Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Serguei Azizian var et klassisk violingeni med 70’er-rock i blodet

Serguei Azizian lod musikken føre sig fra Armenien rundt i verden. I 1993 endte han i Brønshøj.
Det var ustabiliteten i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud, der fik Serguei og Rouzanna Azizian til at bryde op fra den armenske hovedstad.

Det var ustabiliteten i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud, der fik Serguei og Rouzanna Azizian til at bryde op fra den armenske hovedstad.

Privatfoto

5. maj 2018

Som syvårig bad hans forældre Serguei Azizian vælge: Violinen eller svømningen? Han havde gået til begge dele, fra han var helt lille, og var blevet så dygtig til begge dele, at han blev nødt til at vælge, hvad han ville satse på. Hans mor var læge og hans far ingeniør, men alligevel var det ikke i naturvidenskaben, han skulle finde sin vej. Det var i stedet, i faren, som fandt sin hobbyviolin frem, når han kom hjem fra arbejde. Fra den dag, han som syvårig valgte violinen, blev instrumentet en forlængelse af ham selv og bragte ham fra Armenien til Rusland og videre til Danmark.

Et år som rockstjerne

Det lå i kortene, at Serguei Azizian og hans violin skulle på konservatoriet i Jerevan, hvor han søgte ind som 17-årig. Men nogenlunde samtidig havde han aflagt audition til pladsen som elguitarist i et af Armeniens største rockbands. Han fik den, så violinen blev parkeret, mens han turnerede rundt i i det daværende Sovjetunionen og spillede 70’er-rock med bandet.

Efter en turné i Ukraine havde bandet sparet op til at købe et kamera. De var alle i 18-årsalderen og fik hurtigt den idé at vende linsen mod Jerevans smukke, unge piger. Selv om det ikke skortede på den slags, stak en ung arkitektstuderende med favnen fuld af skitser ud fra mængden. Pigen, Rouzanna hed hun, viste sig at være stor fan af rockgruppen og lod den unge guitarist fotografere sig og bære sine skitser. Fotoet stod indrammet i deres fælles hjem de næste 43 år.

Efter et år som rockstjerne kom Serguei Azizian ind på det velrenommerede konservatorium i Leningrad og byttede elguitaren ud med violinen. Allerede inden han var færdig med at studere, vandt han stillingen som violinist i byens verdensberømte filharmoni, og færdiguddannet fik han en stilling som lærer på konservatoriet.

I 1980 øvede Serguei Azizian for at blive udtaget til en international violinkonkurrence, J. Sibelius-konkurrencen i Helsinki. Han fik ikke lov. I sovjettiden kunne man ikke som i dag melde sig til, kvalificere sig og tage af sted. Man blev valgt af konservatoriets ledelse, og de valgte en anden. Det glemte han aldrig, men i 2012, 32 år senere sad han selv som jurymedlem ved Sibelius-konkurrencen.

Vejen til Brønshøj

Da Sovjetunionen faldt, og Leningrad blev til Sankt Petersborg, havde Serguei og Rouzanna Azizian fået en datter og en søn, og den politiske ustabilitet i byen tvang den lille familie til at søge ud af Rusland. Det var derfor, Serguei Azizian i 1993 gik til audition og fik stillingen som koncertmester ved Sjællands Symfoniorkester og flyttede familien til Danmark.

Ved siden af sit arbejde som koncertmester fik han job som professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og i de otte år, hvor han besad begge stillinger, skulle man stå tidligt op for at fange ham over morgenkaffen i huset i Brønshøj. Selv om natten arbejdede Serguei Azizian. Han havde nøgle til Brønshøj Kirke og låste sig ind, når byen sov. Over flere år indspillede han Bachs samlede værker med kirken som studie.

Selv om Serguei Azizian viede sit liv til klassisk musik, slap aldrig rocken. I lejligheden i Brønshøj opbyggede han et kæmpe bibliotek af sjældne indspilninger af Led Zeppelin, The Beatles og Deep Purple. Det var også altid rock, der bragede ud af højttalerne, når familien var på køretur.

Dyrkede forskellene

Serguei Azizian var en usædvanlig underviser. Hvor mange professorer underviser, så alle deres studerende spiller det samme stykke på præcis samme måde, dyrkede han det modsatte – forskelligheden. Hans filosofi var, at forskellige kroppe spiller forskelligt. Nogle er tykke, nogle tynde, nogle har tunge arme, andre har helt lette.

Med sin unikke undervisningsform formede han en hel generation af danske og internationale violinister, som opnåede stillinger i blandt andet DR’s Symfoniorkester og Det Kongelige Kapel.

Han sad ikke fast i indgroede læringsprincipper, men udviklede sig sammen med sine elever, og forklarede dem, at deres bud på, hvordan et stykke skulle spilles, var lige så godt som hans. Hvis en elev havde brug for mere undervisning, end der var sat på skemaet, blev Serguei Azizian gerne i flere timer, ligesom han indførte flere fællestimer, hvor eleverne optrådte for hinanden.

Det var sådan en fællestime, der blev hans sidste gerning på konservatoriet – blot dagen før, han blev indlagt, så svækket af kræft, at lægerne var imponeret over, at han selv kunne tage ind på afdelingen.

Serguei Azizian blev i marts bisat fra den kirke i Brønshøj, han så mange nætter havde fyldt med sine klange.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Christian Mondrup
  • Anker Nielsen
David Zennaro, Christian Mondrup og Anker Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu