Brevkassen: Hvordan taler jeg min søn væk fra militæret?
Min søn vil gerne i militæret. Det må være en form for ungdomsoprør. Det korte spørgsmål er: Hvordan fanden får jeg talt ham fra det?
Svar I:
Hvis vi antager, at du har ret i, at din søns militærdrømme er et ungdomsoprør, så må vi også antage, at han udmærket ved, at du er imod det. Derfor kan du godt droppe at tale ham fra det. Han kender sandsynligvis dine argumenter bedre end du selv gør. Stejler du, vil du blot give ham den reaktion, han ønsker. Og du vil gøre det sværere for ham at ombestemme sig – for så vil han jo være nødt til at give dig ret.
Man kan i det hele taget ikke tale nogen fra et ungdomsoprør. Slet ikke, hvis man er den autoritet, som den unge gør oprør imod.
Men hvorfra ved du, at det ’bare’ et et oprør? Prøv at spørge ham, hvorfor han vil i militæret. Hvordan han forestiller sig, at det bliver. Hvad han håber på – og frygter.
Hvem ved. Måske ender han med at tale sig selv fra det. Ellers må du stole på, at han er voksen nok til at træffe sine egne beslutninger. Om de så er led i et oprør eller ej.
— Mikka Tecza
Svar II:
Det minder mig om en af mine hippievenner fra et kollektiv, jeg boede i i 70’erne. Hans søn holdt fra de tidlige teenageår skarpt øje med sin far – for så med stor præcision at gøre det modsatte.
I gymnasiet i 90’erne havde han f.eks en plakat med Uffe Ellemann-Jensen på sit værelse – den røg så ned, fordi den skræmte pigerne væk. Senere meldte han sig frivilligt til hæren, og efter et par måneder valgte han en befalingsmandsuddannelse. Hans foretrukne kvinder var dog ikke til krigere, så det gik også over.
I dag er han mellemleder i det offentlige, gift med en billedkunstner, stemmer på Enhedslisten, kører i delebil og har børn i en lilleskole.
Jeg ved ikke, hvordan det går med scorekontoen – jeg kan spørge ham, hvis det har interesse. Men jeg ved, at hans far på intet tidspunkt har blandet sig i sin søns valg. Selv om han sikkert gerne ville.
— Jon Jørgensen
Brevkassen
Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.
Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.
Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk
Seneste artikler
Brevkassen: Kan jeg slippe for at holde fødselsdag?
19. januar 2019Familien VIL have fest, og det er et underligt punkt for mig at sætte foden for hårdt ned. Så hvad gør jeg?Brevkassen: Jeg vil ikke have hans visdomstænder som smykker
19. januar 2019Vi har en tradition for at overraske hinanden med skæve indfald, men det her er altså en tand for skævt for mig. Omvendt vil jeg heller ikke såre ham ved at afvise en gave, som han selv betragter som en kærlighedserklæring
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Du ser i øjnene, at ikke alt, hvad din søn foretager sig, er rettet mod dig. Og så støtter du ham i at forfølge sine drømme, hvad end de måtte gå ud på. Og hvis han ikke kan komme ind i militæret, eller fortryder senere, så støtter du ham også i det, helt uden skadefryd.
Du har ikke lyst til at stå i vejen for, at din søn afprøver sine muligheder i livet. Det forhindrer ham i at udvikle sig. Og det gør dig til den person, han tænker på med bitterhed, hver gang han senere i livet ser en soldaterfilm eller en mand i uniform, og fortryder, at han ikke fik prøvet det af.
Giv ham masser af kærlighed og opmærksomhed. Lav ting sammen, ta' på fisketur, lav have, lav mad, se film. I kan skiftes til at vælge film. Du kan evt. vælge film som;
-Boyz n the Hood
-Apocalypse Now
-Saving private Ryan
-Under sandet
-Drengen i den stribede pyjamas
Og hvad er der så egentligt galt med at ville prøve en karriere i militærregi!
Hvorfor skal han tales fra det? Hvem siger det er et "ungdomsoprør". Det er nok snarere det psykologiske fænomen projektion der gør sig gældende (at du selv kun kan forestille dig det er en protest). Det kan lige så godt være oprigtig interesse.
Forøvrigt er ikke uforeneligt at være venstreorienteret og udvise forsvarsvilje. Tænk hvis samtlige officerer var højreorienterede, en mærkelig tanke.
Jeg vil sige at med den track-record vores militær har haft over de seneste snart 20 år, så kan jeg godt forstå dig. Deltagelse i ulovlige krige som USA’s lejesoldater, med dertil ødelæggelse af suveræne stater og drab på hundrede-tusinder af civile er ikke noget at være stolt over. Jeg kan godt forstå at du vil tale ham fra det.
Danmarks deltagelse i flere tåbelige krige udspringer ikke af landets militær men af landets politiske ledelse.