Læsetid: 12 min.

Den danske George Soros: »For mig er penge som en energiform«

Ross Jacksons har bygget en formue på valutaspekulation og finansielle værktøjer. Men modsat mange af sine fagfæller, investerer han pengene i bæredygtighed og kapitalismekritiske projekter – og har skudt to millioner ind i Alternativets valgkamp
Hvis du har magt over penge, kan du bruge dem til gode ting og til dårlige ting. Jeg har ikke dårlig samvittighed over at tjene penge, siger Ross Jackson.

Hvis du har magt over penge, kan du bruge dem til gode ting og til dårlige ting. Jeg har ikke dårlig samvittighed over at tjene penge, siger Ross Jackson.

Peter Nygaard Christensen

21. april 2018

Ross Jackson hælder varmt vand op i tekanden, mens han fortæller om sit nyeste projekt: en pløjemark uden for Frederikssund, der skal danne ramme om det måske mest ambitiøse klimalandsby-projekt hidtil herhjemme.

»Vi startede med at ville opføre 200 bygninger, men nu er vi måske oppe på det tredobbelte. Det skal være organiseret i små grupper på måske 25 huse baseret omkring et fællesskab, som grupperne selv definerer,« fortæller han med en lavmælt stemme med tydelig engelsk accent.

Beboerne skal kunne dyrke jorden, de skal producere deres egen energi, og byen skal kunne fungere mere eller mindre selvforsynende, fortæller han. Han er i en spraglet silkeskjorte, der står i mild kontrast til den uindfattede revisorbrille og det overordnede udtryk af alvor i den 79-årige rigmands ansigt.

Udenfor tøsner det på landstedet nær Birkerød. Om et par timer kommer der gæster til værtens månedlige salon, hvor politikere, aktivister og intellektuelle holder et oplæg for en lille skare. Selv synes Ross Jackson at have trippet omkring telefonen det meste af dagen på sin egen beherskede måde.

Ikke alt behøver give overskud

»Vi venter på svar fra landmanden, der skal sælge os jorden, lige i disse dage, så det hele kan falde på plads,« siger han. 

»Men han trækker lidt på det.«

Selv trækker han på skuldrene ved spørgsmålet om, hvorvidt det er en god investering at bygge økolandsbyer.

»Det skulle gerne give et overskud. Men det er ikke nemt at tjene penge på, det kan sagtens gå galt,« siger han uden at se så bekymret ud.

»På en eller anden måde går det op,« siger han og forklarer, hvordan hans venturefond investerede i 8-10 økoprojekter, som stort set alle blev markante underskudsforretninger.

»Men så var der et af dem, der blev en god forretning – og dækkede resten. På den måde er det måske ikke så meget anderledes end så megen anden kapitalisme,« konstaterer han.

Den investering, der dækkede resten, var den økologiske fødevareproducent Urtekram, som i 2015 blev solgt til en svensk koncern for 215 millioner kroner. Salget er nok den eneste årsag til, at en bredere offentlighed skulle kende Ross Jackson. Det, og så det at han i 2015 geninvesterede en del af pengene i at hjælpe det nystiftede parti Alternativet ind i Folketinget med det, han beskriver som sin »bedste investering nogensinde«.

»Jeg bad Uffe (Elbæk, red.) om et møde, fordi jeg vidste, at Alternativets kasse var tom og et valg nært forestående – og jeg var parat til at hjælpe,« forklarer Ross Jackson om forløbet på sin blog.

»Uffe foreslog 300.000 kr. men jeg sagde: ’Uffe, det er ikke nok’. Så endte det med to millioner, som er måske den bedste investering, jeg nogensinde har lavet. Når nogen som mig er heldig nok til at have midlerne til at gøre en positiv forskel, så er vi forpligtet til at handle resolut.«

Egne interesser

Dermed trådte han ind i en eksklusiv kreds af velhavere, der sponsorerer politiske partier og mærkesager – og en endnu mere eksklusiv kreds, når det kommer til det, man kunne beskrive som den politiske venstrefløj. Det er faktisk svært at komme på andre.

Støtten til Alternativet var bare en af de ting, jeg gør. Jeg prøver egentlig med alt, hvad jeg gør, at skubbe udviklingen lidt i en bestemt retning, siger Ross Jackson.

Peter Nygaard Christensen

»Støtten til Alternativet var bare en af de ting, jeg gør. Jeg prøver egentlig med alt, hvad jeg gør, at skub- be udviklingen lidt i en bestemt retning,« forklarer han.

»De havde ingen penge, og jeg var bange for, at de lige præcis ikke ville komme ind. At det lykkedes var en god investering. De giver en anden stemme, end vi har haft tidligere i Folketinget. Det kan godt være, at ingen helt tror på, at de hverken er højre eller venstrefløj, men de udfordrer alligevel logikken. Og seriøs bæredygtighed, det er der ikke mange andre partier, der har på programmet,« siger han.

Han mener ikke, at han falder i samme kategori som de pengemænd, der i de senere år er kommet under anklage for at skævvride det politiske system, folk som Lars Seier eller pengemændene bag tænketanken CEPOS.

»Sådan en som Lars Seier plejer jo sine egne interesser, når han støtter Liberal Alliance og andre ting. Jeg støtter ikke mine egne interesser. Jeg støtter samfundets interesser, det er en forskel. Der er ikke så mange, der tænker på samfundets interesser i vore dage,« siger han.

Lærte spillereglerne at kende

På mange måder er Ross Jackson en usædvanlig fortaler for økoaktivisme og kapitalismekritik. Da han ankom til Danmark i midten af 60’erne, var det med en uddannelse som civilingeniør og en mastergrad fra et amerikansk universitet i bagagen. Han begyndte at arbejde for IBM, før han startede sin egen konsulentvirksomhed sammen med en ven. En af de første ting, de gjorde, var at skabe virksomheden SimCorp, der i dag er et af verdens førende selskaber inden for skabelse af dataprogrammer til den investeringsbranche, der er mål for meget af venstrefløjens vrede i dag. En virksomhed som i dag måske er 15 milliarder kroner værd

»Vi burde nok have beholdt et par procent,« konstaterer Ross Jackson om virksomheden, som de solgte fra i 1970’erne.

»Langt forud for sin tid«

»Han er en ret unik person. Han har udvist en enorm evne til at tjene penge ved at skabe matematiske modeller, men kombineret det med et idealistisk engagement i bæredygtighed, som man ikke ser mange steder. Jeg tror, han er højt respekteret i erhvervslivet for sin evne til at tjene penge, men han er også blevet set som en besynderlig figur for sit engagement i bæredygtighed og anset som én, der ikke forstod kapitalismens væsen.«

»Men både det engagement og hans investeringer i bæredygtighed har jo vist sig at være fremsynet. For bare fem år siden var det ugleset, i dag følger mange virksomheder efter ved at gøre deres drift mere miljørigtig. På den måde har han været langt forud for sin tid, både i hans værdier og i hans investeringer.«

Steen Hildebrand, professor emeritus ved bl.a. CBS

Op gennem 70’erne rådgav han virksomheder om investeringer og valutamarkedet, før han skabte en tidlig hedge fond – en fond, der investerer penge på vegne af investorer – med speciale i valutaspekulation. På klienternes og egne vegne skabte han en formue på et hjørne af det marked for finansielle aktiviteter, som siden da blot er ekspanderet og ekspanderet og har ændret verdensordnen fundamentalt.

»Jeg lærte spillereglerne at kende. Jeg brugte to år af mit liv på meget grundigt at studere, hvordan markedet fungerede, hvordan priserne bevægede sig,« forklarer han i dag.

»Jeg byggede matematiske modeller, man kunne arbejde med. Så udviklede jeg en metode. Og det viste sig, at det, jeg gjorde, var noget helt andet end det, andre gjorde. Jeg var ikke en del af et system, jeg havde aldrig arbejdet i en bank for eksempel.«

Han arbejdede alene, indtil han etablerede sin hedge fond og begyndte at ansætte folk – op til 55 medarbejdere – og fik kontorer i London, Hongkong, Dublin, New York. Formålet var ifølge ham selv ikke at blive rig. Undervejs havde han haft en spirituel oplevelse under en rejse i Indien, som sammen med en livslang kærlighed til naturen havde overbevist ham om, at han måtte arbejde for at skabe forandring.

Forskellige kasketter

»Jeg besluttede mig for, at jeg ville bruge ti år på at tjene penge. Jeg stiftede en virksomhed, som var 90 procent ejet af en fond, som skulle bruge pengene på almennyttige formål. Det var hele ideen. Det var en bevidst strategi at tage nogle penge fra det marked og så – i stedet for at bruge det på en masse huse og en yacht ved Middelhavet, som andre i finansverdenen gør – bruge dem på noget andet,« forklarer han om fonden, der siden da har spyttet mange millioner i almennyttige formål omkring først og fremmest klimabevidsthed, uddannelse og økoprojekter herhjemme og i udlandet. Men uden så meget opmærksomhed og med en bagmand, som ifølge kilder omkring ham ikke er interesseret i opmærksomhed og oftest siger nej til interviews.

»Jeg har i mange år haft to forskellige kasketter på. Den ene inden for det her meget hårde finansmarked og den anden inden for noget mere åndeligt, som jeg interesserede mig mere og mere for: bæredygtighed, og hvordan man kunne sikre fremtiden. Det var to helt forskellige verdener. Det ene sted kunne de ikke forstå, hvorfor jeg interesserede mig for det åndelige, og det andet sted kunne de ikke forstå min interesse i finansverdenen.«

Meget få forstår systemet

At systemet ikke fungerer, er han ikke i tvivl om. Da Uffe Elbæk i 2015 stiftede Alternativet, var det bl.a. med reference til Ross Jacksons bog Occupy World Street, der kritiserede det globale finanssystem, den rigeste 0,1 procent, uligheden og et politisk system, der ikke i tilstrækkeligt omfang giver det modspil.

»Jeg er meget stor modstander af den måde, den globale økonomi har forandret sig på. En af de ting, jeg har argumenteret for i Alternativet, er, at man skal skelne mellem de penge, der bliver tjent gennem spekulativ økonomi og gennem reel økonomi,« siger han.

»Spekulationen bliver beskattet på nogenlunde samme måde, som reel økonomi, der skaber produktion og arbejdspladser. Jeg mener, man burde have en hårdere beskatning på spekulation end på reel økonomi. Et af problemerne i de senere år, er, at man ikke har investeret nok i reel produktion,« siger han om udviklingen, hvor mange store internationale virksomheder tjener en stigende del af deres indtægter inden for finansområdet.

Den ene promille

»I General Motors opdagede de, at de kunne tjene flere penge ved at finansiere deres skat med lån end ved at sælge biler, det samme sker i mange andre brancher. Samtidig er de meget fokuserede på at minimere deres skat ved at sende deres penge i skattely. Jeg synes, det er skræmmende, når Google eller Amazon slipper med at betale 2-3 procent i skat, mens en amerikansk sekretær skal betale normal skat,« siger han.

»Der er meget få mennesker, der forstår, hvordan det fungerer, og de, der forstår det bedst, er selvfølgelig den ene promille.«

Det er en ubalance, Ross Jackson gerne vil gøre sit for at modarbejde. Netop lighedstanken var noget af det, der tiltrak ham ved Danmark.

»Jeg syntes godt om Danmark, og det gør jeg stadig, men der er også ting, der har forandret sig,« siger han.

»Jeg tror, der er blevet mindre fællesskab, man tænker mere på sig selv. Men samtidig er der nogen, der går i modsat retning. Specielt de unge søger efter nye måder at skabe fællesskaber på.«

»En progressiv mæcen«

»Jeg læste hans bog Occupy World Street og blev meget fascineret af en del af tankerne i den, så jeg mødtes med ham for at høre, hvor de tanker kom fra. Senere blev han en del af en idégruppe bag Alternativet, og i slutspurten op til valget meldte han sig så på banen med en donation, der gjorde det muligt for os at føre kampagne på et helt andet niveau, end det ellers havde været muligt.«

»Han er en progressiv mæcen, og det er ret unikt. I USA og Italien f.eks. findes der de her ’røde mæcener’, men det findes ikke rigtig herhjemme. Jeg tror måske, der kommer mere af det, i takt med at 68’erne går på pension med deres formuer. Samtidig er bæredygtighed og ulighed også kommet langt højere på agendaen i erhvervslivet.«

Uffe Elbæk, partileder, Alternativet

I hans tid i Danmark har økonomien og statens rolle i den forandret sig markant. Da han ankom i midten af 60’erne, var ideen om en velfærdsstat i sin zenith. Siden har globaliseringen gjort sit indtog, og forestillingen om, at mange af samfundets kernefunktioner skal varetages af staten, har været under stadige angreb.

I de seneste år også fra rigmænd, der har været med til at finansiere ideologiske angreb på og kritik af velfærdsstatens grundlogik. I USA er de en afgørende faktor i politikskabelsen, men Ross Jackson er usikker på, hvor meget de betyder i Danmark.

»Det er jo meget slemt i USA, hvor rigmænd har fået en meget markant rolle, og man næsten ikke kan blive valgt efterhånden, hvis man ikke har opbakning fra den der 0,1 procent. Hvis de er uenige i dit politiske projekt, risikerer du, at de finder en modstander og støtter ham,« konstaterer han.

Robin Hood

»Så slemt er det ikke herhjemme. Jeg har ikke noget imod, at enkeltpersoner støtter politiske partier, men jeg tror, at der er nødt til at være nogle begrænsninger. I USA er det helt andre beløb. Og så kan du også købe forskning, der støtter din agenda. I princippet kunne det også ske herhjemme. Forskellen er, at uligheden er så meget større i USA, og det er meget sværere at bygge sådanne formuer op i Danmark, jeg tror ikke, det kommer til at ske lige nu,« siger han.

»Jeg mener, at man har en forpligtelse til at give noget tilbage til samfundet – også hvis man skaber en virksomhed; at man skylder samfundet noget. Sådan er det jo ikke længere i USA, og nok også i mindre grad i Europa, nu er det kun ens aktionærer, man skylder noget. Man kan godt ændre den måde at tænke på. I dag er det nærmest forbudt at tænke, at man kan gøre det på en anden måde.«

– Men har det ikke være et dilemma at understøtte et system, du opfattede som usundt, ved at deltage i det som spekulant?

»Jeg tror mere, jeg tænkte på mig selv som en Robin Hood, som tog penge fra de onde og gav dem til de gode, he he. Jeg synes ikke, jeg gjorde noget forkert, jeg overholdt alle love og regler. Man kan godt operere inden for det felt uden at være uærlig, selvom der er mange, der ikke gør det. For mig er penge neutrale. Det er som en energiform: Hvis du har magt over penge, kan du bruge dem til gode ting og til dårlige ting. Penge i sig selv er hverken gode eller dårlige. Jeg har ingen dårlig samvittighed over at tjene penge. For mig var det personligt lidt meningsløst – at tjene penge for at tjene penge, det har jeg altid syntes var absurd.«

Kunne ikke gøre det i dag

I dag ville hans projekt heller ikke være muligt, vurderer han. Systemet beskytter sig selv imod udefrakommende rebeller. Og mens der stadig er penge tilbage til hans velgørende organisationer, er også de nødt til at indstille sig på snart at operere på markedets præmisser

»Man ville ikke kunne gøre det, som jeg gjorde dengang. Systemet har ændret sig, så det er langt sværere at tjene penge på det, fordi det bliver omregnet så hurtigt og med så små forskelle – og det er i langt højere grad gearet til de store aktører end til små uafhængige som mig. Vi fandt en god måde at tage penge fra de store banker på, så de ændrede deres prissætning,« siger han. »Ligesom i Las Vegas, hvis du er for god til at spille, kommer du på den sorte liste, det gjorde de faktisk ved os«.

Og det er i vid udstrækning det samme, der gør sig gældende på en større skala, mener han. Muligheden for at sætte sine regler eller omgå systemet er blevet minimeret, også for stater.

»Jeg har jo stillet mig selv spørgsmålet, hvordan man kan modarbejde den udvikling, hvor så meget magt og så mange penge koncentreres på så få hænder, når vores politikere har omfavnet den udvikling,« siger han.

»Jeg er kommet til den konklusion, at man ikke kan konfrontere dem direkte, de er alt for stærke. De enkelte lande kan ikke gøre meget. Derfor er en række mindre lande nødt til at slutte sig sammen og gå imod det og arrangere anderledes internationale økonomiske ordninger, hvis vi ganske enkelt skal overleve som nationer. Jeg tror, man ville få stor opbakning fra mange i andre EU-lande, og at et oprør kan brede sig på den måde,« siger han og tager et forbehold.

»Det kommer jo ikke til at være mig, der gør det. Men jeg vil gerne stå på sidelinjen og hjælpe til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Camilla Sukunthala Jensen
  • Niels P Sønderskov
  • Viggo Okholm
  • Flemming Berger
  • Anders J
  • lars søgaard-jensen
  • Leo Nygaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Henrik Leffers
Kurt Nielsen, Camilla Sukunthala Jensen, Niels P Sønderskov, Viggo Okholm, Flemming Berger, Anders J, lars søgaard-jensen, Leo Nygaard, Lise Lotte Rahbek og Henrik Leffers anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Jeg ville nok selv have gjort det samme, hvis jeg havde haft de evner. Hvis det gælder om at handle moralsk i alle forhold, har man selvfølgelig et problem, for man tjener penge på noget, der kører verden skæv. Ligesom med stoffer er man med til at forøge elendigheden for andre. Jeg kan dog ikke fordømme de røde og grønne mæcener, og hvad med kunstmæcenerne? Man kan selv gøre noget andet, hvis man synes de gør noget forkert.

Forskelligt fra det har vi de lyssky partifonde, hvor lyssky pengefolk øver deres negative indflydelse. Skal der gøres rent, er det dem, vi skal begynde med.

Kurt Nielsen, Viggo Okholm og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Alternativet er ikke et kapitalismekritisk projekt, hvis der skues ud over de pæne ord. Realpolitisk anerkender man den kapitalistiske verdensorden og dens grunddynamikker, bl.a. illustreret ved partiets (partier er også en systemtraditionel måde at arbejde politisk på) opbakning til EU, som om nogen sikrer bevarelsen af markedskapitalisme, såvel regionalt som globalt.

Jan Weber Fritsbøger

er faktisk nødvendigt at anerkende de faktiske forhold man arbejder under, at råbe "ned med kapitalisterne" og spille militant modstander er jo ikke vejen frem, men at indse betingelserne og så foreslå ændringer indenfor det muliges rammer kan gøre en forskel, og drypvis kan der så rettes op på de fejl systemet indeholder, med hensyn til EU så mener jeg grundlæggende at EU er en god ide, problemet er at både i EU og i DK, og i resten af den vestlige verden, sidder der et økonomisk magtmonopol som kan bestemme den førte politik, og dermed sikre bevarelsen af markedskapitalismen, EU er jo også et forum for mellemfolkeligt samarbejde på områder som miljø forbrugersikkerhed mm. og ville uden magtmonopolets indflydelse, kunne være løftestang for forbedringer på disse og andre områder, altså er problemet ikke EU, men de rigeste 0,1 % som det er overalt i verden, vi har et globalt oligarki og markedskapitalismen er deres værktøj,
det vi mangler er politikere som arbejder for samfundet (menneskelig trivsel) , og ikke arbejder for markedet (økonomisk vækst), altså er hele højrefløjen incl. S til skade for samfundet da de arbejder for at øge markedets indflydelse, hvor det udelukkende burde være politikeres opgave at arbejde for samfundet, oligarkerne mener de ejer samfundet og borgerlige politikere bakker dette op.

Michael Waterstradt, Viggo Okholm, Søren Fosberg, Vibeke Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

Jeg savner atter et projekt baseret på vurdering af alle mulige forestillinger af hvad der vil være et optimalt samfund for dets medlemmer.
Massevis af ønsketænkning, men ingen retvisende forestillinger om konsekvenserne.
Alene diskussionen om under hvilke forudsætninger der skal vælges er til det yderste kontroversielt.
Fx. må argumentationer fra personer, hvis holdninger baserer sig på accept af status quo udelukkes da deres udsagn defineres af protektionisme af egeninteresser.
Trods ovenstående er der nu og tilsyneladende også i fremtiden megen forskning omkring alverdens aspekter af vores arts problemer.
Ross er en person, hvis virksomhed er solidt funderet i den humanistiske tradition. Hans talent for målrettet programmering er vel ikke diskvalificerende. Hvis det er kritisabelt så ser jeg frem til den korrekte fremgangsmåde som kan erstatte Ross indsats.

Bent Gregersen

Jeg savner atter et projekt baseret på vurdering af alle mulige forestillinger af hvad der vil være et optimalt samfund for dets medlemmer.
Massevis af ønsketænkning, men ingen retvisende forestillinger om konsekvenserne.
Alene diskussionen om under hvilke forudsætninger der skal vælges er til det yderste kontroversielt.
Fx. må argumentationer fra personer, hvis holdninger baserer sig på accept af status quo udelukkes da deres udsagn defineres af protektionisme af egeninteresser.
Trods ovenstående er der nu og tilsyneladende også i fremtiden megen forskning omkring alverdens aspekter af vores arts problemer.
Ross er en person, hvis virksomhed er solidt funderet i den humanistiske tradition. Hans talent for målrettet programmering er vel ikke diskvalificerende. Hvis det er kritisabelt så ser jeg frem til den korrekte fremgangsmåde som kan erstatte Ross indsats.

Bettina Jensen

"er faktisk nødvendigt at anerkende de faktiske forhold man arbejder under, at råbe "ned med kapitalisterne" og spille militant modstander er jo ikke vejen frem"

Så hvis man er modstander af EU's markedsdrevne/kapitalistiske version af demokrati, er man militant og anerkender ikke de faktiske forhold. Interessant diskurs, men næppe én der står for nærmere analyse. Faktisk er det en anerkendelse af de faktiske forhold at forstå at EU er funderet på - og har til formål at fastholde - det markedsbaserede demokrati, som socialdemokratismen (som iht. den progressive del af sin politik har spillet fallit overalt i Europa og er blevet neoliberal) notorisk har ment at man skal forandre indefra, lidt efter lidt (så skal det nok gå). Og det er en anerkendelse af de faktiske forhold at kritisk deltagelse i EU-udviklingen ikke har påvirket udviklingen i demokratisk/social retning, men tværtom givet medvind til austerity, øget ulighed og en voldsomt ressourcekrævende bureaukratisering og totalisering af europæisk politik.

Grethe Preisler

Hil dig Uffe og Forsoner

Investering i grønne afladsbreve - det nye sort for valutaspekulanter med grønne fingre og ondt i skattetarmen. Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer ... ;o)

lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

I modsætning til den generelle opfattelse blandt danske journalister, har jeg ikke tjente en eneste krone på valutaspekulation, hverken personlig eller i mit firma, men kun på rådgivning af klienter. Mærkelig nok, har ingen journalist nogensinde spurgte mig hvordan det gik til, men bare antog at jeg var ligesom George Soros, bare i mindre målestok. Faktisk, de eneste valutahandler jeg har lavet var til validering af min forskning med ganske små beløb i 1984-86. Gaiacorp har heller ikke handlet valuta for egen regning, men kun for klienter. Klienterne havde heller ikke lavet valutaspekulation men udelukkende ”currency overlay” og/eller køb af Gaiacorps offentlig noterede investeringsforening, som indeholdte den optimale valutaportefølje jf. min software. Gaiacorp har dog investeret dens overskudslikviditet i egne investeringsforening,som resulterede i meget store udsving, både op og ned, mest op heldigvis.

Jonathan Larsen

Du tjener penge og investerer i gode bæredygtige projekter. Hatten af for det :). Dette er en god fortælling, som mange spekulanter burde blive inspireret af :).

Viggo Okholm, Søren Fosberg, Randi Christiansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Ross Jackson
Du citeres i artiklen for at sige: "Jeg støtter ikke mine egne interesser. Jeg støtter samfundets interesser, det er en forskel. Der er ikke så mange, der tænker på samfundets interesser i vore dage,« siger han."

Du er millionær og støtter politiske formål jeg, så vidt jeg kan se, selv ville støtte. Men ser du ikke et problem i sig selv i at du som en enkeltperson, alene i kraft af personlig formue kan købe dig til mere politisk indflydelse via partistøtte, ideologiske tænketanke og lobbyisme end resten af samfundet?

Det kan godt være du med dine bidrag støtter hvad der er i samfundets interesse - eller hvertfald hvad du mener der er i samfundets interesse - men er det ikke et problem hvis det netop ikke er samfundet, men dig med en stor pengepung, der sætter hvilken dagsorden for hvad der i samfundets interesse? Når du siger, der er blevet mindre fællesskab, er det så ikke kontraproduktivt og lidt af en selvmodsigelse, netop at finansiere eventuelle løsninger på samfundsproblemerne privat uden om fællesskabet?

Niels-Simon Larsen

Hvis samtlige af de mennesker, der tjener store penge også donerede penge til gavn for det bæredygtigt samfund, ville vi ikke have så mange problemer. Derfor er Ross en god rollemodel. Vi lever i et kapitalistisk samfund, hvor alle penge er mere eller mindre beskidte, og så må man selv vurdere, hvad mere eller mindre betyder. Tobaksarbejderen, der betaler fagforeningskontingent, giver også penge med en snavset hånd.
Der er nogle, der hele tiden vil have det reneste rene, og jeg vil gerne høre, hvor det findes henne.

Jeg tror ikke, at vi helt kan undvære et marked og iværksætterenergien. Vi får nemt mastodont-bureaukrat-staten så, men der er måske nogle her, der længes tilbage til den gamle pavillon?

til Bjørn Pedersen:
Jeg har ikke "finansieret eventuelle løsninger på samfundsproblemerne privat uden om fællesskabet." Tværtimod. Gennem Gaia Trust er jeg medstifter af økosamfundsbevægelsen (Global Ecovillage Network) , som er et netværk af små fællesskaber, eller "økosamfund", og har støttet dem økonomisk i 27 år med mange millioner kroner.

til Niels-Simon Larsen,

Jeg er ikke modstander af et markedssystem, ej heller af "kapitalismen" generelt, men jer er modstander af den nuværende neoliberale politisk projekt, der mest gavne de allerigeste, ødelægger miljøet og skaber større ulighed i samfund. Det er ikke erhvervslivet som er problemet. Problemet er at det ikke er lykkedes at lave en ramme omkring markedet, der beskytter vores miljø og vores behov for mere lighed, mere fællesskab og meningsfuld arbejde. Jeg tror de fleste virksomheds ledere vil hellere arbejde under et sådan system , men kun på betingelsen af at det gælder også for deres konkurrenter. Hidtil har det ikke været muligt at etablere et sådan system internationalt.

Allan Blaabjerg, Camilla Sukunthala Jensen, Niels P Sønderskov, Niels-Simon Larsen, Viggo Okholm, Søren Fosberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

til Leo Nygaard,

Jeg har beskrevet rammen i detaljer i Occupy World Street. Kort sagt, er nogen (helst EU, men 6 eller 7 små nationer kunne gøre det) skal annoncere til verden at de danner en ny international organisation og afgive suverænitet til denne organisation i kun to områder—Miljø direktiver af hensyn til overlevelse af vores art, og menneskerettigheder. Alt andet er decentalt og op til de enkelte nationale stater. Derefter inviteres andre lande til at tilslutte sig. Jeg tror borgerne i USA og EU vil forlange en folkeafstemning om at være med, og de vil vinde til trods for den 0.1 %'s modstand.

Det er usmageligt eller bare uvidende at sammenligne Ross Jackson med Soros. Ross' bemærkelsesværdige hovedværk, som Hovedland har udgivet, Occupy World Street er en 100 pct's afvisning af alt, hvad George Soros står for, fremfor alt en afvisning af den liberalistiske globalisering, som er den drage, enhver Sct Georg i dag må bekæmpe.

Nu bor vi altså i et land, hvor anerkendelsen tilsyneladende stadig ses gennem en pengepung eller evnen til at blive til noget, og der er ikke et flertal for en mere socialistisk nation p.t Er vi som danskere ikke nødt til at forholde os til det?
Måske der også blandt de "onde" kapitalister er mennesker med indsigt og empati og menneskekærlighed? Ved at læse denne artikel er jeg så blevet bekræftet i det. Vore faglige og pensionsorganisationer investerer vist lystigt i virksomheder fonde m.v. der kan generere midler til en forsødelse af vores alderdom og der skeles ikke altid til de "rene" projekter Faktisk bør vi som jeg ser det glæde os over at der er "gode" kapitalister og måske erkende at de lidt mere "onde" socialister også findes.

Jackson - Tak for svaret.
Som jeg ser det, skal griskheden nødvendigvis angribes med magt - økonomisk magt - altså beskatning uden lokale og globale smuthuller.

Viggo Okholm - "Måske der også blandt de "onde" kapitalister er mennesker med indsigt og empati og menneskekærlighed"
Er det noget du gætter på, eller er det noget du ved, eller er det noget du gerne vil tro?

Er Bill Gates en god kapitalist med dårlig samvittighed - eller forbedrer han bare sit image som den onde kapitalist ved at være godgørende.

Leo Nygaard - Jeg holder på det sidste. For hvis han var så godgørende som han gerne selv vil fremstå, så tillod han ikke at hans produkter havde indbygget forældelse, jvfr. XP, der dækkede behovet for mange af os menige brugere, som han kasserede i 2010 (?) og dermed tvang brugerne til at gå over til de langt dårligere Windows 7 og 10.
Så jeg tøver ikke med at betagen ham som en kyniker af værst slags, der bruger sine mange penge til at købe sig fra af skærsilden.

Arne Lund:
Jeg er ret overbevist om at der er rige som forvalter deres rigdom på ordentlig vis og jeg ser altså også socialister gennem tiden, hvor tolerancen omkring anderledes tænkende kunne ligge et meget lille sted og ja i mit 72 årige liv i flere miljøer som bonde, studerende, pædagog har jeg altså set og mærket alle afskygninger. Jeg så gerne mere socialisme, men hvis det ikke opnås gennem erkendelse. demokrati og ikke vold kan det være det samme. Og ja Arne: Jeg har bemærket det røde i dig :)

Arne Lund - Ja, jeg har længe tænkt over de monopol tilstande, der gennem global kommunikation er enerådige, fordi de gør sig "uundværlige".
Men noget kan teoridisk gøres. Jeg er ikke på Facebook. Hva`nu hvis alle ........... ?
Nå, ønsketænkning :-)

Politikerne hjælper godt til herhjemme i det små - vil fjerne FM signalerne. Resultat - mere ubrugeligt og mere nyt isenkram. Jeg bliver noget mistænksom.

Viggo Okholm - Enig - (b)rådne kar findes overalt, socialister er ingen undtagelse. Og der er da sikkert em del meget rige, der forvalter deres pund hæderligt. Det siges i hvert fald.
Men hvis jeg nu skal holde mig til én, der dog må vide hvordan man skaber en formue - Mærsk senior himself - så er han jo citeret for at sige, "at man ikke kan blive rig på hæderlig vis".

Niels-Simon Larsen

Arne: Da du åbenbart hører til de rene af hjertet, kan du så ikke fortælle os, hvad du selv gør for at tingene kommer til at gå i den rigtige retning. På forhånd tak.