Læsetid: 3 min.

Facebook er kun toppen af isbjerget

Nettet er fuldt af tjenester og publikationer, der bruger præcis de samme metoder som Facebook til at tilegne sig folks personlige data. Der findes allerede tilgængelige gratisværktøjer, man kan beskytte sig med. Men det store slag bliver at få gjort lovgivningen mod dataovervågning effektiv
Mark Zuckerberg afhøres i Senatet i Washington. Analytica-afsløringerne har har måske ført til #deletefacebook-bølger i nogle venstreintellektuelle ekkokamre, men derudover tyder intet på, at almindelige facebookbrugere har ladet sig anfægte.

Mark Zuckerberg afhøres i Senatet i Washington. Analytica-afsløringerne har har måske ført til #deletefacebook-bølger i nogle venstreintellektuelle ekkokamre, men derudover tyder intet på, at almindelige facebookbrugere har ladet sig anfægte.

Ron Sachs

14. april 2018

Hvis ét billede siger mere end tusind ord, hvor meget kan den virkelig gode metafor så fortælle? I et indsigtsfuldt blogindlæg fra den 23. marts mestrer open source-pioneren Doc Searls, en af nettets ældre statsmænd, begge dele i samme hug.

Som illustration har han fundet en af de velkendte fremstillinger af et isbjerg, hvor en beskeden top ses på vandoverfladen, mens den store masse er under vand. I dette tilfælde prydes toppen af Facebooks logo, men de undersøiske ni tiendedele bærer påskriften: ’Alle andre websites, der tjener på tracking-reklamer’. Hans budskab er, at »Facebooks problemer med Cambridge Analytica blegner totalt ved siden af alle de problemer, der nu truer onlinereklame generelt«.

Searls overvejelser udspringer af en Zeynep Tufecki-klumme i The New York Times med overskriften: ’Facebooks overvågningsmaskine’. Det var ikke så meget artiklens indhold, der interesserede Searls. Det var de oplysninger, han fik fra sin addblocker, da han gik ind på avisens side: Siden rummede ikke færre end 13 skjulte dataindsamlingstrackere. Jeg har selv tjekket. Mit eget blokeringsplugin, Ghostery, fandt hele 19.

Jagten på indtjening

The New York Times gør blot, som alle andre, der søger at tjene på onlinereklamer: tracker brugernes data. Men dermed åbner disse publikationer, bemærker Searls, »ikke blot for deres læseres kimonoer – de blotter deres læseres digitale halse for vampyrer, der tørster efter deres personlige data, som var de blod  – alt sammen for at udvikle og målrette ’interessebaserede’ reklamer imod samme læsere«.

Sikkerhedsguruen Bruce Schneier siger det koncist: » ... overvågning er internettets forretningsmodel«. Den fundamentale sandhed, Schneier fremhæver, er, at den overvældende majoritet af internetbrugere har slået en fanatisk handel af: De udveksler kontrollen over deres personlige data med muligheden for at benytte sig af ’gratis’ faciliteter såsom sociale netværks- og søgetjenester og/eller adgang til onlinepublikationers websider, herunder YouTube og lignende.

Det store spørgsmål er nu, om internetbrugerne virkelig forstår alle betingelserne i denne pagt. Og hvis ikke, hvad skal der så til for at få dem til at vågne op. Ret meget, må man frygte. Den enorme ballade, som Cambridge Analytica-afsløringerne har udløst, har måske ført til  #deletefacebook-bølger i nogle venstreintellektuelle ekkokamre, men derudover tyder intet på, at almindelige facebookbrugere har ladet sig anfægte af røret.

Ganske vist viser de seneste meningsmålinger, at der er slået hul i tilliden til Facebooks evne til at beskytte brugernes privatlivsfred. Men jeg tvivler på, at den skepsis slår om i en reel boykot af Facebook, WhatsApp, Instagram og Messenger. Og selv om selskabets aktiekurs falder, vurderer nogle investeringsanalytikere, at det nok snarere er et forbigående dyk end en varig krise. 

Løsninger fra toppen

Facebook er en gigant, men toppen af ​​web-isbjerget. Dog er det måske netop fra toppen, forandringer må komme, hvis vi skal vinde over datavampyrerne. Til alt held findes der allerede nyttige gratisværktøjer, og tungere artilleri er på vej. Blandt de browserplugins, som kan anbefales, er Disconnect Private Browsing, Privacy Badger og Ghostery. Brug af dem får gerne skællene til at falde fra øjnene, fordi de øjeblikkeligt afslører (og gør det muligt at blokere), hvor forbløffende mange udspioneringsprogrammer der i al hemmelighed sporer vores onlineaktivitet. Alle, som bruger offentlig wi-fi i cafeer, lufthavne og andre steder, burde samtidig anskaffe sig noget VPN-software (Virtual Private Network) for at beskytte sig mod sporing og for at bevare anonymitet. I dagens onlineverden kan kun paranoide vide sig sikre.

Det tunge våben er EU’s Generelle Databeskyttelsesforordning (GDPR), som bliver gældende lov fra maj. Den påbyder, at brugerne skal have mulighed for at gøre sig bekendt med, hvem der har deres personlige data, og hvad de bruger dem til. Endvidere skal brugerne kunne have tillid til, at ingen tredjepart modtager deres data.

Hvis den lovgivning bliver håndhævet – og der er et stort ’hvis’, for det er stadig uafklaret, om databeskyttelsesmyndighederne får tilstrækkelige ressourcer – vil det kunne gøre massivt indhug i fidusen med skjult datasporingstrafik og presse os selv til at finde mindre privatlivskrænkende, mindre dysfunktionelle forretningsmodeller til at understøtte vores onlineafhængighed. Så lad os beslutte os for, at vi ikke vil lade den kommende krise gå til spilde.

John Naughton er professor i public understanding of technology og forfatter til bogen From Gutenberg to Zuckerberg: What You Really Need to Know About the Internet, der netop er udkommet.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Benno Hansen
  • Arne Albatros Olsen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Anker Nielsen
  • Peter Wulff
  • Espen Bøgh
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Henning Kjær
Flemming Berger, Benno Hansen, Arne Albatros Olsen, Palle Yndal-Olsen, Anker Nielsen, Peter Wulff, Espen Bøgh, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, men det er jo ingen nyhed, "de har gjort det for at hjælpe og gøre livet lettere for os", - er der nogen der ikke har hørt den udlægning før, så er det sgu på tide.

- Det er ikke for vores skyld, de gør det, nej det er så sandelig for deres egen skyld i markeds- gørelse af produktet, så det kan komme på aktier, og samtidig gøre brugeren til produktet, - dem der skal have reklamerne sendt forstyrrende ind på deres elektroniske PCer osv..

Der er ikke noget i de liberale butikker der er gratis, - erkend det nu i fuldt omfang!

Kim Houmøller, Kim Strøh, Arne Albatros Olsen, Torben Arendal, D. Joelsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

At der er mange andre, der er lige så slemme som FB, ændrer jo ikke ved det faktum, at FB er klodens absolut største sociale medie og derfor er det vel yderst relevant, at starte lige netop der.
I øvrigt tvivler jeg på, at problematikken kan reduceres til et diskussions-emne i 'venstreintelektuelle ekkokamre'. Lur mig om ikke FB eller andre (...) på et tidspunkt begår nye, grænseoverskridende privatlivs-krænkelser i bestræbelserne på at manipulere opinionen eller berede vejen for et endnu mere direkte og aggressivt salg. Og på et tidspunt må det jo gå op for den brede offentlighed - og politikerne - at vi har solgt os selv til en flok skruppelløse fribyttere.