Læsetid: 4 min.

»Jeg har aldrig lagt mig i røven på nogen modedille«

Noget af musikeren Lars Lilholt hænger sammen med fadøl, gang i den og fest i Jylland, men han spiller også på Det Kongelige Teater. På sin nye plade har han en sang om Danmark som slavenation og han synger bl.a. sammen med Oh Land. Han hører til over det hele, siger han
Når musikken swinger, betyder alder ingenting. Jeg spillede sammen med min far, lige til han døde, han blev 93 år, siger Lars Lilholt

Når musikken swinger, betyder alder ingenting. Jeg spillede sammen med min far, lige til han døde, han blev 93 år, siger Lars Lilholt

Casper Dalhoff

19. maj 2018

– Hvordan er dit nye album, Drømmefanger, anderledes end dine tidligere?

»Det er det mest folkagtige, jeg har lavet i 40 år. Det minder om det, jeg lavede i 70’erne. Der er masser af violin, fløjte og banjo. Jeg kalder det folkrock, men jeg tror nok, at man nu om dage kalder man det newfolk. Alle sangene er udtryk for nogle indtryk, jeg har gjort mig i løbet af det seneste år.«

– Du beskriver blandt andet stemningen på København H. Hvorfor?

»Det er det sted i Danmark, hvor der er flest forskellige mennesker på kortest tid, det afspejler samfundet i koncentreret form. Der er de fattige, der samler flasker – de skal ikke nogen steder, og så er der loungen over politistationen, hvor de, der kører på 1. klasse sidder med deres bærbare.«

– Er det en sang om, at Danmark er ved at udvikle sig i en ulige retning?

»Uligheden bliver større og større, og det er træls. Det er ødelæggende for sammenhængskraften. Det kan man se på hovedbanen, når fulde grønlændere råber efter damer i stiletter, der skal ned og have en taxa til et møde. Det er her, klasseforskellen er tydeligst, men kun i et kort øjeblik, for så er folk væk igen og man behøver ikke spekulere mere på det.«

– Hvorfor har du har lavet en sang om Danmark som slavenation?

»Da vi markerede 100-året for salget af de vestindiske øer, gik det op for mig og 90 procent af danskerne, at vi reelt har været en slavenation. Det er ikke noget, vi har hørt om i skolen. Der findes ingen sange om det, kun den, jeg har lavet. Man skal lægge sine skyggesider frem i lyset, ellers fungerer demokratiet ikke. Så ender vi med embedsmandsvælde, som det var for 200 år siden.«

– En anden handler om din første tur på Roskilde Festival for 40 år siden. Hvad skete der?

»Vi skulle spille og havde små telte med, som vi slog op bag scenen, og så festede vi ellers igennem i tre dag i træk. Samtidig var jeg også lidt ulykkelig og søgende. Lørdag aften hang jeg ud backstage, fordi jeg gerne ville opleve Bob Marley. Da han skulle på scenen, gik der korpiger og viftede med palmegrene foran ham – som var han Jesus på vej ind i Jerusalem i påsken. En guitarist havde en stor joint i munden, som han blinkende kastede over til mig, lige inden han gik på. Den bappede jeg løs på, og så væltede jeg rundt hele natten til reggaekoncert.«

– Var det stærk tobak?

»Reggaedrenge fra Jamaica kan rulle nogle gode joints. Men jeg var da gående. Jeg væltede ikke omkuld.«

– Du synger sammen med bl.a. Oh Land på 33. Hvordan er det?

»Ja. Jeg er på alder med hendes forældre, men når musikken swinger, betyder alder ingenting. Jeg spillede sammen med min far, lige til han døde, han blev 93 år. Han sagde, at han glemte, hvor gammel han var, når først musikken spillede. Og så er jeg beæret over, at hun gider. Det behøvede hun ikke. Hun er et kæmpe talent, der rækker ud over Danmarks grænser, og så gider hun bruge tid på at synge med en halvgammel folkesanger som mig. Det gør mig glad.«

– Hvordan har du det med de parodier, der er lavet om dig?

»Jeg skreg af grin, da jeg så Drengene fra Angoras parodi for nogle år siden. Og lagde den på mit bands facebookside. Den, syntes jeg, ramte plet helt ned i detaljen. Blandt andet med de lidt kiksede bukser, de ligner noget, jeg kunne have på. Jeg ser det som noget positivt. Tænk, at så gode folk som dem vil lave sjov med mig. Det er nok, fordi jeg er nem at kende, og det er musikken også. Der er ingen tvivl om, at det er mig og mit band, når man hører det. Og det er jo også godt. Der er ikke noget mere provinsielt end at efterlige det, man laver i New York eller London. Jeg spiller ud fra den plet på kloden, hvor jeg er. Jeg har aldrig lagt mig i røven på nogen modedille.«

Lars Lilholt

  • Født 1953.
  • Sanger, violinist, guitarist, komponist og tekstforfatter.
  • Skriver fortrinsvis til sit eget band Lars Lilholt Band. Har solgt omkring 2,5 millioner album.
  • Hans største hit er ’Kald det kærlighed’.
  • Har netop udgivet albummet ’Drømmefanger’

– Hvilket sted i landet føler du størst tilknytning til?

»Det er svært. Jeg er født København, vokset op i Aalborg, men har boet det meste af mit liv ved Gudenåen, mellem Silkeborg og Skanderborg. Ude på landet, hvor man kan se stjerner om natten, pisse under månen, uden at der er nogen, der ringer efter politiet. Men det er svært at pege på ét sted. Når jeg spiller i Aalborg, føler jeg mig voldsomt hjemme der. Måske kan man se det sådan her: Da jeg var dreng, spillede jeg fodbold i AaB – det var min klub. Men efter 40 år ved Gudenåen er jeg konverteret til Silkeborg.«

– Er Danmark splittet mellem folket og eliten?

»Jeg synes, at samfundet er mere ulige, end da jeg var barn, hvor andelsbevægelsen og Socialdemokratiet var meget dominerende. Jeg er socialdemokrat helt ind i sjælen.«

– Er du på folkets side?

»Noget af mig hænger sammen med fadøl, gang i den og fest i Jylland. Jeg går til fodbold på Silkeborg Stadion og råber ad dommeren. Men jeg spiller også på Det Kongelige Teater. Og lige nu sidder jeg i en bil på vej til København for at snakke om historiske sange på P1. Min sang om slavenationen er heller ikke en fadølssang. Jeg synes, jeg hører til begge steder.«

– Hvad har du i din taske?

»Hovedtelefoner og læsebriller. Øjeblik, hæng lige på … jeg har også en toilettaske, et par ekstra underhylere og en oplader til telefonen. Så kan jeg holde den gående længe.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • David Zennaro
  • Viggo Okholm
Oluf Husted, David Zennaro og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu