Læsetid: 4 min.

Center for vild analyse: Det kunne være fint at få afdækket, hvad det egentlig er, der driver den heroiske Villemoes

Om Søren Villemoes som forhørsleder
Søren K. Villemoes skyder på Michel Foucault for at ramme venstrefløjen. Men hvem rammer han, når ingen 30 år efter vil forsvare vildvejene og fejlskuddene?

Søren K. Villemoes skyder på Michel Foucault for at ramme venstrefløjen. Men hvem rammer han, når ingen 30 år efter vil forsvare vildvejene og fejlskuddene?

Alexis Duclos

7. april 2018

Der var intellektuelle på venstrefløjen, som i 1960’erne og 1970’erne forsvarede seksuelle relationer mellem børn og voksne. Der var endda dem, som gik så vidt som til at mene, at der fandtes lykkelige incestuøse forhold. Der er ingen grund til at benægte det. De skrev det. De mente det. Det var forkert.

Netop i disse dage flyder de sociale medier over med lykønskninger til journalisten Søren Villemoes, der, i kølvandet på Politikens afsløringer om udnyttelse af børn under indspilningerne af populære ungdomsfilm i 70’erne, har gravet et ’glemt kapitel’ i venstrefløjens historie frem. Villemoes viste i sin artikel i Weekendavisen, hvordan prominente intellektuelle fra Jean-Paul Sartre til Michel Foucault var dybt hvirvlet ind i forsvaret for sex med børn, som han skriver det.

Men når vi nu har fået afdækket, hvad der drev venstrefløjens intellektuelle, kunne det omvendt måske også være fint at få afdækket, hvad det egentlig er, der driver den heroiske Villemoes.

Kritik af kritik

Venstrefløjens intellektuelle historie har sine blindgyder. Freudomarxismen med Wilhelm Reich og total seksuel frigørelse var én af dem. Det er sandelig ikke, fordi der ikke er noget at komme efter her, men først og fremmest må man konstatere, at der alligevel er, som om Villemoes skyder forbi. For det første fordi strømningen ikke rigtigt længere har nogen tilhængere. For det andet – og væsentligere – fordi selve tematikken på en måde har overhalet hele teorien indenom siden Reich og senere de intellektuelle fra omkring ’68.

Sagen er, at børn og seksualitet vitterligt er et dybt aktuelt emne, der kalder på ny tænkning og nye begreber, som langt overskrider, hvad freudomarxismen i dens forskellige afskygninger tilbød. Hvad stiller vi op med børns seksualitet? Hvordan skal vi som forældre, professionelle osv. forholde os til, at børn åbenlyst udforsker deres (og vores) seksualitet? Hvordan kan vi lære dem at være seksuelle væsner?

Det forstemmende ved hele denne affære om de pædofile monstre i 70’erne er, at Villemoes intet har at tilbyde som svar på disse spørgsmål. Det er svært ikke at tænke, at årsagen til hans interesse for ’det glemte kapitel’ ikke findes i hans engagement i ’sagen selv’, men snarere omvendt i hans glæde over offentligt at kunne fordømme og forarges over alt det mærkelige, som venstrefløjen kan finde på.

Michel Foucault gik ind for en afskaffelse af den seksuelle lavalder, forsvarede pædofili og mente, at tiårige børn opsøger sex med voksne. Det perspektiv mangler i tidens debatter om den franske filosofs værker og eftermæle
Læs også

Hvorfor ellers vælge så nemt et ’offer’ som den bedagede freudomarxisme? Freudomarxisterne bedrev en ret naiv form for kritik af samfundet, der handlede om at frigøre sig fra alle former for tvang. »Det er samfundets skyld,« kunne et slogan være.

Hvordan svarer en god borgerlig som Villemoes nu på den udfordring? For en borgerlig er samfundet selvfølgelig altid i orden, nogenlunde som det er. Rammerne er grundlæggende fine, og vi må stå vagt om vores gode, fornuftige værdier. Men hvis skyld er det så, når noget går galt, og børn gøres fortræd? Skylden ligger naturligvis hos dem, der formastede sig til at kritisere noget i første omgang. Sloganet bliver: »Det er 68’ernes skyld!« Føj, al den samfundskritik og frihedstrang. Det kan da kun føre ét sted hen. Ah, måske to: Til Gulag og pædofili!

Overjeget og silden

Man kan karakterisere den metode, som Villemoes benytter sig af over for sin modstander, med begrebet om overjeget. Overjeget er som bekendt altid på det beståendes side. Overjeget er status quo, men det er status quo med et plus, for overjeget har brug for, at nogen påtager sig skylden for, at tingene ikke fungerer (som de som bekendt aldrig helt gør). Overjegets ’energi’ stammer netop fra jagten på skyld, og det lever af at producere skyld. Det bedste, overjeget ved, er, når det kan fange nogen i den fælde, hvor man aldrig bliver skyldig nok. Er det ikke cirka her, venstrefløjen kommer ind for Villemoes?

’De skyldige’ – om det er Christian Braad Thomsen eller Michel Foucault – kommer aldrig rigtig i tale, for hele manøvren gå ud på at tilskrive dem og deres tilhængere – og venstrefløjen generelt – skyld. Hvorfor tog I ikke afstand fra det, som skete i 60’erne? Det gjorde vi også. Jamen hvorfor tog I ikke mere afstand? Intet er herligere for den borgerlige kritik end at ride på overjegets bølge.

Følg Foucault!

Gå ikke glip af, hvad vi skriver om Foucault. Følg emneordet ’Michel Foucault’ på mail. Så får du automatisk en påmindelse i din indbakke, når vi har nyt om filosoffen. Meld dig til her

Et sted i Jevgenija Ginzburgs epokegørende Min tunge vandring om Stalins udrensninger beskrives forhørslederen som havende »øjne som marinerede silds«. Der er et eller andet ved den beskrivelse, som passer godt på denne sag. Forhørslederen har på forhånd ret. Han har historien og samfundet på sin side, selv om han i virkeligheden er aldeles uinteresseret i, hvad sagen faktisk handler om. Han behøver ikke andet end blege, kolde øjne, der konstaterer: Du er skyldig! I hvad? I alt muligt. Korrumpering af den offentlige moral, forestillinger om, at samfundet bør ændres og … (»Siger De, at barnet begærer sin mor, og at amning er seksuelt!? Hvabehar!«) … pædofili!

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Steffen Gliese
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Torben K L Jensen
  • David Zennaro
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Troels Ken Pedersen
  • Jørn Vilvig
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Ivan Mortensen
  • Hans Ditlev Nissen
Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Christian Mondrup, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg, Torben K L Jensen, David Zennaro, Kurt Svennevig Christensen, Troels Ken Pedersen, Jørn Vilvig, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Ivan Mortensen og Hans Ditlev Nissen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Jeg har altid set det borgerlige menneske, eller det borgerlige i mennesket, som noget barnligt underlig og fremmed i en voksen verden, for man kan jo ikke kritisere en borgerlig for at være borgerlig.

Med den borgerlige fremmarch i starten af nullerne fik vi også denne hele tiden udtrykte forurettethed og netop Søren K. Villemoes er et glimrende eksempel på én sådan borgerlig forudrettet, i hvert fald når han optræder på TV - hvad han alt for ofte gør, synes jeg. Jeg savnede noget modenhed i sagen, tak til CVA for dét.

Lasse Glavind, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Mondrup, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Mogens Holme, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Debatten er jo også én ting, begæret noget andet! Ingen har, mig bekendt, beskyldt Michel Foucault, Jean-Paul Sartre eller andre andre af tænker, for den sags skyld Wilhelm Reich selv, for pædofile aktiviteter. Det var en helt anden debat, der rent principielt udfoldede sig - og i høj grad udfoldede sig i dette blads spalter, til stor begejstring for en teenager som f.eks. mig, der blev til livslang Informationslæser af det.
Jeg har heller ikke opgivet den grundlæggende idé om, at frihedskamp handler om at mindske tvang og nødvendighed til fordel for frihed og tilbøjelighed. Jeg har svært ved at få øje på et andet formål.

Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Var Focault overhovedet venstreorienteret. Fakta er athan som de flerste franske intelektuelle var længere om end alle andre om at frigøre sig fra staluinismen - og da de endelig gjorde det forkastede de MJarx på samme konto - uanset at Marx sgu aldrig var hverken leninist eller stalinist. Var Focauld overhovedet venstreoruenteret - jeg stille spørgsmål ved det - venstreorienterethed har sin rod i oplysningstidens tænkning og den forkastede han jo. Desuden startede han som ædel stalinist og det er der sgu ikke meget venstrefløj i
.

Robert Ørsted-Jensen

Hele det der postmoderne cirkus har først og fremmest styrket højrefløjen. Når sandhed og objektivitet alligevel er umuligt så det er jo oplagt at den slag kan spindoktoreres væk - spindoktorerr er postmodenismen absolutte konsekvens

Jens Thaarup Nyberg

" ... Når sandhed og objektivitet alligevel er umuligt ... "
Det er de nu strengt taget heller ikke, men de har deres begrænsninger.

Poul Tulinius

WILHELM REICH VAR IKKE PÆDOFIL OG FORSVAREDE IKKE PÆDOFILI!!!
Jeg er nærmest ulykkelig over, at Wilhelm Reich knyttes til pædofili. Dette sker ganske vidst også i Villemoes første artikel i Weekendavisen, men det bliver det ikke mere rigtigt af. Hvad Reich forstod ved 'fri sekualitet' havde udgangspunkt voksne mænds og kvinders evne til at få orgasme sammen. Derudover var Reich i sine unge dage ganske aktiv, f. eks. med flere af sine kvindelige kollegaer, bevares. Men Reichs anliggende var at hævde at seksuel udløsning ikke var det samme som orgasme,. At evnen til at få orgasme var knyttet til at man overvandt de blokeringer man havde fået gennem sin opvækst, grundet det undertrykkende patriakalske samfund, og endeligt: At når man kunne få en ægte orgasme kunne man ikke mere udsættes for følelsesmæssig manipulation af nazisme fascisme, stalinisme, etc, etc, da da disses ideologier alle tog udgangspunkt i det hæmmede og selvundertrykkende menneske. Alt dette og mere til er skildret i "Orgasmens funktion" "Hvad er klassebevidsthed" og "Fascismens massepykologi" som venstreoreinterede dengang i 70érne ejede, og måse stadig ejer i Rhodos udgave

Jørn Andersen, Hans Ditlev Nissen, lars søgaard-jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Poul Tulinius

WILHELM REICH VAR IKKE PÆDOFIL OG FORSVAREDE IKKE PÆDOFILI!!!
Jeg er nærmest ulykkelig over, at Wilhelm Reich knyttes til pædofili. Dette sker ganske vist også i Villemoes første artikel i Weekendavisen, men det bliver det ikke mere rigtigt af. Hvad Reich forstod ved 'fri sekualitet' havde udgangspunkt i voksne mænds og kvinders evne til at få orgasme sammen. Derudover var Reich i sine unge dage ganske aktiv,'fri' f. eks. med flere af sine kvindelige kollegaer, bevares. Men Reichs anliggende var at hævde at seksuel udløsning ikke var det samme som orgasme,. At evnen til at få orgasme var knyttet til at man overvandt de blokeringer man havde fået gennem sin opvækst, grundet det undertrykkende patriakalske samfund, og endeligt: At når man kunne få en ægte orgasme kunne man ikke mere udsættes for følelsesmæssig manipulation af nazisme fascisme, stalinisme, etc, etc, da da disses ideologier alle tog udgangspunkt i det hæmmede og selvundertrykkende menneske. Alt dette og mere til er skildret i "Orgasmens funktion" "Hvad er klassebevidsthed" og "Fascismens massepykologi" som venstreoreinterede dengang i 70érne ejede, og måske stadig ejer i Rhodos udgave.
Og en lille efterskrift: Min bemærkning om at overinde blokeringer kan måske misforstås. Disse blokeringer kunne, hvis de var opstået kun fjernes gennem det, vi i dag kalder psykoterapi. Der var ved de højere magter ikke tale om, at man skulle ud og knalde børn eller kaniner eller hunde.

Birger Bartholomæussen, Steffen Gliese, Robert Ørsted-Jensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar