Læsetid: 8 min.

»Jeg har interviewet mange. Men jeg har aldrig oplevet en på én gang så vredladen og arrogant mand«

Den verdensberømte sabelsluger og taljonglør Hans Rosling døde sidste år. Han efterlader sig en bog, hvor han konstaterer, at klodens sande tilstand er meget bedre end sit rygte. Og han opremser de menneskelige instinkter, der forhindrer os i at indse det. Men Rosling kunne også være en besværlig herre, forklarer hans svigerdatter og en dansk tv-vært
Den verdensberømte sabelsluger og taljonglør Hans Rosling døde sidste år. Han efterlader sig en bog, hvor han konstaterer, at klodens sande tilstand er meget bedre end sit rygte. Og han opremser de menneskelige instinkter, der forhindrer os i at indse det. Men Rosling kunne også være en besværlig herre, forklarer hans svigerdatter og en dansk tv-vært

Henrik Montgomery

28. april 2018

Hans Rosling var ikke bare den globalt anderkendte statistiker og tidligere professor ved Karolinska Institutet i Stockholm, der iført tweedjakke og bevæbnet til tænderne med æbler, klodser og levende hologrammer åbenbarede verdens sande tilstand – målt, vægtet og vejet.

Han var også rasende passioneret. En vildmand og en stædig rad, der dårligt tålte modsigelse. En verdensstjerne, der både kunne sluge sabler og tabe fatningen.

Det første lærte han sig selv. En gammel drøm om at blive cirkusartist, virkeliggjorde han som ung mand gennem hård træning af spiserøret med en svensk bajonet fra 1809.

Det med at tabe fatningen blev tidligere vært på DR2’s Deadline Adam Holm vidne til i 2015, da et interview med Rosling kogte over.

»Der er ikke noget at diskutere. Jeg har ret, og du tager fejl,« bed Rosling af og afsluttede interviewet.

Youtubeklippet med den iltre svensker gik viralt, og Holm blev for første og eneste gang næsten verdensberømt.

Men Adam Holm var ikke den første, der brændte sig på den let antændelige professor. 

Hans Rosling brugte sit liv på at bekæmpe global uvidenhed. Han ville ændre folks tankegang, dæmpe deres irrationelle frygt og omdirigere deres energi til konstruktive aktiviteter. Bevæbnet med statistik, software og figurer insisterede han på, at kloden og dens beboere var i langt bedre form, end vi går rundt og tror. Talmateriale fra bogen: ’Factfulness’.

For som Roslings svigerdatter Anna Rosling Rönnlund forklarer, så hang hans hyppige udbrud uløseligt sammen med hans livslange kamp for sandheden.

»Så kom han tit til at ydmyge folk,« forklarer hun.

Når Roslling kørte folk over, var det egentlig bare en forlængelse af den store ærgrelse, der drev ham. Hans frustration over, at vi – alle os andre – havde og har et så fatalistisk syn på verden. Og ikke kun os; selv verdens absolutte elite.

Familien Roslings påstand er, at vi har overbevist os selv om, at det hele går ad helvede til. At der er langt mere fattigdom, kriminalitet, børnedødelighed og langt flere naturkatastrofer med dødelig udgang – ja, vi er ikke engang bevidste om, hvor mange flere guitarer pr. indbygger verden er blevet beriget med siden midten af forrige århundrede. Vi overvurderer katastroferne og overser de små og store mirakler. Det er de pointer som optræder i den nye bog Factfulness, som Hans Rosling har skrevet sammen med Anna Rosling Rönnlund og sin søn, Ola Rosling.

Chimpanserne 

Rosling blev aldrig træt af at påpege, at en chimpanse ville gætte mere rigtigt end stort set alle andre han testede for manglende paratviden udi statistik. Fik en chimpanse valget mellem sandt og falsk, ville den i gennemsnit svare rigtigt hver anden gang.

Det hele startede med, at han i slutningen af 90’erne spurgte sine studerende på Karolinska om, hvordand et forholdt sig med børnedødeligheden i forskellige lande.

Han har siden udvidet og forfinet metoden og spurgt om alt fra familiestørrelse til den forventede levetid. Han har blandt uendeligt meget andet sat de to over for hinanden. 

Fordommen hos langt de fleste har været, at vi i den såkaldt udviklede del af verden har små familier og lever længe, mens »de andre« i den underudviklede del af verden lever betydeligt kortere og har kæmpestore børneflokke. Og sådan var det også i 1960’erne. 

Talmateriale fra bogen: ’Factfulness’.

Og i dag er der naturligvis stadig store dele af verden, som hænger fast i det sidste scenarie. Men – og det er stort men – langt de fleste lande, ikke mindst Kina og Indien, har gennemgået en udvikling i retning af længere levetid og mindre familier.

Det samme gør sige gældende for adgang til vand, turisme, demokrati, adgang til uddannelse, sundhedspleje og elektricitet. Kurverne for det og meget andet peger alle sammen mod bedre tider, som forfatterne skriver.

»Engang var verden delt op i to grupper, men det er den ikke længere. I dag lever de fleste mennesker i midten. Der er ikke nogen kløft mellem Vesten og resten, mellem udviklede og udviklingslande, mellem rig og fattig. Og vi må alle holde op med at bruge de simple dobbeltkategorier, som antyder dette skel.«

Eliten

Men det var ikke kun førsteårsstuderende på Karolinska, der tog mere fejl end chimpanser, og altså klarerede sig ringere end en tilfældighedsgenerator.

I 2015 havde Rosling for eksempel adgang til nogle af klodens mest magtfulde politikere, industrifolk og sågar en tidligere generalsekretær for FN, da han gæstede World Economic Forums årlige møde i den schweiziske bjergby Davos.

Han udfordrede dem med spørgsmål om fattigdom, befolkningstilvækst og vaccinationsrater. Til hans »store tilfredshed« scorede selv klodens mægtigste dårligere, end chimpanserne ville have gjort.

Når han noterede sig deres uvidenhed med lige dele frustration og tilfredshed, var det, fordi han på den ene side glædede sig over, at det beviste, at verden ser meget bedre ud, end selv de mægtigste går og forestiller sig. Men som det var tilfældet, da han havde testet sine studerende, bekræftede det ham også i, at hans »livslange kamp mod global uvidenhed« var rigtig og vigtig.

»Men bogen bygger nok i højere grad på frustration,« forklarer medforfatter Anna Rosling Rönnlund. En frustration, der kom i anvendelse og sendte Rosling på verdensturne med hans budskab. Sammen med sin søn og svigerdatter grundlagde han Gapminder Foundation, der har til formål at gøre verden til et bedre sted gennem kendskab til statistik om sociale, økonomiske og miljømæssige forhold.

»Vi vil gerne give folk nogle redskaber til at arbejde med det, som også er blevet bogens titel, Factfulness.«

Bill Gates 

Hans Rosling, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund: ’Factfulness’.

Bogen går videre. Og det kan være en af grundene til, at Bill Gates har kaldt den for »en af de vigtigste bøger, han nogensinde har læst. En uundværlig guide til at tænke klart om verden«.

Når der er en åbenbart ufravigelig tendens til at se verden i et markant dårligere lys, end der er belæg for, skyldes det ifølge bogens forfattere menneskelige instinkter.

Eller mere præcist: Vore »negative instinkter«. Forfatterne oplister ti.

I en verden, der aldrig har været så tryg som nu, får frygtinstinktet os til at tro, at kriminaliteten vokser uhæmmet, selvom det modsatte er tilfældet.

I en verden, der er opdelt i dem og os, ender vi – som de studerende på Karolinska – med at blive ofre for gap-instinktet. Det værste mente Rosling. Ifølge bogen, fordi det »opdeler verden i to misvisende kategorier – fattig og rig – (og dermed) forvrænger alle globale målestoksforhold i deres hoveder«.

I en verden, der er præget af tre så magtfulde faktorer som: 1) falske erindringer om fortiden, 2) selektiv information fra journalister og aktivister og 3) en følelse af, at så længe noget er dårligt, så er det hjerteløst at sige, at det bliver bedre – og dermed bliver vi underlagt negativitetsinstinktet.

Og vores syn på verden bliver heller ikke bedre af, at vi også døjer med lige-linje-instinktet, størrelsesinstinktet, generaliseringsinstinktet, skæbneinstinktet, enkeltperspektivinstinktet, skyldinstinktet og nødvendighedsinstinktet.

»På grund af vore instinkter bliver det lidt med viden, som når vi går i supermarked. Her har vi også en tendens til at gå efter for meget sukker og fedt. Vore gamle instinkter fortæller os, at vi har brug for det for at overleve,« forklarer Anna Rosling Rönnlund og laver en parallel til de instinkter, hun og hendes medforfattere oplister i bogen. Instinkter der hindrer os i at se verden, som den er.

Og det er mere problematisk, end vi aner.

»Det har faktisk også en negativ effekt på vore handlinger. Jeg har så mange venner, der er pessimister. Mange af dem har før været meget engagerede. Men det er, som om, de ikke længere tror, at det nytter. De magter ikke at forsøge at gøre en forskel, når det hele nu alligevel går den forkerte vej.«

Lysten

Hun er fast i troen på, at viden om klodens sande tilstand kan give dem og millioner af andre mennesker kloden over handlekraften tilbage.

»De vil ikke alene få lysten tilbage. De vil også blive sat i stand til at træffe bedre valg.« 

Talmateriale fra bogen: ’Factfulness’.

De fleste er dog enige om, at instinkter er resultaterne af 100.000 års evolution. Man kunne derfor spørge om en smule statistik – med al den usikkerhed, der er forbundet med at beskrive verden med tal – virkelig skulle kunne modvirke de rygmarvsreaktioner, vi er blevet udstyret med for at overleve som art.

»At vi har adgang til så mange tal, er historisk,« forklarer Anna Rosling Rönnlund.

»Det handler om at lære at sætte tallene sammen på den rigtige måde,« siger hun og henviser til Hans Rosling animerede verdenskort, hvor man kan se, at tingene bevæger sig i en positiv retning.

»Det er ligesom at tage kørekort. Vi er måske uenige om værdier og politik. Men tallene viser verden, som den er. Og hvis vi forstår dem, gør det os bedre i stand til at træffe fælles beslutninger.«

Vredladen

Og her er vi tilbage ved det med at have ret og tv-værten Adam Holm, som dengang i 2015 måtte skære interviewet ned med en tredjedel på grund af Roslings udbrud.

»Jeg har interviewet mange. Men jeg har aldrig oplevet en på én gang så vredladen og arrogant mand,« siger Adam Holm og erindrer, at hans to meget erfarne producere havde haft det på samme måde.

Han havde ellers forinden sammen med flere hundrede DR-medarbejdere siddet og lyttet til et spændende og underholdende foredrag, som Rosling holdt nede i et af de store studier.

På vej tilbage til Deadlinestudiet var Rosling kun optaget af, hvilken uddannelse Holm havde.

»Og da vi kom ind i studiet, ville han have vendt bordet. Han ville også sidde i værtens stol. Og han kunne ikke forstå, hvorfor han ikke bare kunne holde et foredrag mere,« fortæller Adam Holm.

Adam Holm ender med at spørge, hvorfra Rosling vidste, at det gik så godt i verden, når der nu var krig, konflikter, kaos og en hel række andre negative fænomener? 

Talmateriale fra bogen: ’Factfulness’.

Rosling afbrød ham og slog fast, at der lige havde fundet et fantastisk valg sted i Nigeria. Afrikas største land oplevede stor økonomisk vækst, sagde han, og så blev en længere tirade afsluttet med en konstatering af Holms vildfarelser.

Man kunne ellers indvende, at Nigerias vækstrate efter nogle års fremgang rent faktisk var i frit fald i 2015. Ifølge The Economists anderkendte Democray Index, så ligger Nigeria på en 109’ende-plads lige over Pakistan, men under Palæstina og Thailand. Uligheden er en af de mest sønderrivende på kloden.

Levetiden

Anna Rosling Rönnlund har ikke lyst til at forholde sig til de konkrete tal.

»Hans ville helt sikkert have givet dig ret i dine tal. Men Hans’ overordnede pointe ville være, at Nigeria altså ikke udelukkende er Boko Haram. Det er klart, at når et land bevæger sig fremad, vil det også være en både beskidt og hård rejse. Hans insisterede på at se på de overordnede bevægelser over lang tid. Og han kunne godt miste besindelsen og blive vred, når andre ikke så det ligesom ham selv,« fortæller Anna Rosling Rönnlund, der har været meget glad for at arbejde sammen med sin svigerfar.

»Grundlæggende var hans store temperament engagerende. Vi grinede meget. Ofte blev det meget sent og weekenderne blev også inddraget. Det kunne også være en pine. Han var meget stædig. Og han sov for lidt.«

Ifølge FN’s opgørelse for 2010 til 2015 over verdens befolkning, så var mænds forventede levetid 68 år og fire måneder. Hans Rosling blev lige godt 68 og et halvt.

Hans Rosling, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund: ’Factfulness’. På dansk ved Annemette Goldberg. Lindhardt og Ringhof. 376 sider, 299,95 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Steffensen

a) Tro på de tørre tal og et afsindig godt arbejde for at gøre dem relevante og tilgængelige?
b) Tro på den subjektive oplevelse for en mavesur journalist, der lever af at skrive om nye problmer hver dag?

Hmmmm...

Bettina Jensen, Finn Thøgersen, Kenneth Krabat, Marie Jensen, Bjørn Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er jo faktisk reelt, at forventninger har det med at blive indfriet - og negative forventninger derfor skal imødegås.

Godt skrevet, og elegant afsluttet artikel :) Vil købe bogen som konfirmationsgave. Et er at arve denne klode, et andet er at arve pessimismen om den.

Det vil sikkert være kendt, at der med den Første Verdenskrig skete et brud i europæisk åndsliv. Den før så fremherskende udviklings- og fremskridtsoptimisme led dengang et alvorligt afbræk. Man mistede troen på, at alt gik mod det bedre. I særdeleshed forsvandt overbevisningen om menneskets progressive forbedring. Muligvis skyldes det, at det er meget fundamentale problemer, det drejer sig om. Både vendte man sig mod optimismen og mod troen på, at et højere og ædlere, åndeligt lag i mennesket dog nok ville sejre over det lavere, dyriske, materielle og materialistiske. Vel erkendte man netop, at menneskets forhold til naturen var brudt. Men de så også i denne disharmoni en mulighed for, at det kunne garere sig som et udyr. Verdenskrigen var en grunderfaring, man ikke kunne komme udenom. Den stillede mennesket ansigt til ansigt med det selv og med den teknik, det havde frembragt. Dets brudte forhold til naturen dets manglende instinkt, dets manglende evne til at leve harmonisk ud fra et arvs givet skema som et dyr, havde krigen afsløret som grundlag for umenneskelighed. Og tager man menneskenes optræden under diktaturer og Anden Verdenskrig og situationen i Mellemøsten, Afrika og Asien med i betragtningen, synes tesen blot slået yderligere fast. Derfor forekommer den nævnte bog også at udtrykke en underlig uskyldighed.

Lillian Larsen, Anders Funch Lerche, Flemming Berger, Karsten Aaen, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jamen det gode arbejde fortsætter skam - og det på flere fronter.

Tag nu for eksempel http://humanprogress.org , hvor man dagligt kan læse opløftende nyheder om, hvor fantastisk det hele går.

Afsenderen er godt nok ‘The Cato Institute’, som benytter al denne nøje udvalgte viden til at bygge en platform, hvorfra man kan bebrejde alle de utilfredse surmulere i vestlige samfund deres utilfredshed. Men det skal man nu ikke lade sig slå ud af. Tal lyver ikke.

Heja, hvor det går!

Henrik Rasmussen, Flemming Berger, Poul Erik Riis og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

" Verdenskrigen var en grunderfaring, man ikke kunne komme udenom. Den stillede mennesket ansigt til ansigt med det selv og med den teknik, det havde frembragt."

Hvis WWI var en økonomisk-politisk udløst begivenhed, hvilket den ihvertfald bl.a. var, så var den måske snarere fortællingen om hvad de politisk-økonomiske eliter både dengang og idag kan udsætte hele befolkninger for, hvis de finder udbyttet attraktivt eller 'nødvendigt' nok. Og måske er tabet af den humanistiske optimisme og den berettigede forventning om at menneskeheden kan og vil udvikle sig eksistentielt, socialt og økologisk til en fredelig og samarbejdende art på kloden en del af udbyttet; det blev under alle omstændigheder en (periodisk) del af udkommet.

I omtalte Adam Holm interview bliver det meget hurtigt tydeligt at Adam Holm tror at det neoliberale bullshit han sidder og fortælle dag efter dag, er den reelle virkelighed. (Vores) krige, immigration til EU osv. er blot en lille del af verden fortæller Rosling, Adam. Men Adam siger, ja men alverdens uffe ellermænd og lykkefofter og cnn og diis og fis, siger at det er muslimer det drejer sig om. Så kom ikke her Rosling med dit Indonesien og Nigeria.

Jytte Dysted Dahl, Karsten Aaen, Poul Erik Riis, Bjarne Bisgaard Jensen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Selv om man er på de fattiges side mod de rige, på klimaets og miljøets side mod fornægterne, og på fredens side mod de krigsgale, behøver man jo ikke benægte de faktiske positive udviklinger. De er værd at lægge mærke til. Vi kan lære af dem. Fertiliteten er faldet fra 5 i 1960 til lidt over 2. Der er nu ”kun” 800 millioner underernærede. Den økonomiske udvikling i Kina, Indien og Subsahara er nu hurtigere end i USA og EU. Folk i de fattige lande lever længere, og der er formentlig langt færre analfabeter end for 50 år siden. Steven Pinker, der som Rosling har et positivt budskab, mener, at der bliver mindre og mindre vold.

Man skal aldrig tro, at Verden står stille. Det, der var sandt i går, er måske falsk i dag, og de politsike holdninger, man altid har haft, er måske blevet irrelevante.

Men de positive udviklinger er ikke en grund til at stille sig tilfreds. Om det alt i alt går bedre eller værre er et såkaldt akademisk spørgsmål. Det er for dårligt, at der stadig er så mange underernærede. Det er for dårligt, at stater, der anser sig selv for at være højt civiliserede, er så krigeriske og militaristiske. Den humanitære situation i Irak, Syrien og Yemen er en katastrofe. Vestens formynderi i Mellemøsten siden Første Verdenskrig er en bragende fiasko. Klimaudsigterne bliver ikke bedre og bedre. Magten skal kritiseres til hver en tid. Den har aldrig opført sig perfekt, og der er ingen grund til at tro, at den nogensinde vil gøre det.

Lillian Larsen, Carsten Munk, Henrik Rasmussen, Ole Løkkevik, Flemming Berger, Torsten Jacobsen, Tobias Garde Hagens og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Poul Erik Riis,

I bund og grund er det nok vel meget at forlange af røven i fjerde division, f.eks. Her i Danmark, at man sådan på daglig basis skal blive helt varm og fuzzy indvendig, ved tanken om alle de knap så underernærede afrikanere, eller de mange millioner kinesere og indere, som på årsbasis løftes ud af absolut fattigdom.

Den slags er vist en mere velegnet sport for mennesker med anlæg for ‘eternal sunshine in a spotless mind’ - dvs. deres på det tørre ;)

Christina Stougaard Hansen

Jeg oplever, at Roslings budskab er temmelig unuanceret. Fint nok, at der er kommet flere guitarer i verden og folk generelt bliver hjulpet med deres sygdomme. Dette er jo gode nyheder. Men samtidig har vi nogle rigtig, rigtig dårlige nyheder: Klimaet og biodiversiteten er ved at kollapse. Jeg synes, at Rosling med sin fakta-er-at-udviklingen-går godt bliver en blind fortaler for den udviklingsmodel vi har valgt. En udviklingsmodel som det bliver tydeligere og tydeligere lægger naturen gold og steril flere og flere steder. Steril betyder, at den ikke kan reproducere sig selv. Og faktisk er steriliteten blandt mennesker jo også stigende. Er det virkelig det vi ønsker? At have flere guitarer end nogle kunne drømme om, men ikke kunne reproducere os selv og ikke kunne høste, hvad vi har sået i jorden? Jeg tænker, at Roslings vrede måske også er udtryk for, at hans hjerte var lukket. Og hvad skal vi med en ekstra guitar, hvis vi ikke har nogen som vi nyder at spille for?

Lillian Larsen, Torsten Jacobsen, Steen Bahnsen, Jørn Stjerneklar og Stine Frie anbefalede denne kommentar
Jytte Dysted Dahl

Hvem ville ikke blive vredladen og utålmodig af at blive interviewet af en så arrogant mand som Adam Holm.