Læsetid: 8 min.

Held betyder langt mere for succes i livet, end vi er klar over

De største sportsstjerner og de rigeste erhvervsledere er næsten altid talentfulde og hårdtarbejdende – men de er altid heldige. Held betyder langt mere for menneskers succes i livet, end vi tror, mener den anerkendte amerikanske økonom, Robert H. Frank. Man kan faktisk slet ikke nå til tops uden held
Hvis de tyske drenge på billedet har en drøm om at blive professionelle, skal de knokle. Men de skal også være så heldige, at de er født først på året.

Hvis de tyske drenge på billedet har en drøm om at blive professionelle, skal de knokle. Men de skal også være så heldige, at de er født først på året.

Lars Baron

7. april 2018

»Var Breaking Bad en populær serie i Danmark?«

Man kan høre på tonen i hans stemme, at den 73-årige amerikanske økonom Robert H. Frank – professor på Cornell University nord for New York, forfatter til en række bøger og fast skribent i The New York Times – at han er ved at indlede en af sine yndlingsanekdoter. Forrige år udkom hans bog om held, Success and Luck, hvor han fremlægger én central pointe: at held og tilfældigheder betyder langt mere for menneskers succes, end vi tror. Og det er tv-serien Breakning Bad et godt eksempel på.

»Ingen anede, hvem hovedrolleindehaveren, Bryan Cranston, var, før han slog igennem som Walter White i Breaking Bad,« forklarer Robert H. Frank.

Sagen var den, at selv om seriens instruktør havde et godt øje til den midaldrende skuespiller Bryan Cranston, brød pengemændene sig slet ikke om at hyre et ubeskrevet blad til deres store satsning. I stedet sendte de manuskriptet til Hollywoodstjerner som John Cusack og Matthew Broderick for at lokke dem til at tage rollen – men de slog ikke til. Til sidst fik instruktøren alligevel lov til at ringe Bryan Cranston op. Og han endte med at få rollen.

»Bryan Cranston havde nok ikke været en superstjerne i dag, hvis de andre havde taget rollen,« siger Robert H. Frank.

»Pointen er ikke, at held betyder alt. Bryan Cranston havde aldrig fået rollen uden benhårdt arbejde og talent; pointen er, at der findes rigtig, rigtig mange skuespillere derude, som også arbejder hårdt og har talent. På et marked, hvor mange konkurrerer, vil der naturligt være mange, som er tæt på toppen, mange, som er talentfulde og hårdtarbejdende, og derfor er det næsten umuligt, at ende helt på toppen uden at være heldig.«

Robert H. Frank

  • 73 år. Professor i økonomi ved Cornell University.
  • Forfatter til en række bøger, bl.a. ’Success and Luck: Good Fortune and the Myth of Meritocracy’ (2016), ’Falling Behind: How Rising Inequality Harms the Middle Class’ og ’The Winner-Take-All Society’ (1995)
  • Skriver faste analyser til The New York Times’ Economic View-sektion

Tænker du over det, når du cykler i medvind?

Få ting er lige så definerende for en persons politiske ståsted, som svaret på spørgsmålet: ’Hvor meget betyder held for succes?’ Liberale siger som regel, at vi lever i et meritokratisk samfund, hvor hårdt arbejde kan bringe alle frem i verden – held betyder meget lidt. Venstreorienterede er uenige – held betyder mere, siger de, det kan bare være svært at få øje på. Robert H. Frank har i årtier argumenteret for det sidste.

»Succesfulde mennesker har en tendens til at overse den rolle, held spiller,« siger han. »Ikke fordi de er onde og egoistiske, men fordi de faktisk er talentfulde og hårdtarbejdende. De husker levende alle de morgener, hvor de er stået tidligt op, har siddet længe på kontoret og løst vanskelige opgaver. Det er sket, og de kan huske det, og nu passer det smukt ind i en klassisk fortælling om succes. Men der er også andre ting, som de måske husker dårligere: En lærer der hjalp dem på vej, eller den gang de fik en forfremmelse, fordi en anden kollega ikke kunne tage jobbet, fordi han skulle passe sin syge far.«

Psykologer kalder det availability bias – at man tillægger de fænomener, man kan se og huske, større forklaringskraft end dem, der er skjult. Robert H. Franks kollega på Cornell University Tom Gilovich har sammenlignet det med at cykle: Cyklister er smerteligt opmærksomme på vind, når de kæmper med modvinden, men lægger knap nok mærke til den, når de har vinden i ryggen.

Men held har en enorm betydning, siger Robert H. Frank. Tænk bare på den mest basale tilfældighed: hvor man bliver født. Den serbisk-amerikanske økonom Branko Milanovic har beregnet, at cirka halvdelen af forskellen i velstand på tværs af kloden kan forklares med to faktorer: Hvilket land man lever i, og hvor i landets samfundspyramide man befinder sig. Og det har man ikke selv fuld kontrol over. 

Og mange andre tilfældigheder påvirker vores liv. F.eks. er der flere professionelle ishockey- og fodboldspillere, som er født i januar, februar og marts end i oktober, november og december. Hvorfor? Jo, fordi sportshold sorterer børn efter fødselsårgange – de, der er født i 2009, spiller sammen, og de, der er født i 2008, spiller sammen osv.

Derfor har januarbørn en relativ fysisk fordel i forhold til decemberbørn – de er 11 måneder ældre, og det kan være en afgørende forskel, når man er syv eller otte år – januarbørnene kan måske løbe en anelse hurtigere eller forstå taktikken lidt bedre – og det sætter en positivt kædereaktion i gang: Januarbørnene får mere opmærksomhed af trænere, de har en positiv oplevelse med sport, de kommer på talenthold … snebolden ruller. Og på den måde kan en lille, tilfældighed blive til en målbar strukturel ulighed.

Vinderen tager det hele

Robert H. Frank går et skridt videre. Han argumenterer for, at held i disse år bliver mere betydningsfuldt, end det tidligere har været, fordi vi har udviklet en række winner take all-markeder. Ideen er simpel: I takt med at det bliver billigere at transportere varer, toldmurene bliver fjernet, og forbrugerne lynhurtigt kan google sig til alverdens information, ændrer markedsvilkårene sig også.

Pludselig konkurrerer den lille boghandler i Gråsten ikke kun med bogbutikken i Sønderborg, men med alle verdens boghandlere. Og med amazon.com. Engang lå der lokale klaverproducenter spredt ud over Europa – det kunne ikke betale sig at transportere de tunge klaverer over lange strækninger. I dag er der kun en håndfuld store klaverproducenter tilbage, siger Robert H. Frank.

»Så snart man kan flytte ting over lange afstande, konkurrerer de lokale virksomheder pludselig med alle andre på ét stort marked, og den virksomhed, som er en anelse bedre end de andre, kan erobre hele markedet,« siger han.

Og hvad betyder det så for held? Jo, siger Robert H. Frank, fordi winner take all-markeder gør konkurrencen hårdere, og kommer held til at spille en mere afgørende rolle for, hvem der ender helt på toppen.

»I alle konkurrencer er der en naturlig grænse for, hvor hårdt, du kan arbejde, og hvor talentfuldt et menneske kan være. Og når der er mange, som konkurrerer på det samme marked, vil der være mange, som vil nærme sig den naturlige grænse,« siger han.

»Så selv hvis held stort set ikke betyder noget for, hvem der vinder i konkurrencen – hvis det f.eks. bare forklarer to procent af forskellene – vil vinderen stort set aldrig være den allermest talentfulde, det vil være én, der er næsten lige så talentfuld, men også meget heldig. Det er det, der skal til for at klemme sig forbi de mest talentfulde.«

Held er en lille medvind, som skubber én et mulehår foran konkurrenterne i det tætte opløb. Nogle gange helt bogstaveligt: Så godt som alle verdensrekorder i 100 meterløb er sat med medvind – Usain Bolts verdensrekord fra 2009 på 9,58 sekunder blev sat med en medvind på 0,9 meter i sekundet – for i en konkurrence, der er så tæt, kræver det et lille pust i ryggen for at ende helt på toppen.

På den ene side er winner take all-markeder en god ting – »kunderne kan købe fra de bedste producenter«, som Robert H. Frank siger – på den anden side skaber de ulighed. Fordi markedet er større, scorer vinderne en uforholdsmæssigt stor gevinst, se bare på fodbold: Brasilianske Pele var verdens bedste fodboldspiller, da han vandt VM i 1958, men dengang var markedet for fodbold meget mindre end i dag – der fandtes kun cirka 350.000 fjernsyn i hele Brasilien, og den første tv-satellit blev først sendt op i 1962. I dag er alt forandret, og derfor tjener Cristiano Ronaldo 15 gange mere, end Pele gjorde i 1958, når man justerer for inflation. Markedet er større, gevinsterne er højere.

Nu med matematik

Den grundlæggende dynamik – at de største vindere altid (også) er heldige – er faktisk lige blevet undersøgt matematisk af tre italienske forskere fra universitetet i Catania, som i februar udgav en ny artikel. De tre forskere – to fysikere og én økonom, der hedder Alessandro Pluchino, Andrea Rapisarda og Alessio Biondo – har bygget en matematisk computermodel; et slags dukketeater, hvor de kan følge tusind dukkers karrierevej over 40 år.

Først har de tildelt dukkerne forskellig ’talentscorer’ – nogle er meget talentfulde og har f.eks. en score på 0,9, andre må nøjes med 0,3. Og så har de overvåget, hvor mange ’succespoint’ de opsamler over tid (det kan sammenlignes med penge). Ideen er, at dukkerne helt tilfældigt bliver udsat for både negative og positive hændelser – nogle løber ind i mange uheld, mens andre er heldige, ligesom i virkeligheden. Og hver gang en dukke bliver udsat for en heldig begivenhed, stiger dens ’successcore’ proportionalt med deres talentscore – de talentfulde kan altså bedre udnytte deres held.

Men hver gang en dukke støder ind i en uheldig begivenhed, bliver deres successcore halveret. Og efter 40 år sidder de 20 mest succesfulde dukker på 44 procent af alle succespoint. Og omkring halvdelen af agenterne har under 10 point. Og måske endnu vigtigere: Dem med mest talent har ikke flest succespoint – det har de heldigste.

»Vores model viser, at de mest succesfulde personer har ret gennemsnitlige talent – 0,5 eller 0,6,« siger en af forskerne bag modellen, Alessio Biondo, da jeg taler med ham. »Talent er helt nødvendigt for succes, men det er ikke tilstrækkeligt.«

Nu vel, det er kun en computermodel, og »modeller indfanger aldrig helt virkeligheden«, som Robert H. Frank siger, men det tegner nu alligevel et billede af, hvad der sker, når markeder overlades til sig selv.

Bryan Cranston fra Breaking Bad endte i øvrigt med at vinde fire Emmys for sin præstation, og i seriens femte sæson fik han udbetalt 225.000 dollar per episode. Kæmpesucces. Ganske bemærkelsesværdigt, har Bryan Cranston efterfølgende reflekteret over,  hvor stor en rolle held har spillet i hans karrierer:

»Held er en komponent, som mange kunstnere sommetider ikke erkender,« har han sagt i et interview med The Guardian i 2012. »Du kan have talent, ihærdighed, tålmodighed, men uden held får du ikke en succesfuld karriere.«

Robert H. Frank kunne næppe have formuleret sin egen pointe mere tydeligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henning Kjær
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Annika Hermansen
  • Eva Schwanenflügel
Henning Kjær, Mikael Velschow-Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Torben K L Jensen, Annika Hermansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annika Hermansen

Vi kender det fra folkeskolen. De børn, der har været så heldige at få forældre, der hører P1 og læser Weekendavisen klarer sig bedre end de børn, der ikke var så heldige.

Anders Reinholdt

@Annika
Fra en ren økonomisk vinkel tror jeg ikke det er P1-lytteres børn, der klarer sig bedst...

Torben K L Jensen

Når man som de riges børn starter på målstregen - skal man være meget U-heldig hvis man ikke når det.

Estermarie Mandelquist og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Som en gammel tennisstjerne en gang sagde: Det er sjovt, jo hårdere jeg træner, jo mere heldig er jeg.

Held betyder meget - men det kræver hårdt arbejde at være meget heldig. Og dem, der brokker sig over, at andre altid er mere heldige, er som regel ikke vildt hårdtarbejdende.

Marianne Bjerg

Så er det vel nok heldigt Jens Winter, at du er født med muligheden for at arbejde hårdt ....

Carsten Munk, Marie Jensen, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Marianne Bjerg, alle mennesker fødes med muligheden for at blive ihærdige!

Det held, jeg har haft, har jeg arbejdet hårdt for at finde.

Allan Petersen

De fleste arbejder hårdt. De heldige peger altid på deres hårde arbejde som årsag til succeen. Hvad skal den hårdtarbejdende fiasko pege på? Det er lidt som at høre de religiøse klandre folk for ikke at tro ordentligt når deres bønner ikke bliver hørt.

Henning Kjær, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er lidt træt af at høre om begejstringen for 'hårdt arbejde'. Vi har faktisk i menneskehedens historie arbejdet målrettet på at nedsætte behovet for det.

Steffen Gliese

men det, der går for at være 'succes', er jo den værste gang fis i vores tid, stort set værdiløs, stort set årsag til alle de kriser, vi står i.

Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Ja, det er noget rod, at dem der yder mere end gennemsnittet, også er dem, der får mest ud af det.

Steffen Gliese

Michael Pedersen, spørgsmålet er: hvorfor? Hvad får folk til at yde 'mere end gennemsnittet'? Og med hvad? Vi er nødt til at kvalificere deres tilsyneladende større output - og deres behov for at yde det.
Vil de fortsat have det samme behov, efterhånden som det humane element i produktion og service går ned? Hvad vil de gøre ved det?

Henning Kjær

For dem hvor hårdt arbejde er hådt fysisk arbejde er ikke heldige.
Godt fysisk og psykisk heldbred er i høj grad et spørgsmål om held.
Det kræver held (positive tilfældigheder) at få arbejde hos en god/dygtig arbejdsgiver.

@Steffen Gliese, jeg er godt klar over, at du ikke ser noget formål med - endsige påskønner - ihærdighed. Men at du ligefrem er bekymret på vegne af de flittige - jf. din kommentar til Michael Pedersen - overrasker mig. Den bekymring kan du såmænd godt spare dig. De flittige og ihærdige skal nok klare sig, uanset hvordan fremtiden kommer til at forme sig.

Michael Pedersen

Steffen Gliese, af en humanist at være er det mig en gåde, at du ved så lidt om mennesker.

Uanset hvordan du drejer det, og uanset i hvilket samfund du befinder dig i, vil det nu engang være sådan, at den der yder mere end andre også vil være den, der får mest ud af det. På godt og ondt.

Jeg har noteret mig, at du anser robotteknologien og automatiseringen som den gyldne schweizerkniv, der løser alle samfundets problemer. Og ja, det vil medføre ændringer, men det "humane" element vil stadig være, og den der yder mere i den proces er den, der får mere ud af det.