Læsetid: 8 min.

Venstrefløjen har vundet de højtuddannede – og tabt de fattige

Den franske økonom Thomas Piketty har studeret vælgerundersøgelser lavet efter præsidentvalgene i USA, parlamentsvalgene i Storbritannien og præsidentvalgene i Frankrig fra 1945 til 2017. Han præsenterer i et omfattende nyt forskningsdokument overbevisende og overraskende forklaringer på de dramatiske politiske forskydninger ved de seneste valg i Vesten. Her er fire erkendelser fra Pikettys analyse
Nu stemmer de højtuddannede, som ofte har relativt høje indkomster, fortrinsvis på venstrefløjspartierne, mens de laveste uddannelser og de mest velstående fortrinsvis stemmer på højrefløjspartier, fastslår Thomas Piketty i sin nye forskningsrapport.

Nu stemmer de højtuddannede, som ofte har relativt høje indkomster, fortrinsvis på venstrefløjspartierne, mens de laveste uddannelser og de mest velstående fortrinsvis stemmer på højrefløjspartier, fastslår Thomas Piketty i sin nye forskningsrapport.

Ritzau Scanpix

14. april 2018

1. Et nyt klassesystem

Vi forestiller os, at venstrefløjen repræsenterer de fattige og højrefløjen repræsenterer de rige.

Det er i hvert fald en stærk venstreorienteret forestilling, at venstrefløjen forsvarer de fattige, mens højrefløjen forsvarer de rige. Den har præget vores begreber, dannet os som borgere og givet os et verdensbillede af sympatier og antipatier. Mange er ikke bare politisk, men også eksistentielt venstreorienterede, fordi de tror på, at venstrefløjen repræsenterer de små i verden mod de store. Og sådan var det også i virkeligheden – i hvert fald i 1950’ernes Frankrig, USA og Storbritannien.

Men sådan er det ifølge den franske økonom Thomas Piketty ikke længere. Det er en væsentlig konklusion i hans nye forskningsrapport The Brahmin-left vs The Merchant-right, som blev offentliggjort i slutningen af marts. Nu stemmer de højtuddannede, som ofte har relativt høje indkomster, fortrinsvis på venstrefløjspartierne, mens de laveste uddannelser og de mest velstående fortrinsvis stemmer på højrefløjspartier.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Vogelius
  • Henrik Leffers
  • Niels Duus Nielsen
  • Torsten Jacobsen
  • Lillian Larsen
  • David Zennaro
  • odd bjertnes
  • lars søgaard-jensen
  • Ejvind Larsen
  • Britta Hansen
  • Erik Karlsen
  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Svend Erik Sokkelund
  • ingemaje lange
  • Niels P Sønderskov
Jørgen Vogelius, Henrik Leffers, Niels Duus Nielsen, Torsten Jacobsen, Lillian Larsen, David Zennaro, odd bjertnes, lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen, Britta Hansen, Erik Karlsen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Svend Erik Sokkelund, ingemaje lange og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Gram-Jensen

Som den er refereret i artiklen rummer Pikettys analyse visse problemer. For det første er det svært at sammenligne "de højtuddannede" over tid, når såvel deres andel af befolkningerne som deres funktioner og stilling i samfundet er forandret. For det andet - og nok væsentligere - er det svært at sammenligne højre/venstre de forskellige lande imellem og over tid, når højre og venstre som her åbenbart er rent relative begreber. "Venstre" er det, der ligger til venstre for "højre" og omvendt, men partilinjerne hos partier på samme fløj kan være ret så forskellig for eksempel kan den spænde fra socialliberal over socialdemokratisk til socialistisk (i forskellige udgaver) - og forandrer sig over tid. Ikke mindst kan det demokratiske parti i USA dårligt sammenlignes med (centrum-)venstre i europæiske lande, ligesom det kan gøre en forskel, om der er tale om flerpartisystemer eller (mere eller mindre) topartisystemer. En mere detaljeret og historisk-konkret analyse - gerne af flere lande - ville nok gøre konklusionerne solidere og mere nuancerede. Men bestemt tankevækkende.

Ole Bach, olivier goulin, Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Vibeke Hansen, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hæ..Enhedslistens borgmestervalg i København fortæller samme historie.

Peter Tagesen, David Zennaro, Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Jan Nielsen, Jens Kofoed, Thomas Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Et eller andet skal der da nok være i det. På den anden side: Er det så klart hvad der er "venstre" og hvad der er "højre"? Ud over hvilken regering der støttes når der skal tælles til 90 (så længe der er grønlandske og færøske mandater). Holder dette også her i landet? Følger man f.eks. debatterne i Berlingeren og Jyllands Posten virker forestillingen om en "uuddannet" eller "lavtlønnet" fløj ikke oplagt. Hvis f.eks. Dansk Folkeparti nogen sinde har repræsenteret et stort set "fortiet", eller "forkuet" segment i befolkningen der skulle være "sat udenfor" er det svært at se at det fortsat skulle være tilfældet (eller er det blot mig der ikke kan se det?) Dermed ikke sagt at der ikke er nogen der synes det er synd for dem selv eller føler sig "tromlet".

Ilja Wechselmann

Artiklens forfatter skriver "Endelig er det jo et faktum, at den gamle alliance ikke var en politisk idealtilstand for eksempelvis kvinderne, som har oplevet sociale, politiske og kulturelle fremskridt i perioden, efter det gamle klassebaserede system blev opløst."
Mener Lykkeberg eller mener Piketty at denne antydede kausal-sammenhæng eksisterer? Og hvis den blot er en antagelse, hvordan kan den så tages for givet? Metoden i artiklen er at snige udokumentere påstande ind i iøvrigt funderede ræsonnementer.

Endnu mere grotesk: En alliance bliver etableret mellem to modpoler i afsnittet før. Men det er jo ikke nogen alliance. Det er en taktisk indrømmelse fra 'the haves to the havenots' udelukkende for at få kohæsionen i samfundet til at holde til sikring af førstnævntes fortsatte hegemoni. Sikring af et hegemoni og en alliance med dem, der er sat i verden til at true det er svær at betegne som en alliance.

Når sådanne tilsnigelser bliver for mangfoldige, falder artiklen med et brag. Men det behøver jo ikke være tilfældet for det refererede værk: 'The Brahmin-left vs The Merchant-right'. Vrøvlet påhvilker artiklens forfatter, muligvis slet ikke værkets.

Hvis Rune Lykkeberg ikke kan læse indenad, så skal Piketty ikke have ansvaret for det. Jeg har ikke læst den seneste rapport, men har været godt tilfreds med Pikettys hovedværk om kapitalen i dens moderne fremtrædelser.

Henning-Buerup Jørgensen, Jens Thaarup Nyberg, Karsten Aaen, Mogens Holme, ulla enevoldsen og Poul Simonsen anbefalede denne kommentar

Jeg kan ikke gøre mig klog på det her, men har dog opfattet tre hovedgrupper:
"De rige", der tjener penge på penge,
"De kloge", der tjener penge på arbejde.
"Alle os andre", der svigtes af "de kloge" og "de rige".
At "de rige" svigter samfundet er vel klart.
Men at "de kloge" også gør det - det er bittert - og naturligvis årsag til "populisme".
Føj! : - (

P.G. Olsen, Lise Lotte Rahbek, Torsten Jacobsen, Steen K Petersen, Niels Duus Nielsen, Egon Stich, ulla enevoldsen, Anne Eriksen og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar

"De kloge" tjener penge på at arbejde for "de rige"?

Henning-Buerup Jørgensen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, lars søgaard-jensen og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det var en magtkamp allerede, da jeg gik i gymnasiet: det demokratiserende og udviklende intellektuelle overfor det materialistiske og begærlige - og der imellem det brede lag af lønmodtagere, der kunne vælge at tage del i samfundsansvaret igennem politisk og kulturel aktivisme eller hengive sig til klassesamfundet ved at blive dikteret rammerne for tilværelsen.
Desværre valgte folk i stort tal den sidste model, og det er det, de mærker konsekvenserne af i dag, hvor det bliver ringere og ringere med deres frihed og muligheder, og hvor arbejdet bliver en stadig tungere byrde, som de ingen mulighed har for at lette for sig selv.

P.G. Olsen, Henning-Buerup Jørgensen, morten rosendahl larsen, Niels Duus Nielsen, lars søgaard-jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Så forstår man jo lige pludseligt meget bedre hvorfor Enhedslisten valgte borgmesterposten for cykelstier... Teknk og miljø er jo meget vigtigere for deres vælgere end beskæftigelse og integration...

Henning-Buerup Jørgensen, Torben Skov, Jens Erik Starup, René Arestrup, Roselille Pedersen, Eskil Nielsen, Kurt Sørensen, Lise Lotte Rahbek, lars søgaard-jensen, Kim Houmøller og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Hvis man har fulgt lidt med i trådene i grupperne, der kæmper imod de stadig forringede vilkår for de ledige og syge i Danmark, har man kunnet konstatere netop denne tendens: at fattige og dårligt stillede etniske danskere skød skylden for der deres sårlige situation på ... flygtningene! Og indvandrere og deres efterkom.

Sådan splittes grupper op, og jeg kan ikke forstille mig andet, end at tendensen er repræsentativ for store dele af de respektive grupper 'ude' i samfundet!

Henning-Buerup Jørgensen, Jesper Frimann Ljungberg, morten rosendahl larsen, Janus Agerbo, René Arestrup, Niels Duus Nielsen, Roselille Pedersen, Lise Lotte Rahbek, lars søgaard-jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Jeg tror historien kan opvise utallige eksempler på denne dynamik: i kongeriget Danmark kom det til både verbale og fysiske overfald på jøder i kølvandet på "statsbankerotten" 1813. Og så har jeg ikke nævnt det mest oplagte tilfælde fra nyere tid. Det er jo illegitimt at trække ...kortet.

"Venstrefløjen har vundet de højtuddannede"

Der mangler noget. Sætningen skal være "Venstrefløjen har vundet de højtuddannede offentligt ansatte"

René Arestrup

DF er vel det oplagte eksempel på, at Piketty har fat i noget. Så vidt jeg ved, er DFs vælgere, i en gennemsnits-betragtning, dårligere uddannede, ældre og tilhører i højere grad lavtløns-gruppen end vælgerne fra stort set alle andre partier.
I den forstand er det jo ikke helt skævt, når DF bliver kaldt Danmarks næststørste arbejderparti, uanset, at DF ikke passer ind som arbejderparti i den klassiske højre-venstre skala.
Fænomenet er en konsekvens af globaliseringen - og marginaliseringen af bestemte befolkningsgrupper, som, i stedet for at orientere sig mod klassiske, fordelingspolitiske temaer, reagerer ved at insistere på en verden af i går.

Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Henning-Buerup Jørgensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

"Så vidt jeg ved, er DFs vælgere, i en gennemsnits-betragtning, dårligere uddannede, ældre og tilhører i højere grad lavtløns-gruppen end vælgerne fra stort set alle andre partier."

Der er fordi DF er socialdemokrater

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden

Jeg må indrømme, at jeg har svært at se forskel på V S og DF andet end nuancen af brun.

// Jesper

@Jesper Frimann Ljungberg

PÅ Social og skatteområdet er der ingen forskel. Soc.Dem har en økonomi og erhvervspolitik, det har DF ikke. De har så en stor sag i dyrevelfærd. Det hvor Soc.Dem og DF ikke kan enes er på det udenrigspolitiske område.

Torsten Jacobsen

Det er i grunden morsomt, at netop Rune Lykkeberg skriver denne artikel. Han er vel nærmest 'poster boy' for den 'progressive venstrefløj', som Thomas Piketty udpeger som 'misædere'?

De velbjærgede næsten-millionærer, som har vægtige og dygtigt formulerede meninger om, hvordan de 'mindre heldigt stillede' skal og bør forvaltes.

En indsigt der kan være svær at nå frem til, helt deroppe fra det forjættede land, er, at vi brægende lam såmænd ikke har brug for forvaltning. Det vi har brug for, er blot en smule rimelighed:

- Ikke-overfyldte busser, der kører til tiden.

- Tjenstvillighed og effektivitet når vi henvender os ved en offentlig instans.

- Respekt for reel arbejdsindsats - alternativet til tømte skraldespande og nystrøgne gulve burde man selv i Store Kongensgade kunne forestille sig. (Når man kommer ud fra kaffemødet, naturligvis)

- Måske er man ikke blot en idiot, hvis man kigger skævt til de uregerlige rødder, som dag efter dag gør som det passer dem foran blokken? Og bemærker man deres hudfarve - dag efter dag - bliver man vel ikke af den grund automatisk til racist?

- En understøttelse, der ikke blot holder en i live, men som rent faktisk muliggør en (selvforvaltet) bevægelse mod selvforsørgelse?

- Måske er der delte meninger om, hvad der er ret og rimeligt? At man tilhører en minoritet - en hvilken som helst minoritet - berettiger vel ikke i sig selv til, at man kan insistere på sine synspunkters rigtighed?

Og sådan kan man blive ved. Det er så nemt at stille spørgsmålstegn ved det herskende paradigmes dogmer. Mere interessant er det, at lytte til svarene på sådanne udfordringer. I det omfang de forekommer overhovedet, er de sjældent sammenhængende, og derfor - af nød, bevares - diktatoriske..

Hvad der til gengæld ikke med rimelighed kan diskuteres - dette har man med absolut flertal besluttet i de progressives råd - er størrelsen på de lønninger, man som ægte progressiv har gjort sig fortjent til.

Det manglede da også bare....

Lars Steffensen og Henning-Buerup Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"Med en let omskrivning: »It’s NOT the economy, stupid,« det er udlændingepolitik."
Mon ikke det var udlændingepolitikken der var løftestang for neoliberalisterne.

Torsten Jacobsen

Jens Thaarup Nyberg,

Nej, mon ikke det var den selvtilfredse og egennyttige rullen sig rundt i rummelige mulighedsrum, der tilsidst blev dumme og anderledes begrænsede får for meget? Nok siger man, at græsset på den anden side af hegnet grønnere, men kan man end ikke få øje på det - fra den ene eller den anden side - er det jo svært helt at æde, endsige fordøje..

Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen
Det tror jeg s´mend ikke; neoliberalismen har vundet frem idet :"Over 70 procent af vælgerne i Storbritannien mente sidst i 1970’erne, at det var vigtigt at få stoppet indvandringen, og over 90 procent af vælgerne var overbeviste om, at højrefløjen var bedst til at løse den opgave."

"En understøttelse, der ikke blot holder en i live, men som rent faktisk muliggør en (selvforvaltet) bevægelse mod selvforsørgelse"

Mon ikke snart fagforeningerne kommer på banen og sørger for nogle forsikringsordninger via overenskomster. Ven.... Det har de gjort.

"Mon ikke det var udlændingepolitikken der var løftestang for neoliberalisterne."

Den strammeste udlændingepolitik føres af de socialdemokratiske partier.

Lars Steffensen

"De velbjærgede næsten-millionærer, som har vægtige og dygtigt formulerede meninger om, hvordan de ’mindre heldigt stillede’ skal og bør forvaltes."

Amen!

Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar