Læsetid: 4 min.

Sex er resultatet af den oprindelige forvirring, der hører til det at blive et menneske

Hvad er det, du vil, at jeg skal gøre?
Enhjørningen ved vi hvad er – og vi ved, den ikke findes. Med Sex er det omvendt: Det findes, men hvad det egentligt er, ved vi ikke.

Enhjørningen ved vi hvad er – og vi ved, den ikke findes. Med Sex er det omvendt: Det findes, men hvad det egentligt er, ved vi ikke.

New York

21. april 2018

Den slovenske filosof Alenka Zupancic laver i sin bog What IS Sex? fra 2017 en temmelig komisk sammenligning mellem sex og enhjørninger: Sex er det modsatte af enhjørninger, siger hun: Begrebet om enhjørninger er fuldstændig klart; vi ved, hvad det henviser til, men de findes ikke. Med sex er det helt omvendt: Det er ubetvivleligt, at det findes, men vi ved ikke, hvad det betyder.

Sex er et mærkværdigt fænomen. I modsætning til de former for reproduktion, der findes blandt andre arter, er den menneskelige seksualitet kendetegnet ved at være mærkværdigt forstyrret. Vi er altid i tvivl om, hvordan det skal gribes an, om vi gør det rigtigt, er attraktive for hinanden osv. Sex er ikke en ’naturlig’ ting, der bare skal have lov til at komme til udtryk, så vil alt være godt. Tværtimod. Sex er resultatet af den oprindelige forvirring, der hører til det at blive et menneske.

Hvad vil den Anden?

Freud har en lille, men central observation i sit skrift om børns seksualitet. Her bemærker han, at den udbredte vane hos mange børn med at sutte på forskellige ting, (fingre, sutter, tøjstykker), rummer en nøgle til dets seksualitet. Hvorfor sutter et barn på sin tommelfinger? Der kommer jo tydeligvis ikke nogen næring ud af det, og en finger smager ikke specielt godt. For Freud viser denne lille handling derfor i stedet, at det, barnet først og fremmest ønsker sig, er at genkalde den fornemmelse af tryghed og omsorg, det mærker, når det ligger ved moderens bryst. Det er ikke brystet som sådan, og slet ikke næringen, men selve fornemmelsen af at ligge dér, være beskyttet, taget vare på, elsket.

Men sagen er den, at denne fornemmelse af at være elsket ikke bare er noget ubetinget godt eller behageligt. Det repræsenterer også et ubehageligt nagende spørgsmål: Hvad vil den Anden mig? Hvad er det ved mig, der gør, at den Anden vil noget med mig? Det, som sex er, er først og fremmest dette spørgsmål, som vi aldrig for alvor synes at få svar på.

Enigmatiske signifikanter

Den franske psykoanalytiker Jean Laplanche har sagt det på den måde, at barnets nydelse fra starten er forstyrret – eller forurenet – af den konstante indtrængen af »enigmatiske signifikanter«, dvs. af de gådefulde og seksuelt ladede beskeder, som voksne sender rundt til hinanden og til barnet. De »enigmatiske signifikanter« er en slags kvasitegn, fordi de for barnet optræder som rene lyde og indikationer, der siger noget, men ikke rigtig noget bestemt.

Nogen vil det noget, men hvad det er, de vil, er umuligt helt at forstå. Det er i denne forstand, at barnets nydelse er ’seksualiseret’: Den handler om at (gen)finde den der helt specielle fornemmelse af at være rigtig for den Anden. At være det, den Anden vil have. Det er bare næsten umuligt at gætte, hvad dét er. Og det er ovenikøbet værre endnu: Idioterne ved ikke engang selv, hvad det er, de vil. Ikke så mærkeligt, at man kan få brug for at sutte på sin tommelfinger.

Det gådefulde ved seksualiteten, som barnet erfarer den, går nemlig aldrig helt væk igen. Når først man er kommet ind i det (sprog)system, hvor det flyver rundt med betydninger og bevidste og ubevidste intentioner, er der ingen vej tilbage til en entydig og uproblematisk nydelse. Ethvert udsagn og enhver handling rummer altid også potentielt ekstra spørgsmål: Hvorfor siger du netop det? Hvorfor netop nu?

Når sex ifølge psykoanalysen er uløseligt forbundet til sproget, så er det ikke, fordi det er igennem sproget, at vi får vores seksuelle identitet, men derimod, fordi det er igennem sproget, at vi finder ud af, at vi ikke rigtig har nogen ’seksuel identitet’. Seksualitet er navnet på det forhold, at vi er udleveret til hinanden i en gensidighed, der aldrig helt kan balanceres.

Seksualitet for voksne

Hvis seksualitet er grundlæggende ’enigmatisk’, kunne man nu måske tro, at vi alle sammen er lige godt eller lige ilde stedt, og at alle derfor for så vidt kan søge den samme slags bekræftelse og kærlighed hos hinanden – også voksne og børn. Men nej. Forskellen er, at barnet ikke ved, at den voksne heller ikke ved, hvordan det hele hænger sammen – hvordan man skal være for at blive elsket. Det skaber en fundamental ulighed. Barnet er komplet afhængigt af sine omgivelser og er i lang tid prisgivet en forventning om, at den Anden ved, hvad der er rigtigt og forkert at gøre. Barnet mangler med andre ord fornemmelsen af, at den Anden heller ikke ved det. Eller: Denne fornemmelse forbliver højst en ubevidst fornemmelse, som barnet ikke har mulighed for at forholde sig distanceret til.

Hvad kendetegner således et sundt, voksent, seksuelt forhold? Måske dette, at det er et forhold mellem to ubevidstheder, der ikke ved, hvad de vil. Og elsker hinanden for det.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torsten Jacobsen
  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Gustav Alexander
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Gliese
Torsten Jacobsen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Gustav Alexander, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Præcis hvorfor fænomenet snarere end en naturlig biologisk funktion, bør ses som en kollektiv, nedarvet psykose.

/O