
Helt på linje med politikernes øvrige foretagsomhed i retning af længere, hårdere straffe og betaling af bøder. Vores retssystem mangler jo også sager, som kan retfærdiggøres via - en dommer osv.

Nu er parforhold ( selvfølgelig skal man behandle børn ordentligt - og ja - at være usynlig/ overflødig - er ondt og giver i værste fald skader på sjælen/ selvværdet )
Men altså, hvem kan gennemskue et forhold mellem to mennesker? Selv familie og venner forstår sjældent hvorfor et brud eller en skilsmisse kommer. Er der reel vold af nogen art, skal der gribes ind. Men det er der allerede retningslinjer for.

Kontrol/ kritik og ensretning har overtaget folks behov for tryghed og loyalitet i hverdagen. Vores "velfærdssamfund" er skåret til i regler og vurderinger for, hvad der er rigtig og forkert - sygdom bliver listet som diagnoser og hvis "eksperterne" finder for mange retninger, så er det helt forkert. Teknikken forlanger enkelthed og om nødvendigt, reservedele - man kan også prøve sig frem.

Hastværk og manglende kommunikation bliver patientens (som nu kun er en patient med noget...) lod og han/ hun må sige tak til evidensens videreførelse til personligt brug.
Desværre er der mange fejl, men de tilskrives den "mulitisyge"!

Hov, jeg tror ikke på jura i denne forbindelse, det vil kun give et hav af retssager og dårlige vibrationer til de implicerede og hele deres netværk!
Lad der være krisecentre med gode, erfarne personaler - psykologer og rådgivning. Måske også i andet regi (ikke nødvendigvis kommunen) - Staten må afstå for sit kæmpe behov for at lege gud og dommer og lade borgerne få deres integritet tilbage uden opsyn.
Politikerne (de kloge?) tror det ikke, men almindelig sund sans trives alle steder og måske er det langt bedre end at blive set som brikker i et spil om magt og økonomi.

Grethe Preisler

Uden egentlig at være cineast kunne jeg ønske at gense filmatiseringen af James Thurbers novelle 'The secret life og Walter Mitty' (dansk titel 'Alle tiders helt').

Gerne (og helst) filmatiseringen fra 1947 med Danny Kaye i titelrollen som den stakkels lille tøffelhelt af en konfliktsky kontormus, der kompenserer for sin manglende succes som 'skaffedyr' og ægtemand for et såre energisk rivejern af en kvinde ved at dagdrømme sig ind i rollen som 'supermand', hver gang konens gardinprædikener bliver for meget for hans overbelastede nervesystem.

Det er min faste overbevisning, at manuskriptforfatterne til TV-serien 'Fint skal det være' må have tyvstjålet ideen til ægteparret Richard og Hyacint Bucket fra James Thurbers novelle om tøffelhelten og dagdrømmeren Walter Mitty. Som dog i modsætning til Mr. Bucket ikke engang var ekviperet med en svoger som Onslow at falde tilbage på, når han trængte til et trøstens ord og en brodersolidarisk håndsrækning fra en køns- og lidelsesfælle, der også havde problemer med at få sit samliv med et medlem af det modsatte køn til at funke tilfredsstillende.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Tøffelhelten ('henpecked husband'), som Preisler nævner går langt tilbage i historien. Flere eksempler er givet i artiklen her, startende helt tilbage til Sokrates, der klagede over sin dominerende kone Xanthippe: https://goodmenproject.com/featured-content/tales-henpecked-husband-jvinc/

Måske er tiden kommet til, at tøffelheltene går oprør ;-) https://www.information.dk/kultur/2009/01/rejs-bloeddyr-daemoner-toeffel...

Grethe Preisler

Nå ja hvad,
"Vi går jo alle til Spækhøkeren for Brødet", som Nissen sagde, da faren for ildsvåde i huset med høkerbutik i kælderen, hvor Nissen havde sit gode sikre levebrød og studenten sit beskedne hummer på kvisten, var drevet over.

Noget skal der jo stå i en avis for at holde liv i foretagendet, så konkurrenterne ikke render med alle læserne og annoncørerne i disse for vor seriøse dagspresses professionelle prekariat så vanskelige tider. Hvor ejerne af fjæsbog og twitter scorer læserne og kassen på #me-too-kampagner, der spreder sig på viralt på nettet i døgndrift I et tempo, så stakkels ansvarshavende avisredaktører dårligt kan nå at få gnedet morgensøvnen ud af deres trætte øjne og læsebrillerne sat på næsen, før skaden er sket og 'budskabet' har stået i flere timer og skreget med fede typer fra 'dagens spiseseddel' i bladkioskerne.

Dorte Sørensen

Det er da godt at regeringen med justitsminister Søren Pape Poulsen i spidsen er begyndt at tage psykisk vold alvorligt.
Hvad med så at begynde at afskaffe den over for folk der møder jobcenteret og hvad med arbejdsmarkedet - fx den regeringen, KL og regionerne anvender over for lønmodtagerne med at nægte "ægte forhandlinger" da de kan lovgive og på den måde få deres forringelser igennem.