»Hvorfor skal Grønland altid komme på knæ og bede Danmark om penge?«

– Hvor står dit parti, Nunatta Qitornai, politisk?

»Vi er for selvstændighed, Grønland skal være en republik. Politisk er vi et midterparti. Det minder ikke om nogen danske partier. Hvis man skal nærme sig, jeg vil mene, at det er en blanding af Socialdemokratiet og Venstre.«

– Hvad er den vigtigste mærkesag for dig?

»Det er erhvervsudviklingen. Grønland skal udnytte de mange muligheder, som skal omsættes i job og give en stærkere økonomi, så vi har råd til velfærd og til at hjemtage de sagsområder, som er underlagt den danske stat i dag. Vi vil lægge en køreplan for, hvilke områder der skal hjemtages hvornår.«

– Hvilke erhvervsområder skal styrkes?

»Blandt andet fiskeriet – vi fisker kun i en lille del af de Grønlandske farvande og kun bestemte typer fisk. Derudover er der råstofsektoren, især jernmalm, sjældne jordarter og diamanter. De tre er ved at være modne til, at man kan lave endegyldige forhandleringer mellem selvstyret og selskaber. Det vil få stor betydning for arbejdsstyrken og dermed for næste generation. Vi skal gøre op med arbejdsløsheden i Grønland, som er stor uden for Nuuk. Endelig er der turismen. De kommende byggerier af lufthavne og landingsbaner vil gøre, at flere kan rejse direkte, hvortil de vil.«

– Hvad er dine ambitioner for valgresultatet?

»Alle, der stiller op, vil gerne vælges. Man kan ikke sige den slags i forvejen, det er befolkningens valg.«

– Du har været centrum for sager om misbrug af kreditkort. Tror du at de får betydning for dit valg?

»Det er altid mere interessant for medierne at sætte fokus på det end på mine mærkesager. Selvfølgelig har det fyldt noget i valgkampen, men det er så det. Jeg bliver konfronteret med det i medierne, men jeg møder ikke kritik af det i befolkningen. Måske vil folk gerne høre om noget andet nu.«

– I Folketinget blev du formand for Grønlandsudvalget mod at love ikke at vælte regeringen. Har du fået negative reaktioner på det?

»Danskerne syntes, det var negativt, men der var en positiv reaktion fra grønlandsk side. Det gjorde jo, at Grønland fik formandsposten igen. Eftersom jeg ikke var en del af den socialdemokratiske gruppe, var jeg fri til at forhandle mig frem til den position. Jeg er i Danmark for at varetage grønlandske interesser, ikke for at vælte en regeringsleder, det må danskerne selv gøre. Så jeg synes, det gav god mening, at jeg overtog formandsposten. Det handler ikke om mig personligt, men om grønlandsk positionering.«

– Hvornår mærkede du første gang, at du blev voksen?

»Som 13-14-årig besluttede jeg, at jeg ville rejse rundt i verden. Derfor fik jeg et job, som gjorde, at jeg kunne indfri min drøm. Der kunne jeg mærke, at jeg kunne træffe beslutninger, uden at min mor var til stede. Som 15-årig rejste jeg alene med rygsæk til Sardinien, jeg var meget fascineret af det og sparede sammen til næste rejse. Inden jeg fyldte 25 år havde jeg været i 50 lande. Jo mere jeg rejste, des mere lærte jeg om mit eget land. Jeg fik en bevidsthed om, at jeg kom fra et unikt land.«

– Hvad skal man gøre ved de sociale problemer i Grønland?

»De sociale problemer har vi et fælles ansvar for at gøre noget ved på tværs af partier. Men det er ikke nok bare at handle i parlamentet, vi skal også have kommuner, pædagoger, skolelærere osv. med til at løfte i flok. Det er tid til at tænke nyt og større. Vi har forskellige institutioner til behandling af alkoholafhængighed, sexmisbrug, ludomani og andre afhængighedssygdomme. Jeg mener, at vi skal have en holistisk tilgang til, hvordan vi løser det. Der er en rød tråd, som går igennem det hele, som vi skal arbejde målrettet med, så vi kan komme problemstillingerne til livs.«

– Hvad tænker du om de kinesiske investeringer i Grønland?

»Kineserne vil gerne have fodfæste i Grønland, fordi vi har ressourcer og er vigtige i kampen om Nordpolen. Og fordi Grønland ligger centralt på handelsruten. Det er små beløb for dem, men store beløb for os. Men jeg ser en mulig krise i rigsfællesskabet på grund af kineserne – og de kan belaste vores forhold til USA. Danmark burde udvise større interesse i at investere i f.eks. de nye lufthavne, men det er lidt holdningen, at Grønland selv må komme på banen. Men hvorfor ikke udvise interesse og sige: Lad os være partnere? Hvorfor skal Grønland altid komme på knæ og bede Danmark om penge? Jeg så meget hellere en dansk investering end en kinesisk.«

– Hvad giver dig håb?

»At vide, at jeg lever i et land, hvor alle har adgang til hjælp, hvis de har brug for det. Jeg har været i mange lande, hvor man ikke kan få hjælp. Og det giver mig håb, at vi har et stærkt demokrati i Grønland.«