Læsetid: 3 min.

Idedebat: Kina i ny kulturkamp mod vestlig indflydelse

Kina har i årtier ladet sig inspirere af Vesten i sin søgen efter den modernitet, der skulle genrejse Kina. Det har ført til kopier af alt fra tasker og makeup til hele europæiske byer. Men Xi Jinpings ambition om at genrejse Kina, levner ikke længere plads til vestlige kopier. Nu skal Kina skabe sine egne vartegn
21. april 2018

Det kinesiske ord shanzhai, der direkte oversat betyder ’befæstet bjergby’, har i de sidste år vundet ny udbredelse. Ingen ved præcis, hvordan det gik til, men i dag refererer shanzhai til enhver form for kopiprodukt eller uautoriseret genskabelse af alt fra makeup og designerlamper til mobiltelefoner, tasker og fastfoodkæder.

Set udefra er det ikke andet end ulovlige plagiater, men i Kina har kopiprodukter tjent en næsten demokratisk funktion ved at give alle dem, der ellers ikke ville have råd, adgang til eksklusive designs – i kopiform.

Heller ikke arkitekturen er gået fri af denne udvikling.

Der, hvor der engang var marker eller etplanshuse, er der i dag i Beijing højhuse med romerske søjler, buegange og springvand, som hvis det ikke var for navne som Smaragdlykkegården, Pragtgården og Verdensfredsgården sender tankerne langt mod vest til inspirationen fra den  europæiske klassicisme.

Efterspørgslen efter europæisk og amerikansk kultur har flere steder i Kina ført til opførelsen af én til én-kopier af boligblokke fra Beverly Hills, østrigske bjerglandsbyer eller Venedigs kanaler. Nogle steder står de som tomme spøgelsesbyer, mens andre er populære udflugtsmål og danner et romantisk scenetæppe for kinesiske bryllupsfotografier.

Ikke kopiere – blot overgå

Selvom shanzhai-arkitekturen med sin mangel på opfindsomhed og kreativitet får Kinas kulturelle elite til at rynke på næsen, så er imitationer af vestlige bygningsværker ikke forbeholdt kinesiske forstæder. Domstolen i Shanghais Minhang-distrikt ligner – bortset fra det umiskendelige nationalemblem med fem stjerner på rød baggrund – en kopi af amerikanske Capitol Hill. Den ide var øjensynligt så god, at lokalregeringerne i både Fuyang i Anhui-provinsen og Jiujiang i Jiangxi-provinsen fik den samme.

Også store moderne arkitekturprojekter er blevet duplikeret.

Det skabte internationale overskrifter, da den nu afdøde britisk-egyptiske arkitekt Zaha Hadids Sohu-bygning i Beijing dukkede op som en rekonstruktion i Chongqing. Men bygherren bag projektet udsendte senere en reklame med slogannet: »Det var aldrig intentionen at kopiere, kun at overgå

Lige som europæiske renæssancekunstnere, der dyrkede Romerrigets klassikere, havde han stræbt efter at skabe noget endnu skønnere, lød det. Men modsat renæssancens arkitekter, der arbejdede ud fra smuldrede originalværker og var tvunget til at udfylde hullerne i ruinerne med nye ideer, så havde han angiveligt adgang til hele værkets plantegning.

Manglende lovgivning

Kinas lovgivning for intellektuelle rettigheder omfatter i princippet også arkitektur, men som China Intellectual Property Magazine skriver, så findes der: » (…) ingen specifik lov i Kina, der har særlige forordninger om intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende arkitektur.«

Arkitekter, kunstnere og designere må i stedet tage til takke med, at »imitation er den mest ægte form for smiger,« som den britiske forfatter og præst Charles Caleb Colton engang skrev. Måske er det slet ikke så skidt, at Kina gerne ville kopiere os?

For selvom det er næsten umuligt ikke at trække på smilebåndet over det absurde i de kinesiske nyfortolkninger af klassiske europæiske bygningsværker, så vidner den ivrige kopiering om, at der både blandt lokale politikere, forretningsmænd og almindelige borgere har været en stor interesse for at lære af Europa og USA.

Fælles for de arkitektoniske kopier er nemlig, at de er vidnesbyrd om, at Kina i løbet af de sidste fire årtier med økonomiske reformer i høj grad har kigget mod USA og Europa i sine søgen efter den modernitet, der skulle rejse Kina på ny.

Nye vinde

Det er fortid nu. De politiske vinde er vendt under præsident Xi Jinping, og kinesisk kunst og arkitektur tjener et højere formål i præsidentens projekt om at genrejse Kina.

Kinesisk kunst skal »sprede moderne kinesiske værdier, rumme traditionel kinesisk kultur og reflektere det kinesiske folks æstetiske stræben«.

Kina har allerede siden 2016 sat en stopper for flere »besynderlige« bygningsværker som hollandske Rem Koolhaas’ CCTV-tårn i Beijing, der i folkemunde går under tilnavnet ’de store underbukser’ eller Paul Andreus Nationalteater tæt på Den Himmelske Freds Plads, der med sin ovalform har fået tilnavnet ’det store æg’.

Kinesisk arkitektur skal ikke længere være »overdimensioneret, xenocentrisk eller besynderligt«, lyder det fra Kinas statsråd.

Måske kopierne af vestlige bygningsværker en dag får samme skæbne som de Sovjet-inspirerede boligkomplekser, der i 1950’erne blev banket op over hele Kina, men som i dag flere steder er forfaldet til ruiner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu